I dag hedder stedet Domaine Weinbach. Clos des Capucins – ejes i dag af familien Faller, der omdøbte stedet til “Weinbach”, som betyder “vin-bæk” og refererer til den bæk, der flyder gennem ejendommen på vej fra Vogeserne mod Rhinen. Brødrene Faller, Theodor og Jean-Baptiste, erhvervede ejendommen i 1898, efter at den var overgået fra national, til privat ejendom under den franske revolution. Brødrene gav gården videre til deres søn og nevø Théo. Théo blev en fremtrædende figur i Alsace. Han kæmpede blandt andet hårdt for at opnå AOC-status for Alsace-området, hvilket i øvrigt blev tildelt i 1962. Théo udvidede og forbedrede ejendommen.

Théo Faller døde i 1979 og overlod projektet i hænderne på sin kone Colette og hans døtre Catherine og Laurence, i 1998 begyndte de at anvende biodynamiske metoder og opnåede certificering i 2010. I 2014 dør Laurence meget uventet af hjertestop, i en alder af blot 47 år. Derfor overtog Catherine og hendes sønner Théo Leiber-Faller og Eddy Leiber-Faller ansvaret for Domainet. I dag er Catherine trådt lidt i baggrunden, så det er de to sønner der driver gården, de er i den grad en dynamisk duo, der som deres bedstefar, både formår at udvide og forbedre, samt lægge pres på de lokale myndigheder når de synes reglerne i Alsace er for gammeldags. For eksempel er brødrene meget optaget af at få indført “premier cru” i Alsace, samt muligheden for at blande druer, som helt sikkert vil blive et tema i fremtiden, grundet klimaforandringerne.

Markbesiddelser

Clos des Capucins er den muromkransede mark der omgiver gården. Marken er på fem hektar og er placeret med skråninger på begge sider, der giver beskyttelse mod vind og giver ​​et varmt mesoklima. Jordbunden består af sandet muldjord. Hvilket er én af tre jordbundstyper, som huset arbejder med. Den sandede jord i Clos´et giver lette og frugtrige vine.

Men Domaine Weinbach besidder efterhånden en del andre marker end klostrets oprindelige. De nyest tilkomne er parcellerne på Altenbourg, Furstentum GC, Marckrain GC og Mambourg GC, alle marker med kalkholdig ler. Den tunge jordbund giver vine med stor tyngde, men også med høj syre. Husets måske vigtigste mark er do, Schlossberg Grand Cru, en granitskråning der ligger umiddelbart over klostret. Fra sidstnævnte produceres noget af det bedste Riesling i Alsace, ja, måske i verden. Der er så lidt næring at finde på skråningen, at vinplanterne konsekvent yder et meget lille udbytte. Vinene der kommer ud af vækstbetingelserne er næsten germanske i stil, med lethed, mineralitet og fantastisk syre.

Druesorter

Tidligere dyrkede Weinbach stort set alle de klassiske Alsace-druer. Men fokus bliver mere og mere lagt på Riesling og Pinot Noir. Tiden er løbet lidt fra de aromatiske sorter som Gewürztraminer, Muscat og Pinot Gris. Forudsigelserne er også, at en druesort som Pinot Gris vil få det svært i Alsace i nær fremtid, grundet klimaforandringerne. Syren forsvinder simpelthen.

Klimaforandringerne driller også Riesling, men det er et problem som man kan overvinde ved at anvende andre dyrkningsmetoder. Riesling´s største problem er de lange tørkeperioder som Alsace oplever. Det er ikke fordi der kommer mindre vand, men det kommer bare koncentreret, over korte perioder. Derfor bliver alle nyplantninger med Riesling podet på rodmateriale, der bedre kan tackle tørken.

Pinot Noir får under Theo og Eddy langt større opmærksomhed end tidligere. Theo har arbejdet med Pinot Noir både i Bourgogne og Californien og de vil meget gerne skabe en tradition for stor Pinot fra Weinbach.

Vinifikation

Det der adskiller Domaine Weinbach fra rigtig meget andet i Alsace, det er lethed og elegance. Adspurgt om hvor elegancen kommer fra, svarer Eddy: “Vi høster tidligt, men ikke meget tidligt. Der er flere andre der er ude før os. Men klima og jordbund gør rigtig meget for os. Vi lader egentlig bare naturen gøre arbejdet færdigt, vinene spontangæres i store fudres, gærer helt ud og gennemgår malolaktisk gæring.”

Cuvée Théo-vinene, er opkaldt efter Théo Faller, og er Riesling- og Gewurztraminer-vine fremstillet udelukkende af Clos des Capucins-druer.

Vinmarken Schlossberg ligger majestætisk på bakkerne over vingården. Her handler det om Riesling. Schlossberg er sydvendt og var en af de første marker til at opnå Grand Cru status i Alsace. Jordbunden består af granit og sand, er veldrænet og vinplanterne øverst på marken i 400 meters højde skal virkelig kæmpe for næring. Husets topvin “Cuvée Catherine” er fra det mellemste stykke af marken. “Cuvée Colette” er fra stykket mellem Clos de Capucins og Schlossberg. Begge vine besidder stor intensitet og masser af syre. “Catherine” fordi den er høstet sent og fra gamle stokke (60-70 år), “Colette” fordi den ligger for foden af skråningen og henter noget mere næring. Riesling-vinen “Schlossberg” er nok den vin der bedst viser hvad en granitskråning gør ved Riesling. Vinen besidder en fantastisk elegance og en mineralitet og syre, der får mundvandet til at drive fra gummerne.

The post Domaine Weinbach appeared first on Vin under lup.

Hvem laver den bedste riesling i europa? Det har jeg længe haft en mening om, men på det seneste  er min overbevisning blevet udfordret et par gange. Derfor blev der skrabet lidt bevismateriale sammen, som skulle danne grundlag for min og de øvrige paneldeltageres fremtidige holdning.

Inden alt er åbnet vil jeg gerne lufte mine fordomme: Alsace er faldet af på den! Pfalz er for komplekst! Rheingau er hvinende surt! Østrig har aldrig rigtig lært det! Mosel er sart, delikat, frejdigt, lystigt, smilende, luftigt, fyrsteligt, elegant.

I en smagning som nedenfor omtalte, vil der altid være ting som mangler. Grænsen skulle trækkes et sted og den blev trukket ved 20 vine. Der mangler ting fra Markus Molitor, Bürklin-Wolf, Keller, Kesseler og sikkert en pæn håndfuld mere. Det der mangler var primært vanskeligt at få fat i, derfor kom det ikke med. Men feltet er hvad jeg vil kalde præsentabelt. En sand perle-række af tør riesling. Vinene er udvalgt efter omtale i diverse medier, anbefalinger fra fagfolk og egne erfaringer. En enkelt (Erdener Treppchen fra Schmitges) kvalificerede sig via et indledende heat, hvor diverse vine blev smagt op mod hinanden. Alt i nedenstående smagning er smagt blindt, i vilkårlig rækkefølge. Med andre ord. Panelet vidste nogenlunde hvad der ramte dem, bare ikke hvornår.

Skrevet efter smagningen

Man får sig nogle overraskelser når man smager blindt på denne måde. Alle fordomme er jo pillet væk. Du er tvunget til at forholde dig til det du har i glasset, og intet andet. Ingen historie, intet navn, ingen etiket, ingen pris – kun duft og smag. Forventningerne var store. De blev indfriet. Nogle fordomme blev kulseglet, andre får lov at leve videre.

Smageprogrammet kan altid diskuteres. Det blev flygtigt nævnt, at tysk vin var overrepræsenteret. Efter smagningen er jeg til dels enig, men det var kun fordi de to østrigere der deltog, de gjorde det fantastisk. Så til næste EM vil der være flere østrigere. Alsace var bestemt ikke underrepræsenteret. 4 skud i bøssen, fra absolutte tophuse, og de imponerede ikke. “Alsace er gået i stå” – fik med andre ord ny næring. Alle, på nær Domaine Weinbach, virkede tunge og alkoholrige, let til kraftigt oxyderede.

Her skal jeg nok lige indskyde, at alle vine havde absolut topklasse, det er mere et spørgsmål om hvilken stil man er til. Personligt elsker jeg den feminine riesling, den lette, blomstrede, mineralske, afbalancerede vin. Den må gerne have cremet “mouthfeel”, men så skal syren sætte ind og rydde op. Af samme grund kan jeg finde meget vin efter mit hjerte i Mosel. Jeg har det sværere i Alsace.

Min egen riesling europamester

Min top fem blev ikke domineret af Mosel, som jeg ellers havde ventet. Til min egen store overraskelse kom flotteste vin i feltet fra Rheingau. 2016 Gräfenberg GG fra Robert Weil er så sart og fin som en Mosel. Fersken og blomster i næsen, cremet smag og perfekt syre, samt let abrikos-bitterhed i eftersmagen. Den pjattede og fjantede dansende hen over min tunge. Uimodståeligt. Den tog fusen på mig. Jeg måtte finde 95 point frem og havde svært ved at slippe den umiddelbare forelskelse jeg blev ramt af da jeg smagte den. Der var ingen på siden af, og slet ingen over. Et brag af en vin.

En anden vin der drillede mig var 2016 Unendlich fra FX Pichler i Wachau i Østrig. Sart, fin, raffineret. Smukt cremet og afbalanceret. Her er masser af fersken og honningnoter fra botrytis i næsen. Vinen er delikat og sødmefuld, rank og ren. Syre der frisker som en kølig brise på en varm sommerdag og fejer de sødmefulde indtryk væk. Let tørret abrikos i eftersmagen. Fuldendt balance. Alpelandet er i sandhed ved at vågne op til dåd. Jeg hostede op med 94 point.

2016 Prälat GG fra Dr. Loosen blev eneste Mosel-vin i min top 5. Her var jeg ikke et sekund i tvivl om den geografiske oprindelse. Den smukke blomstrede duft, den sarte, fine fersken-sødme, det citrus-drevne bid, den pirrende mineralitet. Smukt. 94 point.

2014 Pechstein GG fra von Buhl er et bevis på, at Pfalz kan være besnærende på sin helt egen anmassende facon. Allerede i duften er man klar over, at her har vi fat i Alsace eller noget lige nord derfor. Det er urtet, grønt, dufter af havsalt, fennikel og let petroleum. Smagen er rank, mineralsk, salt. Den sidder i gummerne med sit saltede, urtede udtryk længe efter den er sunket. Bider og pirrer med citrus. En helt anden type riesling end de tre ovenfor, nærmest maskulin, men ikke mindre fabelagtigt. 94 point.

2016 Schlossberg Cuvee Ste Catherine fra Domaine Weinbach var for mig undtagelsen fra Alsace. Her har vi en fransk riesling der er feminin og frisk i sit udtryk. Jeg har før i min karriere været tosse-glad for dette hus, og det er da en fornøjelse, at få vinen serveret blindt, og så finde ud af, at det var der nok en grund til. Fersken og let mint-agtig karakter. Overvejede et øjeblik at skrive Fachkaul fra Franzen ud for den, men gik fra det igen. Eminent balance, elegant. Der er noget køligt, let og rent over den, som ingen af de andre Alsace-vine i aften kunne prale af. Faller gør det stadig godt. 94 point.

Disse point tager naturligvis ikke højde for pris. Det skal her nævnes, at Unendlich er “unglaublich” dyr. Cirka 1500,- kroner for en tør riesling er en høj pris, også selvom det er en lille produktion.

Demokratiets riesling europamester

Men i demokratiets ånd, så var vi flere om at bestemme i dag. Så den samlede top  kom til at se lidt anderledes ud. Den var faktisk præget mere af Mosel end min egen var. Den samlede top ti så ud som følger:

Et af formålene med dagens smagning var også, at vurdere områderne op imod hinanden. Hvordan klarer de sig. Hvem laver den bedste riesling? Således klarede områderne sig:

Nedenfor kan du se den samlede liste over hvilke vine der deltog:

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshölle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

The post Bedste europæiske tørre Riesling appeared first on Vin under lup.