Hvor blev petroleum´en af?

En ting er slående når man smager denne perlerække af moderne tørre riesling´s. Der er nærmest ingen petroleum tilstede. Hvor blev den af? Riesling har jo altid været kendt for sin duft af diesel. Hvordan skal vi så genkende den når et af kendetegnende forsvinder?
Sagen er, at det bliver varmere i Europa. Man har ikke længere problemer med at modne riesling. Det havde man engang. En af måderne man “tvangsmodnede” druerne på, var ved at klippe blade væk fra planten så solen fik direkte adgang til at skinne på druerne. Direkte solskin på riesling-druer skaber aroma-stoffet TDN, der dufter af petroleum.

I dag lader man løvet danne skygge for riesling-druerne, fordi der er flere dage i nærheden af de faretruende 40 grader. Det er altså som sådan ikke bevidst, at petroleum forsvinder ud af din riesling, og så alligevel. Flere bønder vil nemlig gerne undgå aromaen, som de anser for at være en fejl!

De forskellige stilarter

Der var fra vinhandlerens side gjort flere forsøg på at inddele vinene i kategorier. I sidste ende gav en inddeling efter klima bedst mening. De småting der måtte være at hæfte sig ved i forhold til jordbundstyper ville ikke hjælpe deltagerne til at gætte noget som helst.

Helt overordnet set, så giver et køligt klima en mere lime/citrus-drevet riesling, hvor den bliver mere eksotisk når den får noget varme. I den ene ende af skalaen ligger Mosel/Rheingau, i den anden ligger Alsace/Pfalz. En lille sjov detalje – næsten alle vine denne aften var på 13% alkohol, undtagen den “kølige” Mosel-vin fra Franzen på 12%, samt de to “varme” Alsace-vine der lå på 13,5%.

Produktionsmetoder er naturligvis også ret væsentlige, da de nærmest kan udslette lokale særpræg. Tag nu von Winning, der lagrer sin riesling på en høj andel nye fade. Eller Kühling-Guillot, Kuhn og i lille grad Reverchon, der arbejder med skindkontakt. De vine er rigtig svære at placere geografisk.

Flere ting går dog igen på mange af vinene. Der søges et let, luftigt og mineralsk udtryk. Lige præcis det som riesling egner sig perfekt til. Vinene er spontangærede, dels på rustfrit stål, dels på brugte fade, og med 6-12 måneder på gæren efterfølgende.

Formatet

Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en riesling i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, citrusdrevede og kølige riesling kom fra Franzen, Mosel, og den intense og eksotiske kom fra von Winning. Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.

Det leder til næste spørgsmål som skulle afklares: Kan man smage 100 point? Svaret må være, nej, det kan man ikke. Feltet var for tæt og for flot. Det leder så igen til et spørgsmål: Er James Suckling ramt af egne høje forventninger når han kører op for at besøge Robert Weil? I nogen grad måske. Men Monte Vacano endte alligevel med at overbevise. En anden 100 points vin Heiligenstein fra Bründlmayer var knap så overbevisende i dag.

Resulatet af EM i tør Riesling 2022

De unge og vrisne riesling´s

Der er vine der egner sig bedre til denne type smagninger end andre. I realiteten, så var hverken Zind-Humbrecht´s Brand 2019 eller Robert Weil´s Monte Vacano 2019 på nogen måde klar til at blive målt og vejet op mod 9 andre vine, som kælede og charmerede. Brand var komplet lukket i. Den gav intet fra sig. Den er simpelthen for ung. Monte Vacano lider af samme problem, men vinen har så mange lag, er så fin og raffineret, at man her godt kan se hvad det kan blive til. Duften er himmelsk, smagen er lime-grøn og vrissen, – men renheden overbeviste alligevel folket om, at den skulle have en høj karakter.

Samlet set, så lå panelets karakterergivning mellem 90 og 98 point. Monte Vacano (1) fik 98 point 3 gange, Pettenthal fra Küling Guillot (4) fik 98 to gange, Kellerberg (2) og Ockfener Bockstein (3) fik 98 point en gang hver. Det eneste man kan lede ud af dette er, at Kühling-Guillot´s stil har skilt vandene. Ligesom den plejer.

Husets egne riesling´s

Som repræsentant for Reverchon, så er det endnu engang glædeligt, at huset ender helt i top. Det vildeste er næsten, at de 11 gram restsukker der er i 2019 årgangen overhovedet ikke fornemmes. Der er masser af syre og citrus-bid i den vin. Og til spørgsmålet om hvorfor en vin med 11 gram restsukker må kalde sig GG? Det må den, fordi den holder 9 gram syre. Den er med på yderste mandat, 8,5 gram syre, så havde den været uden for kategorien GG. Det sjove er, at der var andre vine i smagningen der virkede som om de havde mere sødme end denne. Ralph Herke´s gæring med en lille del hele klaser driller også folket. Vinen får et urtet præg som får mange til at sende den mod varmere himmelstrøg, – denne vin som er produceret i et af de måske køligste riesling-områder i Europa, – hvor høsten ofte foregår helte inde i oktober.

En anden sjov lille betragtning. Markerne Pechstein og Kirchenstück er næsten naboer ved byen Forst i Pfalz. Her hvor den sorte basalt titter frem og gør området til et af de varmeste for riesling i hele Tyskland. Men Margarethenhof og von Winning har så sandelig forskellig opfattelse af hvordan riesling skal produceres. Margarethenhof gærer og lagrer en del af vinen på stål og en lille del på brugte fade. Von Winning gærer og lagrer alt på fad, heraf er en del nye. De to vine kom sjovt nok lige efter hinanden i smagningen, så det var tydeligt at opleve forskellen. Margarethenhof´s renhed, fersken, blomst og lime, imod von Winning´s fernis, ananas og røg. Vilde kontraster.

Franzen lider måske lidt under at være udvalgt som kalibreringsvin. For mig stod den som en af de flotteste vine på dagen. Sikke en lethed, nærmest svævende, med lag på lag af fersken, bivoks, citrus og lime. Det giver så god mening, at de vine står på hylderne hos Mr Ruby

The post EM i tør Riesling 2022 – resultatet appeared first on Vin under lup.

2018 var jo året hvor de kølige tyske vinområder for alvor fik Burgundisk klima. Væk er enhver tvivl om, om de druer nu også var optimalt modne, hvis din Spätburgunder fra 18 smager syrligt og af ribs, så er der noget helt galt. Tro mig: Det bliver rigtig stort det her!

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens vinder. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre og der smages af “New World Pinot” Riedel-glas.

Skynd dig at købe billet, – der bliver rift om dem. Du kan læse René Langdahl´s referat af seneste Spätburgunder mesterskab her.

2018 Hundsrück GG, Fürst, Franken

Fürst har været med hver gang. Huset fra Churfranken, som det vestlige Franken hedder, producerer uden tvivl noget af det største Pinot i Tyskland, men i 2018 skulle de ifølge både René Langdahl og den tyske vinskribent Anne Krebiehl have overgået sig selv, så det glæder vi os til at se nærmere på. Fürst producerer sin Spätburgunder fra et mix af kloner, tyske og franske vokser side om side i marken. Her dyrkes økologisk, spontangæres og anvendes op til 80% hele klaser i gæringskarret.
Her er hvad Langdahl skrev om sin smagning af årgang 18 fra Fürst: “Gennemgangen af 2018erne gav kuldegysninger og spontant smørret smil på læben. Der er efter min mening tale om en milepæl for tysk spätburgunder. Fürst har lavet verdensklasse – vi snakker ikke bare god tysk pinot noir, men noget, der kan sammenlignes med Côte de Nuits’ elite og Californiens kystnære mestre – ikke i stil, men i kvalitet.”
Pris 125 EUR
97 point af René Langdahl

2018 Lämmler GG, Schnaitmann, Württemberg

Schnaitmann er på alles læber i disse år og er klart et af de huse der er med til at drive fremgangen i området Württemberg og i særdeleshed i Rems dalen lige øst for Stuttgart. Huset omlagde til økologisk drift i 10´erne og blev endeligt certificeret i 2016. Selv siger Schnaitmann, at det ikke er økologien som sådan, der har ændret vinens stil. Den har været medvirkende til det, men det er alle de processer der følger med økologisk drift, der for alvor har betydet et kvalitetsløft.
Fellbacher Lämmler er en skråning bestående af kiesel og sandsten på en undergrund af mergel. Huset har en “hands-off” tilgang til vinproduktion. Her spontangæres, gæres med op til 80% hele klaser, presses blidt og tappes uden filtrering. Vinen lagres 18 måneder på egetræsfade hvoraf 30% er nye.
Pris 599,-
93 point på Falstaff.at

2018 Eichberg GG, Franz Keller, Baden

Den tyske vinskribent Anne Krebiehl nævner denne vin, sammen med Fürst, som noget af det største der er produceret inden for VDP i 2018.
Det dramatiske landskab i Kaiserstuhl skaber næsten lige så meget drama i glasset. Eichberg er Keller´s varmeste parcel. Det skyldes flere ting. For det første ligger marken med en sydvest-vendt sol-orientering, som garanterer sol fra formiddag til sen aften. For det andet er de mørke vulkanske tephrit-sten, som vinen vokser i her, rene sol-slugere. Marken er varm, selv når solen er gået ned. Det giver en maskulin Pinot Noir, som er produceret udelukkende på Dijon-kloner plantet i 1994.
Huset dyrker økologisk og vinen gennemgår 18 måneders fadlagring på 45% ny eg.
Pris 549,-
96 point af James Suckling

2017 Pinot Noix, Daniel Twardowski, Mosel

Daniel Twardowski er med sin Pinot Noix i de seneste årgange stemplet ind i kampen om at være en af tysklands bedste pinot´s. Hans vin adskiller sig ved at være let, luftig og feminin. Den besidder med andre ord alle de kvaliteter, som Mosel tilsyneladende tilfører de druer der forkæles med at vokse her.
Han dyrker økologisk, presser nænsomt, gærer spontant og bruger gerne hele klaser, men varierer procentdelen efter stilkenes modenhed. Efter endt gæring hviler vinen på gamle træfade fra bourgogne-huse som Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti i 24 måneder. Der tappes uden filtrering, bruges ingen pumper i kælderen, alt foregår nænsomt, naturligt og roligt.
Andelen af hele klaser blev i 2017 skåret lidt ned (til ca. 30%) fordi modenheden ikke var til mere, men ellers er alt som det plejer. Endnu engang har Daniel kreeret noget af det smukkeste Pinot. En feminin, fløjlsblød myriade af smagsindtryk, der kæler for dig hele vejen gennem svælget. Mosel Fine Wines skrev: “This Pinot Noir is easily the finest we have ever tasted from the Mosel”.
Pris 699,-
94 point i Mosel Fine Wines

2018 Sonnenberg KB, Jülg, Pfalz

Vilde Jülg er stadig vild, men det er som om den varme vækstsæson, som fremprovokerede en tidlig høst, har tæmmet ham en smule. Der er mindre tannin, mere Bourgogne over denne 18´er end der har været i tidligere årgange. Johannes anvender ingen hele klaser, derfor adskiller hans stil sig ofte markant fra de øvrige i et felt som det der skal smages i aften. Mit bud er, at han bliver sværere at pege ud i år. Modenheden er simpelthen fantastisk.
KB kommer fra parcellen Kammerberg, som ligger lige over Wissembourg i Alsace. Grundet bureaukrati, så må Johannes ikke kalde druer han henter i Frankrig for andet end Sonnenberg. Men det er altså nødvendigt at markere, at dette er noget andet. Dijon-kloner fra direkte sydvendt skråning med en undergrund af kalkmergel.
Vinen har lagret 18 måneder på en blanding af nye og et år gamle egetræsfade. Tappet ufiltreret.
Pris 499,-

2018 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden

I 2018 blev Markus Wöhrle, i det tyske Vinum Weinguide, tildelt titlen som “Årets vingård” i Baden. På samme vinblads all-time rangliste over Baden producenter er Wöhrle kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger. Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Pris 499,-

2017 Binenberg GG, Bernhard Huber, Baden

Ved mesterskaberne i 2020 var det Schlossberg GG fra 2017, der fik chancen. Få måneder efter, sad jeg i Malterdingen og smagte Binenberg GG. Min påstand er, at havde Binenberg været med i smagningen, – så havde den storsejret! Så derfor får den chancen i 2021. Julian Huber overtog vinmageriet på vingården da hans far, alt for tidligt, døde af lungekræft. En kæmpe arv at løfte for en ung mand, men han tog opgaven på sig og har fortsat og udviklet faderens projekt. Huber er førende på Pinot Noir-kvalitet i Tyskland. Det er de stadig, også selvom verden omkring dem har udviklet sig. Bernhard plantede allerede i 1961 Dijon-kloner på sine marker og alderen på disse medvirker kraftigt til den helt enestående kvalitet der frembringes. Huber smager mere og mere som top Bourgogne. Bernhard Huber ligger i Breisgau-området i Baden. Det er syd- sydvestvendte skråninger bestående af Löss og Muschelkalk med Schwarzwald som baggrund, der præger billedet.
Rødvinene bliver gæret med 30-50% hele klaser alt efter modenhed i stilkene. Dernæst lagres vinene 18 måneder i egetræsfade hvoraf 15-20% er nye. Aftapning sker uden klaring og filtrering.
Pris 739,-
94 point på Falstaff.at

2017 Pares GG, J. Neus, Rheinhessen

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.
Jordbunden på Pares består af Löss. Huset arbejder efter økologiske principper og er i certifikations-fasen så vinene fra 2021 må bære det grønne blad. Vinen er spontangæret, med 30% hele klaser og lagret på gamle egetræsfade i husets over 100 år gamle og helt fantastiske kælder i 18 måneder. Årgangen har frembragt noget af det mest feminine og velafbalancerede Spätburgunder jeg nogensinde har smagt fra Neus.
Pris 449,-
94 point på Falstaff.at

2017 Kräuterberg, Burggarten, Ahr

Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.
Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, – 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Pris 699,-
94 point på Falstaff.at

2016 Pinot Noir KB, Friedrich Becker, Pfalz

Nærmest nabo til Jülg og problematikken er fuldstændig den samme. Becker har besiddelser på Kammerberg og Sankt Pauli, som er topmarker for bønderne, og ville have været GG marker hvis de lå i Tyskland. Men de ligger altså i Frankrig, og derfor må de ikke kaldes GG. Becker´s parcel på Kammerberg er beplantet i 1967, og leverer en kompleksitet som er enestående. Druerne spontangæres i åbne trækar i op mod tre uger, hvorefter de fyldes på barriques og lagrer 18 måneder.
Pris 749,-
94 point på Falstaff.at

2014 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz

Pinot Noir “Reserve du Patron” (RdP) blev første gang produceret i 2009. Med denne vin går Knipser benhårdt efter at producere det ypperste. Vinen produceres kun i de bedste år og sammenstikkes af de bedste fade i husets kælder. Vinen vil ofte bestå af en blanding af top parceller. Vinen lagrer 24-30 måneder på fad samt 24 måneder på flaske inden den frigives til salg 5 år efter høsten. Huset Knipser fornægter ikke de tyske kloner. Der er plantet en del Dijon-kloner de senere år, men flere tyske får lov at blive. Grundet produktionsmetoden vil denne vin derfor oftest være en blanding af flere forskellige kloner. Knipser ligger 6 minutters gang fra Philip Kuhn i byen Laumersheim i det nordlige Pfalz. Jordbunden i området er Löss over kalksten.
Pris 100 EUR

2018 Mayschosser Münchberg, Julia Bertram, Ahr

Nu skrev jeg, at alle talte om Schnaitmann. Men det er nu mest de internationale skribenter der gør det, – altså dem som er nødt til at finde noget nyt at skrive om hele tiden. Et af de navne jeg tror jeg hørte mest ved sidste års to Spätburgunder-smagninger var “Julia Bertram”. Så man kan sige, at folket har fået lov at vælge en vin her.

Julia arbejder efter økologiske principper. Druerne er hentet på skråningerne over Mayschoss i det inderste af Ahr-dalen. Mönchberg ligger nærmest som et sydvendt amfiteater, godt beskyttet mod vind og vejr. Jordbunden består af en blanding af skifer og löss. Vinen er spontangæret og lagret 18 måneder på egetræsfade produceret af træ fra Churfranken hvor hendes kære mand Benedikt Baltes til og med årgang 2017 slog sine folder på Weingut Steintal.
Pris 560,-

The post Smagning: Spätburgunder Mesterskaberne 2021 appeared first on Vin under lup.

Druen oprinder uden tvivl fra området omkring Bourgogne, opstået som en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Så det giver god mening, at vinbønderne herfra er eksperter i at få det bedste frem i den, – de har haft mange generationer til at øve sig. Druesorten ses første gang nævnt i 1583 under navnet Beaunois. Synonymet ”Chardonnet” ses første gang nævnt i 1685, men druen har formentlig en meget længere historie bag sig.

Op gennem 1990´erne opstod der nærmest “Chardonnay-mania” på alverdens vinmarker, der blev foretaget ny-plantninger i en størrelsesorden, som alle vidste var for voldsom. Det var vinen også, det var den fede fadgærede Chardonnay der var populær. Moden skiftede naturligvis og blev overtaget af en “Anything but Chardonnay”-agtig bevægelse. Så hvad skulle vinbønderne nu stille op med deres Chardonnay? I dag har hysteriet lagt sig. Dem der producerer Chardonnay ved godt, at fadet skal balanceres, trenden går mere imod den friske, stringente stil.

Hvor trives druesorten

Chardonnay er nem at dyrke, og i modsætning til mange andre druer kan den dyrkes i flere forskellige klimazoner. Normalt siger man, at en bestemt druesort præsterer bedst indenfor et spænd i middeltemperatur på 2 grader. Chardonnay har et spænd på 3-4 grader. Det gør druen interessant både i varme og kølige områder. Med de nuværende temperaturstigninger i Bourgogne, så vil klimaet blive for varmt for Pinot Noir, før det bliver for varmt for Chardonnay. Chardonnay springer tidligere ud end Pinot Noir og er derfor mere følsom overfor forårs-nattefrost. Chardonnay modner til gengæld senere end Pinot Noir.

I kølige klimazoner opnår Chardonnay en delikat nødde-aroma og et forfriskende syreindhold. I varme klimazoner opnår druen en aroma, der går mere i retning af eksotiske frugter og højt sukkerindhold, men mister noget af sin syre. Få hvidvinsdruer er vel så velegnet til at gennemgå malolaktisk gæring som Chardonnay. Malolaktisk gæring er den proces der foregår, når mælkesyrebakterier omdanner æblesyre til mælkesyre. Processen øver naturligvis stor indflydelse på vinens aroma, syreindhold og mundfornemmelse, der bliver mere cremet. Malolaktisk gæring kan undgås gennem svovling af vinen, men nogle gange er en vins PH -værdi simpelthen også bare så lav, at mælkesyren ikke kan arbejde. Det sker af og til i Tyskland.

Fadlagringen er også svær at komme udenom. Chardonnay kan tackle en ret høj andel ny eg. Man kan sige, at druen er anonym og derfor behøver lidt hjælp, men man kan også bare vende den om og sige, at druen er utroligt velegnet til fadlagring. Mere aromatiske hvidvinsdruer som for eksempel Muscat og Gewürztraminer ville smage underligt hvis de kom på ny eg.

Chardonnay i Tyskland

I Tyskland var Chardonnay forbudt helt frem til 1991. Det skal nok dels forklares med det lidt anstrengte forhold mellem de to lande. Tyskerne hadede alt hvad der var fransk og franskmændene hadede alt hvad der var tysk. Franskmændene forbød jo samtidig dyrkning af tyskernes yndling Riesling (på nær i Alsace). Det anstrengte forhold er dog i kraftig bedring. En anden grund til, at Chardonnay var forbudt kan have været, at kvaliteten af tysk Chardonnay simpelthen var for dårlig. Klimaet var for koldt og druen modnede ikke ordentligt. Klimaforandringerne gør dog, at tyskerne i løbet af de sidste 15-20 år har fået et klima der passer druen og opbygget en ekspertise, som gør landet til kvalitetsleverandør af Chardonnay.

En tysk Chardonnay vil ofte have mere syre end en Bourgogne, men husk på, at det syre-niveau havde en Bourgogne Chardonnay også engang. Det er jo lige før, at man i dag skal man finde en østvendt eller højtliggende mark for at få syre i sin Chardonnay i Côte d´Or!

Chardonnay er druen med den kraftigste tilvækst på de tyske marker. Vinmarkarealet er gået fra 271 hektar i 1995 til 2.731 hektar i 2022. Tilvæksten sker primært i Rhin-deltaet hvor der findes mange områder med store kalkforekomster. Kalk og Chardonnay spiller godt sammen. Især Rheinhessen og Pfalz har taget druen til sig. 37% af Tysklands Chardonnay vokser i Rheinhessen, 34% i Pfalz. Baden er også Chardonnay-land, men tilplantninger har været sværere at foretage her. Der er ikke så meget plads. De 344 hektar på Kaiserstuhl har for eksempel været der længe, og vil nok ikke kunne udvides voldsomt.

Chardonnay og mousserende vin

Chardonnay er speciel, idet plantens druer går fra stadiet som lille hård og grøn til fuldmoden drue på meget kort tid, og druerne får først aroma lige før, de er fuldmodne. Indtil da bruger planten mest tid på at udvikle blade og sporer. Dette fænomen gør druen svær at styre i varme klimazoner, hvor druens sukkerindhold kan eksplodere på få dage, og syreindholdet samtidig rasle ned. Fænomenet gør dog samtidig, at producenter af mousserende vin – Champagne eller Sekt – kan plukke Chardonnay og vinificere den, næsten uden indgreb. Mange andre sorter indeholder for megen aroma til at kunne indgå i produktion af mousserende vine.

Hvordan smager tysk Chardonnay?

Fadlagring og malolaktisk gæring øver naturligvis kraftig indflydelse på vinens endelige aroma. Noterne af nødder og smør som disse indgreb bidrager med, supplerer druens aroma og delikate karakter godt, men som før nævnt, så er det en balancegang. I Tyskland er malolaktisk gæring nærmest en nødvendighed. I nogle år høstes Chardonnay med 8-9 gram syre pr. liter. Efter malolaktisk gæring vil syren ligge på mere humane 6-7 gram pr. liter.

For kraftig fad-aroma bringer mindelser om noget der var engang, men også her har de gode tyske producenter fundet balancen. I dag spontan-gæres mange vine. Også denne metode tilfører dybde og kompleksitet til Chardonnay.

De store vine fra Bourgogne er stadig et reference-punkt. Det er vinene herfra man gerne vil kopiere. Men det ændrer ikke på, at andre områder er ved at finde deres egen identitet. Californien, Australien, New Zealand, Chile, Sydafrika og nu altså også Tyskland har hver deres perler på druen. Fra Tyskland skal især fremhæves Bernhard Huber´s GG-vine, Wöhrle´s GG Teufelslochgasse og Jülg´s Opus Oskar. Sjovt nok, så har VDP endnu ikke oprettet en klassifikation af Chardonnay i Pfalz (som jo ellers er en af de største leverandører af vin på druen!!!) Så Jülg bruger stadig deres gamle “Opus Oskar” klassifikation. Alle nævnte vine findes i meget små mængder og kan kun erhverves ved at blive skrevet op.

The post Chardonnay druens historie appeared first on Vin under lup.

Forventningerne

Jeg havde på forhånd lagt mig i selen for at finde noget Alsace, der ikke ville falde igennem som ved samme smagning for et år siden. Projektet må siges at være lykkedes. Alle tre Alsace-vine endte i top 5. Personligt havde jeg store forventninger til Robert Weil. Vinmager Wilhelm Weil mener selv, at 2017 er den bedste vin fra Weil i 30 år, og med min begejstring for hans 16´er in mente, så kunne det her jo ikke gå galt, – men det gjorde det…
I store træk ligner min top 5 denne gang, en copy/paste af sidst. Desværre uden Robert Weil. Det irriterer mig, at Unendlich, en vin som repræsenterer alt det jeg ikke gider i min Riesling, – ekstraheret, faddrevet og med høj alkohol, sniger sig med i min top 6 og det irriterer mig endnu mere, at den ender som samlet nummer to i smagningen. Der er desværre ingen vej uden om, – den skal skaffes igen til EM i 2021. Hvad der var tredobbelt irriterende var, at den første flaske Unendlich jeg åbnede havde prop. Det må en vin til 1500,- kroner simpelthen ikke have!

Realiteterne – 1. sæt

Jeg minder lige om, at vinene blev smagt semiblindt. Vi vidste hvad vi fik, bare ikke hvornår. Det skulle borge for, at ingen dømte noget på forhånd. Så når jeg i de kommende afsnit nævner producenterne, så er de altså først blevet afsløret efter smagningen.
Aftenens første felt startede stille og roligt, med en Robert Weil Gräfenberg, der ikke bød på de helt store armbevægelser. En Franzen Fachkaul, der var sart og fin, som altid, men som i 2017 mangler lidt nerve. Den naturlige gæring sagde stop for tidligt, og vinen endte med en restsødme på 9,5 gram pr. liter. Det får desværre syren til at stå lidt svagt. Så kom der en besynderlig gang Kung-Fu is med søde bløde løg fra Schäfer-Fröhlich. Intet af dette fik mig helt op i det røde felt, men det gjorde til gengæld Zind-Humbrechts Clos Häuserer. Er du tosset det er godt. Sprød som sjældent set fra det franske Rhinland, med floral power, gul stenfrugt, grøn the og så lige spædet op med citrus, lime og et skvæt Alsacisk salt mineralitet. BANG!

2. sæt

4 helt utroligt forskellige vine kom i glasset. Lejrbål, papaja og petroleum fra Uhlener Laubach. Ærkeklassisk og flot Mosel. Pichlers Kellerberg var i min verden overparfumeret. Lidt som ham der har taget bad lige før dig nede i Fitness World. I vin nummer tre kom der lethed tilbage i glasset. Göttweig´s sarte fine Pfaffenberg forsvandt næsten efter parfumehelvedet fra Pichler, men med lidt tid i glasset voksede den, med renhed, lethed og fantastisk syre. Vin nummer fire var min yndlingsaveration Unendlich. Alt er overdrevet. Den er på en måde lækker og så alligevel grænsende til vulgær. Jeg er forvirret, og ender med at give den for mange point, – igen.

3. sæt

Aftenens vildeste sæt. Kreydenweis var let genkendelig på sit sur-søde udtryk med malt og bivoks i næsen, olieret fedme og alsacisk salt mineralitet. Flot og anderledes Riesling. Og så kom hun, hende pigen man bare har lyst til at kysse hele tiden. I dag hed hun Pechstein og kom fra von Winning. Hun duftede af roser, rødt æble og sarte fine noter af egetræ. Fantastisk balance, med sødme, pirrende krydret syre, samt lidt bitterhed. Overdrevent godt! Men også Kühling-Guillot gjorde det godt, bare knap så godt som von Winning. Her var igen roser, lidt dieselolie, flot fylde med stramt vedholdende citrusbid. Og minsandten om ikke også Weinbach´s Cuvee St Catherine igen var med i mit topfelt. Mere afdæmpet end de tre øvrige vine i dette felt, men med luft åbnede den op og der kom hybenroser, kvæde og stikkelsbær op af glasset. Feminin lethed og fantastisk syre.

Konklusion

Et sindssygt felt. Der var ingen af disse Riesling vine jeg ville være flov over at servere for middagsgæster. Der var bare nogle, der var lidt bedre end de andre. Der var overraskende bred enighed i panelet. 6 deltagere havde von Winning som vinder og 4 havde Zind-Humbrecht, men ellers var der meget lidt at diskutere denne aften. Måske var det gensyns glæden. Glæden over at være blandt andre mennesker, der gjorde, at alle opførte sig så pænt. Der er samlet indtryk og idéer til næste runde, som vil foregå i 2021, – og som forhåbentlig bliver med mere end 10 deltagere.

EM i Riesling vol. 2

Da der var venteliste til første aften, så blev succesen gentaget 4 uger senere. Der var et par udskiftninger, idet Unendlich er umulig at opdrive. På opfordringer fra kunder gik Ockfener Bockstein fra Reverchon ind i feltet. En opgave jeg var meget spændt på om den kunne løfte.

Rækkefølgen vinene bliver serveret i er tilfældig hver gang. Det går mere og mere op for mig, at rækkefølgen har en enorm betydning for hvordan vinene klarer sig. Rent personligt, så skuffede Von Winning denne aften. Den virkede tung og kluntet ovenpå Clos Häuserer. Lidt vildt, når man tænker på, at den fejede al modstand af bordet sidst.

Resultat aften 2 og samlet

Resultatet for aften 2 var dog ikke voldsomt forskelligt fra aften 1. Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht imponerer igen. Von Winning bliver nummer to og Weinbach tager en tredieplads. Den glædelige overraskelse for importøren af Weingut Reverchon (Mr Ruby) er, at vinen tager en 4. plads. Jeg må sige, at den gør det fantastisk i et felt af absolutte topvine. Renhed, balance og finesse som få. Skulle jeg sammenligne den med en anden vin i feltet, så må det være Weinbach. Reverchon er bare lidt billigere.

Folk var lidt mere fedtede med topscorerne på aften 2. Snittet lå på 92,8 på første aften og 92,5 på aften 2. Det ses også ret tydeligt på top 5 resultaterne fra de to aftener.

Top 5 aften 1:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 96,4
2. 2017 Unendlich, FX Pichler, Wachau 94,6
3. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,5
4. 2016 Schlossberg, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,8
5. 2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwenstein, Mosel 92,4

Top 5 aften 2:
1. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 93,8
2. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 93,4
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 92,9
4. 2018 Ockfener Bockstein GG, Weingut Reverchon, Saar 92,8
5. 2015 Kastelberg GC, Kreydenweiss, Alsace 92,7

Top 3 samlet:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 94,9
2. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,1
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,3

The post EM i tør Riesling 2020 – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

Alle vine smages blindt og vi afgiver hver især point efter 100-points skalaen. Slutteligt regnes det hele sammen, vinene afsløres og vi kårer en vinder. Det bliver med garanti en hyggelig, munter og diskussions-lysten aften

Vi smager torsdag den 30. april kl. 18.00 på Langdalsvej 75. Der vil være lidt brød og ost til at slutte af på. Pris pr. snude 699,-.

De 12 vine vi skal smage

2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwestein, Mosel

Intet Europamesterskab i riesling uden Mosel. Der er mange vanvittigt dygtige producenter at vælge imellem fra Mosels snoede løb, men nogle få er rigtig svære at komme uden om. Heymann-Löwenstein er en af dem. Huset ligger i Winningen i den nordligste ende af Mosel, helt op mod Koblenz.
Hos Heymann-Löwenstein høstes sent og vinene gæres spontant med de mange vilde gærstammer, der findes i vinmarken. Denne proces kan vare i op til 1½ år, og giver vinene enorm fylde og kompleksitet. Winninger Uhlen marken er samlet på 17,4 hektar og opdelt i 3 zoner, Rotlay, Laubach og Blaufüsser Lay. ”Laubach” er nok den mest ekstroverte af de tre. Her er koraller, fossiler og kalk i skiferlaget.
97 points James Suckling, 95 points RobertParker
Detailpris 399,-

2018 Halenberg GG, Schäfer-Frölich, Nahe

Under 2000 flasker findes der af Riesling GG ”Halenberg” fra Fröhlich-familiens lille parcel med blå skifer i byen Monzingen’s mest berømte mark. Kvaliteten hos Schäfer-Fröhlich starter i vinmarkerne, hvor Tim Fröhlich er stærkt begunstiget af næsten udelukkende at besidde parceller i Grand Cru-marker: Felsenberg og Kupfergrube i Schlossböckelheim, Frühlingsplätzchen og Halenberg i Monzingen samt signatur-markerne Stromberg og især Felseneck i Bockenau. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufragtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund, og det smager man, det er mineralske, kompromisløse essenser der skabes her.
I det kølige Nahe modner druerne altid meget sent, og Tim Fröhlich må som regel vente til meget sent med at høste, og ganske ofte er han den sidste af de helt store mestre til at plukke sine druer helt henne midt i november. Den usædvanlig lange modningsperiode, som druerne gennemgår, giver vine med et uhørt mineralsk drive og forrygende kompleksitet, og de viser det mest stringente og skarptskårne udtryk som stor tør Riesling kan besidde!
96+ Wine Advocate, 96 John Gilman
Detailpris 449,-

2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace

Denne vin er en klassiker og kandidat til betegnelsen mest intense og stringente Riesling fra Zind-Humbrecht, ja, måske mest stringente i hele Alsace.
Marken er kun 1,2 ha., østvendt i bunden af Grand Cru Hengst mellem Wintzenheim og Gueberschwihr, beskyttet mod vest- og nordenvinde. Humbrecht har haft marken i generationer, inden Zind-Humbrecht blev dannet i 1959. Marken blev genplantet først i 70’erne. Jorden er dyb mergel over limsten og har altid en markant syre som ung.
Vinen er spontangæret, og af samme grund varierer vinens stil fra år til år. Nogle år er den knastør, i andre har den nogen restsødme. Naturgær er svær at styre. Derfor har man hos Zind-Humbrecht indført et Indicie system. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nummer fra 1 -5. Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme. I årgang 2016 blev vinen knastør = Indicie 1.
95 WineEnthusiast
Detailpris 475,-

2017 Fachkaul, Weingut Franzen, Mosel

Fachkaul parcellen på Calmont danner et amfiteater-lignende scenarie. Herfra producerer Angelina og Kilian Franzen en helt enestående vin. Det unge par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont, europa´s stejleste vinmark, for at sikre sig druer, som kan noget helt særligt. Det er et beundringsværdigt stykke arbejde der ligger bag hver flaske. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Skråningen består af grå-brun skifer. Marken blev anlagt af Kilians far, Ulrich Franzen, og det er hans vision, der driver det unge par, til at gøre druerne herfra til en af tysklands bedste riesling-vine.
Fachkaul er gæret på natur-gær og har ligget ”sur-lie” i 18 måneder og har gennemgået malolaktisk gæring. 2017 var en usædvanlig årgang. Den megen regn krævede et vanvittigt sorteringsarbejde, men råmaterialet var fint, god syre, fine aromaer. Det største problem for Kilian var, at spontangæringen stoppede da vinen nåede 11,5% alkohol, og ikke engang en let opvarmning af lokalet kunne lokke den i gang igen. Derfor er vinens restsukker på 9,8 gram. Ikke noget der generer rent sensorisk, da syren er på plads, men nok til at vinen hopper ud af GG regi. Irriterende for Kilian, men når man har baseret sit kælderarbejde på naturens luner, så sker den slags. Spændende at se, om det bemærkes af et blindsmagningspanel…
95 Mosel Fine Wines, 95 Wine Advocate
Detailpris 549,-

2015 Kastelberg, Kreydenweiss, Alsace

Jo, der findes skifer i Alsace og Kreydenweiss anses for at være en af topproducenterne i området. Le Classement Revue du Vin har bl.a. skrevet om Kreydenweiss: ” Zind Humbrecht er nok kongen, men Kreydenweiss er en seriøs rival med mineralsk Alsace i særklasse.”
Derfor skal Kreydenweiss med i duellen om europa´s bedste tørre Riesling!

Marc Kreydenweiss var pioner for biodynamisk drift i Alsace og er stadig et forbillede for mange biodynamikere i dag. Sønnen Antoine overtog ledelsen af domainet i Alsace i 1999, hvor Marc flyttede til Rhone for at lave vin der. Metoderne er strengt biodynamiske med et minimum af, eller slet ingen svovl. Udbyttet fra vinstokkene er under det halve af gennemsnittet i Alsace. Antoine leverer vine med længde og dybde samt en markant aroma og elegance. Kastelberg består af skifer med en syd-østlig sol-orientering.
96/98 point I Wine Advocate
Detailpris 550,-

2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz

Vinkælderen hos Von Winning ligner en kælder i Bourgogne. Det er da også Bourgogne der langt hen ad vejen er forbilledet, men blot omskrevet så det passer til Riesling. I marken arbejdes helt uden kemi, og det samme i kælderen. Moste spontangæres uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Træfadene stammer ofte fra top-bødkere i Bourgogne og andelen af nyt træ er høj. Oftest tappes vinene direkte fra fadet uden filtrering. Man forsøger med andre ord at gengive naturens arbejde på reneste og mindst manipulerende vis.

Markernes beplantningstæthed har man øget til 9500 stokke/hektar, og samtidig reduceret udbyttet pr plante. Dette er sket for at øge kompleksiteten i høstudbyttet. Besiddelserne er nogle af de bedste i Pfalz: Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg og Kalkofen klinger sødt i enhver Pfalz entusiasts ører. Pechstein leverer en af de mest markante Riesling-vine fra Pfalz. Undergrunden af kalksten, basalt og sandsten giver en fyrig mineralitet, som gør den værdig til et europamesterskab i tør Riesling.
93-94 af David Schildknecht
Detailpris 499,-

2017 Unendlich, Smaragd, Wachau

Loibner Berg ved Wachau er et magisk hjørne ved Donau floden hvor riesling performer helt enestående. Undergrunden er domineret af granit, der har det med at gøre riesling afgrundsdyb. Det ligger også i navnet på denne vin, at den ikke holder sig tilbage, smagen er “Unendlich”. Druerne høstes sent og der vil ofte være en lille andel botrytis i dem. Alkoholprocenten vil være høj, men på magisk vis beholder vinen sin lethed og finesse. I 2017 nåede alkoholen op på svimlende 14,5% alkohol. Vinen er spontangæret og lagret dels på ståltank, dels på store gamle træfade.
FX Pichler har i denne vin forsøgt at skabe maksimalt terroir, kompleksitet og alligevel finesse. ”Vores passion er at fremstille en vin, der er en oplevelse for sanserne, et samlet kunstværk.” Etiketten er udsmykket med scenedesignet af Karl Friedrich Schinkel fra Mozart-operaen “Tryllefløjten”. En stjernehimmel på en blå baggrund – et symbol på kosmisk uendelighed, til en vin med en “uendelig” finish.”
Vinen regnes af mange for at være østrigs bedste riesling.
100 point James Suckling, 97 Falstaff
Deatilpris 1500-1600 kroner

2017 Pettenthal GG, Kühling-Gillot, Rheinhessen

Man kommer ikke udenom Kühling-Gillot i et EM i tør riesling. Carolin Spanier-Gillot blev i 2015 kåret til årets Winzerin af magasinet Falstaff og det samme skete i 2018 i magasinet Vinum. Husets vine rangerer konsekvent højt i internationale smagninger. Husets vine skabes på skråningerne i det område der kaldes ”Roten Hang” i Rheinhessen. Undergrunden består her af rød skifer, deraf navnet.
Pettenthal er en parcel øverst på Roten Hang. Vinplanterne skal virkelig arbejde for at finde næring, og det begrænser naturligt udbyttet, og det lille udbytte opnår samtidig en enorm smagsintensitet.

Alt markarbejde foregår økologisk og i kælderen arbejdes efter ”Hands off” princippet. Gæring foregår spontant og vinene får lov at ligge på gærresterne i 24-36 måneder før de frigives til salg. Minimal manipulation med naturens eget arbejde skaber store vine.
97 Points af James Suckling, 95 Point på Falstaff.at
Detailpris 399,-

2016 Riesling Schlossberg, St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace

Domaine Weinbach ledes i dag af Catherine Faller efter at moderen, Colette Faller, døde i februar 2015. Catherine´s søn Théo er vinmager. Domainet ligger i Kayserberg i hjertet af Alsace. Weinbach-vinenes stil står i stor kontrast til alle andre Alsace vine. Frem for at fokusere på power og frugtsødme, er domænets vine elegante, tørre og fremfor alt mineralske. Ejendommen kan dateres helt tilbage til før 800-tallet. Den ligger omgivet af en muromkranset vinmark, Clos des Capucins, som henter sit navn fra kapuciner- munkene, som besad ejendommen indtil den franske revolution.

Schlossberg Grand Cru ligger på en direkte sydvendt skråning. En af de første marker til at opnå Grand Cru status i Alsace. Jordbunden består af granit og sand, er vel drænet og vinplanterne øverst på marken i 400 meters højde skal virkelig kæmpe for næring. Druerne til Cuvée Catherine er fra den øverste og midterste del af marken. Al dyrkning er certificeret  økologisk og certificeret biodynamiske.
97 Point af James Suckling, 94 Point på Vinous.com
Detailpris 545,-

2017 Gräfenberg, Robert Weil, Rheingau

Marken er sydvestvendt med en stigning på op mod 60%, med en undergrund af skifer og grus der gør den særdeles veldrænende.

Wilhelm Weil, der i dag producerer vinene på familiens gård er næsten altid tilfreds med hans produkt, men i 2017 er han mere end tilfreds. Han mener ikke, at han har produceret en bedre vin i 30 år! Vinen besidder fokuseret syre og udtalt mineralitet. Al høst og selektering sker selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter gæringen starter spontant og vinificeres i store egetræsfade.
95 point i Wine Advocate, 95 point af James Suckling
Detailpris 465,-

2016 Kellerberg Smaragd, FX Pichler, Wachau, Østrig

Kellerberg marken ligger i samme “Donau-sving” som Loibenberg, blot lidt længere mod vest og med en mere sydøst-vendt eksponering, målt op mod Loibenberg der er direkte sydvendt. Kellerberg er ultra-stejl, anlagt på terrasser og jordbunden består primært af gnejs.

Dette var FX Pichler´s topvin indtil de fandt på fænomenet Unendlich. Men har de netop med Unendlich mistet det autentiske ved Riesling og er istedet forfaldet til tyngde og koncentration? Det er et af de svar vi får den 30. april.
99 point af Falstaff.at, 100 point – James Suckling
Detailpris 799,-

2017 Pfaffenberg, Kremstal, Stift Göttweig, Østrig

Indrømmet. Dette er vinhandlerens helt eget valg. Her er ikke kigget på hitlister eller præstationer rundt omkring i verden, her er simpelthen bare en Riesling, som væltede mig omkuld da jeg smagte den første gang.

Marken Pfaffenberg ligger på nordsiden af Donau i modsætning til Kloster Göttweig´s øvrige marker, der alle ligger på sydsiden. Pfaffenberg ligger dermed nærmest i forlængelse af blandt andet Loibenberg, som vel ret beset er det bedste sted at have sine Riesling-stokke stående i hele Østrig.

Det er Riesling med tyngde der skabes her. Marken er anlagt på terrasser over Donau bestående af gnejs og skifer. Vinen er naturligvis spontangæret og har ligget på store gamle træfade.
95 point af Falstaff.at
Detailpris 439,-

The post EM i tør riesling 2020 appeared first on Vin under lup.

Hvem laver den bedste riesling i europa? Det har jeg længe haft en mening om, men på det seneste  er min overbevisning blevet udfordret et par gange. Derfor blev der skrabet lidt bevismateriale sammen, som skulle danne grundlag for min og de øvrige paneldeltageres fremtidige holdning.

Inden alt er åbnet vil jeg gerne lufte mine fordomme: Alsace er faldet af på den! Pfalz er for komplekst! Rheingau er hvinende surt! Østrig har aldrig rigtig lært det! Mosel er sart, delikat, frejdigt, lystigt, smilende, luftigt, fyrsteligt, elegant.

I en smagning som nedenfor omtalte, vil der altid være ting som mangler. Grænsen skulle trækkes et sted og den blev trukket ved 20 vine. Der mangler ting fra Markus Molitor, Bürklin-Wolf, Keller, Kesseler og sikkert en pæn håndfuld mere. Det der mangler var primært vanskeligt at få fat i, derfor kom det ikke med. Men feltet er hvad jeg vil kalde præsentabelt. En sand perle-række af tør riesling. Vinene er udvalgt efter omtale i diverse medier, anbefalinger fra fagfolk og egne erfaringer. En enkelt (Erdener Treppchen fra Schmitges) kvalificerede sig via et indledende heat, hvor diverse vine blev smagt op mod hinanden. Alt i nedenstående smagning er smagt blindt, i vilkårlig rækkefølge. Med andre ord. Panelet vidste nogenlunde hvad der ramte dem, bare ikke hvornår.

Skrevet efter smagningen

Man får sig nogle overraskelser når man smager blindt på denne måde. Alle fordomme er jo pillet væk. Du er tvunget til at forholde dig til det du har i glasset, og intet andet. Ingen historie, intet navn, ingen etiket, ingen pris – kun duft og smag. Forventningerne var store. De blev indfriet. Nogle fordomme blev kulseglet, andre får lov at leve videre.

Smageprogrammet kan altid diskuteres. Det blev flygtigt nævnt, at tysk vin var overrepræsenteret. Efter smagningen er jeg til dels enig, men det var kun fordi de to østrigere der deltog, de gjorde det fantastisk. Så til næste EM vil der være flere østrigere. Alsace var bestemt ikke underrepræsenteret. 4 skud i bøssen, fra absolutte tophuse, og de imponerede ikke. “Alsace er gået i stå” – fik med andre ord ny næring. Alle, på nær Domaine Weinbach, virkede tunge og alkoholrige, let til kraftigt oxyderede.

Her skal jeg nok lige indskyde, at alle vine havde absolut topklasse, det er mere et spørgsmål om hvilken stil man er til. Personligt elsker jeg den feminine riesling, den lette, blomstrede, mineralske, afbalancerede vin. Den må gerne have cremet “mouthfeel”, men så skal syren sætte ind og rydde op. Af samme grund kan jeg finde meget vin efter mit hjerte i Mosel. Jeg har det sværere i Alsace.

Min egen riesling europamester

Min top fem blev ikke domineret af Mosel, som jeg ellers havde ventet. Til min egen store overraskelse kom flotteste vin i feltet fra Rheingau. 2016 Gräfenberg GG fra Robert Weil er så sart og fin som en Mosel. Fersken og blomster i næsen, cremet smag og perfekt syre, samt let abrikos-bitterhed i eftersmagen. Den pjattede og fjantede dansende hen over min tunge. Uimodståeligt. Den tog fusen på mig. Jeg måtte finde 95 point frem og havde svært ved at slippe den umiddelbare forelskelse jeg blev ramt af da jeg smagte den. Der var ingen på siden af, og slet ingen over. Et brag af en vin.

En anden vin der drillede mig var 2016 Unendlich fra FX Pichler i Wachau i Østrig. Sart, fin, raffineret. Smukt cremet og afbalanceret. Her er masser af fersken og honningnoter fra botrytis i næsen. Vinen er delikat og sødmefuld, rank og ren. Syre der frisker som en kølig brise på en varm sommerdag og fejer de sødmefulde indtryk væk. Let tørret abrikos i eftersmagen. Fuldendt balance. Alpelandet er i sandhed ved at vågne op til dåd. Jeg hostede op med 94 point.

2016 Prälat GG fra Dr. Loosen blev eneste Mosel-vin i min top 5. Her var jeg ikke et sekund i tvivl om den geografiske oprindelse. Den smukke blomstrede duft, den sarte, fine fersken-sødme, det citrus-drevne bid, den pirrende mineralitet. Smukt. 94 point.

2014 Pechstein GG fra von Buhl er et bevis på, at Pfalz kan være besnærende på sin helt egen anmassende facon. Allerede i duften er man klar over, at her har vi fat i Alsace eller noget lige nord derfor. Det er urtet, grønt, dufter af havsalt, fennikel og let petroleum. Smagen er rank, mineralsk, salt. Den sidder i gummerne med sit saltede, urtede udtryk længe efter den er sunket. Bider og pirrer med citrus. En helt anden type riesling end de tre ovenfor, nærmest maskulin, men ikke mindre fabelagtigt. 94 point.

2016 Schlossberg Cuvee Ste Catherine fra Domaine Weinbach var for mig undtagelsen fra Alsace. Her har vi en fransk riesling der er feminin og frisk i sit udtryk. Jeg har før i min karriere været tosse-glad for dette hus, og det er da en fornøjelse, at få vinen serveret blindt, og så finde ud af, at det var der nok en grund til. Fersken og let mint-agtig karakter. Overvejede et øjeblik at skrive Fachkaul fra Franzen ud for den, men gik fra det igen. Eminent balance, elegant. Der er noget køligt, let og rent over den, som ingen af de andre Alsace-vine i aften kunne prale af. Faller gør det stadig godt. 94 point.

Disse point tager naturligvis ikke højde for pris. Det skal her nævnes, at Unendlich er “unglaublich” dyr. Cirka 1500,- kroner for en tør riesling er en høj pris, også selvom det er en lille produktion.

Demokratiets riesling europamester

Men i demokratiets ånd, så var vi flere om at bestemme i dag. Så den samlede top  kom til at se lidt anderledes ud. Den var faktisk præget mere af Mosel end min egen var. Den samlede top ti så ud som følger:

Et af formålene med dagens smagning var også, at vurdere områderne op imod hinanden. Hvordan klarer de sig. Hvem laver den bedste riesling? Således klarede områderne sig:

Nedenfor kan du se den samlede liste over hvilke vine der deltog:

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshölle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

The post Bedste europæiske tørre Riesling appeared first on Vin under lup.

Uanset hvordan man sætter en smagning som denne sammen, så vil den altid på en eller anden måde være forfærdeligt uretfærdig, eller man kunne måske endda sige forfærdeligt retfærdig. For hvis man nu har sat sig for at fejre det mirakel som tysk spätburgunder anno 2018 er, – og man skal begrænse sig, så må noget jo udelades, – og det er på ingen måde retfærdigt. Til denne smagning blev udvalgt 16 späturgundere. Flere af dem naturligvis top-producenter, – dem alle snakker om, – dem alle er villige til at betale kassen for at få fat i, men der blev i den grad også medtaget “new-comers”.

Kompetent smagepanel?

Næste punkt var smage-panelet. Hvem skulle være med til at bedømme hvad der hitter lige nu på spätburgunder scenen? Det endte med at blive et ganske repræsentativt panel, med både professionelle smagere, unge dedikerede fans og lykkelige amatører (og jo, det er dig jeg taler om Kenneth). I panelet var også folk med en markant holdning til natur- og biovin, hvilket også er ganske interessant at have med i den samlede bedømmelse af vinene. Man kan sige, at vinene både blev vurderet ud fra et erfaringsmæssigt og et “politisk” synspunkt. Det var ret tydeligt på aftenen, at paneldeltagerne slet ikke var enige om hvad der gør en god spätburgunder god. Derfor vil jeg vove den påstand, at det samlede resultat er ganske retvisende.

En aften som vinskribent

Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig på dem der lever af at skrive om vin og bliver inviteret med til alverdens fantastiske smagninger, dette var mit private forsøg på at lege vinskribent. Til smagningen var valgt 16 vine. Flere af dem valgt på omtale og på hvordan de har klaret sig i smagninger internationalt. Andre var herboende importøres bud, her i blandt naturligvis mig selv. Vinene blev smagt blindt, så de havde lige vilkår for at performe, ingen var forudindtaget før vinen blev skænket. Det var en smule angstprovokerende, at skulle rate egne vine blindt imellem alle topproducenterne, for tænk hvis jeg ikke kunne finde dem, eller ikke ratede dem særligt højt!!! Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke genkendte en eneste af dem jeg selv havde smidt i puljen, og placerede alle vine af egen import midt i feltet, så jeg vil ikke have skyld for at have manipuleret resultatet!

Også producenterne er uenige om hvad god Spätburgunder er

Jeg kan måske godt være lidt skuffet over, at jeg ikke genkendte egne vine, men det hører med til historien, at på flere af vinene i feltet var vi helt nede i små nuanceforskelle, selve strukturen var meget ens. Især de 4 vine i 4. heat var på vanvittigt højt niveau, og med ganske små variationer. De viste alle den bedste side af spätburgunder. Spätburgunder har sin egen stil, selvom det har nærmet sig Bourgogne pinot noir så er det ikke Bourgogne, det er sig selv. Dette blev bekræftet, da vi efter spätburgunder-smagningen fik en Oregon pinot noir i glasset, den havde slet ikke samme mineralske spicyness som de tyske, den virkede helt kælen. Inden sløret blev løftet og vi fik at vide hvad vi havde smagt og hvornår, var jeg overbevist om, at Salwey var Wöhrle, hvilket rent geografisk giver god mening – og jeg var overbevist om, at Burggarten var Jülg. Sidstnævnte kan ikke rigtig forklares med andet end, at der var noget jeg genkendte i det glas. De to eneste vine jeg gættede var Meyer Näkel, som jeg synes er den mest old school mørksødlige spätburgunder af samtlige 16 vine i feltet og Enderle & Moll, som røbede sig selv på sin lyse og uklare naturvins-fremtoning.

Men uha der blev diskuteret hen over bordet. Jeg elsker det. Debat er næring. Mennesket ville jo kede sig ihjel hvis det ikke kunne diskutere. Og hvad ville der være ved en smagning, hvis alle var enige, så kunne jeg jo lige så godt smage med mig selv? Og diskutere med mig selv!?!

Det samlede resultat

Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med min egen top 5. Ville gerne have haft Burggarten med, da deres Kräuterberg er noget af det absolut smukkeste Spätburgunder jeg  indtil i går aftes har fået, men nu har jeg så fået noget der var lige så godt, og måske endda lidt bedre. Smagningen foregik i 4 heats, så måden vinene kom op mod hinanden på, har naturligvis også noget at sige når pointene skulle uddeles. Jeg synes dog alle vine i min top fem rummer det jeg elsker ved en god spätburgunder, – sødmefuld frugt (gerne jordbær), let struktur, sprød syre og tør mineralsk spicyness. Især det sidste er lige præcis det tysk pinot noir kan. Jeg vil vove at kalde det mineralitet. Pinot noir kan det samme som riesling, gengive jordbunden og det kølige klima, og det er de tyske områders helt store force. Jeg fik lidt “skæld ud” for min top rating af Philipp Kuhn, der i nogens øjne var for varm og alkoholrig, men den havde samme pirrende, legende, krydrede karakter som de øvrige i mit topfelt, selvom noterne går mere i retning af kirsebær end jordbær (måske derfor marken hedder Kirchgarten?!?) . Vinen levede fuldt ud op til mit billede af en “rød riesling”. Mine tre vinder-vine kom i hvert deres heat, så om en af dem skulle have været kåret til aftenens vinder står hen i det uvisse. Jean Stodden fremstod for mig måske som den mest helstøbte af alle vine på aftenen, måske også i kraft af, at den var den ældste. Den var kødfuld, pirrende og tændervæddende saftig. Også Bernhard Huber havde alderen på sin side. Den fremstod igen mere samlet, mere som en helhed end mange af de yngre vine. Pirrende, prikkende, – smuk.

Personlig top 5:

Selv var jeg skuffet over Fürst, som jeg ikke synes gav mig det pirrende, det legende. Men andre var ret vilde med den. Vinen var mere traditionel pinot noir – med et lidt “leret” udtryk. Keller synes jeg igen manglede det pirrende, manglede sprød syre, og da den blev afsløret var jeg ekstremt skuffet. Franz Keller duftede balsamisk, af sure kirsebær og fremstod lidt uklar og leret i forhold til resten af sit heat. Markus Molitor var hæderlig, med skifer-røg og BBQ noter, men ender med at skuffe. Ingen af disse vine bød ind med noget der var markant bedre end de øvrige, faktisk tværtimod, – og prismæssigt er de altså i den rigtig tunge ende af feltet.

Panelets top 5:

Skal der drages en konklusion, så var der langt flere gode oplevelser end dårlige på denne aften. Skuffelserne handler, for mig, primært om pris. Vindervinen fra Wöhrle koster det halve af Keller og Molitor, – det er vanvid! Skønt, med det lidt skæve twist til smagningen fra Enderle & Moll, men naturvin har stadig ikke overbevist mig. Det er en spændende vej, men den er stadig i sin spæde start og der er stadig for langt mellem de store oplevelser.

De deltagende Spätburgunder-vine var:

2011 Herrenberg GG, Jean Stodden, Ahr
2014 Eichberg GG, Salwey, Baden
2014 Eichberg GG, Franz Keller, Baden
2012 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Baden
2014 Frauenberg GG, Keller, Rheinhessen
2013 Hunsruck GG, Fürst, Franken
2013 Kräuterberg GG, Meyer Näkel, Ahr
2014 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden (Mr Ruby)
2015 Kräuterberg, Burggarten, Ahr
2014 Pinot Noir Reserve, Jülg, Pfalz (Mr Ruby)
2016 Marienthaler Trotzenberg, Julia Bertram, Ahr
2016 Muschelkalk, Enderle & Moll, Baden
2014 Terra 1261, Benedikt Baltes, Franken
2014 Horn GG, J. Neus, Rheinhessen (Mr Ruby)
2014 Kirschgarten GG, Philipp Kuhn, Pfalz
2012 Graacher Himmelreich, Markus Molitor, Mosel

The post Spätburgunder – Den “ultimative” test appeared first on Vin under lup.