Det er kun få uger siden, at en ung tysk vinmager fra Pfalz sagde til mig: ”Jamen selvfølgelig eksperimenterer vi. Vi har jo ingen historie!”
Sætningen har runget i mit hovede lige siden: ”Ingen historie!”
Men ret har hun jo. Det nærmeste Pfalz kommer noget historisk rent vinmæssigt er vel Riesling fra topmarkerne omkring Forst – Pechstein, Ungeheur og Jesuitengarten. Hvad er der ellers at komme efter? Altså rent historisk.

Lige nu er der tosse meget at komme efter. Det er simpelthen helt vildt. Rigtig meget Spätburgunder og Chardonnay er af international kvalitet, og det pibler stadig frem med energiske unge mennesker, der har et mål om at lave alt andet end ligegyldig vin. De vil være med til at skrive områdets historie. NU skal den skrives!

Det er ikke alle navne der skal nævnes fra mit Pfalz besøg i januar 2025. Der blev besøgt meget andet end nuværende samarbejdspartnere. Nogle besøg vil nok føre noget med sig, andre ikke. Jeg kan bare sige, at endnu en gang er jeg ”Blown away”.
Der bliver lavet imponerende ting. Det vrimler med vine, der ville koste det dobbelte, eller mere, hvis de var blevet produceret af en topproducent i området.

Weingut Jülg

Hvis vi nu skal følge vinruten, så starter vi helt i syd, i Schweigen-Rechtenbach, hos Jülg.

Heldigvis bliver sådan en tur også lidt ”ananas i egen juice”-agtig. Men det gør ikke noget. Når man har kørt rundt en hel dag og smagt, – så er det bare fedt at komme på besøg hos Johannes Jülg, og han så leverer turens største vinoplevelser. En bekræftelse af, at det nuværende sortiment ikke fejler noget.

Her blev smagt hvid årgang 2024. Riesling gærede stadig, så det var lidt svært at se hvor det skulle ende. Johannes kunne fortælle, at årgangen havde været en kæmpe udfordring. Der var svamp i alt. Der skulle virkelig sorteres, nogle gange var det få bær der kunne bruges i hver klase. Kælderen er kun halvfuld. Kvaliteten behøver man dog ikke være så bange for, den skal nok blive god. Det viste sig med al tydelighed på Chardonnay-vinene, der allerede nu fremstod næsten færdige. Alle, lige med undtagelse af Par les deux, herom senere.

Dernæst blev smagt Spätburgunder 2023. En overordnet set flot årgang. Høsten drillede. Året var som ingen andre. Perfekt blomstring, varm tør sommer, og så satte regnen ind i august, og blev ved og ved. Der er bare ikke to år der ligner hinanden, – som i overhovedet ikke. Der måtte sorteres og arbejdes hurtigt under høsten.
Vinene fremstår ikke med samme klare og rene frugt som 22. De har mindre primær frugt, noget mere tørret over sig. De er lidt ovre i figner og dadler-universet. Det gør ikke noget. Det virker ikke overmodent, det er bare årgangens udtryk. De to største vine var Kostert og Kammerberg. Førstnævnte endnu engang enormt ekstrovert. Vinen nærmest katapulterer op af glasset. Masser af mørk moden kirsch, kompleks, delikat, afdæmpet tannin. Nabomarken Kammerberg er helt utroligt anderledes. Vildt terroir-præget. Frugten trænges i baggrunden af røg, sten og tørret krydderi.

Par les deux

Jeg lagde vejen forbi byen Ilbesheim, lidt uden for Landau, for at blive klogere på hvad det er, der skaber de fantastiske vine. Kalmit er det højeste punkt i Haardt skoven med sine 672 meter. Kleine Kalmit ligger små 15 kilometer syd for sin søster/bror-bjergtop, midt i vinområdet, og når kun op i 270 meters højde. På trods af den beskedne hæjde, så er udsigten fra toppen af Kleiner Kalmit, et af de smukkeste udkigssteder i Pfalz. Selve vinmarken Kleine Kalmit er relativt stor med sine 13 hektar, så det er ikke lige meget om man har jord i den østlige eller vestlige del. Det vestlige stykke, op mod byen, er det stejleste, det er her hemmeligheden gemmer sig. Her er en sydvendt skråning på omkring 20%, som kan modne Pinot Noir bedre end de fleste andre marker i Pfalz. Undergrunden består af kalkholdig ler. Pinot Noir 2023 smager KÆMPE.

2024 Chardonnay blev smagt direkte fra fadene. Første fad havde ikke gennemgået malolaktisk gæring og fremstod hvinende citrusdrevet. Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i. Det troede jeg egentlig var bevidst i første årgang. Men det er det altså ikke helt. Hvis fadene vil, så får de lov. Fad to var for eksempel næsten igennem, og fremstod derfor langt mindre grøn, lidt cremet, en anelse krydret. Fad 3 var nyt fra Taransaud. Totalt faddomineret duft. Ingen malo endnu her, så igen bare grøn og vrissen syre. Svært at sige hvor det ender, når det hele er færdigt, – og blandet, men mon ikke det bliver endnu et bevis på, at Chardonnay er det nye store i Pfalz…

Weingut Klein

Det var egentlig et besøg, der var planlagt for at finde ud hvem den anden del af “Par les deux” var. Det var Peter Klein. Og det viste sig, at Peter er en knag til at lave vin. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Pfalz turen var planlagt, blandt andet for at finde Chardonnay til sortimentet, som kunne leverer “value for the money”. Det kan vinene fra Wöhrle, Mathis og andre stadig, men når prisen når op i 300,- kroner eller derover, så bliver det bare sværere at sælge, – også selvom det smager bedre end meget Bourgogne til samme pris. Det viste sig, at Peter Klein kunne indfri lige bestemt det ønske. En Chardonnay, der smager burgundisk, cremet, med let fadnote, og en stringent germansk syre som letter og lufter. Chardonnay vom Kalkmergel kan kun blive en kæmpe sællert i 2025!

Vingården ligger i øvrigt i et utroligt smukt bakket område. En absolut charmerende del af Pfalz.

Emil Bauer

Lidt nord for Landau ligger Emil Bauer i bydelen Nussdorf. Jo, den er god nok. Der kommer en Mr Ruby´s Choice Chardonnay årgang 2024 til April. Vi har ikke ramt det færdige blend endnu, men det bliver igen, cremet, knasende sprød pære-duft, lidt fersken i munden, samt en fin urtet kant. Du kan roligt bestille, også når årgangen skifter.  

Margarethenhof

Turen gik videre nordpå mod Forst. Hos Margarethenhof ligger de store 2023 Riesling stadig på bærmen og venter på at blive helt som de skal være. Så vi smagte 2022. Pechstein er bare vild! Den dufter af ahornsirup og akacieblomst, som var det en sød vin, men den er knastør. Yvonne siger, at det er druernes fysiologiske modenhed der gør det. Den sorte basalt på Pechstein gør marken til en stegeovn. Enormt kompleks vin. Skulle hilse og sige, at den ikke mangler syre, på trods af modenheden.

Jesuitengarten er nabomark, men med mindre basalt, mere sandsten. Her er mere blomst og lime, samt drillende mandarin-krydderi. Smuk afbalanceret citrus, munddrivende syre og legende krydderi på tungen. Begge vine, samt Forster Stift årgang 2023 kommer hjem til foråret.

Fra Forst videre nordpå. Her ligger kooperativet Weinland Wachtenburg. Et kæmpe foretagende, med masser af medlemmer. Kooperativernes tid er ikke forbi. Wachtenburg laver tilmed flotte vine. Især er jeg imponeret over de hvide. Fantastisk rene, uden at miste særpræg. Riesling-vinen Wachenheimer Fuchsmantel har været i sortiment et stykke tid, og der kommer højst sandsynligt mere til. Det er vine der leverer. Fuchsmantel Kabinett Trocken smager jo som vin, der skulle koste det dobbelte!

Hanewald-Schwerdt

Videre til kalkvæggen (Kalkriff) i Leistadt hvor Hanewald-Schwerdt holder til. Her skulle især opdateres på Riesling. Thomas Hanewald serverede vanen tro den ene perle efter den anden. Det er så vanvittigt! Havde der stået Burklin-Wolf på de flasker, så havde de kostet 3-4 gange så meget!!! Der kommer Og så kan kalkvæggen altså også leverer Pinot Noir med en dybde og en intensitet, som er imponerende. Jeg leder stadig efter noget der kommer op på siden af Hanewald-Schwerdt´s Spätburgunder Trocken til de 119,- kroner. Jeg er i tvivl om, om det findes…

Kalkriff Spätburgunder er på vej hjem i årgang 2020. Enorm dybde og intensitet. Saftig kirsch med nellike, kardemomme, saftig mundfyldende frugt, med frisk syre og medium tannin. Eftersmag hvor de julede krydderier fortsætter. Kalkofen blev præsenteret i årgang 2021. Stadig præget af rød frugt fra de tyske kloner. Mere afdæmpet tannin og mere frisk syre end Kalkriff. Forskellen på fransk og tysk klon er til at få øje på. Delikat frugt, som silke på tungen, med lidt sort knust peber i eftersmagen, som er et, for mig, gennemgående tema for den kølige årgang 2021. Vinene er hjemme i januar 2025.

The post Tour de Pfalz 2025 appeared first on Vin under lup.

Hvordan opnår Riesling sin aroma?

Det var spørgsmålet som vinhandleren stillede sig selv og alle andre som indledning til aftenens smagning.

Det er et aldeles fremragende spørgsmål, – og ikke helt simpelt at svare på. Der er dog ingen tvivl om, at Riesling´s aroma er langt mere påvirket af klima og jordbund end mange andre druesorter.
Når man nu er glad for Spätburgunder/Pinot Noir, så ved man, at klon-valg spiller en stor rolle for det endelige resultat med denne druesort. Det er bare ikke det samme for Riesling. Riesling er sin egen!

Jeg har forgæves forsøgt at tvinge mine leverandører til at indrømme, at det er en bestemt klon der gør, at Mosel Riesling er let og forførende, og at der findes en speciel Pfälzer-klon, der giver intensitet og salt mineralitet. Men de vil ikke give mig mit ønskede svar. De siger samstemmende “Klima og jordbund”.

Måske vidste jeg det godt

De har nok ret. Under mit studieophold i Australien, for snart mange år siden, brokkede mange vinbønder sig over, at Riesling ikke ville modne. “Det giver jo ingen mening”, som de sagde. Man flytter en druesort fra et køligt klima til et varmt, og pludselig bliver den grøn og bitter. Jo, det giver mening. Det kaldes transpiration, og beskriver en nedlukning af plantens vækst grundet varme. Riesling foretager denne manøvre tidligere end andre druesorter. Riesling finder sig ikke i det! Riesling degenerer ikke på samme måde som Pinot Noir. Riesling forsøger ikke at tilpasse sig.

I Tyskland findes et virvar af Riesling kloner, så det er ikke et sted, hvor man nemt gennemskuer klon-valg og valgets betydning. Yvonne Libelli fra Margarethenhof siger: “Jo, der er forskel, men det er mest på klasernes fysiologi, om de er kompakte eller løse, eller på de forskellige kloners resistens overfor sygdomme. Aromatisk er der minimal forskel.”
Igen kan Australien bekræfte hendes udtalelse. Her er en af de ældste kloner af Riesling “Pewsey Vale”-klonen, og den er ret udbredt. Man skulle tro, at den ville smage nogenlunde ens, selv når den blev flyttet rundt i forskellige vinområder på kontinentet, – men det gør den overhovedet ikke.

Altså vidste jeg det måske godt. Det er bare utroligt frustrerende at vide, at Riesling får man aldrig styr på. Den gør som den vil.

Dagens smagning og forskellighederne

Udgangspunktet må altså være, at det er breddegrad og jordbund der er de primære årsager til smagsforskellene på dagens vine. Javist, fadlagring, bærmekontakt, gærtype og helklase-pres spiller også en rolle. Men målt på vinenes intensitet, så er der klart en rød tråd. Intensiteten stiger jo længere sydpå man kommer – og jo mere lerholdig jordbunden bliver stiger intensiteten.
De stenede jordbunde giver lethed og elegance. Slut færdig.

Der er dog et lille “aber dabei”, for bjergene i Østrig flytter lidt på breddegraderne. Der er en fantastisk ynde og elegance over de østrigske Riesling-vine. En helt anden elegance end man finder i både Pfalz og Alsace.

Tidligere nævnte jeg helklasepres. Det er fordi Schloss Johannisberg arbejder med denne metode. En metode man også benytter sig af i Champagne. Det gør man for at minimere skindkontakten og undgå for mange bitterstoffer i den endelige vin. Så er det jo bare lidt underligt, at netop Silberlack fra Schloss Johannisberg var den vin der fremstod mest bitter af alle denne aften.

Ikke overraskende så fremstår Franzen´s 2021 Bremmer Calmont fra Mosels skifersten let, svævende og elegant med blot 11,5% alkohol. Tungest på alkohol er Weinbach´s 2020 Schlossberg Grand Cru fra Alsace med 13,5%. Sidstnævnte bærer en smule præg af alkohol-bid på tungen, men det er på ingen måde alarmerende.

Resultatet af EM i tør Riesling 2023

Der var nogle der kaldte mig for Jan Hellesøe efter aftenens smagning. Men NEJ, jeg manipulerer ikke folk til at stemme det jeg synes de skal. Jeg ved slet ikke hvordan man gør. Jeg kan dog kun være meget tilfreds med, at de to vine som deltog fra Mr Ruby´s sortiment var både de billigste – og dem der talte til flest omkring bordet. Fælles for både Margarethenhof og Franzen er en fantastisk renhed. Det er nærmest kildevand i vinøs form. Vinene stod enormt flot i forhold til de mere oxyderede typer med lagring på store gamle træfade, som Clos Häuserer, Bürklin-Wolf og Battenfeld-Spanier.

Der var ingen skuffelser denne aften. Alle vine var på ekstremt højt niveau. Måske det bedste felt nogensinde til EM i tør Riesling hos Mr Ruby. Det er som om flere producenter i årgang 2020 har lært at tøjle klimaforandringerne/varmen. Årgangen var knap så varm som 2018 og 2019, men stadig varm. Alligevel er der masser af syre i vinene. Det kan man så elske, eller elske ikke. For mig er 2020 langt mere “rigtig” Riesling end 2019 og især 2018.

Pointene faldt som følger:

Der var udbredt enighed om, at Margarethenhof og Franzen stod flottest. Resten af feltet var meget tæt.
Så kan man diskutere, om vine som Battenfeld-Spanier, Schloss Johannisberg og Bürklin-Wolf ikke er blevet serveret alt for unge. Jo, det er de nok, men nu prøver vi jo at lave en sammenligning af Riesling-vine fra forskellige klimaer og jordbunde, – derfor giver det god mening at holde sig nogenlunde til samme årgang. Jeg vil glæde mig til at smage de mere lukkede vine igen om 5-10 år. Som sagt, så faldt ingen igennem.

The post Resultat: EM i tør Riesling 2023 appeared first on Vin under lup.