Hvor stor er forskellen på Barbaresco og Barolo? Der er en mindre klimatisk forskel, der er forskel på højdemeterne og Tanaro-floden gør en forskel. Jordbunden i Barbaresco minder om den man finder omkring La Morra i Barolo, den er generelt mere næringsholdig end for eksempel den mere stenede undegrund i det østlige Barolo. Det medfører en anden nok så væsentlig forskel: Barolo skal lagre længere end Barbaresco før den frigives. Men hvor meget betyder det?
Denne aften startede vinhandleren med at give et råd til de sagesløse deltagere, – at Barbaresco ofte smager mere af tørret frugt og chokolade, hvor Barolo ofte er kamfer og eukalyptus. Men det viste sig at være det dårligste råd de overhovedet kunne få. Vinene opførte sig nemlig helt omvendt!

Et andet tip var, at kigge på macerations-tider. De var anført på smageskemaerne, og afslørede i de fleste tilfælde hvilket tanninbid der ventede i glasset. Men tannin afslører bare ikke om du har Barolo eller Barbaresco i glasset. Borgognos´ 40 dages macerering gav klart mest kernebitterhed, altså man kunne simpelthen smage den lange tid med kerner. Men Taverna´s 21 dages macerering på klonen Nebbiolo Rosé havde næsten samme tanniske udtørrende følelse i mundhulen. Altså: Det er ikke kun macereringen der betyder noget, det er også måden man macererer på, og klonen der har betydning.

Helt overordnet, så opførte flere Barbaresco-vine sig som Barolo denne aften, – store, pompøse, tanninrige, med noter af kamfer og eucalyptus. Barolo-vinene famlede lidt mere efter fælles fodslag.

Aftenens resultat

Det gik som sidst. Barbaresco satte sig solidt på topfeltet. Det skulle Barbaresco måske også, for området deltog jo med aftenens to dyreste vine fra Giacosa og Gaja.

Endnu engang imponerede Roberto Taverna. Det er den vanvittige historie om elektrikeren der ikke vidste hvad han skulle stille op med den vingård han havde arvet (Taverna). Elektrikeren ringede til den tidligere vinmager på Vietti, Bisso Atanassov, og han accepterede jobbet som vinmager. Første årgang af vinen Senteundes fra husets mark “Cotta” imponerede voldsomt, – og det var samtidig aftenens billigste vin!!!
Herunder finder du smagenoter fra aftenen. Tal i parentes er vinhandlerens egen karakter.

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco (93)
Vinen fra den historiske andelsforening blev bragt til bordet som et eksempel på klassisk Barbaresco. Her skulle den op mod Ratti´s “Conca”. Og her skød vinhandleren sig selv i foden, for Montefico´s lange lagring (36 måneder) fik jo alle til at tro, at kamfer-noterne var Barolo. Det var det så bare ikke, og vinhendlerens “gode” råd var allerede sønderskudt. Faktisk før vi overhovedet kom i gang.

2017 Barolo “Conca”, Ratti (93)
Barolo Conca fra Ratti plejer at smage godt. 2017 er ingen undtagelse. Den er nærmest kælen. Solmoden rød frugt, tertiære lækre krydderier og en utroligt behagelig tannin. Det er “knap mig op og drik mig Barolo”, men det er dæleme dejligt! De fleste endte i Barbaresco på denne.

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna (94)
Vanvittig vin på klonen “Nebbiolo Rosé” – også kaldet CN 111. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk). Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin med solidt tannin-bid. Igen en vin der snød alle, med sin tobak, kamfer, orangeskal og eucalyptus. Det vilde tanninbid bliver aldrig for vildt. Det er svøbt i frisk rød frugt. Det smager hamrende godt. Det smager som kæmpe-stor Barolo!

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini (93)
Moderne Barolo. Her er masser af saftig frugt, lidt tørret figen og “Barbaresco”-chokolade. Flot tannin, der er svøbt i velsmag. Endnu engang blev næsten alle snydt til at gætte den forkerte oprindelse.

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio (96)
For undertegnede var dette aftenens største oplevelse. Det var helstøbt Nebbiolo. Kirsebær, blomme, eucalyptus og varme krydderier. Delikat frugt og perfekt solmodent tanninbid. Ikke en gang Gaja kunne være med her. Mest fordi Gaja er så ren i sin frugt. Nebbiolo må godt have et tertiært element. Noget lidt krydret og lidt “beskidt”.

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla (91)
En lys og let Barolo, med rød frugt og et lidt tobakket præg. Meget imødekommende og venlig tannin. Jeg var en smule rystet over at opleve vinen på denne måde. Sidst jeg drak den (årgang 2013) var den mørk og høj-intens.

2018 Barbaresco, Angelo Gaja (95)
Ubeskriveligt smukt. Sikke en renhed. Jeg er faktisk i tvivl om, om jeg overhovedet ville gætte Barolo eller Barbaresco blindt. Jo, den har tannin, men da ikke mere end en Pinot Noir med lang maceration. Det ændrer ikke på, at det smager utroligt godt. Det er mesterligt kælderarbejde.

2014 Barolo Fossati, Borgogno (92)
Borgogno er lige det modsatte af Gaja. Vinen fremstod som diesel-olie i forhold til den foregående vin. Det er mørkt både i farve og duft. Det er kernebittert, det er lakridset. 40 dages macerering sætter sine spor både aromatisk og i forhold til tannin. Denne aften performede vinen ikke helt som håbet, men jeg er stadig kæmpe fan af Borgogno´s stil og du kan finde et lille udvalg fra det ultra-traditionelle hus på mr-ruby.dk.

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa (92)
Enormt tertiær. Kærnemælk, rugbrød, balsamico. Jeg er i tvivl om, om denne vin bliver meget bedre end den er nu, og lige nu er den ikke oppe at slås med de bedste i feltet denne aften.

2020 Barbaresco, Ceretto (91)
Saftig, brombær, kirsch, tørret frugt. Lækker solmoden tannin. Flot balance. De fleste fik den placeret i Barbaresco.

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca (93)
Her var umiskendelig Barolo i glasset. Barolo med alder. Tørret frugt, fernis, eucalyptus, kirsch, mynte, – den bliver ved med at give. Ædelt, modent, afbalanceret. Flot tannin. Virkelig flot. Den røg til Barolo hos de fleste.

Konklusion

Det er mere end svært at placere topvine fra Barbaresco og Barolo rigtigt. Der er så mange faktorer i spil, at man skal have et meget indgående kendskab til de enkelte producenter, for at have en chance for, at placere vinene geografisk. Men legen er stadig sjov. Gør vi det igen? Ja, det gør vi helt sikkert

Du kan finde de fleste af vinene fra smagningen på hylden hos Mr Ruby. Men de er ikke alle tilgængelige i webshoppen.

The post Resultat: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”.

DOC blev indført som system i Italien, i 1963, kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem størst retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?

Jeg tør godt love allerede nu, at aftenens smagning vil være endnu en bekræftelse af, at det ikke er slemt at hedde Barbaresco, og deltagerne får mere end svært ved at placere vinene geografisk rigtigt. Kom og leg med, – både hvis du tror det er “peace of cake”, men også hvis du tror det er umuligt. Aftenen er for alle.

En Barbaresco lagres kortere tid end end Barolo, fordi den ofte er mindre tanninrig, og det er helt sikkert en god rettesnor at gå efter, men stadigvæk ikke den endegyldige sandhed! Men macerationstiderne på vinene bør være en fin guide når du skal til at finde vinene.

Vi smager følgende vine

Fra Barbaresco:

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har gennemgået 28 dages maceration og dernæst tilbragt 36 måneder på fad og 14 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Taverna-familien besidder to Nebbiolo-parceller på cru´en Cottà (ved byen Neive), en af ​​disse parceller, “Senteundes”, er udelukkende beplantet med klonen Nebbiolo Rosé – også kaldet CN 111. Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin (deraf navnet), med flot tannin-bid og han vil gerne tilplante flere parceller med den i fremtiden. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk).
Vinen er spontan-gæret, har gennemgået 21 dages macerering, og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 399,-
93 point af James Suckling

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio
Familien Grasso ejer 3 ha. på marken Asili. De ældste stokke er fra 1957 of det er primært disse, der leverer druematerialet til denne vin. Gæringen foregår i temperaturregulerede ståltanke, Guilio Grasso anvender 15-20 dages macerering og vinen bliver derefter modnet i 24 måneder på en kombination af franske barriques og store slavonske træfade og lagrer slutteligt 6 måneder på flaske inden den frigives til salg.
Pris 389,-
95 point Vinous

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over. Husets Barbaresco gennemgår 30 dages macerering i forbindelse med gæring, altså langt mere traditionelt end Gaja har ry for at være.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system. I dag er det Bruno´s datter Bruna, der producerer vinene på den berømte vingård. Hun har skåret ned på macerationens længde, så den typisk ligger omkring 15-20 dage.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2020 Barbaresco, Ceretto
Familien Ceretto gik ind i vinproduktion i 1930´erne. I starten producerede de af opkøbte druer, men i dag ejer de 135 hektar fordelt over hele Langhe. Selvom huset har en stor produktion, og en bred vifte af vine, så vil de gerne bevare et image som “den lille vinbonde”, der bor midt i marken. Det må man sige lykkes meget godt på Asili i Barbaresco, hvor vingården Bricco Asili ligger omgivet af husets egne 1,2 hektar. Husets stil er klart modernistisk, men moderne med tilpasning, for man ønsker ikke at glemme sit ophav. Autensitet er vigtig. Vinene gæres spontant og macerering forløber over 20 dage. Fadlagringen foregår primært på ældre fade, der ikke afgiver for meget aroma.
Detailpris 520,-

Fra Barolo:

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Macerering 15-20 dage og efterfølgende lagring på både store og små træfade.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres på ståltank og gennemgår 20-25 dages macerering. Dernæst lagrer vinen 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla
“Dardi le Rose” har længe været betragtet som en af de bedste parceller i Barolo. Lorenzo Fantini er en af mange der har forsøgt sig med at klassificere parcellerne i Barolo. Det bemærkelsesværdige ved Lorenzo´s forsøg er, at det foregik så tidligt som i 1880. I dag er parcellen druknet lidt i et MGA system, som i beste fald er en smule rodet, i værdste fald noget makværk. Poderi Colla kæmper for at holde parcellens navn i hævd. Druerne hentes fra stokke der er plantet i årene 1970 og 1985. Colla anvender blot 15 dages macerering og vinen ligger på store gamle træfade i 24 måneder. Det skaber en lys og let Barolo, med imødekommende tannin.
Detailpris 479,-

2014 Barolo Fossati, Borgogno
Ultra traditionalister. Her anvendes op mod 40 dages macerering. Der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner. Vinen bør være en af de nemmeste at spotte denne aften, men i teorien er alt nemt. Druerne spontangæres og efter gæring samt macerering lagres vinen 4 år på store gamle træfade, samt efterfølgende 6 måneder på flaske. Marken Fossati ligger mellem Barolo og La Morra og har en syd-østlig eksponering.
Detailpris 1.295,-

The post Vinsmagning: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Barolo er ikke bare endnu et vinområde. Barolo er bare noget særligt. Det skyldes dels kulturen, klimaet, geologien og gastronomien, men det skyldes i den grad også druesorten Nebbiolo. Barolo ville ikke være Barolo uden Nebbiolo. Druesorten trives fantastisk her, og hver gang nogen prøver at flytte den og dyrke den andre steder, så er det som om den stritter imod. Kun i Barolo og nabo-områder trives druen. Kun her leverer den store vine. Faktisk er det sådan, at 80% af al den Nebbiolo der findes på planeten Jorden, vokser i Piemonte. Og det er ikke fordi man ikke har forsøgt sig med druen andre steder. Et andet lille sjovt tal er så, at Nebbiolo kun udgør 9% af den samlede produktion i Piemonte.

Man mener, at Nebbiolo har været at finde i området omkring byen Alba meget længe. Romerne kaldte området for Alba Pompeia og hentede vin til Rom herfra, – men det vides ikke hvilken slags vin de hentede. Plinius den ældre, var romersk historiker, og skrev allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine herfra. Ampeolografer (botanikere med speciale i vinplanter) mener dog, at han sagtens kan have omtalt Nebbiolo, da druen synes at være meget gammel. Man har endnu ikke fundet relateret DNA i druesorter, der kunne udgøre forælder til Nebbiolo. Derfor antager man, at forældrene til Nebbiolo ikke længere dyrkes.

Første skriftlige bevis på, at Nebbiolo blev dyrket i Piemonte stammer fra et dokument fra 1268, der blev fundet på slottet Rivoli i Torino. Her bliver druesorten “Nibiol” omtalt. ”Nibiol” må man gå ud fra er Nebbiolo.

Nebbiolo oprinder fra Piemonte

Nebbia betyder tåge, og man mener det er efterårets morgentåge i bakkerne omkring Alba, der har givet druesorten sit navn. Piemonte betyder i øvrigt ”For foden af bjerget” Piede = fod, Monte = bjerg. Det er netop den kolde luft fra bjergene og den varme luft fra Middelhavet, der fremkalder tågen. Der er heller ingen tvivl om, at det er de specielle klimatiske faktorer der gør, at druesorten trives her.

Nebbiolo er en af de første druesorter der blomstrer i Piemonte, alligevel er det en af de sidste der høstes. Druen kræver en del varme og en meget lang modning, for at få modnet skindets ret voldsomme tannin. Af samme grund indeholder en Barolo ofte høj alkohol, typisk 14,5%. Nebbiolo har meget ustabile phenoler, så selvom der anvendes en lang maceration med masser af farveudtræk fra skallerne, så bundfælder disse farvestoffer ret hurtigt under fadlagringen. Derfor er en Barolo typisk lys som en Pinot Noir.

Hvorfor er der så meget tannin i en klassisk Barolo?

Nebbiolo er ret unik. Druen er blevet forsøgt flyttet fra sit ophav mange gange, men aldrig med den store succes. Det er som om den bare trives bedst her, i Langhe, i det sydlige Piemonte. Ingen anden drue har en struktur som Nebbiolo, ingen anden drue kan på samme måde tåle, at man arbejder med 40 dages maceration. De fleste druer vil levere et grønt tannin-helvede, som er umuligt at drikke. Men Nebbiolo´s lange vækstsæson gør, at tanninen i skaller og kerner modner på en måde, som ikke finder sit lige.

Når det er sagt, så kan du sagtens producere en Nebbiolo med mindre tannin. Det hele handler om macerering, og om macereringen foregår før eller efter gæring. Efter gæring er der dannet alkohol, og det er denne der trækker tannin ud af skaller og kerner. Faktisk stammer 50-70% af den tannin man finder i en klassisk Barolo fra kernerne.

Summa summarum. Stilen i en klassisk Barolo er et bevidst valg, og et valg, som lovgivningen i området forsøger at værne om. Kravet til en Barolo DOCG er 38 måneders lagring, hvoraf minimum 18 skal foregå på fad. Med så lang tids lagring skal vinen have noget tannin til at beskytte sig.
Derfor er der så meget tannin i en klassisk Barolo.

Historien om Barolo domineres af familien Falletti

Når man taler Barolo er man også nødt til at tale familien Falletti. Familien har fyldt meget i områdets historie. Fallettierne var grever og bankfolk. Bankvirksomhed er rent faktisk en italiensk opfindelse og ordet bank kommer af det italienske banco. Allerede i 1407 blev der oprettet en offentlig bank i Genova, til sammenligning, så åbnede de første banker i Danmark først i 1700-tallet. Bankvirksomhed i sen middelalder var ikke ufarligt, og Falletti-familien drev derfor bank fra bl.a. fæstningen Castello di Castiglione di Falletto, en fæstning som kan besøges som museum i dag. Familien erhvervede store mængder jord og ejendomme over hele Piemonte.

På billedet: Castello di Barolo, med Marchesi di Barolo i baggrunden (den store gule bygning)

Familien Falletti spiller også en rolle for den moderne Barolo. Før i tiden besad vinen ofte sødme og var let mousserende, en konsekvens af at producenterne havde svært ved at styre gæringen og få alt sukkeret omsat til alkohol. Den tørre vin vi kender i dag anses for at være født omkring 1850, og æren kan i den grad tilskrives to vinmagere; den franske ønolog Louis Oudart og den italienske Paolo Francesco Staglieno (1773-1850). Førstnævnte arbejdede for grev Camillo Benso de Cavour (1810-1861), borgmester i Grinzane og bosiddende på Castello di Grinzane Cavour. Staglieno arbejdede på kongens ejendomme i Verduno og Fontanafreda. De to indledte et samarbejde, som med tiden også involverede Giulia Falletti (1785-1864), der på daværende tidspunkt var enke efter Carlo Tancredi Falletti og eneste og sidste arving til Falletti-dynastiet. Det var med stor sikkerhed disse mennesker der forvandlede Barolo fra sød til tør og den stil vi kender i dag.

Barolo var i 1850 et meget fattigt område. Her boede bønder for hvem vin langt fra var vigtigste afgrøde. Hver ejendom havde kreaturer, dyrkede grøntsager og korn, og producerede vin. Vinen blev oftest skabt ude i stalden, eller under åben himmel. Temperaturstyring har været umulig, og bønderne var såmænd heller ikke bevidste om hvor stor betydning det havde. Det gjorde Louis Oudart og Paolo Francesco op med. Der blev anlagt kældre på blandt andet Fontanafredda og Cascina del Pillone, kældre som kan og bør besøges hvis man er i Barolo. Med kældrene blev temperatursvingningerne mindre og gærcellerne kunne fuldende deres arbejde, uden at blive sat i stå af en kølig nat.

Cascina del Pillone var Giulia Falletti´s vingård. Hun boede i Torino men brugte Castello di Barolo som landsted. Nedenfor slottet byggede hun Cascina del Pillone, hvor hun producerede vin. Hun havde ingen børn, så i årene efter Giulia Falletti´s død overgik jord og bygninger til hendes velgørenhedsfond. I1929 blev Cascina del Pillone solgt til familien Abbona, som stadig besidder den. I dag kalder de gården for Marchesi di Barolo (Grevinden af Barolo), som en hyldest til Giulia Falletti. I kælderen anvendes stadig 5 store træfade, løbende restaurerede, fra Giulia Falletti´s tid. Castello di Barolo er i dag museum.

Thomas Jefferson smager Barolo

Sidst i 1700-tallet smagte den kommende amerikanske præsident, Thomas Jefferson (levede 1743-1826 og var Amerika´s 3. præsident), vinen og nævnte vinens fremragende kvaliteter i sin dagbog. Han skrev “næsten lige så blid som Bordeaux og så livlig som Champagne.”
Husk på, at den Barolo han smagte formentlig har været en sødlig og let mousserende vin.

Kongefamiliens indflydelse

Carlo Alberto (1799-1849) var en kort periode konge af Sardinien og Piemonte, samt hertug af Savoyen. Hans store lidenskab var de vine, der blev produceret i regionen Barolo. Han købte blandt andet Castello di Verduno i Barolo og byggede et palads i Pollenzo. Pollenzo-ejendommen ligger i nærheden af byen Bra uden for Barolo distriktet. Ejendommen huser i dag et gastronomisk universitet. Efter Carlo Alberto´s død overtog sønnen Vittorio Emanuele II (1820-1878) tronen, samt faderens lidenskab for Barolo. Et sjovt lille kuriosum er, at Vittorio i 1852 udnævnte tidligere nævnte Camillo Benso de Cavour til premierminister. Det var ikke kun de to herrers vinmagere, der kunne finde ud af at samarbejde. Vittorio og Cavour var rent politisk, en væsentlig del af ”Den italienske samling” (1861), som forenede de mange stater i landet til ét kongerige.

Casa Mirafiore

Vittorio købte i 1858 Casa Mirafiore, den ejendom, der i dag hedder Fontanafredda. Han, og især hans søn Emanuele, forvandlede stedet til noget der mindede om en by, med egen kirke, skole og beboelse til medarbejderne. Ejendommen var 300 hektar stor, men er dog siden reduceret til 120 hektar. Casa Mirafiore/Fontanafredda ligger ved indkørslen til Serralunga dalen når man kommer fra nord. Vittorio erhvervede sig også La Volta-slottet, der ligger på de vestlige skråninger over Barolo by. Der har altså været konger involveret i Barolo´s historie, og det er ikke uden grund, at Barolo kaldes ”Kongernes vin – vinenes konge”. I dag er begge ejendomme privatejede.

Phylloxera og meldug

Imens resten af Europa i slutningen af 1800-tallet sloges med vinlusen Phylloxera, så gik de italienske marker fri. Det varede dog ikke ved. I 1930´erne kom lusen og ramte naturligvis hårdt, især fordi verden befandt sig i økonomisk uvejr. Mange ejendomme havde ikke råd til nyplantninger, så selvom løsningen med at pode på amerikanske rødder allerede var kendt, så gik der tid med at få genrejst Barolo. Kongens ejendom Casa Mirafiore gik af samme grund konkurs og blev solgt til en toscansk bank for 1 million lire, hvilket har været en latterligt lav pris selv i 30´erne. Banken omdøbte ejendommen til Fontanafredda, som er navnet på den mark hvor gården ligger. I dag er ejendommen privatejet.

Ser vi på de to invasive sygdommes indflydelse i dag, så er meldug faktisk et langt større problem end Phylloxera, og det er den grundet Nebbiolo´s lange modning. Meldug er en svampeart, der har tendens til at angribe vinplantens blade ret sent på sæsonen. Meldug er som ofte ikke et problem hvis man kan høste tidligt, – det kan man bare ikke i Barolo. Her foregår høsten ofte i oktober og med masser af fugt i luften, – perfekte betingelser for en svamp. Plantens blade bliver ødelagt, fotosyntese umuliggjort, og det kan medføre reduktion af høstudbytte.

En ny stil skaber splid

I nyere tid er et af de mest skæld-sættende tidspunkter i Barolo, den dag da Elio Altare gik i kælderen med en motorsav og skar de store gamle træfade til småstumper. Han ville have de gamle fade ud af kælderen, og i stedet begyndte han at lagre på nye små barriques. Det rystede befolkningen i Barolo som et jordskælv! Elio´s far gjorde ham omgående arveløs.

På billedet: Elio Altare´s kælder. Her stod tidligere store foudres.

Elio fik bragt sindende i kog. Men han var ikke den eneste der mente, at Barolo var nødt til at følge med tiden, der skulle skabes en hurtigere drikkemoden og moderne Barolo hvis området skulle overleve tidens trend og især – gøre sig interessante for det amerikanske marked. Flere huse gjorde sig skyldige, i at lefle for Robert Parker og glemte nok i nogen grad, hvor de kom fra, man kaldte dem “The Barolo Boys”. De begyndte at arbejde med kort macerering (5-6 dage) og lagring på ny eg. Traditionelt løber macereringen over 24 dage sammen med skindet for at trække tørstof af disse, som dernæst blødgøres af lang lagring på store gamle træfade, typisk 2 års fadlagring for Barolo – 3 år for Barolo Riserva. En Barolo må først frigives i 3. år efter høsten, en Riserva 5 år efter høst.

The Barolo Boys fik rystet træet godt og grundigt, og de indrømmer da også selv, at de nok gik for langt i forsøget på at modernisere Barolo. Men revolutionen kom, Barolo har på mange måder ændret sig, og Barolo er frem for alt blevet mere eftertragtet. Hvor langt må man gå for at opnå det? Se filmen “The Barolo Boys” og bliv meget klogere. Filmen kan ses på vimeo.com.

Nye metoder inden for vindyrkning har været med til at bygge bro mellem modernisterne og de traditionelle producenter. Ændrede dyrkningsmetoder har ført til hurtigere og bedre modning af druer, samt mere moden tannin. De fleste anvender i dag temperaturkontrollerede gæringskar. På den måde mødes de to stilarter, også selvom man stadig kan møde Barolo, som ikke bør drikkes før den er 20 år gammel. Det hører også med til historien, at nogle af de revolutionære har sadlet helt om, og i dag producerer noget af det mest klassiske Barolo på markedet.

De 11 kommuner i Barolo

Barolo-området er ikke stort. Med sine 1734 hektar har blot 11 kommuner ret til at skrive Barolo på deres vine. Kommunerne er Barolo, La Morra, Monforte, Serralunga d’Alba, Castiglione Falletto, Novello, Grinzane Cavour, Verduno, Diano d’Alba, Cherasco og Roddi. Området måler cirka 20 kilometer fra nord til syd og cirka 10 kilometer fra vest til øst. Finder du den rigtige bakketop kan du se næsten det hele.

Det oprindelige område fra 1927 var en del mindre end i dag. En stor del af Monforte, samt Novello, Cherasco og Roddi blev først tilføjet da området fik DOC status i 1966.

I dag tilhører Barolo den øverste kvalitetskategori i Italien, som går under navnet DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantia). Området blev et af de første områder i Italien til at blive tildelt DOCG, det skete i 1980, i øvrigt sammen med områderne Barbaresco, Brunello og Vino Nobile.

Der findes, i grove træk, to jordbundstyper i Barolo. De er mere eller mindre adskilt af landevejen mellem Alba og Barolo. På den vestlige side (La Morra, Verduno og en del af Barolo er jordbunden leret og kalkholdig og giver en blød og saftig Nebbiolo, imens sandstenen i undergrunden i den østlige del af Barolo giver mere tannin, sandstenen er særligt dominerende i Serralunga-dalen. Vine herfra skal lagre meget længe for at blødgøres.

De bedst beliggende parceller

I midten af ​​det 20. århundrede var vinproduktionen i Barolo-zonen domineret af store negocianter, der købte druer og vine fra hele området og blandede dem. Men op gennem 1960’erne kom der for alvor gang i egne aftapninger rundt omkring på de små vingårde. Dermed opstod behovet for at skille sig ud, at markere, at ”denne vin er noget specielt”. Behovet for marknavne på etiketterne opstod.  Det førte til en ophedet diskussion blandt områdets producenter. Nogle ønskede sig en klassificering af vinmarker, andre så det som altødelæggende for området hvis noget sådan blev indført. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at også i Barolo er der marker, som år efter år præsterer bedre end andre. Det har man talt åbent om og priserne på druerne fra de enkelte marker har også med al tydelighed vist det. Lorenzo Fantini lavede sin egen klassifikation i slutningen af ​​det 19. århundrede, Renato Ratti udforemde sit “Carta del Barolo” i 1971 og Luigi Veronelli gjorde det samme i slutningen af ​​det 20. århundrede.

Renato Ratti´s liste var inddelt i cru og 1. cru. Blandt første cru´erne var: “Rocche” (Rocche del Annunziata), “Brunate” og “Cerequio” i kommunen La Morra (en lille del af Brunate ligger faktisk i kommunen Barolo). “Cannubi” i Barolo. “Monprivato”, “Villerro”, “Bricco Rocche” og “Rocche di Castiglione” i Castiglione Falletto. “Gabutti”, “Parafada”, “Lazzarito” og “Marenca” i Serralunga, d´Alba.
Marker, som den dag i dag anses for at være nogle af de bedste i Barolo, med enkelte tilføjelser, såsom “Monvigliero” i Verduno og “Ornato”, “Francia” og “Vigna Rionda” i Serralunga d´Alba.

MGA indføres

I 2010 indførtes så MGA-systemet (MGA=Menzione Geografica Aggiuntiva). Nu blev det officielt muligt at anføre marknavn på vine fra bestemte parceller. Systemet omtales ofte som et cru-system, men er det egentlig ikke. Det kan være forløberen for det, men med indførelsen af MGA tages der ikke stilling til om enkelte parceller er bedre end andre. Systemet giver dig bare ret til at anføre et marknavn.

Det diskuteres stadig om det var rigtigt at indføre MGA. For er et marknavn med til at øge kvaliteten på Barolo? Skulle en blanding ikke kunne smage bedre? Mascarello´s legendariske Cannubi årgang 1961 – var et blend fra flere marker. Det vidste ingen, og alle var ligeglade. Hvor om alting er, så er vin med marknavn blevet langt mere eftertragtet og produktionen af Barolo med marknavn steg fra 40% til 60% alene på de første 5 år af MGA´s eksistens.

Et af kritikpunkterne går på, at hver kommunes MGA er tildelt efter forskellige kriterier. Markerne er som sådan ikke inddelt efter jordtype og orientering, nogle af dem er, imens andre mere figuerer som et lokal-område. Det kunne give god mening hvis de var opdelt efter konturer i landskabet, men det er de i princippet ikke. Markerne i Monforte strækker sig over kæmpe arealer hvilket virker en smule fjollet, imens topmarkerne, som blandt andet Ratti nævner i sin personlige klassifikation, minder mere om et MGA som er anvendeligt, små parceller med specifik jordbund og orientering. Bakkede Barolo – består af myriader af forskellige jordtyper og orienteringer. MGA bør give mening, især hvis den er udformet korrekt.

The post Historien om Barolo appeared first on Vin under lup.

Vi tager igen fat i Nebbiolo-druen, holder den frem, og ryster den lidt. Til forskel fra tidligere smagninger, der har haft fokus på Barolo, så bringer vi nu Barbaresco til bordet. For hvor langt er de egentlig fra, at være lige så gode, eller bedre? Kan du overhovedet kende forskel når du smager dem blindt?

Der findes forskellige jordbundstyper i Barolo. Det var dem vi prøvede at finde ud af om vi kunne smage forskel på i 2020. Nu bliver det altså to forskellige Nebbiolo dyrkende vin-områder vi skal se om vi kan smage forskel på. For at gøre opgaven sværest mulig, så er der kun valgt vine fra mergel-jord i Barolo-området, – det er nemlig mergel der præger undergrunden i Barbaresco. Men der er stadig forskelle. Klimatisk er der mindre forskel på dag og nat-temperaturer i Barbaresco, grundet Tanaro-floden, der løber lige forbi. Hvad højdemeter angår ligger Barbaresco lidt lavere end Barolo, hvilket naturligvis også øver indflydelse på mikroklimaet. Men kan vi smage det?

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens bedste vin. Som noget nyt, så røbes oprindelsen af de to første vine. De vælges af vinhandleren, som repræsentative for deres område. Det skulle gerne gøre det en kende mere overskueligt at finde frem til hvad der kommer fra Barbaresco og hvad der kommer fra Barolo. Vi smager i fire heat, det første altså med 2 vine hvor det afsløres hvad der er Barbaresco og hvad der er Barolo. De tre sidste heats smages tre vine i hver, hvor i er overladt til egne smagsløg. Der smages af “New World Pinot” Riedel-glas.

Vi skal smage følgende vine:

Repræsentanter for Barbaresco

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har tilbragt 36 måneder på fad og dernæst 12 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2016 Barbaresco, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Denne vin er ikke produceret af Bisso, men det var den der fik ham overbevist om, at ejendommen har et kæmpe potentiale og derfor lod sig overtale til ansættelse. Druerne til vinen er egentlig høstet på marken “Gaia Principe”, men Roberto Taverna var ikke klar over, at man skal ansøge om lov til at anføre marknavne på sine vine, – og de skal godkendes af konsortiet. Derfor bærer vinen kun navnet Barbaresco. Der er dog føjet et “GP” ind – gemt bag en sky, for at vise, at det er rent faktisk noget særligt der er i denne flaske. Skyen vil en dag forsvinde og “GP” vil blive til Gaia Principe. Vinen er spontan-gæret og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 349,-
6 stjerner på Houlbergs Vinblog

2016 Barbaresco “Pajoré”, Rizzi
Vinhuset ligger egentlig på marken Rizzi nær Treviso, men jeg har tilladt mig at søge råd hos allestedsnærværende Bisso Atanassov, der ikke tøvede et sekund med at udpege “Pajoré” som husets bedste vin. Rizzi er traditionalister hvad angår lagringsdelen af deres vine. De vil gerne undgå fadpræget i deres vine. Til gengæld er de modernister i forhold til gæring. Al gæring foregår på temperaturstyrede ståltanke. Gæringen holdes under 30 grader og sikrer dermed god lang kontakt mellem most og skind, så der trækkes godt med farve, smag og tannin ud af skallerne. Gæring efterfølges af 12 måneders lagring på betontanke og dernæst 8 måneder på store gamle træfade.
Pris 349,-
96 point i Wine Enthusiast

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system – også det nogle kalder et cru-system.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2016 Barbaresco Montestefano, Guido Rivella
Guido Rivella var Angelo Gajas højre hånd og vinhusets ubestridte chef-winemaker i 46 år. I 2015 besluttede han sig for at realisere sin livsdrøm; at fremstille vin i eget navn. Han startede sit projekt op i kælderen under Rivella-familiens gamle landhus midt i Montestefano vinmarken. Druerne var i øvrigt tidligere blevet solgt til netop Gaja. Montestefano er nok den mest berømte cru i hele Barbaresco-distriktet. Jordbunden er rig, dyb med højt indhold af ler og kalk. Alkoholisk gæring og maceration finder sted på ståltank. Den malolaktiske gæring samt modning foregår i barriques i ca. 18 måneder, hvorefter vinen bliver tappet og får lov at sætte sig et par måneder inden frigivelsen.
Detailpris 899,-

Repræsentanter for Barolo

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2013 Barolo “Terlo”, Camerano
Druerne høstes fra marken Terlo, der er beliggende lige vest for Barolo by. Høsten foregår manuelt, gæringen starter spontant og lagrer efter endt gæring 24 måneder på lige dele store fade gamle fade, samt mindre tonneaux, af nyere såvel som ældre fransk og slovensk eg. Der foretages ingen klaring og filtrering ved aftapning. Cameranos Barolo’er virker ofte unge, når de sammenlignes med andre Barolo’er i samme årgang, da vinene er helt traditionelt fremstillet og derfor udvikler sig langsomt.
Detailpris 449,-

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres i træfade og lagrer dernæst i 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2013 Barolo “Serradenaria”, Giulia Negri
Serradenari er den højest beliggende cru i såvel La Morra som i hele Barolo-distriktet, med marker helt op til 536 meter over havets overflade. Højden giver en lettere og mere elegant Barolo, som måske, måske ikke, minder mere om de Barbaresco-vine vi smager op mod. Gæringen finder sted spontant i store 60 hektoliters fade og med ca. 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting. Selvom vinene er til den lette side af en Barolo at være, så er tannin-strukturen stadig til lang tids lagring på flaske.

The post Smagning: Barbaresco contra Barolo appeared first on Vin under lup.

Hvad er MGA?

MGA er en forkortelse af Menzioni Geografiche Aggiuntive
Grundtanken med MGA systemet er, at afgrænse det område vinen kommer fra og på den måde give forbrugeren større sikkerhed for hvad han/hun køber.

Systemet trådte i kraft i 2010 og er historisk set noget miskmask. Før i tiden var enkeltmarksvine ikke noget der blev tillagt stor betydning i Barolo. Vinbønderne har vidst, fra hvilke parceller de bedste vine blev produceret, men altid givet sig selv mulighed for at blande, for at opnå den bedst mulige kvalitet på alle deres vine. Det er sådan set derfor mange bønder mener, at MGA-systemet er et misfoster, fordi det appellerer til, at kun de bedste vine bliver bedre, hvorimod den ordinære Barolo vil blive ringere. Og det ser unægtelig ud som om de får ret. I 2011 blev 39% af al Barolo udstyret med et marknavn, i 2016 var denne procentdel steget til 57!!!

Der er dog andre der tager det mere roligt, blandt andet Barolo-nørden over dem alle; Alessandro Masnaghetti, som siger, at Barolo aldrig har været bedre.

Hvorfor blev MGA så indført?

Mascarello producerede i 50´erne og 60´erne en vin med betegnelsen Cannubi. Det hed vinen fordi den blev opkaldt efter det han anså for at være hans bedste parcel. Vinen var i virkeligheden en blanding fra flere marker. Vinen ville være ulovlig i dag. En af de første enkeltmarksvine der blev produceret i området, var Vietti´s Rocche di Castiglione, som blev produceret i 1961. Men idéen om at gøre Barolo mere Bourgogne-agtig tog fart. Ratti udfærdigede i 1970 et kort over hans besiddelser og kaldte marker som Cannubi, Cerequio og Brunate for 1. Cru´s. Flere og flere brugte disse ”marknavne”, men navnene var ikke officielt godkendt. Snebolden rullede og blev større. I 1990 erkendte man behovet for et system, som strømlinede Barolo, et system forbrugeren kunne gennemskue. Det tog konsortiet 20 år at udvikle.

Et andet stort problem er, at de 181 MGA-parceller ikke er udvalgt efter samme kriterier. Hver kommune har selv peget på, hvilke parceller/områder der, indenfor kommunegrænsen, skulle have ret til en MGA. Castiglione Falletto har således kun udpeget de historisk mest interessante parceller – i alt 20, som udgør samlet 25 hektar. Monforte d´Alba har udpeget hvert eneste stykke jord indenfor kommunen, og i øvrigt gjort hver MGA så stor, at jordbundsforholdene kan variere enormt indenfor samme MGA. I Monforte findes 11 MGA´er, der næsten alle er større end det samlede MGA-areal i Castiglione Falletto. MGA Bussia er alene 300 hektar stor.

Giver MGA så mening?

Måske ja, især fordi MGA ikke er et cru-system, men blot en udbygning af oprindelses-garantien. Men en garanti for noget som helst andet, end druernes dyrkningssted er det ikke. Og når en MGA er 300 hektar stor, så er det absolut ikke garanti for typicitet eller særpræg.
Jordbund, klima, højdemeter og orientering mod solen vil selvsagt variere enormt indenfor 300 hektar i et bakket område som Barolo.

Læg dertil varierende vinfremstillingsmetoder. Det er vanskeligt (og måske unødvendigt) at lede efter særpræg for hver enkelt parcel eller kommune. Der er simpelthen for mange variabler i spil. Vinens karakter påvirkes af jordbrug, valg af klon og rodmateriale, plantetæthed, mineralforekomster osv. Vingårdens valg af produktionsmetoder er naturligvis den helt overordnede faktor. Hvert aspekt kan fordreje det, vi prøver at måle, eller idéen om, at hver mark, hver kommune, har sit eget særpræg.

Kunne vi finde kommunerne?

På trods af ovennævnte problemstillinger, så prøvede vi alligevel at måle – denne aften – i september 2020. Kunne vi finde frem til de 4 vine fra La Morra, 4 fra Monforte og 4 fra Serralunga, – det var den overordnede opgave.  Sekundært, men utroligt vigtigt, var naturligvis at gætte producenten. Første del af opgaven må siges at være blevet løst. 11 ud af 12 vine blev placeret rigtigt i forhold til kommune. Der må være noget om snakken. At Serralunga´s jernholdige kalk- og sandstensjord giver vine med hård tannin, at Monforte´s grå Diano Sandstone giver mørke saftige og tanninrige vine og at mergeljorden i La Morra skaber lysere og mere imødekommende vine. Der var en enkelt vin, som adskilte sig lidt fra ovennævnte kendetegn, det var Parusso´s Bussia, som dyrkes i mergel i det nordlige Monforte, og derfor måske minder mere om La Morra end Monforte, men selv den fandt sin rigtige kommune. Den eneste vin, der sneg sig ind i en forkert kommune, var Conterno Fantino´s Vigna Ped. Den blev sendt til Serralunga. Som én kækt bemærkede: ”Vidste i godt, at Conterno Fantino har flyttet alle sine marker til Serralunga!”

Pointgivningen

En smagning af Barolo vil altid skabe diskussion. Nogle vine har jo 10-15 år foran sig, før de når til noget der minder om modenhed. Det er en af de helt store farer ved at arrangere en smagning som denne og bede folk give point. Pointene vil formentlig give et øjebliksbillede, uden hensyntagen til potentiale i de enkelte vine. Det var lidt det der skete, og jeg kan ikke sige mig selv fri for at være faldet for en flæsket charlatan, som vel var den vin med mindst tannin på hele sættet. Manzone Giovanni´s Gramolere smager virkelig godt nu, men gentog vi denne smagning om 10 år, så ville resultatet med garanti se anderledes ud. Min påstand er, at Manzone ikke ville komme i nærheden af den førsteplads den fik i går. Den scorede højt hos næsten alle. En enkelt hev 100 point op af hatten, hvilket i øvrigt blev belønnet med stort bifald.

Serralunga har sin egen stil. Hvis man ser bort fra Ettore Germano, så var de øvrige vine herfra barske, bitre, røgede, ja i Palladino´s tilfælde endda med let oxiderede noter. Det var ikke vine der charmerede sig ind på folk. Serralunga indtog således 4 af de 5 nederste pladser i feltet.

Top 6 kom til at se ud som følger:

2015 Gramolere, Manzone Giovanni, Monforte d´Alba 95,5 point
2015 Bussia, Parusso, Monforte d´Alba 94 point
2015 Conca, Renato Ratti, La Morra 93,8 point
2015 Cerequio, Michele Chiarlo, La Morra 93,7 point
2015 Ginestra ”Chiniera”, Elio Grasso, Monforte d´Alba 93,7 point
2015 La Serra, Voerzio Martini, La Morra 93,3 point

En personlig kommentar til top 6

Gramolere og Ratti er helt utroligt nemme at gå til. De smager godt nu. Vil nok ikke være at finde på samme pladser ved identisk smagning om 10 år. Det tænker jeg sagtens de fire øvrige kan være. Parusso adskiller sig igen markant fra det øvrige felt med sin ”whole bunch” funky aroma, men i guder hvor er det (i bloggerens verden), godt strikket sammen, og med en fantastisk tannin-struktur, som læsker og giver drikkelyst (96). For mig var det aftenens bedste vin. Der var top-serveringer fra Chiarlo, med røde bær, kamfer, tjære og let bitterhed (94) og Grasso, med kirsebær, anis, nellike, kærnemælk og lidt rå tannin (95). Voerzio´s friske kølige frugt fra højtliggende La Serra var også blandt mine favoritter (94).

The post Barolo MGA smagning – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

De tre kommuner

Nogle siger, at forskellen ligger i jordbunden, andre siger, at den ligger i mikroklima. Nebbiolo skal have virkeligt meget varme for at modnes perfekt. Selv i Barolo, skal den vokse på de bedste sydvendte skråninger for at lykkes. Når det er sagt/skrevet, så er der noget magisk over Barolo og Nebbiolo. Kombinationen er svær at kopiere. Det er forsøgt ude i verden, men den karakter Nebbiolo får lige netop her, – den finder ikke sit lige.

La Morra er områdets højest beliggende by og udgør det nordvestlige hjørne af Barolo-området. De syd/syd-østvendte skråninger under La Morra skaber fantastisk Nebbiolo, som er mere let tilgængelig som ung og ofte med et floralt strejf. Jordbunden består af mergel, en kalkholdig ler, som udgør basis i mange af de største vinområder, – tal bare med en Bourgogne-nørd.

Monforte d´Alba, er kommunen i den sydlige del af området. Området er meget varioeret og rummer både højland og lavland. Det kan være lidt svært at tale om en specifik stil for området, men Bussia fylder meget i regnestykket grundet sin størrelse. Bussia består primært af en blanding af sandsten, mergel og sand. Øst for byen Monforte ligger Bricco Bastia, der med 557 højdemeter er højeste punkt i Barolo. Jordbunden minder her mere om Serralunga, og det gør vin-stilen så også. Jordbunden består her primært af sandsten.

Serralunga-dalen i øst leverer de mest tannin-rige Barolo-vine. Jordbunden her består af sandsten og er meget fattig. Vinplanterne skal virkelig søge dybt for at finde næring. Disse vine burde være nogle af de nemmeste at spotte i en blindsmagning, – men produktionsmetoder spiller naturligvis også ind i det billede.

Årgang 2015 i Barolo

Der har været en del top-årgange i Barolo på det seneste. 15, 16 og 17 er alle i den absolutte top, stod 15 alene ville den være perfekt, men den skal altså måle sig med to årgange, der om muligt er bedre. Men Barolo må godt have lidt alder, derfor er der fokus på 2015 til denne smagning.

Grunden til, at 2015 er knap så stor som 16 og 17 er, at året ikke startede optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå sjaskvåde årgang 2014. Vinplanterne satte for mange skud og der skulle foretages en del grøn høst for at begrænse udbyttet, men vejrmæssigt var 15 perfekt.

2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år. Så der bliver også gode ting at smage på i 2021 og 2022.

De 12 Barolo vine der skal smages

La Morra

2015 Barolo Conca, Renato Ratti, La Morra
Barolo Conca er den mindste cru i La Morra. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres i træfade og lagrer dernæst i 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2015 Barolo La Serra, Voerzio Martini, La Morra
La Serra er syd-østvendt og ligger i 370-450 meters højde og er dermed en af de højest beliggende marker der skal smages i aften. Om det er højdemeterne der gør det er svært at sige, men en klassisk La Serra-vin besidder mere friskhed end en Cerequio, der er nabo længere nede af “La Morra bjerget”.
Barolo “La Serra” fra Voerzio Martini er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på Martini-tvillingernes parcel på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Gæringen foregår i ståltanke og forløber typisk over 14 dage, dernæst overføres vinen til en blanding af tonneaux og franske barriques. Cirka 2/3 af egetræsfadene fornys hvert år. Vinen har tilbragt 24 måneder på træfad.
Detailpris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo Cerequio, Michele Chiarlo, La Morra
Michele Chiarlo besidder flere parceller på den nederste del af Cerequio, der ligesom La Serra er syd-østvendt. Jordbunden består af kalkoholdig mergel, visse steder med op til 30% sand. Gæring i åbne trækar med noget de selv kalder “soft shower system”, hvor bærmen holdes våd for at udvinde farve og aroma af denne, men uden at arbejde for voldsomt med den som man for eksempel gør i “pump overs”. Vinen har lagret 24 måneder i fade af forskellige størrelser, en lille del nye. Flot afbalanceret Barolo, som allerede nu viser sig ganske imødekommende.
Detailpris 699,-
95 point i Wine Advocate

2015 Barolo Brunate, Oddero, La Morra
Brunate er eksponeret mod Sydøst. Faktisk ligger den nederste del af Brunate i kommunen Barolo, men det har ingen betydning rent smagsmæssigt, det er simpelthen bare en kommunegrænse, der i sin tid er blevet trukket lige der.
Oddero´s parcel på Brunate er beplantet med 60 år gamle vinstokke i kalkholdig mergel. Vinen lagrer 30 måneder på store gamle træfade af fransk oprindelse. Det er dybt, det er intenst, det er formentlig en af de vine der har flest år foran sig i aftenens felt.
Detailpris 999,-
95 point i Wine Advocate

Monforte d´Alba

2015 Barolo Bussia, Parusso, Monforte d´Alba
Bussia er den største cru i Barolo og er af samme grund både elsket og hadet. Der er blevet og bliver, produceret tvivlsom kvalitet der bærer navnet, men det skal nu ikke ødelægge indtrykket for de kvalitetsbevidste producenter. Bussia kan frembringe fantastisk Barolo.
Parusso er et godt eksempel på dette, og et hus med en unik produktionsmetode. Det er sjovt nok ikke noget de går og praler med, men jeg har været der, jeg har set det! Vinene gæres 100% på hele klaser. Klaserne tilbringer efter høst nogle dage i tørrerum. Ikke for at øge tørstofindholdet i druerne, men for at modne stilkene. Teknikken anvendes, ud fra en idé om, at det var sådan forfædrene producerede vin. Stilkene var en del af processen, og de spiller en ikke uvæsentlig rolle i en vins smagsprofil. Når man smager vinene må man give familien Parusso ret. “Whole bunch” er et element fra fortiden, der måske kigger ind i fremtiden. Rent aromatisk er det et bombardement af dine sanser. Her er også tannin, men den er der på en sexet og kælen måde. Et bud på aftenens vinder af blindsmagningen kunne ligge her.
Detailpris 600-700,-
94 point i Wine Advocate

2015 Barolo Gramolere, Manzone Giovanni, Monforte d´Alba
Gramolere er et bakkedrag der ligger bag Bussia-bakkedraget – over mod Serralunga. Jordbundsforholdene er stort set de samme og består af kalkholdig mergel med op til 30% sand. Vinen her kommer fra parcellen Gramolere Soprano, som er syd-vest-vendt. Vingården ligger på toppen af bakkedraget. Herfra produceres en saftig mørk Barolo produceret med lang skindkontakt og lagring på store gamle træfade. Dette er meget mere Monforte end Bussia. Et langt mørkere udtryk og lidt mere markant tannin. Huset følger økologiske principper og filtrerer ikke vinene.
Detailpris 499,-
94 point på Vinous.com

2015 Barolo Mosconi “Vigna Ped” Conterno Fantino, Monforte d´Alba
Fra en parcel på Mosconi, som er direkte sydvendt. Parcellen adskiller sig fra andre Mosconi vine, idet den er mere sandet og skaber en lidt lettere vin. Mosten gæres i horisontale roterende gæringstanke, hvilket er med til at udvinde masser af farve og aroma af drueskallerne. Vinen er igen klassisk Monforte: mørk og tanninrig, med dette særlige strejf af tørret frugt. “Vigna Ped” har lagret på franske egtræsfade. Vinen er økologisk.
Detailpris 595,-
95 point i Wine Spectator

2015 Barolo Ginestra “Chiniera”, Elio Grasso, Monforte d´Alba
Det er Elio Grasso´s søn Gianluca, der i dag står for produktionen på gården. Han producerer to vine fra en del af Ginestra, som er direkte sydvendt. Vinene er meget forskellige i udtryk. Til denne smagning er valgt Chinierea, den mest feminine og transparente af de to. Parcellen ligger i over 450 meters højde. Højest beliggende parcel i aftenens smagning. Her er jorden sjovt nok mere sandet end på de lavere parceller på Ginestra, der næsten består af næsten ren sandsten. Vinen lagres 2½ år på 2500 liters brugte slovenske fade.
Detailpris 600,-
96 point i Wine Advocate

Serralunga d´Alba

2015 Barolo Ornato, Palladino, Serralunga d´Alba
Fra direkte sydvendt og stejl parcel på Ornato. Dette er en af de første parceller der høster i Barolo hvert år, simpelthen fordi vækstbetingelserne er favorable. Jordbunden består af kalk- og sandsten. Palladino´s udgave er produceret på de to Nebbiolo kloner Michet og Lampia. Michet har jeg mødt et par gange før, blandt andet i Voerzio Martini´s vine, og jeg må sige den gør det godt. Langt mere imødekommende tannin og med næsten burgundiske aromaer. Det samme sker i denne vin. Palladino anvender temperaturregulerede ståltanke til gæring af sine vine og lagrer på lige dele store og små egetræsfade.
94 point i Wine Advocate

2013 Barolo Prapo, Ettore Germano, Serralunga d´Alba
45 år gamle stokke vokser i en jordbund af kalk- og sand-sten. Syd-sydøstvendt. I 80´erne var der to skoler i Barolo. Den gammeldags, der producerede transparant Barolo, og den moderne der producerede mørk fadlagret Barolo. I dag er der en ny skole. Den skole som kigger på polyphenol-analyser for at opnå de bedste resultater. Det sker i erkendelse af, at en Barolo´s særlige kendetegn er tørstof, og især tannin. En tannin, som skal være i balance uanset om du producerer vin der skal kunne drikkes nu, eller gemmes 15-20 år. Sergio Germano tilhører den nye skole. Han søger en vin i balance, som også kan ældes. Her er farve og tannin men eksplosionen holdes fint i balance og bliver aldrig for voldsom.
97 point i Wine Enthusiast

2013 Barolo Margheria, Massolino, Serralunga d´Alba
Fra 36 år gamle stokke fra Margheria marken. Marken snor sig omkring en bakkekam, der er går fra direkte sydvendt til vestvendt. Om druerne er hentet fra direkte vest- eller sydvendt parcel betyder naturligvis enormt meget for hvilken vintype der produceres. Massolino´s parceller ligger sydvest/vest-vendt, hvilket giver en mere elegant vin end den direkte sydvendte del gør. Jordbunden består af kalkholdig ler, med en del sand i jorden. Alle Massolino´s vine er tørre og besidder tannin, men dette er nok en af de mildeste i porteføljen. Vinen er gæret i cement-kar og ligger 30 måneder på store slovenske egetræsfade.
Detailpris 475,-
96 point i Wine Spectator

2015 Barolo Prapo, Schiavenza, Serralunga d´Alba
Schiazenza går for at være stærkt undervurderet. Det skal vi så få bevis for i aften. Huset dyrker økologisk med biodynamiske indspark, som for eksempel, at arbejde efter månens faser. Vinene gæres spontant i åbne cementkar og lagres dernæst i store slovenske egetræsfade. Marken Prapo ligger på østsiden af ​​Serralunga ryggen, så eksponeringerne er mod sydøst.
Detailpris 415,-
94 point Wine Advocate

The post Barolo MGA 2020 – sættet appeared first on Vin under lup.

Nebbiolo er absolut ikke en af verdens mest udbredte sorter. Det er næsten som om Piemonte i Norditalien har taget patent på druen, der aldrig rigtig synes at tilpasse sig andre steder. Man kan ikke rigtig bebrejde den. Barbaresco og måske i særdelshed Barolo er usædvanligt smukke vinområder. Man kan godt forstå, at Nebbiolo kan lide at vokse her.

Nebbiolo har med sikkerhed været at finde i Piemonte i en rum tid. Første skriftlige bevis stammer fra 1268, hvor en drue ved navn ”Nibiol” omtales. Men man mener, at druen har vokset her meget længere. Plinius den Ældre skriver allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine fra Piemonte, men nævner ikke noget druenavn. Ampeolografer mener dog, at han sagtens kan have beskrevet en Nebbiolo-vin, da druen sandsynligvis oprinder fra Piemonte. Et bevis på, at sorten har været dyrket længe er, at DNA forskningen endnu ikke har fundet forfædre til den. Man antager derfor, at forældrene til sorten er uddøde. Nebbiolo har selv lagt DNA til flere druer, hvoraf de bedst kendte er Freisa, som også er udbredt i Piemonte, samt den hvide Viognier.

Det er både klima og jordbund, der synes at passe druen godt i Piemonte. Jordbunden er meget kalkholdig, især i områderne Barolo og Barbaresco. Nebbiolo blomstrer tidligt og modner meget sent, den høstes ofte sidst i oktober. På trods af den sene høst så har druen et stort indhold af både tannin og syre og måske knap så underligt farvestof. Farvemolekylerne er meget tunge i Nebbiolo og de har en tendens til at bundfælde. Derfor er en klassisk vin på druen oftest meget lys. En mørk udgave er enten produceret på en bestemt klon, eller på en eller anden måde hjulpet teknisk på vej. Før i tiden blandede man andre druer i Nebbiolo-vinene for at bringe farve til dem, men i dag er denne praksis ulovlig og det er almindeligt accepteret, at en Nebbiolo skal være lys og transparent.

Forskellige udgaver af Nebbiolo

Da Nebbiolo har en lang historie bag sig, så findes der et utal af kloner af druen. I Barolo dyrkes i dag over 40 forskellige kloner. Mange bønder planter forskellige kloner på deres marker, for at sikre sig et stabilt udbytte. Hver klon har sine egne positive og negative egenskaber. Den ene klon modner tidligere, en anden er mere resistent over for bestemte sygdomme osv.
Men ikke alle kloner leverer lige god kvalitet. De mest udbredte er Lampia, Michet og Bolla. Indtil for nylig troede man også at Nebbiolo Rosé var en klon af Nebbiolo, men DNA forskning har vist, at det er en selvstændig sort. Ganske vist i familie med Nebbiolo, men genetisk forskellig og derfor skal betragtes som en selvstændig sort. Det er et betændt emne, for mange bønder frygter nu, at de bliver tvunget til at skille sig af med deres elskede Nebbiolo Rosé, som de har arbejdet med i generationer. En omplantning vil være tidskrævende og voldsomt omkostningskrævende. Der vil være en vis fornuft i, at tillade sorten i Barolo og Barbaresco DOCG. Flere producenter laver vine udelukkende på denne klon, bl.a. Elvio Cogno. Mon ikke Barolo-bønderne får lov at arbejde videre med deres “klon”, en fætter er også en del af en familie.

Én ting er hvad hver enkelt klon byder ind med, men noget andet er opfattelsen af hvordan en Barolo skal smage. Hvert område har naturligvis sine “krige”, og det kan man i den grad også sige Barolo har, eller har haft. Der findes god Nebbiolo og knap så god Nebbiolo, sådan vil det altid være, men op gennem 90´erne fandtes der to skoler. Dem der vil have en mørk, tanninrig og fad-drevet Barolo, og så den klassiske, hvor Barolo er transparent med et minimum af fad. De senere år er det dog som om, at man har erkendt, at det mest naturlige for Nebbiolo er, at den er lys i farven, også selvom den er kraftig og tanninrig.

Vinens karakteristik

Som ung kan en Nebbiolo være en rigtig “vrissenpind”, men med alderen udvikler den nogle fantastiske nuancer, der ikke findes lignende i vinverdenen – det skulle da lige være i god Pinot Noir! Trøffel, viol, orangeskal og læder er nogle af de ord, der ofte anvendes for at beskrive vinen. Grundet det høje tannin-indhold lagres en Barolo 3 år inden den sættes til salg. Lagringen foregår ofte på gamle fade, der ikke afgiver tannin, men blot modner og blødgører vinen gennem svag iltning.
Aromatiske kendetegn: Jordbær, blåbær, kirsebær, rose, viol, trøffel og peber.

The post Nebbiolo – en kræsen fætter appeared first on Vin under lup.

To søskende, eller mere præcist – et par tvillinger, er ved at melde sig ind i den absolutte elite af Barolo-producenter. Mirko og Federica lyder efternavnet Martini og har taget den La Morra-baserede vingårds tidligere ejers efternavn med sig, så “Gianni Voerzio” fra 2012 blev omdøbt til “Voerzio Martini”.

Hvis Gianni Voerzio lyder bekendt, så kan det have noget med Gianni´s bror, Roberto Voerzio, at gøre. Roberto Voerzio opnår nogle af de højeste priser for sine Barolo-vine. Der er rift om dem. Gianni har aldrig opnået helt samme succes, men har måske heller aldrig haft et ønske om at nå samme sted hen som sin bror. De to arvede vinmarker efter deres far. Han delte simpelthen sine parceller i to, så deres parceller ligger lige op ad hinanden. Potentialet er det samme.

Tvillingernes far, Piero Martini, og dennes bror drev en større vingård i Asti. Men italiensk temperament førte uenigheder med sig og faderen blev købt ud af familie virksomheden. I mellemtiden gik Mirko på ønologi-studiet i Torino og havde en underviser der hed Gianni Voerzio. De to klikkede godt. Gianni havde ingen arvinger og ville gerne se ejendommen blive drevet videre, så han spurgte Mirko om det var noget for ham at overtage. Her kom Piero´s penge fra salget af Asti-virksomheden i spil. Han købte gården, som Mirko og Federica driver i dag.
Som en del af salget blev der indgået aftale om, at Gianni skulle fungere som konsulent på gården i de første 3 år. Aftalen løb til 2015 hvorefter tvillingerne har overtaget driften.

Vingården ligger på vejen mellem La Morra og Verduno. Vi er med andre ord i den nordvestlige del af Barolo, i den del, der skaber de letteste og mest elegante Barolo-vine. Huset besidder 12 hektar, fordelt på cru markerne La Serra, Cerequio, Monvigliero og Boiolo.

Tilbage til fremtiden

Mirko og Federica har en klar idé om hvad de vil med vingården. De går naturens vej. En vej som flere og flere top-producenter tager. De gamle mekanismer genopdages, og der er ingen tvivl om, at tanken om at tage, men også give tilbage til naturen er en del af fremtidens vinbrug. Mirko og Federica´s marker er under omlægning til økologi, gæring foregår med naturgær og der skeles til biodynamiske dyrknings og produktionsmetoder. Nyplantninger foretages ved hjælp af stiklinge fra de planter der performer bedst på egne marker, fordi det helt logisk vil være disse planter, der har tilpasset sig omgivelserne bedst muligt. Man forsøger ikke at hente stiklinge ind fra andre top-marker, da kriterierne for succes ikke vil være de samme på en Voerzio Martini mark ved La Morra som på en Aldo Contreno mark ved Castiglione Falletto. De følger med andre ord den trend der er indenfor vinbrug i disse år. Landbruget er ved at finde tilbage til sit udgangspunkt, at være landbrug. Det ligger næsten i ordet “landbrug” at bruge jorden, at tage, men huske at give. Kemien er den store taber.

Voerzio Martini etiketterne er skabt af den lokale kunstner Gianni Gallo og hver etiket afbilleder en blomst, som vokser i Piemonte. Gallo er kunstneren bag mange vinetiketter i Barolo, også Vietti´s etiketter er prydet med hans tegninger.

Sortimentet

Nebbiolo fylder mest i landskabet. Stilen står skærende klart i hvert eneste glas, hver eneste flaske. Det er den transparente Nebbiolo uden for meget nyt fad der søges. Det jeg vil kalde den klassiske stil, og den stil som jeg mener tjener Barolo bedst.

Langhe Nebbiolo

Langhe Nebbiolo produceres rent faktisk fra cru marken Boiolo, der er nabo-mark til La Serra. “Ciabot della Luna” er en parcel øverst på Boiolo hvor der ligger et lille hus. “Ciabot” betyder lille hus, “Luna” betyder måne. Parcellen “Det lille hus under månen” er sydvest vendt, og her vokser udelukkende Nebbiolo klonen “Michet”. Klonen udmærker sig ved at sætte meget små druer og levere stor intensitet. Plantematerialet på Ciabot della Luna er 40 år. Vinen har tilbragt 8 måneder på en blanding af tonneaux (500 liters træfade) og franske barriques (225 liters træfade) hvoraf 2/3 fornys hvert år.

Barolo DOCG

Vinen produceres af druer fra markerne La Serra og Boiolo. Plantematerialet er omkring 50 år og leverer druer med stor intensitet. Dertil kommer, at der høstes “grønt” på markerne 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen, for at reducere udbytte og kun stå tilbage med optimalt modne druer. Normalt høster Mirko og Federica ikke mere end 1 kilo druer pr. plante. Gæringen foregår i ståltanke og forløber typisk over 14 dage, dernæst overføres vinen til en blanding tonneaux og franske barriques. Cirka 2/3 af egetræsfadene fornys hvert år. Vinen tilbringer 24/30 måneder på træfad, alt efter årgangen.

Barolo cru La Serra

Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Den tunge kalkholdige jord på La Serra giver en vin med en enorm intensitet. Det er den kraftigste cru i Voerzio Martini´s sortiment. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Vinen lagrer udelukkende på brugte fade, halvdelen på 2500 liters træfade og den anden halvdel på tonneau.

Barolo cru Cerequio

Cerequio er nabomark til La Serra, begge marker er syd-øst-vendte, men Cerequio ligger lavere på La Morra-bjerget og har en mere sandet jordbund. Det giver en lidt lettere vin, både hvad angår fylde og tannin. Vorzio Martini producerer årligt 2500 liter cru Cerequio – lige nok til at fylde et af deres store træfade. Skulle årgangen byde på en større høst, så deklassificeres den overskydende vin til Barolo DOCG.

Barolo cru Monvigliero

Marken ligger i 380 meters højde ved byen Verduno, på en bakkekam, der på modsatte side passeres af floden Tanaro. Disse betingelser giver et lidt køligere mikroklima. Samtidig er jordbunden sandet og medvirkende til at levere en af de letteste og mest forførende Nebbiolo-vine i hele Barolo. Årligt producerer Voerzi Martini blot 3 tonneau´s herfra.

De øvrige vine

Fra marken toppen af cru Boiolo, og parcellen “Ciabot della Luna” kommer også husets Barbera d´Alba. Druerne er høstet fra 40 år gamle stokke og besidder en intensitet, der ville være en anelse forvirrende hvis man fik serveret den blindt. Efter endt gæring macererer vin og skaller i 20-25 dage. Det er her den enorme intensitet i denne vin skabes. Vinen lagres 8 måneder på brugte barriques. Vinen der kommer ud af dette er så kompakt og så tanninrig, at man skulle tro det var Sangiovese man havde i glasset.

Husets hvidvine produceres ved hjælp af en 12 timers cryo-macerering. Druerne kværnes og blandes med tøris. På denne måde får du kontakt mellem most og skaller, men undgår oxydering. Teknikken gør, at der udvindes mere aroma af skallerne end ved et direkte pres. Det giver en strågul farve og en dybde og kompleksitet som er vildt skøn. Huset producerer en let og elegant Arneis, samt en mere kompleks vin på druen Timorasso. Sidstnævnte er blevet populær igennem de senere år. Lokalt kaldes druen for “Piemonte´s Riesling” og sammenligningen er måske ikke helt skæv, – kun lidt skæv. Faktum er, at druen oftest leverer en vin på omkring 14% alkohol, holder masser af syre og bliver bedre og bedre med alderen.

The post Voerzio Martini appeared first on Vin under lup.

“Vin under lup-panelet” har været samlet igen. Denne aften i 2019 skulle vi smage Barolo.

For kan man smage sig frem til en mark i Barolo? Det var egentlig overskriften på invitationen til aftenens smagning. Tre marker var i spil, Ravera i Novello, Cannubi i Barolo og Bussia i Monforte. Men helt overordnet set, så var det jo mindre vigtigt hvilken mark Barolo´en kom fra. Vi var helt enkelt på jagt efter den smukkeste Barolo. Den lille twist med markerne gjorde dog ikke smagningen mindre interessant. Personligt ramte jeg 6 ud af 16 mulige på markerne. Det kan i den grad tilskrives tilfældigheder, for min tese om, at Ravera ville være mere tannisk og grøn i sit udtryk end de to andre marker lod ikke til at holde vand. Jeg ramte faktisk kun Ravera én gang…

Markerne

De tre marker ligger alle omkring Barolo by. Cannubi lige nord for, med den mest sandede jordbund af de tre. Bussia mod øst, og Ravera mod syd. Sidstnævnte har en mere lerholdig jordbund end de to øvrige, og druerne modner senere på Ravera grundet en syd-østlig orientering mod solen. Ofte høstes Ravera 7-10 dage senere end de to andre marker.

Bussia er udskældt. Det er den største cru i Barolo, og derfor kommer der mange stilarter og kvaliteter herfra. Men hvis Bussia produceres fra den rigtige placering, af den rigtige producent så tæller den ganske enkelt blandt de største Barolo-oplevelser. Det gjorde den igen i dag.

16 vine fra top-producenter var udvalgt. Nøje udvalgt. Årgang 2013 hvis muligt, men enkelte vine endte med at blive smagt i andre årgange da 2013 ikke længere var tilgængelig. Således blev Pira/Chiara og Sandrone smagt i 2012 og Aldo Conterno smagt i 2014. Feltet var tæt og nuanceforskellene små på flere af vinene. Enkelte var mere modernistiske stilmæssigt, med mørkere frugt og tannin, men antallet af transparente, teglrøde Nebbiolo-vine var i overtal. Personligt er jeg klart mest til sidstnævnte stil, men det er jo ikke alle der har det sådan, og derfor var det spændende at se, hvordan panelet ville placere vinene. Der var dog udbredt enighed om tingene.

Aftenens resultat

Der var to vine der skilte sig klart ud. Damilano havde prop og måtte udgå. Scavino´s Cannubi lugtede af skaldyr og båndsalat, den gode gammeldags slags, hvor det har sat sig fast i kassettebåndoptageren og lugter brændt og varmt. Det var mystisk. Alle reagerede negativt på den. Det hjalp lidt på referencerne da “vandmelonskorpe glemt i solen” blev bragt på bane, men vinen var stadig underlig.

Aldo Conterno og Vietti skuffede. Det er to af de dyreste vine i feltet, men de lå begge og rodede omkring 90 point sammenlagt. Dagens største overraskelse var nok Serio & Batista´s Cannubi, der med en pris på blot 250 kroner hentede 91 point. Det skal dog tilføjes, at på dag to var der ikke meget liv i Serio & Batista, men flot balance på selve aftenen.

Aftenens top 5

Hvad markerne angår, så skuffede Cannubi. Det virkede lidt som om, alle forventede, at det var Cannubi der skulle levere de store vine. Det kom ikke til at holde stik. Samlet snit på markernes vine endte som følger:

Bussia 92,36
Ravera 91,08
Cannubi 89,74

Cannubi blev dog trukket voldsomt ned af Scavino´s lave karakter.

Personlig top 5

Min personlige top ser ud som nedenstående. Det hele blev bekræftet af slatterne den følgende dag. Man kan i den grad diskutere hvordan en Barolo skal smage. Jeg hælder til det klassiske. De transparente, velkrydrede vine med afbalanceret tannin. De mørke vine, med bitter tannin, som nogen elsker, dem forstår jeg simpelthen ikke. Så her er min “klassiske” top 5.

2013 Bussia, Parusso
”Friskpresset hø, hybenroser, kamfer og karamel i næsen. Krydret, sitrende og elegant smag med medium tannin. Fantastisk balance. Elegant og insisterende på samme tid.”
95 point

2013 Bussia, La Bioca
”Tørrede daler, mokka, mynte, læder og jordbærkompot i næsen. Det vælter op med en masse rustikke modne indtryk. Stor harmonisk smag, med mange af de samme elementer. Smuk moden tannin. Ædelt, modent, perfekt.”
94 point

2013 Cannubi, Serio & Batista
”Floral karakter, mokka, varme jordbær og friskpresset hø. Let og elegant, men samtidig prirrende og insisterende. Flot balance. Det er tosse-god Barolo til ingen penge. ”
93 point

2013 Ravera, Elvio Gogno
“Frugtdrevet, mørk og saftig. Kirsebær, chokolade og mokka. Frisk frugtig smag, mere frugtig end oxydativ. Delikat og kompleks med velintegreret tannin.”
93 point

2013 Bussia, Silvano Bolmida
“Indbydende næse med jordbær, hø, rose, marcipan og balsamico. Kælen og saftig i munden, hvor det kælne alligevel får modspil af lidt tør ungdommelig tannin. “
93 point

Det smagte panelet

Kommune: Barolo

Mark: Cannubi
Geologi: Sandholdig lerjord, ph 8,0, 10% kalksten, medium vand-kapacitet, medium fertilitet, høsttidspunkt: 6.-9. oktober

1. 2012 Boschis, Sandrone
2. 2014 Paolo Scavino
3. 2013 Marchesi di Barolo
4. 2014 Pira e Figli
5. 2013 Damilano
6 2013 Serio & Batista

Kommune: Monforte d´Alba

Mark: Bussia
Geologi: Mergel og sand, ph 8,1, 11% kalk, høj vandkapacitet, medium fertilitet, høsttidspunkt: 4./7. oktober
7. 2014 Aldo Conterno, Cicala
8. 2013 Parusso
9. 2013 Silvano Bolmida
10. 2013 La Bioca
11. 2013 Colla, Dardi le Rose

Kommune: Novello

Mark: Ravera
Geologi: Kalkholdig Mergel, PH 8,1, 11% Kalk, Høj vandkapacitet, høj fertilitet, høsttidspunkt: 7./13. oktober
12. 2013 Vietti
13. 2013 Elvio Cogno
14. 2013 Reva
15. 2013 Vajra
16. 2014 La Bioca

The post Barolo terroir smagning appeared first on Vin under lup.

Smukke Barolo, stedet hvor Nebbiolo forløses. Her er roligt, her er grønt, her er velplejet. Varmen føles i krop og knogler. Det er intet under, at selv en vrissen og vranten drue som Nebbiolo bliver harmonisk og glad i disse omgivelser. Man kan ikke andet end betages. Der er noget roligt, arrogant, ja, nærsten kongeligt over marker og bygninger. Man får lyst til at sadle hesten op og ride gennem vinmarkerne. Mærke vinden i håret. Duften. Varmen. Nede i den anden ende af Barolo sidder prinsessen nok på slottet og venter på at blive reddet. Spørgsmålet er så, om man kan holde sig fra at ride forbi en af de mange lokkende vinbarer på vejen, – om hun nogensinde bliver reddet.

De tre overskrifter

Tre ting må være væsentlige på en tur til Barolo

1. At få set de små hyggelige byer i området, der emmer af middelalder: Barolo med Castello Falletti, La Morra, Serralunga d´Alba og Castiglione Falletto.
2. At få spist på nogle af de fantastiske restauranter i området – og
3. At få smagt en masse fantastisk Nebbiolo.
   Her er tips til, hvordan og hvor du kan finde det hele:

Hvad skal ses i Barolo?

At besøge Barolo-området er som at træde tilbage til en svunden tid. De historiske levn stammer primært fra middelalderen, en tid hvor heste gjorde arbejdet, i mark og på vej, og hvor krigerisk adfærd satte sit præg på begivenhederne, – og dermed også på arkitekturen. Fæstninge/borge fra den tid kan ses på bakketoppene i området. De er ikke alle i lige god stand, men man kan fornemme tiden, usikkerheden. Der var fjender over alt. Vinmarkerne har formentligt taget sig ud, dengang, nogenlunde som i dag, så det er ikke fordi området har ændret sig voldsomt. Der er en flot rød tråd i hvad der bliver restaurereret og hvad der nybygges, hvilket nu yderligere forstærkes af, at området i 2014 blev optaget på Unesco´s verdensarvsliste.

Der er egentlig ikke så meget andet at gøre i småbyer som Serralunga d´Alba, Castiglione Falletto og La Morra, end at gå en tur og nyde omgivelserne, og nyde udsigten, og nyde køreturen mellem dem, om den er i bil eller på cykel.

Alle ovennævnte byer bør besøges. Der er ingen grund til at lade være. De er alle med middelalderlig charme og pakket med vinbarer og gode restauranter.

Barolo by skal naturligvis ses. Slottet ”Castello Falletti” rager op over den almindelige beboelse i byen, som primært består af kaffebarer, restauranter og vinhandlere. Hvis man driver forretning i byen og ikke sælger vin er man næsten nødt til at have et skilt hængende hvor der står : ”This is not a wineshop”.

Castello Falletti blev opført i det 12. århundrede og var en militær fæstning. I dag indeholder slottet et museum med et lidt broget tema, men dog også egen historie, samt ”Enoteca” i kælderen hvor man kan købe sig et glas Barolo. Også i Castello di Castiglione Falletto, i byen af samme navn, er der rundvisning, som man bør tage med.

Et godt råd: tag på sightseeing i Serralunga og Castiglione Falletto om formiddagen – Barolo omkring middag, og La Morra om eftermiddagen, så har du solens lys i ryggen og kan tage fantastiske billeder ud over området.

Læs Barlo-områdets historie her

Hvor og hvad smager man i Barolo?

Jeg er ikke i tvivl. Man tager til Piemonte for at smage god Nebbiolo. Alt det andet, Barbera, Dolcetto, Freisa og hvad de ellers rumsterer rundt med hernede, det kan man smage på alle andre tidspunkter. Et glas Barolo, imens man sidder i Barolo, det giver simpelthen så ufatteligt god mening.

Nebbiolo-druen har med sikkerhed været at finde i området i en rum tid. Første skriftlige bevis for, at Nebbiolo var at finde i Piemonte stammer fra 1268, hvor en drue ved navn ”Nibiol” omtales. Men man mener altså, at druen har været at finde her meget længere. Plinius den Ældre skriver allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine fra Piemonte, men nævner ikke noget druenavn. Ampeolografer mener dog, at han sagtens kan have beskrevet en Nebbiolo-vin, da druen menes at oprinde fra Piemonte. Den er i øvrigt i DNA-slægtskab med Freisa, som også er udbredt i Piemonte.

Der er mange steder man kan smage vin i Barolo. Restauranterne har ofte pæne udvalg og skænker også ofte gode vine på glas. Det er naturligvis også vigtigt at få besøgt en vingård eller to, eller tre…
Jeg siger det ofte til folk: “Lav aftaler!” Rådet er langt mere vigtigt i Barolo end mange andre steder. Du bliver simpelthen ikke lukket ind de sjove steder, med mindre du laver en aftale på forhånd.

Hvor spiser man i Barolo?

Der er uhørt mange gode restauranter i området. Kogekunsten er på højt niveau, og de fleste steder har de kompetente folk til at rådgive omkring valg af vin til maden. Dertil skal lægges, at priserne er meget, meget rimelige. Du kan virkelig opnå forkælelse til en pris der er langt lavere end i f. eks. Milano. Læg dertil, at det er overordentligt svært at få serveret et bare middelmådigt glas vin. Man føler sig lidt som Julius Cæsar når man sidder med fantastisk mad, fremragende vin, og en udsigt, som er enestående.
Ristorante L´Argaj og Ristorante Le Torri i Castiglione Falletto, Osteria More e Macine i La Morra og Ristorante Bovio nær La Morra er steder der giver dig en stor kulinarisk oplevelse, men der er mange, mange flere. Det er sådan set bare at gå på jagt.

Hvor bor man i Barolo?

Der tilbydes masser af lækre værelser i området. Hvad der er næsten umuligt, er at bo centralt, for du er altså på landet, og du har brug for en bil for at komme rundt. Alternativt skal du have cyklen med, eller leje en på stedet.

The post Turen går til Barolo appeared first on Vin under lup.