Det vilde er, at det stadig er som om eventyret kun lige er startet. Tysk Pinot Noir går en vild, vild fremtid i møde. Når det er sagt, så er det en meget lille del, der hører til i den absolutte top og som kan udfordre Bourgogne. En meget god pejling er, at VDP-medlemmer dyrker cirka 1150 hektar af Tysklands Pinot Noir. Det svarer til cirka 10% af det samlede areal. Man behøver ikke være VDP medlem for at lave god Pinot Noir, men det viser alligevel lidt om hvor lille en produktion vi taler om. Johannes Jülg producerer 2000 flasker Kostert hvert år. Det er ingenting!

Jeg spurgte Johannes Jülg om han troede andelen af kvalitetsbevidste producenter vil stige. Han var lidt tøvende. Fordi det kræver penge at dyrke Pinot Noir. Du skal købe eller arve en etableret ejendom, og hvem har pengene til det, eller en onkel med en vingård…?
Nogle har. Som for eksempel Severin fra Gebrüder Mathis. Et pragt-eksempel på, at der kan opstå små mirakler.

Selve smagningen

Smagningen forløb helt som den plejer. Indledning med en kort (nogen synes ikke den var så kort) status på tysk pinot og introduktion af de 11 deltagende producenter. Hvordan producerer de deres vin og hvorfor ender det ud med at smage som det gør. Dernæst skulle der smages. Semiblindt. Det vil sige deltagerne vidste hvad der kom, bare ikke hvornår. Hvor var hvad? “Den her er mørk og stilket, kunne det være Sermann?”, “Denne her er lys og rødfrugtet, kunne det være Gebrüder Mathis?”

Men vigtigst af alt, så skulle deltagerne give de enkelte vine point, og vi skulle have fundet aftenens flotteste Spätburgunder.

Vinene var endnu engang valgt på udemokratisk vis. Alle vinhandlerens favoritter krydret med noget af det folk taler om, samt noget der skulle prøves. Sidstnævnte var i dette tilfælde Klumpp, der som de eneste tyske pinot-producent jeg kender til, benytter sig af Saignee, – hvor man lukker most ud af gæringskarret for at koncentrere den færdige vin. Måske er det bare fordi de indrømmer at de gør det, men jeg har aldrig hørt den teknik anvendt til Spätburgunder før. Er det pinot-agtigt?
Der var en del vin fra Baden med. Må der være det? Ja det må der. Baden strækker sig fra næsten 50. breddegrad til næsten 47. breddegrad. Der er masser af diversitet i både klima og jordbund, og det vil blive endnu mere tydeligt med den nye vinlov.

Hvilken betydning får den nye vinlov af 2026?

I Baden vokser 43% af det samlede Spätburgunder areal i Tyskland. I den nye lovgivning får underområderne langt større betydning end tidligere. Kun få kender områder som Kraichgau, Breisgau og Tuniberg. Kaiserstuhl er mere kendt. Men det er disse navne der vil blive mere udbredte i fremtiden. Det giver især god mening i Baden. Det nye bliver også, at alle marker vil blive klassificeret, – også for ikke-VDP medlemmer. Vi er der ikke endnu, og spørgsmålet er nok hvornår vi når derhen. Der sidder udvalg og prøver at blive enige i de enkelte Anbaugebiete, det må være lidt ligesom at danne en ny regering.

Resultatet

Sikke et felt. Det er vanvittigt, at man står hvert år og tænker, – hold dog k….! Det bliver bare bedre og bedre, flottere og flottere.

Der skrues lidt hist og justeres lidt pist og vupti, så smager Jülg som gigantisk Gevrey-Chambertin. Huber som Vosne-Romanée. 2023 har leveret noget af det største tyske Pinot Noir nogensinde. Twardowski har altid være Bourgogne-agtig, men med et Mosel-twist. I årgang 2022 er Mosel forsvundet. Et af de varmeste år i nyere tid har simpelthen leveret Bourgogne fra Mosel. Kæmpe stor Bourgogne. Kalmit fra Par les deux er storladen og saftig, men på forunderlig vis formår den at holde elegancen trods de 14% alkohol. Men den viser meget godt hvor varm 2022 var.

Klik på de fremhævede vines navne for at komme til mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

Stilmæssigt var det, som sidste år, et opgør mellem to opfattelser af, hvad tysk pinot er, eller hvad tysk pinot skal være. Ved spätburgunder mesterskabet sidste år, indledte værten med at sige, at det er fejlagtigt at tro, at tyske kloner ikke kan levere stor vin. Det giver i flere tilfælde en lysere, mere rødfrugtet og syredrevet pinot, hvilket tyskerne i virkeligheden nok burde udnytte til egen fordel. Et sats på nogle af de gamle tyske kloner kunne være medvirkende til at skabe tysk pinot noir med en klar profil, med autencitet. Det blev desværre modbevist sidste år, hvor top tre bestod af vine produceret på Dijon-klon.

De to yderpoler var igen i dagens smagning – dem der søger mørk frugt og tannin (typisk på Dijon-kloner), og dem der søger rød frugt og syre (typisk på tyske kloner). I midten ligger Huber og Fürst, men også Salwey og Heger. De to sidstnævnte leger med det mørke, men søger også tydeligt en lethed i deres vine, som det er en kunst at bevare i de steghede vulkanske sten på Kaiserstuhl.

Selve smagningen

En ting er at smage ting man ved hvad det er. Noget andet er at få det med bind for øjnene. Det kan undertegnede skrive under på. Set i bakspejlet, så var det nok især min viden om hvilke kloner de forskellige vine var produceret på der gjorde, at jeg om formiddagen havde beskrevet alt på Dijon-klon med noter om mørk frugt. Da først vinene kom i glasset om aftenen, var frugten mindre mørk. Det var til tider uendeligt svært at kende forskel på fransk og tysk klon. Det var primært tannin, der røbede det frankofile islæt.

Formiddagens testsmagning havde skabt en forventning om, at især Par les deux og Huber ville klare sig godt. De skilte sig markant ud. Men lidt luft havde gjort mirakler for Salwey og Wöhrle. Sidstnævntes nye stil fremstod lidt banal lige da vinen blev åbnet, men til aften – uha, kæmpestort. Der er for mig ingen tvivl om, at Wöhrle aldrig har været bedre. Giv den vin 3-4 år i kælderen, så venter der en kæmpe oplevelse.

Alt i alt, så var det 12 super flotte vine der blev serveret. Det var de små ting, – det der lille magiske “touch”, der gjorde at enkelte vine skilte sig ud.

Tysk klon vinder

Bemærk venligst, at vindervinen blev en vin produceret på tysk klon. Endelig fik vinhandleren ret!

Overordnet set, så faldt smagningens resultat nogenlunde ud som forventet. Der skal dog knyttes et par kommentarer:
I princippet var vi nået til at skulle smage årgang 2021. Den blev i nogen grad forsøgt undgået i smageprogrammet. Årgangen var svær at tøjle for producenterne. Gebrüder Mathis fremstod enormt reduktiv, men det viste sig faktisk at være en fordel. Vinen blev virkelig bemærket. Årgangen er stadig forknyt og lukket. Der er dog ingen tvivl om, at en vin som Centgrafenberg fra Fürst blot skal have 4-5 år i kælderen, så vil den kravle op i tabellen ved en lignende smagning.
Når det er sagt, så var det jo faktisk en 21´er der sejrede. Johannes Jülg og Peter Klein´s samarbejde er ganske enkelt et nyt stort kapitel i Tysklands nye pinot-historie.

Som importør af indtil flere af vinene i smageprogrammet, så kan jeg kun, endnu engang, være tilfreds. Samarbejdspartnerne viser gang på gang, at de tilhører toppen af tysk pinot. Vindervinen og 4 vine i top 6 taler sit tydelige sprog.

Hvorfor gør du det?

Spørgsmålet bliver stadig stillet: Hvorfor afvikler i en smagning med andre importørers vine? I ender jo med at gøre reklame for andre. Svaret er, at vi gør det for at vise hvor højt niveau vinene hos Mr Ruby holder. Vi er ikke bange for at lade vinene blive udfordret. Ikke engang af de bedste! Og sidst men ikke mindst, så handler det om at lave en smagning på højt niveau. Hvem der importerer hvad er sådan set ligegyldigt. En vin smager hverken værre eller bedre fordi den importeres af en flink vinhandler, – og så måske alligevel

Som en kunde sagde i går: “Jeg vil gerne rejse efter sådan en smagning her, det niveau og den bredde er sjældent at finde!”
Tak for den bemærkning. Håber i vil udbrede det gode budskab. En smagning som denne fortjener langt flere deltagere, – også i Aarhus!

Herunder finder du resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2024. Klik på vine i orange tekst for at komme til vinen på mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”.

DOC blev indført som system i Italien, i 1963, kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem størst retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?

Jeg tør godt love allerede nu, at aftenens smagning vil være endnu en bekræftelse af, at det ikke er slemt at hedde Barbaresco, og deltagerne får mere end svært ved at placere vinene geografisk rigtigt. Kom og leg med, – både hvis du tror det er “peace of cake”, men også hvis du tror det er umuligt. Aftenen er for alle.

En Barbaresco lagres kortere tid end end Barolo, fordi den ofte er mindre tanninrig, og det er helt sikkert en god rettesnor at gå efter, men stadigvæk ikke den endegyldige sandhed! Men macerationstiderne på vinene bør være en fin guide når du skal til at finde vinene.

Vi smager følgende vine

Fra Barbaresco:

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har gennemgået 28 dages maceration og dernæst tilbragt 36 måneder på fad og 14 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Taverna-familien besidder to Nebbiolo-parceller på cru´en Cottà (ved byen Neive), en af ​​disse parceller, “Senteundes”, er udelukkende beplantet med klonen Nebbiolo Rosé – også kaldet CN 111. Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin (deraf navnet), med flot tannin-bid og han vil gerne tilplante flere parceller med den i fremtiden. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk).
Vinen er spontan-gæret, har gennemgået 21 dages macerering, og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 399,-
93 point af James Suckling

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio
Familien Grasso ejer 3 ha. på marken Asili. De ældste stokke er fra 1957 of det er primært disse, der leverer druematerialet til denne vin. Gæringen foregår i temperaturregulerede ståltanke, Guilio Grasso anvender 15-20 dages macerering og vinen bliver derefter modnet i 24 måneder på en kombination af franske barriques og store slavonske træfade og lagrer slutteligt 6 måneder på flaske inden den frigives til salg.
Pris 389,-
95 point Vinous

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over. Husets Barbaresco gennemgår 30 dages macerering i forbindelse med gæring, altså langt mere traditionelt end Gaja har ry for at være.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system. I dag er det Bruno´s datter Bruna, der producerer vinene på den berømte vingård. Hun har skåret ned på macerationens længde, så den typisk ligger omkring 15-20 dage.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2020 Barbaresco, Ceretto
Familien Ceretto gik ind i vinproduktion i 1930´erne. I starten producerede de af opkøbte druer, men i dag ejer de 135 hektar fordelt over hele Langhe. Selvom huset har en stor produktion, og en bred vifte af vine, så vil de gerne bevare et image som “den lille vinbonde”, der bor midt i marken. Det må man sige lykkes meget godt på Asili i Barbaresco, hvor vingården Bricco Asili ligger omgivet af husets egne 1,2 hektar. Husets stil er klart modernistisk, men moderne med tilpasning, for man ønsker ikke at glemme sit ophav. Autensitet er vigtig. Vinene gæres spontant og macerering forløber over 20 dage. Fadlagringen foregår primært på ældre fade, der ikke afgiver for meget aroma.
Detailpris 520,-

Fra Barolo:

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Macerering 15-20 dage og efterfølgende lagring på både store og små træfade.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres på ståltank og gennemgår 20-25 dages macerering. Dernæst lagrer vinen 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla
“Dardi le Rose” har længe været betragtet som en af de bedste parceller i Barolo. Lorenzo Fantini er en af mange der har forsøgt sig med at klassificere parcellerne i Barolo. Det bemærkelsesværdige ved Lorenzo´s forsøg er, at det foregik så tidligt som i 1880. I dag er parcellen druknet lidt i et MGA system, som i beste fald er en smule rodet, i værdste fald noget makværk. Poderi Colla kæmper for at holde parcellens navn i hævd. Druerne hentes fra stokke der er plantet i årene 1970 og 1985. Colla anvender blot 15 dages macerering og vinen ligger på store gamle træfade i 24 måneder. Det skaber en lys og let Barolo, med imødekommende tannin.
Detailpris 479,-

2014 Barolo Fossati, Borgogno
Ultra traditionalister. Her anvendes op mod 40 dages macerering. Der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner. Vinen bør være en af de nemmeste at spotte denne aften, men i teorien er alt nemt. Druerne spontangæres og efter gæring samt macerering lagres vinen 4 år på store gamle træfade, samt efterfølgende 6 måneder på flaske. Marken Fossati ligger mellem Barolo og La Morra og har en syd-østlig eksponering.
Detailpris 1.295,-

The post Vinsmagning: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.