Op gennem 1900-tallet har tyske botanikere jagtet “opskriften” på den optimale druesort til det kølige tyske klima. Det er der kommet mange mærkværdige sorter ud af, men Scheurebe er ikke mærkelig – tværtimod!

Julius Georg Scheu

Julius Georg Scheu (1879-1949) var uddannet gartner, vinavler og vinmager. Han tilbragte størstedelen af sit liv i Alzey i Rheinhessen hvor han blandt andet var leder af den lokale vinbrugs-skole (planteskole), som leverede stiklinge til vinbønder i området og som foretog en del planteforædling. Georg Scheu har været involveret i kreationen af mange druesorter, blandt andet Huxelrebe, Siegerrebe, Faberrebe, Regner, Perle von Alzey og altså Scheurebe. Ikke alle disse skal betragtes som sorter der vil kunne levere vin af topkvalitet, men sidstnævnte skal tages seriøst. Hamrende seriøst!

Det var Scheu der allerede i 1921 mente, at Bladrullesyge skyldtes en virus, selvom det først blev påvist i 1966, at han havde ret. Han gjorde en enorm indsats for at forbedre dyrkningsmetoder og øge kvaliteten i lokalområdet og udgav i 1936 bogen “Mein Winzerbuch”, der blev standard på enhver tysk vinbondes reol i flere årtier efter sin udgivelse.

Sämling 88

Georg Scheu´s planteforædlings-program var enormt, han krydsede sorter på kryds og tværs. Han brød sig ikke så meget om den spinkle og syrlige Riesling, han ville gerne skabe en sort, med mere krop, mere frugtsmag. Det projekt kan man sige er lykkedes med Scheurebe, men syre har den nu stadig. Til Scheurebe brugte han Riesling som den ene part, den anden skal have været Bukettraube, som er en krydsning af Silvaner og Trollinger. Det var forsøgsplanten med nummeret “88”, der vakte Scheu´s interesse. Derfor kaldte han den “Sämling 88”, som den stadig kaldes udenfor Tyskland, men i 1956 valgte man i Tyskland at opkalde sorten efter sin skaber.

Scheurebe har syre som en Riesling, men med en langt mere eksotisk og storladen aroma. Grundet sin høje syre, så er sorten velegnet til søde vine, men også tørre udgaver kan være af virkeligt høj kvalitet. De besidder ofte det “terroir” (gengivelse af klima og jordbund) som skaber enhver stor vin.

Scheurebe i dag

Sorten har aldrig vundet stor udbredelse i Tyskland, eller noget andet sted i verden. Det er i grunden synd, og noget tyder på, at det kan ændre sig i de kommende år. Flere unge vinmagere i blandt andet Rheinhessen tager sorten til sig.

Scheurebe, er uden tvivl Georg Scheu´s største præstation som vinavler. Druen oplever i øjeblikket en renæssance 100 år efter sin “fødsel”. Det beviser endnu engang, at livet er for kort til planteforædling. Botanikeren når aldrig at se resultatet. Men vi må så huske at takke Hr Scheu i vores aftenbøn for hans bidrag til vinøse oplevelser. Hvis du smager de knastørre udgaver af denne drue fra Christian Stahl´s vinøse køkken, så vil du få det på samme måde.

The post Scheurebe – en skjult diamant appeared first on Vin under lup.