Det var første aften med emnet Chardonnay i Mr Ruby Mesterskabs-regi. Det bliver ikke den sidste. Det blev en ren og skær festaften i mesterlige og forskellige fortolkninger af druen. Endnu en aften uden skuffelser. Selvfølgelig var der vine der var lige en my bedre end andre. Vi var ikke enige, og det skal vi ikke være. Men når enigheden var størst, så endte vinen med en top-placering.

Formatet

“Hvorfor holder du dog den slags smagninger?” – er jeg ofte blevet spurgt. Svarene er flere, men et af svarene er, at der ikke er så mange andre der gør det. “Men du sætter jo hele sortimentet på spil, ved at måle det op mod andre vine i markedet. Det er jo sindssygt!”
Ja, det ville det være, hvis ikke det var for en ukuelig tro på, at tysk vin generelt, og især nogle af Mr Ruby´s leverandører, leverer kvaliteter du skal helt op på øverste hylde for at finde, – og ofte gør de det til en langt lavere pris end der normalt står på varerne på øverste hylde.

Dagens sæt bestod således af 5 tyske Chardonnay-vine fra eget sortiment. 2 Bourgogne-vine fra egne hylder, 1 enkelt udefra. Hele det oversøiske felt var fundet ude i byen. Alle de deltagende vine har hentet stor ros i nationale og internationale medier. Læs mere om de deltagende vine her.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top Chardonnay vine mod hinanden.

Da det var første aften med Chardonnay som tema, så var Mr Ruby lidt nervøs. Det kunne jo nemt ende med, at de kølige stringente tyskere ville være for nemme at spotte. De oversøiske for eksotiske og cremede – og nemme at spotte, og Bourgognerne for gode – og for nemme at spotte. Men allerede efter den forudgående test af vinene var det en helt anderledes selvsikker Mr Ruby der tog imod gæsterne. Han vidste, at tyskerne ville overraske i aften!

Hvor er de dog bare blevet dygtige. De tyske Chardonnay-vine fremstår ikke længere som noget nogen forsøger at få til at smage som Bourgogne. De har deres eget liv, deres egen karakter. Ligesom Pinot Noir aka Spätburgunder. Indledningsvis brugte undertegnede lidt tid på, at vejlede/forvirre deltagerne med vigtige/ligegyldige oplysninger omkring de enkelte vine. Et af rådene var: “Hold øje med jordbunden. Chardonnay og kalk har det godt sammen!”
Det blev den mest kalkholdige jordbund der sejrede. Tilfældigt? Måske…

Resultatet

Det er naturligvis resultatet der er det interessante ved denne artikel, så det får du her. Ikke som i supermarkederne hvor alle skal have mælk, derfor bliver det sat bagerst i butikken. Samlet top 5 så ud som følger:

Hvad der var nok så vigtigt for aftenens arrangør var, at måle tyskerne op mod noget stort udefra. Kunne de stå distancen? Konklusionen må være, at det kunne de. De tyske vine fik det højeste samlede snit. Pointgivningen fordelte sig på følgende måde fordelt på områder:

Alt i alt en meget tilfredsstillende aften, med J. Neus som en fuldt fortjent samlet vinder. Den Chardonnay de frembringer fra kalken ved Ingelheim er simpelthen enestående og den koster (undskyld sprogbruget) ikke en skid! 17´eren er desværre udsolgt, men 18 fås stadig, og husk så lige, at i 2019 producerede huset ikke nogen førstevin, men hældte det hele i standard-cuvéen. Du får simpelthen ikke større Chardonnay i denne verden for 129,- kroner. Link til vinen her. Stahl klemmer sig ind på en andenplads med hans helt unikke og vilde stil. Der var simpelthen ikke én vin i feltet der mindede om hans. Han formår at forene skindkontaktens kompleksitet med syre og elegance på en måde som gør, at han sætter nye standarder – ikke kun i Tyskland.

Og denne udgave af “Hvor står tysk Chardonnay?” – Er døbt om til Chardonnay Mesterskaberne vol 1, fordi det er nemmere at forstå, og fordi der kommer en gentagelse til efteråret. Så hvis du er blevet nysgerrig, så hold øje, der kommer snart en dato.

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – et møde med favoritten

1 Vi blev lagt ned af en tropisk storm med rigelige mængder fersken, melon og abrikos. Beskeden syre. Cremet, spicy smag med overmoden frugt. Her kom alle fordommene til deres ret. Vinen i glasset viste sig at være 2018 Moutere Chardonnay fra Neudorf i New Zealand. Lidt for velvillig, lidt for lalleglad. Vinen endte med en samlet 10. plads og 93 point.

2 Vin nummer to var virkelig mesterlig, men det tog lidt tid at få den vakt til live ovenpå den eksotiske og anmasene frugtsaft fra NZ. Gav man sig tid til at opdage vin nummer to, så blev man hængende ved den. Den var faktisk ikke til at slippe. Flot blomst, kølig hvid fersken, let fadnote og lidt kærnemælk i næsen. Smuk, let cremet smag med en fantastisk syre. Balance og renhed er kodeordene her. Det var en af mine favoritter i feltet og fik 96 point i Mr Ruby´s lille sorte bog. Vinen viste sig at være 2018 Chassagne-Montrachet fra Pierre Girardin. Vinen strøg ind på en 3. plads med 94,5 point.

3 Vin nummer tre besad en dybde og en kompleksitet som ingen af de to første. Man må rose sættet for at vise tre meget forskellige udgaver af Chardonnay. Så var vi ligesom igang. Her var masser af kandiseret citronskal i både duft og smag. Flot vedholdende syre. En vin med stof til et langt liv. Virker meget ung. Vinen kom fra Bernhard Huber og var husets 2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben. Vinen sluttede på en samlet 10. plads med 93 point.

Andet sæt – Signe redder vinmanden

4 Urtet næse, meget grønt udtryk i både duft og smag. Lidt smør og kærnemælk i duften, lidt røg, sten og saltvand. Noterne ser pæne ud, men vinen ender med at tiltrække sig mindst opmærksomhed af alle. USA indtog dermed sidstepladsen i smagningen med 2018 Sandhi, Sanford & Benedicte fra Santa Rita Hills. Lidt skuffende, da det var en af feltets dyreste vine. 92,8 point.

5 Fersken eksotik, fadkrydderi og lidt karamel i næsen. Delikat sødmefuld smag med fint syrligt modspil. Ærligt, så var jeg oversøisk her. Den var lidt for svulmende og syren lidt for lav til at jeg kunne ende i Bourgogne. Men det er jo, når jeg tænker efter, Benjamin Leroux´ stil. Det er pompøst, det er volumen-drevet. Dermed også afsløret, at denne vin var 2017 Chassagne-Montrachet 1. cru Les Embazees fra Benjamin Leroux. Vinen opnåede 94 point og en samlet 4. plads.

6 Fersken, melon og papaja, samt jasmin og kamille-blomst i næsen. Tænk at man skal reddes af en af sine kunder. Jeg havde skrevet Wöhrle, stregede det ud og skrev Huber, og så kom stikpillen “Det er da Wöhrle med alle de fine blomster!” Så jeg stregede Huber og skrev igen Wöhrle – og ramte rigtigt. Tak Signe
Virkelig veldrejet Chardonnay. Skal man forsvare, at den ikke ender i top 3? Det behøver man vel egentlig ikke, men jeg gør det alligevel. Jeg tror 2018 ville have ramt en top-placering. 2019 er stadig meget ung og sammen med Jülg de to yngste vine i feltet. Gottsacker GG fra Wöhrle endte på 93,3 point og en 9. plads.

Tredie sæt – forvirring på højere niveau

7 Her blev jeg snydt. Snydt så det drev. Hunting Hill fra Kumeu River smager jo mere europæisk end Leroux! Oven i det, så har vinen denne let reduktive Bourgogne-typiske røg-, krudt-, gær-agtige aroma kørende. Fin blomst og citrus under alt det lidt indelukkede. Flot syre. Jeg endte på 95 point og fik altså byttet rundt på de to omtalte vine. Hunting Hill fra Kumeu River i Auckland sluttede på en 5. plads med 93,9 som samlet score.

8 Her kunne jeg ikke snydes. Stilen er så let genkendelig, og så knuselskeligt dejlig. Stahl anvender 4 dages skindkontakt. Det lyder vildt, og det er vildt. Til gengæld dropper han malolaktisk gæring. Det er det stringente og mineraliteten der skal drive det komplekse – og det gør det! På smukkeste vis. Vinen dufter af ananas, marcipan, fennikel, røg og appelsinskal. Smagen besidder vild intensitet, den pirrer og prikker med tørret frugt, sten, og salt. Eftersmagen er vedholdende og mundvandsdrivende. 2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve fra Stahl endte som aftenens 2´er og fik en samlet score på 95,3 point.

9 En vild oplevelse! Da vinen var kold bød den ikke ind med meget andet end en lidt overdrevet fadnote. Men det var som om, at for hver grad temperaturen steg i glasset, så blev der lagt et point oven i de 90 jeg startede med. Den endte på 94 point – og da vinen blev varmere blev stilen også genkendt. Under fadet lå en sart og fin frugt med grønne noter og mynte. Det var Jülg der gemte sig her. Vinen har syre, renhed, salt mineralitet og måske er fadet en smule dominerende lige nu – igen en vin, der vil have godt af et halvt til et helt års hvile. 2019 Opus Oskar Chardonnay fra Jülg endte på en delt 7./8. plads med 93,4 point.

Fjerde sæt – Champagne uden bobler og aftenens vinder

10 Jeg var aldrig i tvivl om hvad der ramte mig her. Og den tvivl jeg havde, i forhold til om tysk Chardonnay kunne stå distancen målt op mod top Chardonnay fra andre verdensdele, den er hermed ryddet af vejen. Det blev den som nævnt allerede under testen af vinene. Neus Chardonnay stod ualmindeligt skarpt i dag. Husk venligst, at den koster næsten det halve af hvad Bourgognerne koster. Halvdelen af vinen har gennemgået malolaktisk gæring, og den er stukket sammen af to 500 liters egetræsfade, 2. og 3. års, – altså ingen ny eg. Sikke en harmoni. Der er gul stenfrugt, kærnemælk, røg, rugbrød og sødligt fadkrydderi blandet i skøn forening. Kæmpe harmoni. Smagen er insisterende, salt, kalket og lidt røget. Syren vibrerer og sitrer. Det er Weltklasse! Jeg var på 96 point. Samlet score blev ligeledes 96 point og det medførte, at vinen blev samlet vinder. I øvrigt eneste vin som trak 100 point hjem. Det var Anne Sofie uden ph der var den mest begejstrede Neus-nyder i lokalet.

11 Citrus og grøn the i næsen. Urtet karakter i både duft og smag. Grøn og syredrevet smag. Den adskiller sig markant fra noget af det andet i aften, – og hvorfor gør den det? Det står sort på hvidt på smageskemaet, – den dyrkes i 1500 meters højde!!! I Bourgogne piver de over lidt nattefrost – her er der permafrost
Spøg til side. Vinen er i min bog ikke mega charmerende. Lidt for grøn, lidt for umoden. White Stones fra Catena fik en samlet 11. plads med 93,4 point.

12 Igen en vin der ikke lignede noget andet denne aften. Helt enormt reduktiv. Den dufter og smager af autolyse. Nærmest som en Champagne uden bobler. Rugbrød og nærmest flor-noter i næsen. Let salt karakter i smagen. På en måde kan jeg godt lide den, på en måde er den et stykke fra mit ideal-billede af en Chardonnay. Spændene vin, men ikke der jeg ville smide 700,- kroner hvis jeg havde andre muligheder. Vinen kom fra Sylvain Morey. Han arbejder reduktivt, og det duftes og smages. Samlet 6. plads med 93,7 point.

The post Chardonnay mesterskab hos Mr Ruby vol. 1 appeared first on Vin under lup.

Vinene var udvalgt efter Mr Ruby´s personlige erfaringer med toppen af Spätburgunder, samt lidt påvirkning af diverse medier. Feltet var knivskarpt. Ingen faldt igennem. Man kan argumentere for at der mangler nogle, men vi savnede ikke nogle

Var der en forhånds-favorit?

Bernhard Huber var nok favorit. Huber laver bare stor Spätburgunder. Der tales om familien med noget der ligner ærefrygt blandt kollegaerne. Ham tør de slet ikke sammenligne sig med. Outsidere til titlen som vinder kunne være Knipser eller Heger.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det kunne være lækkert at få noget egen import med i top. Wöhrle har gjort det før, og åbenbaringen fra Twardowski burde også kunne udfordre. Kammerberg fra Jülg blev af Falstaff kåret til bedste Spätburgunder produceret i årgang 2017, – den burde også kunne udfordre.

Hvilken Spätburgunder var så mest populær?

Det var et ualmindeligt tæt løb, og så alligevel. Stor ros til deltagerne, der virkelig dømte efter hjertet. Et andet spørgsmål man kunne stille når 10 mennesker er samlet for at bedømme smag er nemlig, – hvor meget påvirker folk hinandens bedømmelser?
Den påvirkning er nok til stede, men i meget lille grad, aldrig har jeg oplevet så mange forskellige favoritter i et felt. På aften to var der 8 forskellige vine der blev personlig favorit blandt 10 personer! Det er helt vildt! På aften 1 var favoritten fordelt på 4 vine.
Alene dømt på topkarakterer, så blev Burggarten den samlede vinder. Bemærk venligst, at man godt kan give topkarakter til flere vine. 8 ud af 20 havde Burggarten som favorit, fire gange var den oppe at ringe på 98 point. 5 havde Knipser som favorit, en enkelt gang fik den 98. 3 havde Wöhrle som favorit, højeste rating var 97 point.

Gennemsnits-karakteren på de to aftener var 92,8 på aften 1 og 92,7 på aften 2. Det kunne tyde på en vis grad af enighed om tingene, men det skjuler at “Thomas Treo” var til stede på aften 1, og han saver til når der er noget han ikke kan lide. Der var 10 karakterer under 90 point på aften 1, men kun 4 under 90 på aften 2. Folk var altså mere fedtede med topscorerne på aften 2.

Spätburgunder Meisterschaft äResultatet

Top 5 aften 1:
1. 2015 Kräuterberg, Ahr, Burggarten 95,9 (køb årgang 2016 her)
2. 2016 Pares, Rheinhessen, J. Neus 94,4
3. 2015 Winklerberg Wanne, Baden, Dr. Heger 94,4
4. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 94,0
5. 2017 Bischofsberg, Franken, Benedikt Baltes 93,3

Top 5 aften 2:
1. 2017 Sonnenberg KB (Kammerberg), Pfalz, Jülg 93,8
2. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 93,5
3. 2016 Pinot Noix, Mosel, Daniel Twardowski 93,4
4. 2017 Schlossberg, Baden, Bernhard Huber 92,9
5. 2016 Centgrafenberg, Franken, Fürst 92,9

Samlet top 5:
1. 2015 Kräuterberg, Ahr, Burggarten 94,2 (køb årgang 2016 her)
2. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 93,75
3. 2017 Sonnenberg KB (Kammerberg), Pfalz, Jülg 93,3
4. 2015 Winklerberg Wanne, Baden, Dr. Hege 93,1
5. 2016 Pinot Noix, Mosel, Daniel Twardowski 93,05

Det var helt vildt at se, at resultatet fra første aften i den grad blev tippet rundt på aften to. Pares fra Neus, som endte i top tre på første aften, rykker ned som nummer 12! Burggarten går fra en førsteplads til en 8. plads. Fürst går fra en 10. til en 4. plads. Huber går fra 12. til 4.
Det er klart, at det er de vine der performer mest stabilt der vil bide sig fast i toppen, som for eksempel Knipser, der kom på henholdsvis 4. og 2. pladsen. Begejstringen for Burggarten på første aften sikrer dog vinen en samlet førsteplads.

Personligt mareridt?

Jeg var den eneste der havde smagt alle vine før, både på aften et og aften to. Jeg var egentlig lidt stolt af mig selv efter første aften, fordi jeg havde vurderet flere af vinene til nøjagtigt de point jeg havde givet samme vine i tidligere noter. Men selvtilliden fik et knæk på aften to. Jeg kunne genkende flere af vinene, men tog også grueligt fejl. Heger og Knipser som var blandt mine favoritter på første aften kom slet ikke med samme overbevisning på dag to. Neus som overraskede positivt på første aften skuffede på aften to. Wöhrle forvekslede jeg med Burggarten på dag to, men havde begge i mit favoritfelt. Konklusionen er, at rækkefølgen har betydning.

Hvad gjorde forskellen?

Heger virkede på aften 2 lidt gumpetung ovenpå Huber´s renhed, hvor den sidste gang kom efter Salweys pibesod og derfor virkede ren. Knipser virkede sødladen, blomme i madeira-agtig ovenpå Fürst´s lette urtede karakter, hvor den sidste gang kom efter Benedikt Baltes´ mere mørke sur/søde stil. Benedikt Baltes´ sur/søde røgede udtryk fik så til gengæld Wöhrle til at fremstå fuldstændig ren på aften 2. Wöhrle kan godt have lidt stald, men stalden var helt væk her. Utroligt, og jeg genkendte den simpelthen ikke, men hev heldigvis 97 point op af hatten. Rækkefølgen har betydning. Næste forsøg må så gå på, om to forsamlinger ville vurdere mere ens, hvis vinene kom i samme rækkefølge. Det tror jeg de ville.

Så skal det også lige med, at der simpelthen var vine, der virkede som om der var flaskeforskelle. Det er mig en gåde, at Neus kan være så åben og saftig på aften 1, og så lukke fuldstændig i på aften 2. Den kom slet ikke op af glasset. Måske har Maria Thun ret. Måske stod planeterne dårligt på aften 2.

Om jeg er flov over ikke at kunne genkende egne vine? Ikke det mindste. Jeg synes kun det er vigtigt, at vise folk hvor svært det er at smage på vin. Vin skal skabe dialog, om både det ene og det andet. Vin skal skabe social kontakt. Folk behøver ikke gå og tro, at jeg er et orakel, bare de tror på, at den vin jeg sælger til dem er god.

The post Spätburgundermesterskaberne 2020 – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

Klimaforandringer og holdningsændringer er i disse år ved at gøre Tyskland til et mekka for Pinot Noir-elskere. Der er smæk for skillingen, hvis man finder det rigtige. Denne aften går vi ikke efter smæk for skillingen, her går vi kun efter det bedste. Der mangler nogle, sådan vil det altid være. Men Keller, Franz Keller, Jean Stodden med flere, får måske chancen næste år, hvis årets udvalgte ikke performer tilfredsstillende. Herunder præsenteres aftenens vine. Kom med, hvis du vil have en Spätburgunder-oplevelse! Begivenheden foregår den 28. maj klokken 18.

2016 Kirchberg GG, Salwey, Baden

4,5 hektar store Kirchberg ligger midt i Baden´s Spätburgunder epi-center Kaiserstuhl bakkerne. Bakkerne er opstået af den vulkanske aktivitet, der var i området i den miocæne tidsalder for ca. 5.000 millioner år siden. Jordbunden på Kirchberg består af golde vulkanske sten kaldet tefrit.
Om sommeren er det en tørre-ovn. Heldigvis er den 60 år gamle Kaiserstühler-klon vant til varmen og har et dybt forankret rodnet, så den klarer sig. Marken har en 45% hældning i en syd-sydvestlig retning.

Druerne er kun delvist afstilket. Kold macerering inden gæring for at udvinde farve og aroma. Gæret med naturgær. Vinen har tilbragt 14 måneder på barriques af Kaisestuhl eg, heraf var 50% nye. Aftapning uden filtrering.
Detailpris 450,-
94 point i Wine Enthusiast, 95 point på Falstaff.at

2017 Bischoffsberg GG, Benedikt Baltes, Franken

Grossheubacher Bischoffsberg er en af bedste rødvinsparceller langs hele Main. Direkte sydvendte stejle terrasser hvor alt arbejde skal gøres manuelt. Benedikt dyrker økologisk og hans mest betroede medarbejdere i marken er en flok får, som holder ukrudt væk og samtidig gøder jorden helt naturligt. Grossheubacher Bischoffsberg består af en sandet overfladejord, som gør vinene herfra mere frugtdrevne og lettere tilgængelige som unge, i forhold til hans vine fra Schlossberg GG.

Marken er beplantet med en god blanding af franske kloner og den tyske klon Ritter. I disse år har mange tyske producenter travlt med at plante franske kloner, men det bør man ikke gøre ukritisk. Ikke alle tyske kloner præsterer dårligere end en Dijon klon. Ritter-klonen benyttes også af producenter som Fürst (Franken) og Burggarten (Ahr). Vinen er spontangæret, lagret på lokalt producerede egetræsfade i 18 måneder og dernæst tappet uden filtrering.
Detailpris 450,-
94 point på Falstaff.at, 95 point af Rene Langdahl

2015 Kirschgarten GG, Philip Kuhn, Pfalz

Midt i kalkbruddene i Pfalz, ligger Philip Kuhn. Hans vine bærer tydeligt præg af den kalkholdige undergrund, især hans Riesling, men også Spätburgunder får en helt særlig karakter her. Marken Kirschgarten består af en topjord af Löss (silt) og en undergrund af mere massive kalkforekomster. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner.

Philip lægger hårdt manuelt arbejde i sin gærende most, hvor han dagligt “masserer” skallerne for at trække makismal farve og aromaer ud af dem. Vinen lagres op til 24 måneder på nye barriques fra de bedste franske tonnelieries.
Detailpris i Tyskland: 40 EUR
93 point på Falstaff.at

2017 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden

I 2018 blev Markus Wöhrle, i det tyske Vinum Weinguide, tildelt titlen som “Årets vingård” i Baden. På vinbladets all-time rangliste over Baden producenter er Wöhrle kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger.

Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Detailpris: 499,-
93 point i Vinbladet

2016 Pinot Noix, Daniel Twardowski, Mosel

Fra skiferskråningerne på Dhroner Hofberg henter Daniel sine druer. Lokalbefolkningen rystede på hovedet af ham, da han rykkede Riesling op og plantede Dijon kloner af Pinot Noir istedet. Men Pinot Noix er i de seneste årgange uden tvivl stemplet ind i kampen om at være en af tysklands bedste pinot´s. Her kaldes det ikke spätburgunder, for referancen er klar. Det er Bourgogne der er forbilledet. Af samme grund opkøber Daniel brugte fade fra bourgogne-huse som Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti.

Han dyrker økologisk, presser nænsomt, gærer spontant og bruger gerne hele klaser, men varierer procentdelen efter stilkenes modenhed. I 2016 var der 25% hele klaser i gæringskarret. Efter endt gæring hviler vinen på gamle træfade i 24 måneder og der tappes naturligvis uden filtrering. Der bruges ingen pumper i kælderen. Alt foregår nænsomt, naturligt og roligt.
Detailpris 695,-
94 point på Falstaff.at, 94 point af René Langdal, 94 point af Vinbladet

2016 Pares GG, J. Neus, Rheinhessen

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.

Jordbunden på Pares består af Löss. Huset arbejder efter økologiske principper og er i certifikations-fasen så vinene fra 2021 må bære det grønne blad. Vinen er spontangæret, med 30% hele klaser og lagret på gamle egetræsfade i husets over 100 år gamle og helt fantastiske kælder i 18 måneder.
Detailpris 449,-
95 point på Falstaff.at

2017 Sonnenberg KB, Jülg, Pfalz

Ifølge det østrigske vinmagasin Falstaff, så er dette den bedste Spätburgunder produceret i Tyskland i 2017. Bureaukrati gør, at Johannes ikke må kalde denne vin andet end Sonnenberg. Druerne er hentet på parcellen “Kammerberg”, som ligger på den franske side af grænsen. Eneste marknavn der er godkendt af bureaukraterne er Sonnenberg. Derfor kalder han den blot KB. Kammerberg ligger med direkte sydlig orientering og Johannes har egentlig aldrig været i tvivl om, at hans bedste Pinot Noir blev hentet herfra. Dyb mørk, tanninrig.

Vinen er produceret af et udvalg af Dijon kloner. Druerne har gennemgået 14 dages macerering inden den spontane gæring er startet. Johannes gærer altid uden stilke. Vinen har lagret dels på 1. og 2. års barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret.
Detailpris 499,-
95 point på Falstaff

2015 Kräuterberg, Burggarten, Ahr

Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.

Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, – 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Detailpris 599,-
93 point af Gault Millau

2015 Winklerberg Wanne GG, Dr. Heger, Baden

Winklerberg Wanne er uden tvivl et af de varmeste og tørreste steder at dyrke Spätburgunder i Tyskland. Parcellen ligger på en direkte sydvendt skråning i Kaiserstuhl. Overfladejorden består af Löss, på en undergrund af vulkansk sten. Vinstokkene har efterhånden nået en alder på 60 år.

Det er Joachim Heger der i dag producerer husets vine. Joachim er et meget godt eksempel på den generation, der i disse år styrer tysk vin mod verdenstoppen. Som han siger “jeg kunne ikke have skabt de vine jeg gør, uden den vidensdeling der foregår i min omgangskreds”. Omgangskredsen tæller blandt andet Georg Breuer, Paul Fürst, Werner Knipser og Helmut Dönnhoff, – sværvægtere indenfor tysk vinproduktion.

Wanne er beplantet med en Dijon-klon fra Clos de Vougeot, som blev sat her allerede i 1956. Druerne afstikes altid, og gennemgår en kold macerering inden gæring. Winklerberg Wanne lagres i nye egetræsfade med let toast.
Detailpris i Tyskland 85 EUR
92 point på Falstaff.at

2013 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz

Pinot Noir “Reserve du Patron” (RdP) blev første gang produceret i 2009. Med denne vin går Knipser benhårdt efter at producere det ypperste. Vinen produceres kun i de bedste år og sammenstikkes af de bedste fade i husets kælder. Vinen vil ofte bestå af en blanding af top parceller. Vinen lagrer 24-30 måneder på fad samt 24 måneder på flaske inden den frigives til salg 5 år efter høsten. Huset Knipser fornægter ikke de tyske kloner. Der er plantet en del Dijon-kloner de senere år, men flere tyske får lov at blive. Grundet produktionsmetoden vil denne vin derfor oftest være en blanding af flere forskellige kloner

Knipser ligger 6 minutters gang fra Philip Kuhn i byen Laumersheim i det nordlige Pfalz. Jordbunden i området er Löss over kalksten.
Detailpris i Tyskland 99 EUR
100 point i Gault Millau, 95 point på Falstaff.at

2016 Centgrafenberg, Fürst, Franken

Sydvendte Centgrafenberg er centrum for størstedelen af Fürsts vine. Her i Frankens lunere, vestlige hjørne også kaldet Churfranken, er består jordbunden af rødlige sandsten i modsætning til Frankens dominerende kalkholdige limstenparceller.
Paul Fürst står i dag for vinproduktionen på gården og husets Spätburgunder-vine ligger konsekvent blandt de bedste i Tyskland. Her dyrkes økologisk, med minimal interaktion under gæring og lagring og der tilsættes minimalt svovl for konservering. 20 måneders lagring på barriques fra burgundiske tonnelerier. Aftapning foregår naturligvis uden filtrering.
Marken Centgafenberg er beplantet med lige dele Ritter og Dijon kloner.
Detailpris i Tyskland 49 EUR
96 point på Falstaff.at

2017 Schlossberg GG, Bernhard Huber, Baden

Kongen af Baden! Ham de allesammen gerne vil overgå. Bernhard Huber´s marker ligger i Preisgau, samme område som Wöhrle. Jordbunden på de fleste af husets marker består af Löss og Muschelkalk. Huber anvender Dijon kloner. Alle topvine spontangæres med 20-30% hele klaser og lagrer på eg. I de senere årgange er andelen af ny eg skåret ned. Julian Huber, som har overtaget vinmager-hvervet på gården efter hans fars alt for tidlige død, er ved at finde sin egen stil. Mere rank, mere let. Aftapning uden filtrering.
Detailpris i Tyskland 65 EUR
96 point på Falstaff.at

The post Spätburgunder Mesterskaberne 2020 appeared first on Vin under lup.

Det emmer af historie i Ingelheim. Her ved “Rhinens knæ” byggede Karl Den Store et af sine slotte, og fik enorm indflydelse på hvordan områdets vinbrug skulle se ud i fremtiden.

Fra Liebfraumilch til top-pinot noir

Vi befinder os i et område hvor nogle af de historisk mest kendte vinslotte i Tyskland ligger. Fra Ingelheim kan man stå ved bredden af Rhin-floden og betragte Schloss Johannisberg og Schloss Vollrads på skråningerne på modsatte flodbred. De skråninger, som også kendes som vin-området Rheingau, hvor nogle af de fineste riesling-vine i denne verden skabes.

Ingelheim ligger i vin-området Rheinhessen. Et område som i seneste århundrede skaffede sig et mildest talt blakket ry. Det var herfra hvidvinen Liebfraumilch på primært druesorten Müller-Thurgau strømmede ud op igennem 70´erne og 80´erne og endte med at gøre det svært for de tyske vinbønder at blive kendt for andet end halvsød kedelig hvidvin. Det har tyskerne heldigvis fået ændret, og Rheinhessen er i dag alt andet end Liebfraumilch.

Ingelheim ligger med andre ord, midt i hvidvins-land. Til trods for det, så er Ingelheim´s mest plantede druesort spätburgunder. Vi skal et stykke tilbage i historiebogen for at finde forklaringen på dette fænomen.

Historien om Ingelheim

Karl Den Store besad gigantiske landområder i perioden 768-814. Mod slutningen af hans regeringsperiode bestod Frankerriget af noget der svarer til nutidens Frankrig, Tyskland, Norditalien og store dele af Østeuropa. Karl den Store yndede at rejse rundt og besøge sit rige, og til det formål opførte han flere paladser. Et af disse paladser var Kaiserpfalz i Ingelheim.

Ruinerne af paladset kan man stadig se i store dele af bymidten i Ingelheim. Kaiserpfalz blev opført i det 8. århundrede men er udvidet flere gange siden. Pfalzkirche, som er renoveret og velbevaret, blev opført i det 10. århundrede og i det 12. århundrede blev den ydre forsvars-mur bygget. Forsvarsmuren finder man levn af flere steder i dag, og den giver et meget godt billede af, at Kejserens palads med tiden udviklede sig til et helt samfund.

Karl Den Store var ikke hvidvins-drikker. Han ville have rødvin. Derfor blev der rundt om paladset plantet hans elskede burgunder-sort pinot noir. Byen har aldrig sluppet pinot noir igen. På trods af at der har været svære tider for tysk rødvin og for tysk vin generelt, så vedblev de med at arbejde med den sort, som kejseren i sin tid bragte med. Det lønner sig i dag. Historien er god, og pinot noir vinene bliver i disse år bedre og bedre. Det skyldes ikke kun global opvarmning, som gør druen noget nemmere at håndtere i det tidligere lidt for kølige klima, men også en fornyet tro på, at kvalitet betyder noget.

Vinhuset J. Neus

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.

I 2012 så det ud som om vingården skulle ende som lejlighedskompleks og parkeringskælder. Den var sat til salg, da ene-arvingen Ulrich Burchards var kørt kold i kampen som vinbonde. I sidste øjeblik blev Weingut J. Neus købt af Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz. Han ønskede at drive det historiske vinhus videre og havde og har stadig, kun kvalitet for øje. Lewis Schmitt, på billedet ovenfor, er blevet ansat som daglig leder af vingården.

Som tilfældet er med næsten alle vinhuse, der tager sig selv seriøst i disse år, så dyrkes der økologisk på gårdens marker. Vinene gæres spontant i kælderen og tappes i flere tilfælde uden filtrering. Det naturlige søges, fordi det naturlige virker, og fordi det naturlige skaber lokalt særpræg.

Firmaets markbesiddelser er alle beliggende nær Ingelheim og de har parceller på de to GG marker Horn og Pares, som leverer noget af det bedste området kan, hvilket samtidig svarer til toppen af tysk Pinot Noir. Huset har sin helt egen stil, sit helt eget særpræg, som nok i særdelshed skal tilskrives gamle Josef Neus og hans forædlings-arbejde i vinmarken.

The post Ingelheim – en rød ø i hvidvinsland appeared first on Vin under lup.

Uanset hvordan man sætter en smagning som denne sammen, så vil den altid på en eller anden måde være forfærdeligt uretfærdig, eller man kunne måske endda sige forfærdeligt retfærdig. For hvis man nu har sat sig for at fejre det mirakel som tysk spätburgunder anno 2018 er, – og man skal begrænse sig, så må noget jo udelades, – og det er på ingen måde retfærdigt. Til denne smagning blev udvalgt 16 späturgundere. Flere af dem naturligvis top-producenter, – dem alle snakker om, – dem alle er villige til at betale kassen for at få fat i, men der blev i den grad også medtaget “new-comers”.

Kompetent smagepanel?

Næste punkt var smage-panelet. Hvem skulle være med til at bedømme hvad der hitter lige nu på spätburgunder scenen? Det endte med at blive et ganske repræsentativt panel, med både professionelle smagere, unge dedikerede fans og lykkelige amatører (og jo, det er dig jeg taler om Kenneth). I panelet var også folk med en markant holdning til natur- og biovin, hvilket også er ganske interessant at have med i den samlede bedømmelse af vinene. Man kan sige, at vinene både blev vurderet ud fra et erfaringsmæssigt og et “politisk” synspunkt. Det var ret tydeligt på aftenen, at paneldeltagerne slet ikke var enige om hvad der gør en god spätburgunder god. Derfor vil jeg vove den påstand, at det samlede resultat er ganske retvisende.

En aften som vinskribent

Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig på dem der lever af at skrive om vin og bliver inviteret med til alverdens fantastiske smagninger, dette var mit private forsøg på at lege vinskribent. Til smagningen var valgt 16 vine. Flere af dem valgt på omtale og på hvordan de har klaret sig i smagninger internationalt. Andre var herboende importøres bud, her i blandt naturligvis mig selv. Vinene blev smagt blindt, så de havde lige vilkår for at performe, ingen var forudindtaget før vinen blev skænket. Det var en smule angstprovokerende, at skulle rate egne vine blindt imellem alle topproducenterne, for tænk hvis jeg ikke kunne finde dem, eller ikke ratede dem særligt højt!!! Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke genkendte en eneste af dem jeg selv havde smidt i puljen, og placerede alle vine af egen import midt i feltet, så jeg vil ikke have skyld for at have manipuleret resultatet!

Også producenterne er uenige om hvad god Spätburgunder er

Jeg kan måske godt være lidt skuffet over, at jeg ikke genkendte egne vine, men det hører med til historien, at på flere af vinene i feltet var vi helt nede i små nuanceforskelle, selve strukturen var meget ens. Især de 4 vine i 4. heat var på vanvittigt højt niveau, og med ganske små variationer. De viste alle den bedste side af spätburgunder. Spätburgunder har sin egen stil, selvom det har nærmet sig Bourgogne pinot noir så er det ikke Bourgogne, det er sig selv. Dette blev bekræftet, da vi efter spätburgunder-smagningen fik en Oregon pinot noir i glasset, den havde slet ikke samme mineralske spicyness som de tyske, den virkede helt kælen. Inden sløret blev løftet og vi fik at vide hvad vi havde smagt og hvornår, var jeg overbevist om, at Salwey var Wöhrle, hvilket rent geografisk giver god mening – og jeg var overbevist om, at Burggarten var Jülg. Sidstnævnte kan ikke rigtig forklares med andet end, at der var noget jeg genkendte i det glas. De to eneste vine jeg gættede var Meyer Näkel, som jeg synes er den mest old school mørksødlige spätburgunder af samtlige 16 vine i feltet og Enderle & Moll, som røbede sig selv på sin lyse og uklare naturvins-fremtoning.

Men uha der blev diskuteret hen over bordet. Jeg elsker det. Debat er næring. Mennesket ville jo kede sig ihjel hvis det ikke kunne diskutere. Og hvad ville der være ved en smagning, hvis alle var enige, så kunne jeg jo lige så godt smage med mig selv? Og diskutere med mig selv!?!

Det samlede resultat

Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med min egen top 5. Ville gerne have haft Burggarten med, da deres Kräuterberg er noget af det absolut smukkeste Spätburgunder jeg  indtil i går aftes har fået, men nu har jeg så fået noget der var lige så godt, og måske endda lidt bedre. Smagningen foregik i 4 heats, så måden vinene kom op mod hinanden på, har naturligvis også noget at sige når pointene skulle uddeles. Jeg synes dog alle vine i min top fem rummer det jeg elsker ved en god spätburgunder, – sødmefuld frugt (gerne jordbær), let struktur, sprød syre og tør mineralsk spicyness. Især det sidste er lige præcis det tysk pinot noir kan. Jeg vil vove at kalde det mineralitet. Pinot noir kan det samme som riesling, gengive jordbunden og det kølige klima, og det er de tyske områders helt store force. Jeg fik lidt “skæld ud” for min top rating af Philipp Kuhn, der i nogens øjne var for varm og alkoholrig, men den havde samme pirrende, legende, krydrede karakter som de øvrige i mit topfelt, selvom noterne går mere i retning af kirsebær end jordbær (måske derfor marken hedder Kirchgarten?!?) . Vinen levede fuldt ud op til mit billede af en “rød riesling”. Mine tre vinder-vine kom i hvert deres heat, så om en af dem skulle have været kåret til aftenens vinder står hen i det uvisse. Jean Stodden fremstod for mig måske som den mest helstøbte af alle vine på aftenen, måske også i kraft af, at den var den ældste. Den var kødfuld, pirrende og tændervæddende saftig. Også Bernhard Huber havde alderen på sin side. Den fremstod igen mere samlet, mere som en helhed end mange af de yngre vine. Pirrende, prikkende, – smuk.

Personlig top 5:

Selv var jeg skuffet over Fürst, som jeg ikke synes gav mig det pirrende, det legende. Men andre var ret vilde med den. Vinen var mere traditionel pinot noir – med et lidt “leret” udtryk. Keller synes jeg igen manglede det pirrende, manglede sprød syre, og da den blev afsløret var jeg ekstremt skuffet. Franz Keller duftede balsamisk, af sure kirsebær og fremstod lidt uklar og leret i forhold til resten af sit heat. Markus Molitor var hæderlig, med skifer-røg og BBQ noter, men ender med at skuffe. Ingen af disse vine bød ind med noget der var markant bedre end de øvrige, faktisk tværtimod, – og prismæssigt er de altså i den rigtig tunge ende af feltet.

Panelets top 5:

Skal der drages en konklusion, så var der langt flere gode oplevelser end dårlige på denne aften. Skuffelserne handler, for mig, primært om pris. Vindervinen fra Wöhrle koster det halve af Keller og Molitor, – det er vanvid! Skønt, med det lidt skæve twist til smagningen fra Enderle & Moll, men naturvin har stadig ikke overbevist mig. Det er en spændende vej, men den er stadig i sin spæde start og der er stadig for langt mellem de store oplevelser.

De deltagende Spätburgunder-vine var:

2011 Herrenberg GG, Jean Stodden, Ahr
2014 Eichberg GG, Salwey, Baden
2014 Eichberg GG, Franz Keller, Baden
2012 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Baden
2014 Frauenberg GG, Keller, Rheinhessen
2013 Hunsruck GG, Fürst, Franken
2013 Kräuterberg GG, Meyer Näkel, Ahr
2014 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden (Mr Ruby)
2015 Kräuterberg, Burggarten, Ahr
2014 Pinot Noir Reserve, Jülg, Pfalz (Mr Ruby)
2016 Marienthaler Trotzenberg, Julia Bertram, Ahr
2016 Muschelkalk, Enderle & Moll, Baden
2014 Terra 1261, Benedikt Baltes, Franken
2014 Horn GG, J. Neus, Rheinhessen (Mr Ruby)
2014 Kirschgarten GG, Philipp Kuhn, Pfalz
2012 Graacher Himmelreich, Markus Molitor, Mosel

The post Spätburgunder – Den “ultimative” test appeared first on Vin under lup.