Riesling er en kær ven. En ven der kan antage mange former og udtryk. Den ene dag er den sur og vrissen, den næste sød og mild. En helt anden dag er den fræk og forførende, men kan også være rå og afvisende, og en helt tredie dag er den kompleks, næsten voldsom, men på en feminin måde, magisk, gavmild og dufter guddommeligt af petroleum. Sådan en ven findes bare ikke andre steder. Derfor vil Riesling altid være min ven. Tror i øvrigt det vil være voldsomt upassende at sige: ”Du dufter guddommeligt af petroleum”, til andre venner end Riesling.

Historikere er ikke så meget i tvivl om, at druesorten stammer fra Rhin deltaet, hvorfra den har spredt sig til Mosel og Donau. At Wachau og Kamptal producerer bemærkelsesværdige Riesling-vine kan ikke fornægtes, men i historisk sammenhæng spiller de østrigske udgaver en meget lille rolle, det er Rhinen og Mosel, der fylder i historiebøgerne. Ud over druens epicenter i Nordeuropa, så dyrkes druen også en del i det østlige Europa, hvor den primært anvendes til mousserende vin, og så har Riesling også fundet vej til Nordamerika, Australien og New Zealand, formentlig i bagagen på tyske emigranter.

Riesling opstår

En ting er, at have Riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem. DNA forskningen giver os ikke svaret, men konfirmerer, at sorten kan være meget gammel og at den formentlig er opstået i Rhin-deltaet.

Druesorten Gouais Blanc, eller Heunisch Weiss som den hedder på tysk, er den ene forælder til Riesling. Gouais er en af de ældste druesorter i Europa, og en af de historisk vigtigste, og så er den alligevel næsten uddød. Sorten menes at stamme fra Mellemeuropa, med oprindelse i samme område og på samme tid som Pinot Noir. Der findes Gouias DNA i 81 forskellige sorter som vokser i Europa i dag, sorten går blandt forskere under navnet ”Druernes Casanova”.

Gouais har blandt andet leveret DNA til de tre druer Chenin Blanc, Furmint og Riesling, hvilket giver ganske god mening. Det er alle tre sorter med høj naturlig syre og beslægtede aromatiske egenskaber. Også Chardonnay er opstået ved hjælp af DNA fra Gouais.

Gouais har aldrig været anset for sin kvalitet. I 1598 blev nyplantninger forbudt i Frankrig og i dag er den nærmest ikke-eksisterende. I Tyskland har Georg Breuer i Rüdesheim beplantet en parcel med sorten og Chambers Rosewood Vineyards i Rutherglen i Australien har en 0,6 hektar stor parcel, som de dyrker mest af historisk interesse.

Vitis Vinifera Germanico

Vinplanten, Vitis Vinifera, er inddelt i kategorier i forhold til vækstmønster, druestørrelse, drueform o.s.v. Den tyske forfatter Hans Jörg Böhm har tilføjet yderligere kategorier til de tre accepterede Occidentalis, Pontica og Orientalis. Böhm taler blandt andet om en gruppe ved navn Germanico. Det giver rent faktisk virkeligt god mening. Rent klimatisk er Nordeuropa køligt og isoleret og har i særdeleshed været det i perioden fra 1300-1850 hvor vi har været inde i den periode man omtaler “Den lille istid”. Rhin-deltaet og Mosel-floden har skabt nogle helt særlige vækstbetingelser, som har fremprovokeret bestemte egenskaber i planternes vækstmønster/DNA. Riesling´s hårdførhed og evne til at modne i kølige omgivelser passer godt med, at den kan være opstået i ovennævnte tidsperiode.

Den tyske DNA forsker Ferdinand Regner skriver, at den anden forælder til Riesling er en krydsning mellem Savagnin og en vild Vitis Vinifera. Han skriver også, at området omkring Rhinen formentlig har bestået af et væld af forskellige sorter, de vilde arter, og de opdyrkede har bestået af både importerede og mere lokale. Der har givet vokset et væld af sorter, der har krydset sig med hinanden i et stort virvar.

På billedet ses de tre “founding fathers” – Savagnin, Gouais og Pinot Noir. De tre har formentlig været udbredte i Rhindeltaet i middelalderen. De har nemlig alle bidraget med DNA til nogle af de druesorter, som har fyldt noget på de tyske vinmarker gennem tiderne. Vitis Vinifera Germanico skal således være alt med gult. Gewürztraminer er en mutation af Savagnin, Frühburgunder er en mutation af Pinot Noir. Räuschling, Elbling, Silvaner og Riesling er alle druesorter med arvemasse fra en eller flere af de førstnævnte. Husk, Riesling har formentlig også en eller anden form for tråd til Savagnin.

Riesling vinder indpas

Der foregår stadig meget gætteri omkring den præcise oprindelse af Riesling. I Kintzheim i Alsace har man fundet et kort fra 1348 med teksten “zu dem Russelinge”. Det behøver ikke, at have noget som helst med Riesling at gøre. Det kan faktisk have været den på daværende tidspunkt udbredte Räuschling, der refereres til. Men det kan ikke udelukkes, at Riesling har været dyrket i Kintzheim på dette tidspunkt. Det vil i givet fald have været tidlig “Riesling-historie”. Riesling har på et eller andet tidspunkt under renæssancen (15.-17. århundrede) vundet stor respekt.

Wines of Germany har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for Riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i det område der i dag er Tysklands mindste vinregion Hessische Bergstrasse sydøst for Rheingau. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “Riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “Riesling” blev først brugt senere af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552.

30 års krigen 1618-1648 kan paradoksalt nok have været medvirkende til udbredelsen af Riesling. Krigen var overordnet set en religionskrig mellem protestanter og katolikker, og den var på alle måder en katastrofe for Europa. Tabstallene var enorme og ligeså var ødelæggelserne. Ser vi på vin alene, så betød krigen, at der skulle startes forfra mange steder i Europa. Både hvad marker og produktion angår. Dette kan have været medvirkende til at give Riesling medvind. I Alsace blev mange ødelagte vinmarker nyplantet med Riesling. Før krigen spillede druesorten ikke den store rolle.

De mest udbredte druesorter i middelalderens Tyskland, – og her er Alsace medregnet, var sorter som Savagnin, Elbling, Silvaner, Räuschling, Gewürztraminer, Muscat og Pinot Noir. Druesorten Räuschling finder man i dag næsten udelukkende i Schweiz.

Schloss Johannisberg sætter nye standarder

En af de vigtigste hændelser i forhold til udbredelsen af Riesling som “Tysklands drue nummer et” fandt sted på benediktinerklosteret på bakkekammen Johannisberg i Rheingau.

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster. Vinmarkerne var, som klosteret, forsømte. Derfor satte Konstantin en fuldstændig restaurerering i gang af både bygninger og vinmarker. I årene 1720/21 plantede han 294.000 Riesling vinstokke på klosterets marker. Stiklingene blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at Riesling var ved at vinde indpas i Tyskland. Schloss Johannisberg satte nye standarder for druen, og gjorde det nemmere for andre vinbønder at træffe beslutningen om, at plante Riesling.

I 1744 insisterede biskoppen af Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at Elbling-vinstokkene skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-Saar-Ruwer-området fejrer hvert år Wenzeslaus-udtalelse på denne dato.

I starten af 1800-tallet var Rheingau-vine i høj kurs. Vine fra blandt andet Schloss Johannisberg blev solgt som noget af det dyreste i Tyskland. Mosel haltede noget efter. Men i 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau, hvor hun opdagede og kastede sin kærlighed på tysk Riesling og især også de lette og friske vine fra Mosel. Det startede et export eventyr til England og priserne for Moselvin steg betragteligt.

Hvordan smagte Riesling anno 1897?

Smagen af de tyske Riesling-vine har man et meget godt billede af fra diverse vinbøger. Blandt andet Karl Heinrich Kochs “Moselwein” fra 1897. Han beskriver Mosel-vinene som tørre, lette og friske, med et alkoholindhold på under 12%. Vinene stod i skarp kontrast til Riesling fra Rheingau, Rheinhessen og Pfalz, hvor man ofte høstede sent og med botrytis-inficerede druer. De var langt kraftigere og ofte med restsødme. Man kan sige, at smagen anno 1897, for Mosel´s vedkommende mindede om i dag, bortset fra, at alkoholprocenten er kravlet lidt i vejret. Op gennem 1900-tallet tog tingene en drejning. Først kom vinlusen, så kom recession, så kom verdenskrige, og det smadrede al handel med tysk Riesling. Man glemte hvad man stod for og industrialiserede produktionen. Vine med sødme vandt indpas, både i dyre, men især i billige udgaver. Det er faktisk først i de seneste 25-30 år, at man kan begynde at tale om, at tysk Riesling har fundet sig selv igen.

Riesling karakter – spiller klonvalg en rolle?

Riesling´s aroma er langt mere påvirket af klima og jordbund end andre druesorter.
Når man nu er glad for Spätburgunder/Pinot Noir, så ved man, at klon-valg spiller en stor rolle for det endelige resultat med Pinot Noir. Det er bare ikke helt det samme for Riesling. Riesling er sin egen!

Det er ikke en bestemt klon der gør, at Mosel Riesling er let og forførende, og det er ikke fordi der findes en speciel Pfälzer-klon, at Riesling bliver intens og får salt mineralitet i Pfalz. Forskellen opstår grundet klimatiske faktorer og jordbund.

I Australien har man i mange år brokket sig over, at Riesling ikke ville modne. “Det giver jo ingen mening”, som de sagde. Man flytter en druesort fra et køligt klima til et varmt, og pludselig bliver den grøn og bitter. Jo, det giver mening. Det kaldes transpiration, og beskriver en nedlukning af plantens vækst grundet varme. Riesling foretager denne manøvre tidligere end andre druesorter. Riesling finder sig ikke i det!

Alene i Tyskland findes der en mængde forskellige riesling kloner, og de vokser ud og ind mellem hinanden. Så det er ikke et sted, hvor man nemt gennemskuer klon-valg og valgets betydning. Yvonne Libelli fra Margarethenhof siger: “Jo, der er forskel, men det er mest på klasernes fysiologi, om de er kompakte eller løse, eller på de forskellige kloners resistens overfor sygdomme. Aromatisk er der minimal forskel. Der er måske en tendens til, at Geisenheimer kloner har en lidt mere floral karakter.”
Igen kan Australien bekræfte hendes udtalelse. Her er en af de ældste kloner af Riesling “Pewsey Vale”-klonen, der stammer fra Rheingau og blev bragt til Eden Valley i midten af 1800-tallet. Grundet de flotte resultater i Eden Valley, så er klonen blevet ret udbredt i Australien. Man skulle tro, at den ville smage nogenlunde ens, selv når den blev flyttet rundt i forskellige vinområder på kontinentet, – men det gør den overhovedet ikke.

De mest udbredte kloner

I Tyskland hviler forskellen af klon-valg især på, – hvilken type riesling du vil lave. Skal det være prisbilligt, med højt udbytte og lav syre, eller søger du den ultimative kvalitet. Op gennem 60´erne, 70´erne og sågar 80´erne, blev der brugt alt for meget tid på højtydende kloner. Udviklingen er vendt. På Geisenheim universitetet søsatte man i 2008 et nyt projekt. Der blev taget over 800 stiklinge fra gamle planter på topparceller, – blandt andet fra en parcel ved Mosel der var planet i 1896. Det er der kommet en række kloner ud af som kaldes “300”-serien. De er alle lavtydende, flere af dem med løse klaser, og oftest er druerne mere gyldne end nogle af de mere traditionelle kloner på de tyske marker, som oftest er grønne.

En klassisk sort er for eksempel 110 GM. Klonen stammer fra Geisenheim universitetet og blev sendt på markedet i 1950. Den har en let “muscat”-agtig aroma, og medium til højt udbytte.

En anden klassisk klon er 239-25 GM. Medium til højt udbytte, med stor frugtagtig aroma og højt indhold af terpener, hvilket giver en meget floral karakter.

Bernkastel 68 og FR52 fra Freiburg universitetet ses også ofte. Begge er hårdføre, med medium til højt udbytte.

Topkvalitet leveres blandt andet af klon N90 der blev frigivet fra Neustadt i 1913, og som er udbredt i Pfalz. I Mosels skifer er det især de nye GM kloner i “300”-serien, samt et hav af gamle stokke, der står på egne rødder i både Rheingau og ved Mosel.

Jordbundens betydning

Riesling besidder en alsidighed, som er helt vild. Den kan skabe vidundere i både den tørre og den søde kategori. Den har en helt ufattelig evne til at gengive klima og jordbund i den endelige vin. Den bliver sprød, floral  og mineralsk i skiferjord, den bliver frugtrig og let krydret i grus, den bliver fersken-agtig og kompleks i lerjord.

Det handler alt sammen om hvor mange næringsstoffer der er i jordbunden. I en stenet jordbund skal vinstokken virkelig kæmpe for næringen, i en lerjord har den sjældent problemer med at få det vand og de mineraler den har brug for. Men også lysindfald (orientering mod solen), jordbundens evne til at holde på varme og mikrobiologisk aktivitet i jordbunden spiller en stor rolle for den endelige smag.

Det er for eksempel et sjovt faktum, at grå og rød skifer giver hver sin aroma-profil til Riesling. Det kan man opleve ved byen Erden ved Mosel i Tyskland. Samme stenart, samme mikroklimatiske betingelser, den eneste forskel er jordbundens farve. Den grå skifer på Erdener Treppchen giver ren frugt, med citrus og stenet mineralitet, den røde skifer på nabomarken Ürziger Würzgarten giver blomst og krydderi.

Druen dyrkes i hele verden, men holder af køligt og endda fugtigt klima. I sådanne omgivelser takker den producenterne med et væld af aromatiske nuancer. En af de store fordele ved Riesling er, at den bevarer sit syreindhold selv i overmodne og botrytis angrebne druer. Derfor er sorten specielt velegnet til søde dessert-vine.

Evnen til at forene syre of sødme

Få druer i denne verden formår som Riesling at bevare syre selv i moden tilstand, ja det skulle da lige være kusinen Chenin Blanc. Det er det høje syre indhold der gør, at de tyske udgaver i generationer har været kendt mere for søde udgaver end tørre. I tidligere tider især på grund af gæringstemperaturerne i kældrene. Når det blev koldt gik en gæring ofte i stå før den var færdig, og derved endte man med et produkt med restsødme. I Tyskland inddelte man i 1971 de bedste vine efter druernes modningsgrad ved høst, – det såkaldte Prädikat-system. Det blev gjort for at give konsumenten et lille praj om hvad der gemte sig i flasken. Der er trods alt forskel på druer høstet på Schloss Johannisberg i starten af oktober, contra druer høstet samme sted 3 uger senere, i samme årgang. Både intensitet og restsødme er formentlig forskellig. Samme system anvendes i Østrig, i Østrig regnes sukkerindholdet dog i måleenheden “Klosterneuburger Mostwaage”. Herunder anvendes Oechsle, som svarer til gram tørstof i en liter druemost.

Botrytis

Botrytis, eller Gråskimmel, er en svampeart, der i vindyrkning også går under navnet ædel råddenskab,” men den er kun ædel, såfremt den er ønsket. Ønsket er den som regel kun i sent høstede hvidvinsdruer. Svampen fremmes i fugtigt vejr og ved temperaturer på 15-20 grader, og sorter med kompakte klaser og tyndt skind er de mest udsatte. Angrebet sættes som regel ind i drueklaserne, men kan også angribe andre dele af planten.

Gråskimmel bekæmpes med kobbervitriol, men kan kun forebygges, ikke helbredes. Den bedste forebyggelse foregår ved at sikre luftcirkulation og sollys omkring planten.

Når gråskimmel er ønsket og kaldes ”Ædel råddenskab”, så er det fordi vinen tilføres nogle særlige aromatiske egenskaber. Aromaen vil ofte bære præg af tørret frugt, honning og til tider eksotisk frugt. Svampen lever af fugt, og denne fugt finder den ved at absorbere vandet i druen, hvorved syre og sukker koncentreres og Oechsle graden stiger. Samtidig dannes der i druen sukkerstoffet glycerol, som er med til at gøre den endelige vin federe i konsistens.

photo: Tom Maack

Historien fortæller, at det var på Schloss Johannisberg, man første gang opdagede, at druer angrebet af denne svamp, rent faktisk kunne levere fantastisk vin. Munkene gik og ventede på en besked fra Abbeden i Fulda, men beskeden kom så sent, at druerne var fuldt angrebet. Munkene gjorde dog som de fik besked på, de høstede og producerede en vin. En vin som til deres store overraskelse smagte vidunderligt. Derfor kaldes Schloss Johannisberg i dag for opfinderen af begrebet Spätlese.

Der er i Tyskland i dag kategorier for druers modenhed ved høst. Kategorierne er som følger:

Prädikat kategorier

• Kabinett 70-85 Oechsle = potentiel alkohol 9,3-11,4
• Spätlese 80-95 Oechsle = potentiel alkohol 10,7-12,9
• Auslese 88-105 Oechsle = potentiel alkohol 11,9-14,3
• Beerenauslese 110-128 Oechsle = potentiel alkohol 15-17,6
• Trockenbeerenauslese 150+ Oechsle = potentiel alkohol 20,9+

Prädikat systemet anvendes til søde vine, men på de tørre ser man sjældent betegnelserne. De kan dog være brugt og efterfulgt af betegnelsen Trocken. I Alsace anvender man kun to kategorier til de søde vine, det er følgende:

• Vendanges Tardives 102+ Oechsle – altså svarende til den tyske Auslese
• Selection de grains nobles 117+ Oechsle – svarende til Beerenauslese

Fænomenet Eiswein opstod i Tyskland 1829. En Eiswein skal være produceret af druer der har været udsat for 7 graders frost. Sød vin handler i virkeligheden om at koncentrere most, at fordelingen mellem sukker og vand forskydes, – jo mindre vand, des mere sødme. Når en drue udsættes for frost, så fryser vandet, og du presser en meget høj procentdel sukker og syre ud af druerne. En Eiswein skal holde minimum 110 Oechsle. Vinen vil altid være meget sød, men hvor koncentreret den er afhænger meget af hvornår betingelserne for den indtræffer. Nogle år er det i November, andre år er det i Februar, nogle år sker det slet ikke.

Rieslings særlige kendetegn

Netop de søde dessertvine får et ekstra pift, såfremt druerne er angrebet af ædel råddenskab, og det bliver de ofte i de fugtige omgivelser langs floderne i Tyskland og Rhinfloden i Frankrig. Sortens høje syre-indhold gør den fantastisk velegnet til lagring. Få hvidvine kan gemmes så mange år som en velproduceret Riesling. Et aromastof, som gør riesling til noget unikt er 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalin eller forkortet TDN. Denne forbindelse får riesling til at dufte af petroleum. Især i varme områder og hvis druerne bliver udsat for direkte sollys nærmest eksploderer mængden af TDN. Nogle mener TDN i en riesling er en fejl, det er det i grunden ikke, men med de rette dyrkningsmetoder kan og bør indholdet i den færdige vin begrænses.

Riesling befinder sig er utroligt kulde-resistent og har overlevet frostgrader på under -30 på de tyske vinmarker. Det ville meget få Vinifera-sorter være i stand til at klare.
Aromatiske kendetegn: citrus, lime, grape, orangeskal, abrikos, fersken, honning og petroleum.
Vintype: God til både tørre og søde vine. Hvis den er tør, er den ofte rank og mineralsk, med høj syre.

Riesling´s udbredelse i verden

The post Riesling druens historie appeared first on Vin under lup.

Klimaforandringer eller ej. Forvandlingen af Tyskland fra metervare til kvalitetsvin er i gang. Om ”den nye generation” består af unge eller ældre vinmagere er sådan set ligegyldigt, – fælles for dem er, at de vil omstillingen, de vil det nye, det moderne. De hænger ikke fast i ”sådan har vi altid gjort!”

De eksperimenterer og innoverer. De har et uddannelsesniveau som er hidtil uset, de har vilje til at benytte sig af vidensdeling og besidder i det hele taget en solidaritet med hinanden, som mange brancher kunne lære noget af. Historien er som nævnt ved at blive skrevet, hvordan den ender må tiden vise. Foreløbig kan konkluderes, at Pinot Noir aka Spätburgunder, som var på vej til at forsvinde fra de tyske vinmarker, fylder mere og mere, og skal til at tages meget seriøst.

Hvornår startede det? (år 0 – år 476)

Ja, gad vide hvornår det startede. Hvornår mon nogen første gang gærede druer i området vi i dag kender som Tyskland? Måske blev der dyrket vin ved Mosel før romerne jog Gallerne bort, men der findes ingen beviser for det, hverken på skrift eller i arkæologien. Så på en eller anden måde, så starter historien med Romerne.
Man ved med sikkerhed, at romerne dyrkede vin langs Mosel, og langs venstre bred af Rhinen i Mittelrhein, Rheinhessen, Pfalz og Alsace. Vin var en vigtig fødevare. Rent drikkevand var ofte svært at få fat på. Man fik det jo ikke ved at åbne en vandhane, – så vin blev ofte brugt som en erstatning for vand.

Der er masser af levn fra Romernes tid i områderne. Byen Trier (ved Mosel) var hovedstad i den galliske del af romerriget fra 259 til 279. Her kan du næsten mærke historiens vingesus når du står foran Porta Nigra, den bedst bevarede romerske byport nord for alperne. Bynavnet Trier stammer fra romernes “Augusta Treverorum”. Der findes ruiner af romerske produktionslokaler, eller såkaldte ”Kelterstationen” ved både Erden og Piesport, samt masser af skulpturer, ruiner fra bygningsværker, samt stednavne der vidner om romernes tilstedeværelse. Under Romernes tilstedeværelse i Nordeuropa opstod Frankerriget på den østlige side af Rhinen.

Frankerne overtager hvor Romerne slap (år 476 – år 843)

Frankerne var bosiddende på Rhinens højre bred, der udgjorde en meget naturlig grænse mellem de to folk. Men Frankerne forsøgte ihærdigt at fortrænge romerne, da det endelig skete udnyttede Frankerne Romerrigets sammenbrud til at overtage et landområde, som svarer nogenlunde til de områder vi i dag kender som Tyskland, Frankrig, Østrig, Schweitz og Norditalien. Frankerne overtog romernes forvaltningssystem, der fungerede som et kejserrige bestående af en række selvstændige stater, som overordnet blev styret af en central administration.

Det hele skete på et tidspunkt hvor religion fik større og større betydning i Europa, og blev en måde at udøve magt på, oven i det, så var Romerne og Rom et godt brand. Frankerne tog katolicismen til sig og så en ære i at være tilknyttet Rom. Denne tilknytning understrejes af Karl den Store´s udnævnelse som romersk kejser i år 800. For Vatikanet var det tysk/romerske rige en form for forlængelse af romerriget, uden at det havde andet end religion og ledelsesstil til fælles med Rom. Samfundet var meget hierarkisk opbygget. Bønder var lavest i hierarkiet og blev set på som arbejdskraft og soldater. Der var ikke mange penge imellem dem, og af dem der var skulle der betales skatter til en forvalter.

Karl den Store gik meget op i vin. Han skrev et regelsæt, som hver stat skulle ledes efter. Regelsættet bestod af 70 punkter, hvoraf 10 omhandlede vin. Han skrev blandt andet, at “Vores forvaltere skal sørge for, at vores vinmarker altid er i god stand.” og han forbød i øvrigt, at bønderne knuste druerne med deres fødder, hvilket han anså for uhygiejnisk.

Klostrenes magt (år 721 – år 1200)

Religion fik stor betydning for udbredelsen af vin i Nordeuropa. Klostrene var en del af staten og besad enorme rigdomme, grundlagt via skatteindtægter fra folket og ikke mindst salg af vin. Kloster Prüm blev opført i 721. Klostret ligger i det vestlige Rheinland-Pfalz, nær grænsen til Luxembourg og Belgien. Den siddende abbed nød titlen ”Fürst von das Heiliges Römisches Reich” og styrede et kæmpe landområde der dækkede Belgien og Rheinland-Pfalz, inklusive vinmarker ved Ahr og Mosel. Selvom romerne var ved Ahr, så er der ikke fundet bevis på, at de dyrkede vin her. Det er et dokument fra 893 fra klostret i Prüm, der første gang nævner Ahr-dalen i forbindelse med vinproduktion.

Det var også omkring år 800 at Karl den Store sansynligvis bragte Pinot Noir til Ingelheim. Og historien fortæller, at det var ham, der siddende på sit residens Kaiserpfalz i Ingelheim, kunne se potentialet i vindyrkning på skråningerne i Rheingau på modsatte side af Rhinen, og beordrede dem opdyrket.

Klosteret Lorsch i Hessische Bergstrasse blev opført i 764. Det menes, at munkene fra Lorsch passede og plejede op mod 900 vinmarker i år 850. Et andet kloster, som fik enorm betydning for tysk vin er Kloster Eberbach, der blev grundlagt i 1136. Det var munke fra Clairvaux i Dijon der flyttede ind, og de begyndte naturligvis at dyrke Pinot Noir. Klosteret opbyggede hurtigt et rygte for deres fantastiske vin og besad snart et større landområde, samt egen flåde til at bringe klostrets vine til kunder langs Rhinen. Eberbach kan have været involveret i traditionen med at dyrke Pinot Noir på skråningerne ved Assmannshausen.

Klosteret Fulda, grundlagt i 744, fik enorm betydning, både som religiøst hovedsæde, men såmænd også for tysk vins historie. Pilgrimme fra hele Europa kom hertil. En hel by blev skabt omkring klosteret og grundet klosterets succes blev det også anerkendt af adelen, der donerede store jordbesiddelser. I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda et nedslidt kloster, inklusive basilika, på Johannisberg i Rheingau, der hvor Schloss Johannisberg ligger i dag. Basilikaen ligger der i øvrigt stadig – opført i år 1106.

I 815 grundlagde Karl den Store Hildesheimer Stift lige syd for Hannover. I dag kan man besøge genopførte Michaliskirche, som oprindeligt er opført omkring år 1000. Der opstod en hel by omkring kloster og kirke, og der blev faktisk også plantet vin, men vindyrkningen måtte opgives og i stedet opkøbte klosteret jord ved Mosel og i Rheingau.

Handelen med vin tager til (år 1200 – år 1701)

Det rige Karl Den Store havde lagt grundstenen til blev delt i tre ved Verdun traktaten i 843. På den måde opstod tegningerne til det Frankrig, og det Tyskland vi kender i dag. Det vi i dag kalder Tyskland hed stadig ” Heiliges Römisches Reich”. Vin var en vigtig fødevare for lokalbefolkningen, men fik større og større betydning som handelsvare. Det var stadig klostrene der tjente penge på vinen, men andre så deres snit til at få en del af fortjenesten.

I 1356 grundlægges Hanseforbundet, der var en handelssammenslutning, der skulle fremme handel mellem byer og lande i Nordeuropa. Byen Köln var en Hansestad og en del fade med vin fra Mosel og Rheingau blev skibet ud herfra og endte i byer som London og sågar så langt væk som russiske Novgorod ved Østersøen. Hanseforbundet mistede sit eksistensgrundlag med 30 års krigen og blev efterhånden en mindre og mindre organisation, som ophørte i 1669.

I år 1500 blev der dyrket vin i stort set alle de områder vi kender i dag, vinmarkarealet var stort, men var for nedadgående – af flere årsager. Klimaet var blevet koldere (læs om den lille istid senere), man begyndte at bruge humle og forbedrede teknikker i ølbrygningen, hvilket gjorde øl til en populær drik, og importen af vin fra andre lande begyndte så småt.

I 1517 startede reformationen. Martin Luther havde nye tanker omkring kirken og kristendommen. Hans idéer vandt større og større opbakning og endte med at være føde til 30 års krigen fra 1618-1648 mellem protestanter og katolikker. Det er en af de blodigste krige i europæisk historie. Befolkningen i det daværende tyske rige faldt fra 17 til 10 millioner. Det gik naturligvis hårdt ud over alle erhverv, også vinbruget, hvor mange marker blev efterladt brak.

Preussen opstår (år 1701 – år 1813)

I år 1701 oprettedes kongeriget Preussen. Styreformen var den samme som i det tysk/romerske rige, en sammenslutning af hertugdømmer med et fælles overhoved. Preussen var oprindeligt et baltisk fyrstedømme, der slog sig sammen med kurfyrstedømmet Brandenburg nær Berlin. Kirken havde stadig enorm magt.

I 1792 angriber og overtager Napoleon de Preussiske områder på venstre bred af Rhinen. I 1806 fortsætter Napoleon sit togt mod øst og dette bliver enden på det tysk/romerske rige og den styreform, som Karl den Store på sin vis havde grundlagt for små 1000 år siden. Indtil 1813 var Tyskland under fransk styre. Napoleon gik ind for en adskillelse af stat og kirke, forærede klostrenes besiddelser til bystyrerne og fratog dem reelt deres magt.

Industrialiseringen (fra år 1813)

Efter Napoleons fald genopstod Preussen. Men Napoleon havde reformeret Europa. Han havde indført noget nyt. Ordet “borgerrettigheder” var blevet en del af hverdagen. Det var dog først i 1918 at Preussen´s flag (sort, hvid, rød) blev erstattet med det tyske flag vi kender i dag, som var folkets flag og symboliserede demokrati.

I 1850´erne startede industrialiseringen i Europa. Preussen var hurtige til at tage den til sig. Der blev bygget fabrikker og jernbaner – og handel med varer foregik pludselig på tværs af kontinenter og have, og tog kortere tid. Glasflasken kunne pludselig masseproduceres og handel med vin ændrede fuldstændig karakter. Som lille vinbonde blev det svært at klare sig. Derfor dannede 18 vinbønder fra Ahr-regionen det første tyske kooperativ; “Winzer Verein zu Mayschoß”. Flere fulgte. Kooperativer skød op over hele Tyskland. Der blev forsket og investeret i vinavl og vinproduktion og universiteter blev grundlagt. “Königlich Preußischen Lehranstalt für Obst- und Weinbau”, var forløberen for Geisenheim universitetet.

Fra invasive problemer til velmagtsdage (år 1870 – år 1914)

Den udvidede handel førte dog ikke kun velstand og lykke med sig. Sidst i 1800-tallet dukkede meldug og vinlusen Phylloxera op. Indført til Europa med planter fra Amerika. De to dårligdomme nåede at sprede sig i det meste af Europa inden man fandt modtræk. Vinlusen var ikke et problem i Amerika, derfor fandt man ud af at at pode de europæiske vinplanter på rødder fra amerikanske vinplanter. I Tyskland er de fleste vinstokke i dag podede, men enkelte producenter insisterer på at anvende “würzelechte” – altså planter på egen rod, da de mener det giver en bedre vin. Meldug-angreb klippes væk, og/eller sprøjtes med svovl.

I 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau. Det startede et export eventyr til England. Omkring år 1900 var riesling vine fra Rheingau og Mosel i høj kurs. De nåede de højeste priser på auktioner og blev drukket alle de rigtige steder. Hos Berry Bros & Rudd i London kunne man i 1909 købe årgang 1893 Schloss Johannisberg Prince Metternich Cabinet, der kostede det samme som årgang 1869 fra Chateau Lafite i Bordeaux. Cabinet var et udtryk for en vin af en særlig kvalitet, der havde lagret i klostrets kælder. I 1910 stiftedes VDP der skulle hjælpe med at promovere og sikre kvaliteten på tysk vin. Det gik godt for tysk vin, men sådan skulle det ikke blive ved.

Tysk vins værste krise (år 1914 – cirka 1990)

Historisk, så taler man om tiden under Karl den Store som det første tyske rige. Tiden under Bismarck og det Preussiske rige i 1870´erne benævnes det 2. tyske rige, som blev omdøbt fra Preussen til “Deutches Reich”. Bismarck var ekstremt territorial og hans efterfølgere fortsatte i samme spor. Det skaber ikke mange venner. Til trods for det, så havde Bismarck søgt at sikre sig gennem taktiske alliancer med Østrig og Rusland. Alliancer holder dog kun, hvis alliance-partneren kan stå inde for ens handlinger. Så da Tyskland i 1914 opfordrede Østrig til krig mod Serbien og samtidig gik ind i neutrale Belgien ophørte alliancerne og 1. verdenskrig var en realitet.

Krigen fik katastrofale følger for for tysk økonomi og handel i mange år efter. Landet var ramt af dyb depression hvilket var stor næring for nationalisterne. Nazisterne fik for meget medvind og den de ikke fik, den tog de selv, og afskaffede lynhurtigt det spirende demokrati. De mente de skulle danne det 3. tyske rige. Følgerne kender vi – 2. verdenskrig. Da krigen sluttede skulle tyskerne i bogstavelig forstand til at genopbygge. Både deres land, men også relationer, både politisk og handelsmæssigt. Der manglede arbejdskraft i industri og landbrug. Tysk vin endte i en identitetskrise, hvor det kom til at handle om kvantitet og pris og ikke kvalitet. Vinmarkarealet faldt. Ved Ahr gik man fra 1009 hektar i 1910 til 444 hektar i 1953.

Det var i perioden efter 2. verdenskrig, at produktet Liebfraumilch så dagens lys. En sød hvidvin produceret fra højt ydende sorter. Produktet blev populært i perioden 1950-1980, men endte med at gøre tysk vin mere skade end gavn. Det har taget mange år, at genopbygge tysk vins renommé, så det i dag forbindes med kvalitet. I 1971 indførtes en ny vinlov, der skulle hjælpe tysk vin på vej, men det skete ikke, tværtimod. Vinloven opererede med Bereich (større område i f.eks. Mosel) og Grosslagen (mindre område i et Bereich), hvilket var helt det modsatte af nutidens fokus på små parceller. Bereich Bernkastel og Piesporter Michelsberg (sidstnævnte et Grosslage på 1.106 hektar) var nogle af uhyrerne der blev skabt. Herfra væltede det ud med ligegyldig halvsød vin som ikke nødvendigvis var produceret på riesling.

En anden uhyrlighed var, at klostrenes gamle betegnelse Cabinet, nu blev indskrevet i loven som et Prädikat (Kabinett) for en vin høstet ved en bestemt öchsle-grad. Muligvis for at ære den historiske betegnelse, men de to ting har så godt som intet med hinanden at gøre. Prädikat-rangstigen lyder Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese (TBA). Nogle tror fejlagtigt, at Eiswein er øverst i hierakiet, men det er den ikke. En Eiswein kan være høstet ved lavere öchsle end en TBA, afhængig af hvornår frosten sætter ind.

Undergrunden viser vejen (år 1985 og frem)

Mange kooperativer blev lukket op gennem 80´erne og 90´erne, da tysk vin generelt havde svære kår. Kooperativerne kunne ikke betale nok for bøndernes druer, og bønderne måtte finde nye veje. Dette er en af forklaringerne på den udvikling der er foregået med tysk vin i de seneste 20 år. De små vinbønder var presset ud i, at producere et produkt der var langt mere spændene end tidligere, det kunne sådan set kun gøres ved hjælp af et kvalitetsløft.

Bureaukraterne havde fejlet. Det var de bønderne der for alvor fik tysk vin tilbage på toppen. I 1985 blev “Charta” gruppen stiftet af en gruppe vinbønder i Rheingau. Målet var at producere tør riesling, som passede til tiden. Charta-gruppen udråbte i 1992 en del Rheingau marker til “Erste Gewächse” og i 2002 fulgte “Grosse Gewächse”. Idéen var ikke ny. Historiske kort fra 1868 viser klassificering af markerne ved Mosel, men denne praksis var ikke blevet brugt aktivt i mange år.

Sammenslutningen Verband Deutsche Prädikatsweingüter, bedst kendt som VDP, tog idéen til sig og har i dag nærmest formet kvalitetsinddelingen blandt tyske vinbønder. Foreningen blev stiftet i 1910 som en modreaktion mod den chaptalisering (tilsætning af sukker) som mange vinbønder var begyndt at anvende under gæringen. Et VDP medlem lever op til noget strengere krav, end dem man finder i den tyske vinlov. VDP, s kvalitetskrav og udbredelse gør, at de nærmest har sat nye standarder for tysk vinproduktion, – også ikke-medlemmer bruger modellen med at inddele vinene i Gutswein, Ortswein og Lagewein, hvor sidstnævnte kan tilføjes Erste Gewächse (1G) og/eller Grosse Gewächse (GG). 1G og GG er dog beskyttede betegnelser, kun for VDP medlemmer. Prädikaterne fra vinlovgivningen anno 1971 ses i dag næsten udelukkende på vine med restsødme.

Hvornår gjorde Riesling sit indtog?

En af de vigtigste druer på de tyske vinmarker er riesling. Men riesling har ikke være der altid. Druens historie er ikke så lang som for eksempel Pinot Noir´s.
German Wine Institute har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for Riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i Hessische Bergstrasse. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “Riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “Riesling” blev først brugt lidt senere af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552.

En ting er, at have Riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem. DNA-forskningen giver os ikke svaret, men forskerne mener, at den er opstået i Rhin-deltaet.

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster på Johannisberg. Konstantin satte en fuldstændig restaurering af kloster og vinmarker i gang. I årene 1720/21 blev her plantet 294.000 vinstokke der primært var riesling. Stiklingerne blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at riesling var ved at vinde indpas i Tyskland på dette tidspunkt. Man mener, at hård frost i 1720´erne kan have været en af nøglerne til den hårdføre rieslings succes. Mange andre sorter gik under i kuldegraderne.

I 1744 insisterede biskoppen af Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at alle Elbling-vinstokke skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-området fejrer hvert år Wenzeslaus på denne dato. Der gik dog mange år før riesling blev dominerende. Klimaet var køligt og riesling var svær at modne på de mindre gode placeringer. I 1879 bestod kun 42% af markarealet ved Mosel af riesling. Resten var hovedsageligt beplantet med Elbling, Silvaner og Traminer.

Klimaet i Europa (år 0 og frem til i dag)

En ting er handel og politik, noget andet er klima. Vind, varme, kulde, sol, regn. Det som vinbonden slås med hver eneste dag, året rundt. Vejret har naturligvis enorm betydning for vinbonden. Klimaet i Nordeuropa har budt på dramatisk opvarmning siden det 20. århundrede. Hvis vi kigger på gennemsnitlige årlige temperaturer, så var perioden 1983-2012 meget sandsynligt den varmeste 30-årige periode i de sidste 800 år og sandsynligvis den varmeste 30-årige periode i de sidste 1.400 år på den nordlige halvkugle. Dermed også sagt, at det har været varmt før. For klimaet forandres, om mennesket udleder CO2 eller ej. Og dermed ikke sagt, at CO2 ikke har betydning – for det har det!

• Læs mere om klimaforandringerne her

Overordnet set, så har romerne haft det varmt. Perioden år 0 til år 200 har budt på varme, tørre somre og vintre uden megen frost. Dernæst har Europa været kølet lidt ned, for i perioden 950-1200 at blive varm igen. Perioden kaldes også ”Den middelalderlige varmeperiode”. Perioden 1400-1950 har været kold, – denne periode kaldes også ”Den lille istid”. I ”den lille istid” har vækstperioden været kort og vintrene været hårde, med frost og sne. Den lille istid, samt Phylloxera, fik nærmest sat en stopper for vindyrkningen i Sachsen. Man mener der var 5000 hektar i området omkring år 1600. Omkring år 1900 begyndte man genplantningen, så der i dag er 497 hektar vinmarker i Sachsen, og selv Pinot Noir modner nu i området.

De klimatiske faktorer øver kæmpe indflydelse på hvilke druer man har kunnet dyrke. De fleste druesorter er ekstremt følsomme overfor temperatur-udsving. De præsterer bedst inden for et spænd i gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen på 2 grader. Når en ”Lille istid” rammer, med et fald i gennemsnitlig sommertemperatur på op til 3 grader, så betyder det enormt meget for vinbønderne. Riesling har haft det hårdt med kuldegraderne, Pinot Noir har været umulig at modne.

Planteavlen i en “Lille istid”

I slutningen af 1800-tallet og op igennem 1900-tallet blev der forsket meget i at skabe sorter der passede til det kølige tyske klima. Planteskoler og universiteter podede løs for at skabe nye sorter, som havde gode aromatiske egenskaber og en kort vækstsæson. Det er blevet til et utal af ligegyldige sorter, men også enkelte sorter, som måske på sigt vil kunne drive det til mere end blot at være udnævnt som ”manipuleret gadekryds”.

Dr. Julius Georg Scheu (1879-1949) var involveret i kreationen af mange druesorter, blandt andet Huxelrebe, Siegerrebe, Faberrebe, Regner, Perle von Alzey og Scheurebe. Sidstnævnte skal tages seriøst og bliver i disse år plantet på gode parceller af unge historisk interesserede vinmagere.

Doktor Müller fra Thurgau i Schweiz (1850-1927) var en visionær mand og satte sig for at skabe en sort med Riesling-aroma, som modnede lige så tidligt som Silvaner. Særligt én af de nyskabte sorter gjorde sig bemærket i Doktor Müller´s eksperimenter. Nr 58 – stod der på den. Efter Doktorens død blev sorten opkaldt efter sin skaber. Müller Thurgau er storartet når den vokser det rigtige sted og udbyttet begrænses.

Konklusion

Tysk vin har været meget igennem. Op og nedture, og vinbønderne har skullet forholde sig til meget andet end vind og vejr gennem årene. Men det lysner derude. Relationerne til omverdenen er genskabt, kvaliteten på vinene er muligvis bedre end nogensinde. Faktisk er de tyske vinbønder ved at nærme sig et niveau, hvor resten af verden må kigge på i næsegrus beundring. Godt hjulpet på vej af klimaforandringerne, så produceres der i dag ikke bare riesling i verdensklasse i Tyskland. Pinot Noir bliver bedre for hvert år, Chardonnay er mesterlig, Sauvignon Blanc bliver bedre og bedre. Historien om tysk vin skrives stadig.

The post Tysk vins historie appeared first on Vin under lup.

Historien om Schloss Johannisberg er også en stor del af historien om Riesling, og vejen til den status, som Riesling har på de tyske vinmarker i dag.

En vinmark anlægges

Legenden siger at vinmarkerne, der hvor Schloss Johannisberg ligger i dag, blev plantet efter ordre fra vinglade Karl den Store (742-814). Han kunne fra sit kongelige palads i Ingelheim (læs mere om Ingelheim her), på den vestlige – eller lige her hvor floden løber øst-vest – sydlige side af Rhinen, sidde og se over floden og se hvor sneen smeltede først. Det gjorde den der hvor Johannisberg ligger i dag. Historien er sandsynlig, da vinområdet Rheingau først er dokumenteret i 817.

Omkring år 1100 grundlagde munke fra benediktinerklosteret Saint Alban i Mainz et kloster på stedet – nøjagtigt på 50. breddegrad. Det nye kloster og den basilika de opførte blev dedikeret til apostlen Johannes, og bakkekammen fik af samme grund navnet ”Johannisberg”. Basilikaen kan ses i dag, men i en ny og genopført form, da den har været ødelagt af flere omgange siden opførelsen. Senest under bombardementerne under 2. verdenskrig.

Schloss Johannisberg opføres

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster. Konstantin satte en fuldstændig restaurering af kloster og vinmarker i gang.  I årene 1720/21 blev de 35 hektar beplantet med 294.000 Riesling vinstokke. Stiklingerne blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at Riesling var ved at vinde indpas i Tyskland på dette tidspunkt. Det var under Konstantin, at klosteret blev forvandlet til et slot – et ”Schloss Johannisberg”. På billedet herunder ses slottets kælder. Over døren står 1721.

Slottet satte nye standarder for Riesling-druen, og gjorde det nemmere for andre vinbønder at træffe beslutningen om, at plante Riesling. I 1744 insisterede biskoppen af ​​Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at den på daværende tidspunkt dominerende druesort Elbling skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier ​​Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-Saar-Ruwer-området fejrer hvert år Wenzeslaus-udtalelse på denne dato. Riesling havde fået sit endelige gennembrud.

Dronning Victoria kommer forbi

I 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau og Schloss Johannisberg, hvor hun opdagede og kastede sin kærlighed på tysk Riesling. Hun besøgte byen Hochheim, og tog hjem og berettede om de fantastiske vine hun havde smagt. De tysk vine blev siden kaldt “Hock” i England. Om det var fordi dronningen ikke kunne huske druens navn, og ikke udtale byens, – det melder historien ikke noget om. Men tyskerne var nok ligeglade, hun var medvirkende til at starte et export eventyr til England.

Et Riesling-boom startede i Rheingau og Mosel. Vinene var så vellykkede, at benediktinermunken Odo Staab fra netop Johannisberg ved århundredskiftet udtalte, at “Ingen anden drue end Riesling skulle anvendes til at producere vine i Rheingau.” Ved slutningen af ​​det 19. århundrede var Riesling den dominerende drue i området.

Spätlese “opfindes”

Historien fortæller, at det var på Schloss Johannisberg, at den ædle søde Riesling blev ”opfundet”. Det skete ved en fejl under høsten i 1774. Hvert år drog en rytter afsted mod Fulda med prøver på druerne for at få godkendelse til at sætte høsten i gang. Han fik også dette år sin godkendelse, men på vejen tilbage til Johannisberg blev han af ukendte årsager forsinket. Da han ankom til vingården, var mange af druerne overmodne og angrebet af svampen botrytis. Høsten blev anset for ubrugelig, og blev foræret væk til lokale bønder, som derefter lavede fantastiske vine af dem.

Infektionen af ​botrytis den såkaldte “ædle rådenskab” koncentrerer druens sukker og giver vinen en meget speciel abrikos-agtig og koncentreret smag. Året efter, i 1775, producerede Schloss Johannisberg sin første Spätlese, som sidenhen blev normal praksis for de tyske vinbønder og senere sågar indskrevet i den tyske vinlovgivning. De botrytis-inficerede Riesling-vine spiller en mindre rolle i dag, men anses stadig for ypperlige og klassificeres i forhold til sødmegrad som henholdsvis Spätlese, Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese.

Schloss Johannisberg i dag

1816 overtog Clemens Fürst von Metternich slottet. Metternich-familien ejer det stadig. Johannisberg er den dag i dag et historisk monument for tysk vin og da især tysk Riesling. Er vinen så fulgt med tiden? Ja, det er den i den grad. Også fra Johannisberg kan man nu får sprød tør Riesling, og det gode ved denne Riesling er, at den formår at bevare noget historisk over sig, – både fordi den har historie med sig, men også fordi den aromatisk leverer noget der minder om “en gang”. Noget som kun kan skabes i en gammel kælder hvor en bestemt bakterie-flora hersker. Samtidig, så får slottet fremstillet deres fade af træ fra egen skov. Metternich-familien ejer et skovområde cirka 20 kilometer fra slottet. Træet har sin helt egen aroma-profil of det er med til at give vinene fra Schloss Johannisberg sin særlige karakter. Endelig, så er den specielle Taunus kvarts naturligvis også med til at give vinen karakter. Slottets dybeste kælder ligger 7 meter under jordoverfladen, og er hugget ind i klippen. Her ser man tydeligt, at vinen naturligvis får karakter af det emne vinplanten vokser i. Langs væggene i kælderen løber rødder fra vinplanter, der har fundet vej gennem sprækker i klippen. Imponerende, simpelthen.

Vinene der skabes i kvartsit-stenene er lette, luftige, citrusdrevne, og så har de denne særlige karakter af nødder og svampe. Vinene opnår ofte en snert af petroleum i en ret tidlig alder, – hvilket i den grad klæder dem. Man drikker historie, når man drikker Johannisberg. Sådan er det bare!

Slottets marker ligger omkring slottet. Nogle ligger ret fladt. Det er her husets standard Riesling Gelblack kommer fra. Fra det øverste stykke høstes Bronzelack, og det mellemste stykke på skråningen er Grosses Gewächs stykket. Det anvendes både til Silberlack, husets GG. Prädikatsvinene inddeles i følgende farver:

Rotlack = Kabinett
Grünlack = Spätlese
Rosalack = Auslese
Purpurlack = Beerenauslese
Blaulack = Trockenbeerenauslese
Violetlack = Eiswein

The post Schloss Johannisberg appeared first on Vin under lup.

Forventningerne

Jeg havde på forhånd lagt mig i selen for at finde noget Alsace, der ikke ville falde igennem som ved samme smagning for et år siden. Projektet må siges at være lykkedes. Alle tre Alsace-vine endte i top 5. Personligt havde jeg store forventninger til Robert Weil. Vinmager Wilhelm Weil mener selv, at 2017 er den bedste vin fra Weil i 30 år, og med min begejstring for hans 16´er in mente, så kunne det her jo ikke gå galt, – men det gjorde det…
I store træk ligner min top 5 denne gang, en copy/paste af sidst. Desværre uden Robert Weil. Det irriterer mig, at Unendlich, en vin som repræsenterer alt det jeg ikke gider i min Riesling, – ekstraheret, faddrevet og med høj alkohol, sniger sig med i min top 6 og det irriterer mig endnu mere, at den ender som samlet nummer to i smagningen. Der er desværre ingen vej uden om, – den skal skaffes igen til EM i 2021. Hvad der var tredobbelt irriterende var, at den første flaske Unendlich jeg åbnede havde prop. Det må en vin til 1500,- kroner simpelthen ikke have!

Realiteterne – 1. sæt

Jeg minder lige om, at vinene blev smagt semiblindt. Vi vidste hvad vi fik, bare ikke hvornår. Det skulle borge for, at ingen dømte noget på forhånd. Så når jeg i de kommende afsnit nævner producenterne, så er de altså først blevet afsløret efter smagningen.
Aftenens første felt startede stille og roligt, med en Robert Weil Gräfenberg, der ikke bød på de helt store armbevægelser. En Franzen Fachkaul, der var sart og fin, som altid, men som i 2017 mangler lidt nerve. Den naturlige gæring sagde stop for tidligt, og vinen endte med en restsødme på 9,5 gram pr. liter. Det får desværre syren til at stå lidt svagt. Så kom der en besynderlig gang Kung-Fu is med søde bløde løg fra Schäfer-Fröhlich. Intet af dette fik mig helt op i det røde felt, men det gjorde til gengæld Zind-Humbrechts Clos Häuserer. Er du tosset det er godt. Sprød som sjældent set fra det franske Rhinland, med floral power, gul stenfrugt, grøn the og så lige spædet op med citrus, lime og et skvæt Alsacisk salt mineralitet. BANG!

2. sæt

4 helt utroligt forskellige vine kom i glasset. Lejrbål, papaja og petroleum fra Uhlener Laubach. Ærkeklassisk og flot Mosel. Pichlers Kellerberg var i min verden overparfumeret. Lidt som ham der har taget bad lige før dig nede i Fitness World. I vin nummer tre kom der lethed tilbage i glasset. Göttweig´s sarte fine Pfaffenberg forsvandt næsten efter parfumehelvedet fra Pichler, men med lidt tid i glasset voksede den, med renhed, lethed og fantastisk syre. Vin nummer fire var min yndlingsaveration Unendlich. Alt er overdrevet. Den er på en måde lækker og så alligevel grænsende til vulgær. Jeg er forvirret, og ender med at give den for mange point, – igen.

3. sæt

Aftenens vildeste sæt. Kreydenweis var let genkendelig på sit sur-søde udtryk med malt og bivoks i næsen, olieret fedme og alsacisk salt mineralitet. Flot og anderledes Riesling. Og så kom hun, hende pigen man bare har lyst til at kysse hele tiden. I dag hed hun Pechstein og kom fra von Winning. Hun duftede af roser, rødt æble og sarte fine noter af egetræ. Fantastisk balance, med sødme, pirrende krydret syre, samt lidt bitterhed. Overdrevent godt! Men også Kühling-Guillot gjorde det godt, bare knap så godt som von Winning. Her var igen roser, lidt dieselolie, flot fylde med stramt vedholdende citrusbid. Og minsandten om ikke også Weinbach´s Cuvee St Catherine igen var med i mit topfelt. Mere afdæmpet end de tre øvrige vine i dette felt, men med luft åbnede den op og der kom hybenroser, kvæde og stikkelsbær op af glasset. Feminin lethed og fantastisk syre.

Konklusion

Et sindssygt felt. Der var ingen af disse Riesling vine jeg ville være flov over at servere for middagsgæster. Der var bare nogle, der var lidt bedre end de andre. Der var overraskende bred enighed i panelet. 6 deltagere havde von Winning som vinder og 4 havde Zind-Humbrecht, men ellers var der meget lidt at diskutere denne aften. Måske var det gensyns glæden. Glæden over at være blandt andre mennesker, der gjorde, at alle opførte sig så pænt. Der er samlet indtryk og idéer til næste runde, som vil foregå i 2021, – og som forhåbentlig bliver med mere end 10 deltagere.

EM i Riesling vol. 2

Da der var venteliste til første aften, så blev succesen gentaget 4 uger senere. Der var et par udskiftninger, idet Unendlich er umulig at opdrive. På opfordringer fra kunder gik Ockfener Bockstein fra Reverchon ind i feltet. En opgave jeg var meget spændt på om den kunne løfte.

Rækkefølgen vinene bliver serveret i er tilfældig hver gang. Det går mere og mere op for mig, at rækkefølgen har en enorm betydning for hvordan vinene klarer sig. Rent personligt, så skuffede Von Winning denne aften. Den virkede tung og kluntet ovenpå Clos Häuserer. Lidt vildt, når man tænker på, at den fejede al modstand af bordet sidst.

Resultat aften 2 og samlet

Resultatet for aften 2 var dog ikke voldsomt forskelligt fra aften 1. Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht imponerer igen. Von Winning bliver nummer to og Weinbach tager en tredieplads. Den glædelige overraskelse for importøren af Weingut Reverchon (Mr Ruby) er, at vinen tager en 4. plads. Jeg må sige, at den gør det fantastisk i et felt af absolutte topvine. Renhed, balance og finesse som få. Skulle jeg sammenligne den med en anden vin i feltet, så må det være Weinbach. Reverchon er bare lidt billigere.

Folk var lidt mere fedtede med topscorerne på aften 2. Snittet lå på 92,8 på første aften og 92,5 på aften 2. Det ses også ret tydeligt på top 5 resultaterne fra de to aftener.

Top 5 aften 1:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 96,4
2. 2017 Unendlich, FX Pichler, Wachau 94,6
3. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,5
4. 2016 Schlossberg, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,8
5. 2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwenstein, Mosel 92,4

Top 5 aften 2:
1. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 93,8
2. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 93,4
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 92,9
4. 2018 Ockfener Bockstein GG, Weingut Reverchon, Saar 92,8
5. 2015 Kastelberg GC, Kreydenweiss, Alsace 92,7

Top 3 samlet:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 94,9
2. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,1
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,3

The post EM i tør Riesling 2020 – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

Alle vine smages blindt og vi afgiver hver især point efter 100-points skalaen. Slutteligt regnes det hele sammen, vinene afsløres og vi kårer en vinder. Det bliver med garanti en hyggelig, munter og diskussions-lysten aften

Vi smager torsdag den 30. april kl. 18.00 på Langdalsvej 75. Der vil være lidt brød og ost til at slutte af på. Pris pr. snude 699,-.

De 12 vine vi skal smage

2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwestein, Mosel

Intet Europamesterskab i riesling uden Mosel. Der er mange vanvittigt dygtige producenter at vælge imellem fra Mosels snoede løb, men nogle få er rigtig svære at komme uden om. Heymann-Löwenstein er en af dem. Huset ligger i Winningen i den nordligste ende af Mosel, helt op mod Koblenz.
Hos Heymann-Löwenstein høstes sent og vinene gæres spontant med de mange vilde gærstammer, der findes i vinmarken. Denne proces kan vare i op til 1½ år, og giver vinene enorm fylde og kompleksitet. Winninger Uhlen marken er samlet på 17,4 hektar og opdelt i 3 zoner, Rotlay, Laubach og Blaufüsser Lay. ”Laubach” er nok den mest ekstroverte af de tre. Her er koraller, fossiler og kalk i skiferlaget.
97 points James Suckling, 95 points RobertParker
Detailpris 399,-

2018 Halenberg GG, Schäfer-Frölich, Nahe

Under 2000 flasker findes der af Riesling GG ”Halenberg” fra Fröhlich-familiens lille parcel med blå skifer i byen Monzingen’s mest berømte mark. Kvaliteten hos Schäfer-Fröhlich starter i vinmarkerne, hvor Tim Fröhlich er stærkt begunstiget af næsten udelukkende at besidde parceller i Grand Cru-marker: Felsenberg og Kupfergrube i Schlossböckelheim, Frühlingsplätzchen og Halenberg i Monzingen samt signatur-markerne Stromberg og især Felseneck i Bockenau. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufragtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund, og det smager man, det er mineralske, kompromisløse essenser der skabes her.
I det kølige Nahe modner druerne altid meget sent, og Tim Fröhlich må som regel vente til meget sent med at høste, og ganske ofte er han den sidste af de helt store mestre til at plukke sine druer helt henne midt i november. Den usædvanlig lange modningsperiode, som druerne gennemgår, giver vine med et uhørt mineralsk drive og forrygende kompleksitet, og de viser det mest stringente og skarptskårne udtryk som stor tør Riesling kan besidde!
96+ Wine Advocate, 96 John Gilman
Detailpris 449,-

2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace

Denne vin er en klassiker og kandidat til betegnelsen mest intense og stringente Riesling fra Zind-Humbrecht, ja, måske mest stringente i hele Alsace.
Marken er kun 1,2 ha., østvendt i bunden af Grand Cru Hengst mellem Wintzenheim og Gueberschwihr, beskyttet mod vest- og nordenvinde. Humbrecht har haft marken i generationer, inden Zind-Humbrecht blev dannet i 1959. Marken blev genplantet først i 70’erne. Jorden er dyb mergel over limsten og har altid en markant syre som ung.
Vinen er spontangæret, og af samme grund varierer vinens stil fra år til år. Nogle år er den knastør, i andre har den nogen restsødme. Naturgær er svær at styre. Derfor har man hos Zind-Humbrecht indført et Indicie system. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nummer fra 1 -5. Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme. I årgang 2016 blev vinen knastør = Indicie 1.
95 WineEnthusiast
Detailpris 475,-

2017 Fachkaul, Weingut Franzen, Mosel

Fachkaul parcellen på Calmont danner et amfiteater-lignende scenarie. Herfra producerer Angelina og Kilian Franzen en helt enestående vin. Det unge par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont, europa´s stejleste vinmark, for at sikre sig druer, som kan noget helt særligt. Det er et beundringsværdigt stykke arbejde der ligger bag hver flaske. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Skråningen består af grå-brun skifer. Marken blev anlagt af Kilians far, Ulrich Franzen, og det er hans vision, der driver det unge par, til at gøre druerne herfra til en af tysklands bedste riesling-vine.
Fachkaul er gæret på natur-gær og har ligget ”sur-lie” i 18 måneder og har gennemgået malolaktisk gæring. 2017 var en usædvanlig årgang. Den megen regn krævede et vanvittigt sorteringsarbejde, men råmaterialet var fint, god syre, fine aromaer. Det største problem for Kilian var, at spontangæringen stoppede da vinen nåede 11,5% alkohol, og ikke engang en let opvarmning af lokalet kunne lokke den i gang igen. Derfor er vinens restsukker på 9,8 gram. Ikke noget der generer rent sensorisk, da syren er på plads, men nok til at vinen hopper ud af GG regi. Irriterende for Kilian, men når man har baseret sit kælderarbejde på naturens luner, så sker den slags. Spændende at se, om det bemærkes af et blindsmagningspanel…
95 Mosel Fine Wines, 95 Wine Advocate
Detailpris 549,-

2015 Kastelberg, Kreydenweiss, Alsace

Jo, der findes skifer i Alsace og Kreydenweiss anses for at være en af topproducenterne i området. Le Classement Revue du Vin har bl.a. skrevet om Kreydenweiss: ” Zind Humbrecht er nok kongen, men Kreydenweiss er en seriøs rival med mineralsk Alsace i særklasse.”
Derfor skal Kreydenweiss med i duellen om europa´s bedste tørre Riesling!

Marc Kreydenweiss var pioner for biodynamisk drift i Alsace og er stadig et forbillede for mange biodynamikere i dag. Sønnen Antoine overtog ledelsen af domainet i Alsace i 1999, hvor Marc flyttede til Rhone for at lave vin der. Metoderne er strengt biodynamiske med et minimum af, eller slet ingen svovl. Udbyttet fra vinstokkene er under det halve af gennemsnittet i Alsace. Antoine leverer vine med længde og dybde samt en markant aroma og elegance. Kastelberg består af skifer med en syd-østlig sol-orientering.
96/98 point I Wine Advocate
Detailpris 550,-

2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz

Vinkælderen hos Von Winning ligner en kælder i Bourgogne. Det er da også Bourgogne der langt hen ad vejen er forbilledet, men blot omskrevet så det passer til Riesling. I marken arbejdes helt uden kemi, og det samme i kælderen. Moste spontangæres uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Træfadene stammer ofte fra top-bødkere i Bourgogne og andelen af nyt træ er høj. Oftest tappes vinene direkte fra fadet uden filtrering. Man forsøger med andre ord at gengive naturens arbejde på reneste og mindst manipulerende vis.

Markernes beplantningstæthed har man øget til 9500 stokke/hektar, og samtidig reduceret udbyttet pr plante. Dette er sket for at øge kompleksiteten i høstudbyttet. Besiddelserne er nogle af de bedste i Pfalz: Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg og Kalkofen klinger sødt i enhver Pfalz entusiasts ører. Pechstein leverer en af de mest markante Riesling-vine fra Pfalz. Undergrunden af kalksten, basalt og sandsten giver en fyrig mineralitet, som gør den værdig til et europamesterskab i tør Riesling.
93-94 af David Schildknecht
Detailpris 499,-

2017 Unendlich, Smaragd, Wachau

Loibner Berg ved Wachau er et magisk hjørne ved Donau floden hvor riesling performer helt enestående. Undergrunden er domineret af granit, der har det med at gøre riesling afgrundsdyb. Det ligger også i navnet på denne vin, at den ikke holder sig tilbage, smagen er “Unendlich”. Druerne høstes sent og der vil ofte være en lille andel botrytis i dem. Alkoholprocenten vil være høj, men på magisk vis beholder vinen sin lethed og finesse. I 2017 nåede alkoholen op på svimlende 14,5% alkohol. Vinen er spontangæret og lagret dels på ståltank, dels på store gamle træfade.
FX Pichler har i denne vin forsøgt at skabe maksimalt terroir, kompleksitet og alligevel finesse. ”Vores passion er at fremstille en vin, der er en oplevelse for sanserne, et samlet kunstværk.” Etiketten er udsmykket med scenedesignet af Karl Friedrich Schinkel fra Mozart-operaen “Tryllefløjten”. En stjernehimmel på en blå baggrund – et symbol på kosmisk uendelighed, til en vin med en “uendelig” finish.”
Vinen regnes af mange for at være østrigs bedste riesling.
100 point James Suckling, 97 Falstaff
Deatilpris 1500-1600 kroner

2017 Pettenthal GG, Kühling-Gillot, Rheinhessen

Man kommer ikke udenom Kühling-Gillot i et EM i tør riesling. Carolin Spanier-Gillot blev i 2015 kåret til årets Winzerin af magasinet Falstaff og det samme skete i 2018 i magasinet Vinum. Husets vine rangerer konsekvent højt i internationale smagninger. Husets vine skabes på skråningerne i det område der kaldes ”Roten Hang” i Rheinhessen. Undergrunden består her af rød skifer, deraf navnet.
Pettenthal er en parcel øverst på Roten Hang. Vinplanterne skal virkelig arbejde for at finde næring, og det begrænser naturligt udbyttet, og det lille udbytte opnår samtidig en enorm smagsintensitet.

Alt markarbejde foregår økologisk og i kælderen arbejdes efter ”Hands off” princippet. Gæring foregår spontant og vinene får lov at ligge på gærresterne i 24-36 måneder før de frigives til salg. Minimal manipulation med naturens eget arbejde skaber store vine.
97 Points af James Suckling, 95 Point på Falstaff.at
Detailpris 399,-

2016 Riesling Schlossberg, St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace

Domaine Weinbach ledes i dag af Catherine Faller efter at moderen, Colette Faller, døde i februar 2015. Catherine´s søn Théo er vinmager. Domainet ligger i Kayserberg i hjertet af Alsace. Weinbach-vinenes stil står i stor kontrast til alle andre Alsace vine. Frem for at fokusere på power og frugtsødme, er domænets vine elegante, tørre og fremfor alt mineralske. Ejendommen kan dateres helt tilbage til før 800-tallet. Den ligger omgivet af en muromkranset vinmark, Clos des Capucins, som henter sit navn fra kapuciner- munkene, som besad ejendommen indtil den franske revolution.

Schlossberg Grand Cru ligger på en direkte sydvendt skråning. En af de første marker til at opnå Grand Cru status i Alsace. Jordbunden består af granit og sand, er vel drænet og vinplanterne øverst på marken i 400 meters højde skal virkelig kæmpe for næring. Druerne til Cuvée Catherine er fra den øverste og midterste del af marken. Al dyrkning er certificeret  økologisk og certificeret biodynamiske.
97 Point af James Suckling, 94 Point på Vinous.com
Detailpris 545,-

2017 Gräfenberg, Robert Weil, Rheingau

Marken er sydvestvendt med en stigning på op mod 60%, med en undergrund af skifer og grus der gør den særdeles veldrænende.

Wilhelm Weil, der i dag producerer vinene på familiens gård er næsten altid tilfreds med hans produkt, men i 2017 er han mere end tilfreds. Han mener ikke, at han har produceret en bedre vin i 30 år! Vinen besidder fokuseret syre og udtalt mineralitet. Al høst og selektering sker selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter gæringen starter spontant og vinificeres i store egetræsfade.
95 point i Wine Advocate, 95 point af James Suckling
Detailpris 465,-

2016 Kellerberg Smaragd, FX Pichler, Wachau, Østrig

Kellerberg marken ligger i samme “Donau-sving” som Loibenberg, blot lidt længere mod vest og med en mere sydøst-vendt eksponering, målt op mod Loibenberg der er direkte sydvendt. Kellerberg er ultra-stejl, anlagt på terrasser og jordbunden består primært af gnejs.

Dette var FX Pichler´s topvin indtil de fandt på fænomenet Unendlich. Men har de netop med Unendlich mistet det autentiske ved Riesling og er istedet forfaldet til tyngde og koncentration? Det er et af de svar vi får den 30. april.
99 point af Falstaff.at, 100 point – James Suckling
Detailpris 799,-

2017 Pfaffenberg, Kremstal, Stift Göttweig, Østrig

Indrømmet. Dette er vinhandlerens helt eget valg. Her er ikke kigget på hitlister eller præstationer rundt omkring i verden, her er simpelthen bare en Riesling, som væltede mig omkuld da jeg smagte den første gang.

Marken Pfaffenberg ligger på nordsiden af Donau i modsætning til Kloster Göttweig´s øvrige marker, der alle ligger på sydsiden. Pfaffenberg ligger dermed nærmest i forlængelse af blandt andet Loibenberg, som vel ret beset er det bedste sted at have sine Riesling-stokke stående i hele Østrig.

Det er Riesling med tyngde der skabes her. Marken er anlagt på terrasser over Donau bestående af gnejs og skifer. Vinen er naturligvis spontangæret og har ligget på store gamle træfade.
95 point af Falstaff.at
Detailpris 439,-

The post EM i tør riesling 2020 appeared first on Vin under lup.

Det er formentlig få generationer før os, der har kunnet iagttage klimaforandringer på samme måde som vi kan. Tallene lyver ikke, nedbørsmængderne, om de er højere eller lavere end normalt, lyver ikke, orkanerne tager til i antal og styrke, områder udtørrer og bliver til ørken, og isen på polerne smelter. Det hele sker med en fart, som ikke er oplevet siden sidste istid ophørte for 12.000 år siden. Man behøver ikke længere være forsker eller “klimatosse” for at kunne se, at der sker noget.

Men planeten Jorden´s temperatur har jo altid svinget op og ned. Istider er kommet og gået, og Grønland var engang grøn. Problemet er, at selv om vi tager tidligere varme perioder i betragtning, så er vi på vej ind i en periode, der ser ud til at blive rigtig varm, godt hjulpet på vej af menneskets udledning af CO2.

På vinuniversiteterne går forskningen nu i retning af, at udvikle sorter, der kan klare ekstrem varme, og som kan agere i en atmosfære med højere CO2 koncentration. Det er helt andre udfordringer man står overfor, end det var for bare 30 år siden.

Tidligere varme perioder

Klima er ikke nemt at tale om kortsigtet. Klimaet har ændret sig på Jorden siden den blev dannet. Der har været varme perioder og der har været kolde perioder. Der er evidens for, at Romerne dyrkede vin i det sydlige England omkring år 300. Vi ved også, ud fra årringe i træer og høsttidspunkter i notesbøger, at perioden 900-1300, var en varm periode på Jorden. Fra år 1350-1850 har vi været inde i den periode som meteorologerne kalder ”Den lille istid”. Denne periode har gjort vindyrkning så at sige umulig i Nordeuropa. Det er denne kolde periode vi er på vej ud af. Så meget ved vi.

Spørger man NASA, så er det vi oplever lige nu, et fænomen som Jorden før har oplevet. Det handler om Jorden´s bane og hældning i forhold til Solen. Man taler om en Milankowitch-cyklus som gør, at istider kommer og går. NASA mener endda at kunne bevise, at temperaturstigningerne på vej ud af istider før har været voldsomme. Hos NASA fornægter man dog heller ikke, at CO2 er med til at forstærke effekten. NASA´s klimatiske tidmaskine taler sit helt eget sprog. Mennesket er godt i gang med at forurene sit eget hjem.

Stolte traditioner kan stå for fald

Klimaforandringer påvirker i den grad vinbruget. Både før og nu. En af grundende til, at en drue som Pinot Noir i dag er at finde i Ahr-dalen i Tyskland, skyldes formentlig en af de varme perioder, der ledte op til ”Den lille istid”. Klimaet var tidligere egnet til dyrkning af Pinot Noir, men druesorten har i mellemtiden været svær at tumle for vinbønderne i Ahr. Pinot Noir har selv forsøgt at tilpasse sig de kølige omgivelser og derfor opstod sorten Frühburgunder. Sorten er en mutation af Pinot Noir, som er opstået, fordi plantens DNA har tilpasset sig og derved modner hurtigere end Pinot Noir. Ahr-klimaet bliver dog i disse år mere og mere Pinot Noir-venligt. Gennemsnitstemperaturen i Ahr er steget med 1,6 grader gennem de seneste 50 år. En vinbonde ved Ahr, kan med andre ord glæde sig over klimaforandringerne. Men det er der andre der ikke kan.

Områder med stolte traditioner har naturligvis sværest ved at acceptere en omstilling. Enkelte nægter helt at tale om problemet. Men det forsvinder bare ikke selvom man ikke taler om det. Af samme grund ses omstillingen tydeligst i den nye vinverden. Her handler det om at levere et slutresultat, om det er på den ene eller den anden drue er knap så vigtigt. I Australien udskiftes Grenache flere steder med Mataro, også kendt som Mouvedre. Sidstnævnte tackler varme og tørke bedre og bevarer frem for alt syre. Grenache har en tendens til at eksplodere i sukker og smide sin syre hvis det bliver for varmt.

Hvordan ser vinbruget ud om 30 år?

Desværre ser det ikke ud som om, at vi kan knække kurven bare sådan lige. For det første er der stadig dem der mener, at det hele er en gang hysteri og at tingene retter sig selv, for det andet er der enorme økonomiske interesser på spil. Klimaet er desværre taberen i forhold til ussel mammon. Man regner derfor med en yderligere stigning i gennemsnitstemperaturen på globalt plan på 1,5-4 grader inden slutningen af dette århundrede. En ændring som vil få den sydlige halvkugles vinområder til næsten at forsvinde. Den sydlige halvkugle har meget lidt landjord mellem 30. og 50. breddegrad, som er de breddegrader hvor vindyrkning i dag er mulig.

På den sydlige halvkugle ligger de fleste vinmarker mellem den 30. og 40. breddegrad, som allerede i dag er varme klimazoner i forhold til vinproduktion. Der vil stort set kun være sydspidsen af Sydamerika tilbage, som egnet vinområde hvis forudsigelserne holder. På den nordlige halvkugle vil vindyrkningen rykke mod nord. Canada, England, Danmark, Sydsverige, Polen, de baltiske lande, samt store dele af Asien vil blive nye vinlande. I de i dag eksisterende vinområder vil man blive nødt til at udskifte druesorter for at tilpasse sig det nye de nye forhold og Sydeuropa vil blive for varm til vindyrkning.

Pierre Huglin´s index

De enkelte druesorter har gennem århundreder tilpasset sig bestemte klimatiske forhold. Biologen Pierre Huglin udviklede sit såkaldte Huglin index, i dette opererer han med gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen. Han påviste herved, at hver enkelt sort performer bedst inden for et spænd på 2-3 grader. Kommer gennemsnitstemperaturen over eller under dette spænd, så bliver druen problematisk at dyrke. Stiger temepraturen som for nuværende, så stiger sukkerindholdet, syreindholdet falder og aromaprofilen ændres. Fremskriver vi de seneste 50 års stigninger så vil Bourgogne være for varm til Pinot Noir og Rheingau for varm til Riesling i 2050.

Scenariet er desværre meget sandsynligt. Sommeren 2003 var den varmeste sommer i Bourgogne siden 1370 og siden er den rekord blevet overgået flere gange. Chardonnay vil kunne dyrkes lidt længere ud i fremtiden end Pinot Noir i Bourgogne, men det vil helt sikkert blive en anden Chardonnay, med mindre syre og måske en anden aroma-profil end i dag. Vinverdenen kan se meget anderledes ud om 50 år!

Touriga Nacional fra Bordeaux?

Bordeaux kan også få det svært, især i forhold til de hvide druer Sauvignon Blanc og Semillon, men også Cabernet Franc vil få det varmt. Faktisk har man allerede godkendt nye druer til produktion af AOP Bordeaux, heriblandt portugisiske Touriga Nacional. Barolo er heldigere stillet. Nebbiolo kan tackle en del varme, men igen, stilmæssigt vil fremtidens Barolo måske se anderledes ud.

I Alsace er den potentielle alkohol i Riesling steget med 2,5% på 30 år. Mosel og Rheingau vil i år 2050 (Baseret på en temperaturstigning på 1,6 grader fra år 2000) være bedre egnet til dyrkning af Cabernet Franc end Riesling. Vi ser allerede nu, at Rheingau i 2015 er på samme temperaturniveau, som Bordeaux var i 1960. Så der er ikke noget at sige til, at Riesling sveder lidt i varmen, og høsttidsdatoen for Riesling falder tidligere og tidligere.

Det lyder helt vanvittigt, men det kan være forandringens århundrede vi er gået ind i. Dem der ignorerer klimaforandringer, og som elsker Bourgogne Pinot Noir, de vil måske om 50 år indse, at de tog fejl. Imens de sidder og skænker sig et glas Syrah fra Romanée Conti! Fremtidens store Pinot Noir kan meget vel være fra Tyskland, der især i de seneste 10 år har nydt godt af et varmere klima. Tyskerne kalder Pinot Noir for Spätburgunder. Hvis du ikke har opdaget “det tyske mirakel” endnu. Så skulle du se at komme igang.

The post Hvad gør klimaforandringer ved vinbruget? appeared first on Vin under lup.

Hvem laver den bedste riesling i europa? Det har jeg længe haft en mening om, men på det seneste  er min overbevisning blevet udfordret et par gange. Derfor blev der skrabet lidt bevismateriale sammen, som skulle danne grundlag for min og de øvrige paneldeltageres fremtidige holdning.

Inden alt er åbnet vil jeg gerne lufte mine fordomme: Alsace er faldet af på den! Pfalz er for komplekst! Rheingau er hvinende surt! Østrig har aldrig rigtig lært det! Mosel er sart, delikat, frejdigt, lystigt, smilende, luftigt, fyrsteligt, elegant.

I en smagning som nedenfor omtalte, vil der altid være ting som mangler. Grænsen skulle trækkes et sted og den blev trukket ved 20 vine. Der mangler ting fra Markus Molitor, Bürklin-Wolf, Keller, Kesseler og sikkert en pæn håndfuld mere. Det der mangler var primært vanskeligt at få fat i, derfor kom det ikke med. Men feltet er hvad jeg vil kalde præsentabelt. En sand perle-række af tør riesling. Vinene er udvalgt efter omtale i diverse medier, anbefalinger fra fagfolk og egne erfaringer. En enkelt (Erdener Treppchen fra Schmitges) kvalificerede sig via et indledende heat, hvor diverse vine blev smagt op mod hinanden. Alt i nedenstående smagning er smagt blindt, i vilkårlig rækkefølge. Med andre ord. Panelet vidste nogenlunde hvad der ramte dem, bare ikke hvornår.

Skrevet efter smagningen

Man får sig nogle overraskelser når man smager blindt på denne måde. Alle fordomme er jo pillet væk. Du er tvunget til at forholde dig til det du har i glasset, og intet andet. Ingen historie, intet navn, ingen etiket, ingen pris – kun duft og smag. Forventningerne var store. De blev indfriet. Nogle fordomme blev kulseglet, andre får lov at leve videre.

Smageprogrammet kan altid diskuteres. Det blev flygtigt nævnt, at tysk vin var overrepræsenteret. Efter smagningen er jeg til dels enig, men det var kun fordi de to østrigere der deltog, de gjorde det fantastisk. Så til næste EM vil der være flere østrigere. Alsace var bestemt ikke underrepræsenteret. 4 skud i bøssen, fra absolutte tophuse, og de imponerede ikke. “Alsace er gået i stå” – fik med andre ord ny næring. Alle, på nær Domaine Weinbach, virkede tunge og alkoholrige, let til kraftigt oxyderede.

Her skal jeg nok lige indskyde, at alle vine havde absolut topklasse, det er mere et spørgsmål om hvilken stil man er til. Personligt elsker jeg den feminine riesling, den lette, blomstrede, mineralske, afbalancerede vin. Den må gerne have cremet “mouthfeel”, men så skal syren sætte ind og rydde op. Af samme grund kan jeg finde meget vin efter mit hjerte i Mosel. Jeg har det sværere i Alsace.

Min egen riesling europamester

Min top fem blev ikke domineret af Mosel, som jeg ellers havde ventet. Til min egen store overraskelse kom flotteste vin i feltet fra Rheingau. 2016 Gräfenberg GG fra Robert Weil er så sart og fin som en Mosel. Fersken og blomster i næsen, cremet smag og perfekt syre, samt let abrikos-bitterhed i eftersmagen. Den pjattede og fjantede dansende hen over min tunge. Uimodståeligt. Den tog fusen på mig. Jeg måtte finde 95 point frem og havde svært ved at slippe den umiddelbare forelskelse jeg blev ramt af da jeg smagte den. Der var ingen på siden af, og slet ingen over. Et brag af en vin.

En anden vin der drillede mig var 2016 Unendlich fra FX Pichler i Wachau i Østrig. Sart, fin, raffineret. Smukt cremet og afbalanceret. Her er masser af fersken og honningnoter fra botrytis i næsen. Vinen er delikat og sødmefuld, rank og ren. Syre der frisker som en kølig brise på en varm sommerdag og fejer de sødmefulde indtryk væk. Let tørret abrikos i eftersmagen. Fuldendt balance. Alpelandet er i sandhed ved at vågne op til dåd. Jeg hostede op med 94 point.

2016 Prälat GG fra Dr. Loosen blev eneste Mosel-vin i min top 5. Her var jeg ikke et sekund i tvivl om den geografiske oprindelse. Den smukke blomstrede duft, den sarte, fine fersken-sødme, det citrus-drevne bid, den pirrende mineralitet. Smukt. 94 point.

2014 Pechstein GG fra von Buhl er et bevis på, at Pfalz kan være besnærende på sin helt egen anmassende facon. Allerede i duften er man klar over, at her har vi fat i Alsace eller noget lige nord derfor. Det er urtet, grønt, dufter af havsalt, fennikel og let petroleum. Smagen er rank, mineralsk, salt. Den sidder i gummerne med sit saltede, urtede udtryk længe efter den er sunket. Bider og pirrer med citrus. En helt anden type riesling end de tre ovenfor, nærmest maskulin, men ikke mindre fabelagtigt. 94 point.

2016 Schlossberg Cuvee Ste Catherine fra Domaine Weinbach var for mig undtagelsen fra Alsace. Her har vi en fransk riesling der er feminin og frisk i sit udtryk. Jeg har før i min karriere været tosse-glad for dette hus, og det er da en fornøjelse, at få vinen serveret blindt, og så finde ud af, at det var der nok en grund til. Fersken og let mint-agtig karakter. Overvejede et øjeblik at skrive Fachkaul fra Franzen ud for den, men gik fra det igen. Eminent balance, elegant. Der er noget køligt, let og rent over den, som ingen af de andre Alsace-vine i aften kunne prale af. Faller gør det stadig godt. 94 point.

Disse point tager naturligvis ikke højde for pris. Det skal her nævnes, at Unendlich er “unglaublich” dyr. Cirka 1500,- kroner for en tør riesling er en høj pris, også selvom det er en lille produktion.

Demokratiets riesling europamester

Men i demokratiets ånd, så var vi flere om at bestemme i dag. Så den samlede top  kom til at se lidt anderledes ud. Den var faktisk præget mere af Mosel end min egen var. Den samlede top ti så ud som følger:

Et af formålene med dagens smagning var også, at vurdere områderne op imod hinanden. Hvordan klarer de sig. Hvem laver den bedste riesling? Således klarede områderne sig:

Nedenfor kan du se den samlede liste over hvilke vine der deltog:

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshölle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

The post Bedste europæiske tørre Riesling appeared first on Vin under lup.