Det vilde er, at det stadig er som om eventyret kun lige er startet. Tysk Pinot Noir går en vild, vild fremtid i møde. Når det er sagt, så er det en meget lille del, der hører til i den absolutte top og som kan udfordre Bourgogne. En meget god pejling er, at VDP-medlemmer dyrker cirka 1150 hektar af Tysklands Pinot Noir. Det svarer til cirka 10% af det samlede areal. Man behøver ikke være VDP medlem for at lave god Pinot Noir, men det viser alligevel lidt om hvor lille en produktion vi taler om. Johannes Jülg producerer 2000 flasker Kostert hvert år. Det er ingenting!

Jeg spurgte Johannes Jülg om han troede andelen af kvalitetsbevidste producenter vil stige. Han var lidt tøvende. Fordi det kræver penge at dyrke Pinot Noir. Du skal købe eller arve en etableret ejendom, og hvem har pengene til det, eller en onkel med en vingård…?
Nogle har. Som for eksempel Severin fra Gebrüder Mathis. Et pragt-eksempel på, at der kan opstå små mirakler.

Selve smagningen

Smagningen forløb helt som den plejer. Indledning med en kort (nogen synes ikke den var så kort) status på tysk pinot og introduktion af de 11 deltagende producenter. Hvordan producerer de deres vin og hvorfor ender det ud med at smage som det gør. Dernæst skulle der smages. Semiblindt. Det vil sige deltagerne vidste hvad der kom, bare ikke hvornår. Hvor var hvad? “Den her er mørk og stilket, kunne det være Sermann?”, “Denne her er lys og rødfrugtet, kunne det være Gebrüder Mathis?”

Men vigtigst af alt, så skulle deltagerne give de enkelte vine point, og vi skulle have fundet aftenens flotteste Spätburgunder.

Vinene var endnu engang valgt på udemokratisk vis. Alle vinhandlerens favoritter krydret med noget af det folk taler om, samt noget der skulle prøves. Sidstnævnte var i dette tilfælde Klumpp, der som de eneste tyske pinot-producent jeg kender til, benytter sig af Saignee, – hvor man lukker most ud af gæringskarret for at koncentrere den færdige vin. Måske er det bare fordi de indrømmer at de gør det, men jeg har aldrig hørt den teknik anvendt til Spätburgunder før. Er det pinot-agtigt?
Der var en del vin fra Baden med. Må der være det? Ja det må der. Baden strækker sig fra næsten 50. breddegrad til næsten 47. breddegrad. Der er masser af diversitet i både klima og jordbund, og det vil blive endnu mere tydeligt med den nye vinlov.

Hvilken betydning får den nye vinlov af 2026?

I Baden vokser 43% af det samlede Spätburgunder areal i Tyskland. I den nye lovgivning får underområderne langt større betydning end tidligere. Kun få kender områder som Kraichgau, Breisgau og Tuniberg. Kaiserstuhl er mere kendt. Men det er disse navne der vil blive mere udbredte i fremtiden. Det giver især god mening i Baden. Det nye bliver også, at alle marker vil blive klassificeret, – også for ikke-VDP medlemmer. Vi er der ikke endnu, og spørgsmålet er nok hvornår vi når derhen. Der sidder udvalg og prøver at blive enige i de enkelte Anbaugebiete, det må være lidt ligesom at danne en ny regering.

Resultatet

Sikke et felt. Det er vanvittigt, at man står hvert år og tænker, – hold dog k….! Det bliver bare bedre og bedre, flottere og flottere.

Der skrues lidt hist og justeres lidt pist og vupti, så smager Jülg som gigantisk Gevrey-Chambertin. Huber som Vosne-Romanée. 2023 har leveret noget af det største tyske Pinot Noir nogensinde. Twardowski har altid være Bourgogne-agtig, men med et Mosel-twist. I årgang 2022 er Mosel forsvundet. Et af de varmeste år i nyere tid har simpelthen leveret Bourgogne fra Mosel. Kæmpe stor Bourgogne. Kalmit fra Par les deux er storladen og saftig, men på forunderlig vis formår den at holde elegancen trods de 14% alkohol. Men den viser meget godt hvor varm 2022 var.

Klik på de fremhævede vines navne for at komme til mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

Torsdag den 19. marts fejrede vi forårets komme med en top lækker Riesling smagning. Vi dykkede ned i historien. Sidst i 1800-tallet var Mosel-vin noget af det hotteste i Europa. Sådan er det knap så meget i dag, – men måske er vinden ved at vende. Det er den dels fordi Mosel er ved at genfinde de gamle dyder. Blandt andet pustes der igen liv i små unikke parceller, som har været skjult af en katastrofal lovgivning vedtaget i 1971. Denne aften smagte vi på vin fra de “glemte” parceller.

Hvem var Franz Josef Clotten?

Franz Josef Clotten var skatterådmand i kongeriget Preussen. Det var han fornemste opgave at opkræve retfærdig skat fra folket. Og hvad var/er mere retfærdigt, end at dem der tjener mest, betaler mest?

Til det formål fik Clotten tegnet et kort over Mosel, dog godt hjulpet af de militærkort, som Joseph Tranchot udarbejdede for Napoleon i perioden 1803 til 1813. På Clottens udgave fik hver parcel farve efter hvor dyrt vinen derfra kunne sælges. Clotten udgav sit første kort over Mosel i 1868. Det første kort dækker Saar, Obermosel og Mittelmosel, men stopper ved indgangen til Terrassenmosel. Sidstnævnte kom først med på kortets 2. udgave. Dybrøde parceller var de marknavne, som opnåede de højeste priser på auktion og derfor skulle beskattes højest. På den måde ved vi, hvilke parceller, der var de mest efterspurgte på daværende tidspunkt.

Der kom i alt 4 kort fra Clottens hånd. Detaljegraden er enorm. Når man sammenligner dem, så kan man se hvordan der ryddes skovområder for at give plads til vinmarker. Men ikke kun vinmarkarealet ses. På kortet fra 1890 er jernbanen til Ürzig tegnet ind. Jernbanen åbnede i 1879. Vi har fat i en periode hvor det gik godt for Moselvin. Priserne der blev opnået, var på niveau med dem man fik for god Bordeauxvin. Derfor blev vinmarkarealet udvidet i denne periode.

Der er flere parceller fra Clottens kort, som i dag er lagt ind under større marknavne, men som i disse år opnår mere og mere fokus, – som glemte perler. Det er de parceller vi tager et kig på denne aften.

Vinene vi smagte

Denne aften tog vi med andre ord fat i parcellerne, som sidst i 1900-tallet fremstod som de bedste og dyreste. Flere af dem har været fuldstændig “glemt”, eller i hvert tilfælde ikke haft betydning rent markedsføringsmæssigt i mange år. Tæt på rystende, især efter at have smagt sig igennem perlerækken af vine.

De fleste af vinene er med på Clottens første kort fra 1868. Enkelte går endnu dybere end Clotten, og gør hans nævnte parcel – endnu mindre. En enkelt, Franzen, tillader sig at blande Clotten parcellen med en naboparcel, fordi de synes, at Clotten parcellen alene bliver for stenet, for koncentreret. Når man smager Fährfels, så forstår man hvad Franzen mener. Første vin faldt lidt udenfor nummer, men tog os alligevel med tilbage til slut 1800.

Mr Ruby´s egen subjektive vurdering på 100 points-skalaen er sat i parantes efter hver vin.

2020 Vogelsang, Kabinett, Domäne Serrig, Saar 995,-

Lidt snyd. Men alligevel ikke, for vi er tilbage i samme tid, hvor Clottens kort blev skabt. Marken Vogelsang var ikke med på Clottens kort, for Domäne Serring blev opført af Preussen i 1896, som forskningsinstitut i vinavl. Marken Vogelsang blev anlagt med opbinding til wirer, hvilket var, og stadig er, usædvanligt ved Mosel. Byen Serrig markerer den “øvre” ende af Saar´s vinmarker. I 2016 købte Markus Molitor stedet og er i den grad ved at puste liv i ikke bare Saar´s, men tysk vin´s historie. Hans vine fra marken Vogelsang er produceret med lav intervention, uforudsigelig restsødme og høj syre. Fuldstændig som en Saar-vin skal være. Vinen markerede starten på en indflyvning med tre vine, hvor syre fyldte meget i smagsbilledet. Vogelsang 2020 ligger holder 8 gram syre og hele 20 gram restsukker. Alligevel fremstår vinen på ingen måde sød. Ren og skær Saar-kultur. Fantastisk renhed og præcision her, citrusnoter og let cremet fersken-sødme i smagen. (96)

2020 Scharzhofberger “Pergentsknopp” GG, Van Volxem 995,-

Her går Van Volxem lidt længere end Clotten. Hele Scharzhofberg var nævnt på Clottens kort fra 1868, – dette er en parcel på Scharzhofberg. Få personer har udrettet så meget for Mosel som Roman Niewodniczanski fra Van Volxem. Så kan man mene om hans fort knox-agtige byggeri midt i rolige og ikke opstyltede Saar hvad man vil. Som læseren måske har fanget, så er jeg ikke fan af byggeriet. Manden er så historisk interesseret, bruger så meget energi på at finde tilbage til Mosels rødder. Hvorfor i alverden skal han så hente granit og marmor langvejs fra, for at bygge noget der passer så dårligt ind i omgivelserne? Havde det været bygget i skifer var sagen anderledes. Men nok om det. Roman´s projekt er fascinerende. Han har læst og studeret gamle kort, genoplivet tidligere topparceller, og brandet Mosel som ingen anden i de seneste 5-10 år. Det er den øverste del af Scharzhofberg i 216-300 meters højde går under navnet “Pergentsknopp”. Vinene fra huset er til den vilde side. Selv om alle vinene denne aften er spontangærede, så er der nogle der fremstår renere end andre. Denne fremstår “umanipuleret”, oven i købet lidt sløret. Grønt æble, tons af lime og citrus, vild syre, røg, sten. Vinen er ung. Meget ung. Man savner faktisk en smule restsødme ovenpå Vogelsangs fine balance. (94)

2021 Trittenheimer Apotheke “Fährfels” GG, Clüsserath-Eifel 499,-

Fährfels er nævnt på Clottens kort fra 1868. I oplægget hed det, at Saar leverer syre, og jo længere vi kommer ned af Mosel-floden (ned er det samme som mod nord), så bliver mikroklimaet varmere og udtrykket mere og mere modent. Der er dog lige Apotheke som en næsten Saar-agtig undtagelse. Skråningen vender nærmest direkte vest og rammes derfor meget sent af solen. Det giver syre. Syre på Saar-niveau. Fährfels ligger på de stejle skråninger over det gamle færgetårn. Her er så stejlt og så mange klippefremspring. Parcellen ser ud, som den gjorde da romerne dyrkede vin her. Stejl, ufremkommelig og en blanding af over 100 år gamle vinplanter og buskads. Her er biodiversitet for alle pengene.

Druerne spontangæres, dels på brugte fade, dels på stål og vinen hviler 24 måneder på gæren inden den tappes, og dernæst et år på flaske. Apotheke leverer høj syre. Syren skal have tid og blødgøres. 2021 er ikke længe siden, så den hev i gummerne. Vinen fremstår renere end Pergentsknopp, men minder ellers på mange måder om denne. Grøn, stikkende, prikkende syre. Urter, sten og røg i næsen. Man smager at vinplanterne knokler for at finde næring på den stejle klippevæg. (93) KØB VINEN HER

2018 Piesporter Goldtröpfchen “Gruft” GG, Lehnert-Veit 399,-

Gruft var med på det første kort tegnet af Clotten i 1868. Marken ligger stejlt, med begrænsede vandreserver. Her skabes altid ranke, syreholdige vine.
“Parcellen har sit eget liv”, siger Peter Lehnert. Nogle år vil den bare ikke lege med. 2018 var et fortræffeligt år, med stor modenhed, og syren var fin hvis man høstede tidligt. I Gruft var syren bare bitter. Peter lod derfor vinen ligge på gæren i hele 3 år, for at blødgøre syren. Han var lige ved at opgive, men pludselig var den der. Vinen smager fantastisk. Den har en langt mere oxidativ aroma end alt andet i sortimentet og Peter siger ærligt, at det ikke er den vej han vil. Men prøv den. Luk øjnene når du smager og tænk stor Champagne! Her er brioche, nødder, let petroleum, langt mere moden frugt end i de tidligere smagte vine. Let cremet struktur. Flot balance. (95) KØB VINEN HER

2017 Wehlener Sonnenuhr “Im Laychen” GG, Dr. Loosen 695,-

Parcellen er på Clottens kort fra 1868. Lige ved broen fra Wehlen, for foden af skråningen, ligger “Im Laychen”. Parcellen er let genkendelig, fordi den øvre grænse udgøres af stenmure. Her har Ernst Loosen en parcel med over 100 år gamle stokke. Vi er kommet til hjertet af Mosel. Her er skråningerne højere, mikroklimaet varmere. Man fornemmer tydeligt langt mere modenhed. Nu kommer der ferskensødme. Syren svøbes i delikat frugt. De gamle stokke leverer krydret mineralitet. Det er en vin man kun kan knuselske. Mosel, som Mosel skal smage. (96)

2023 Ürziger Würzgarten “In der Kranklei”, Spätlese Trocken, Karl Erbes 249,-

Endnu en vin der lever op til kravene. Den er nævnt på Clottens kort fra 1868. Kranklei nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Marken er ultra stejl, anlagt på naturlige terrasser i den røde skifer over Ürzig. Ingen flurbereinigung her. Nabo til Goldwingert og Prälat (In Onnerts). Karl Erbes var slet ikke tilfreds med lovgivningen anno 1971, hvor vinen fra hans top-parcel pludselig endte i samme kategori som østvendte marker, hvor der tilmed var foretaget flurberinigung. Den autentiske og ultimativt beliggende parcel contra menneskeligt manipulerede parceller med dårligere eksponering. Det lyder heller ikke fair.

Vinen er spontangæret i store gamle træfade og har hvilet 8 måneder på gæren. 6,5 gr syre, 8,5 gr restsukker og 13% alkohol. Og så lige tilbage til snakken om, om man kan smage en jordbund, – eller rettere en jordbundsfarve? Her er endnu et bevis. Fantastisk floral aroma, citronverbena og lidt hyld. Smuk balance. Cremet, men alligevel med fast “grip” i enden. (93) KØB VINEN HER

2020 Enkircher Batterieberg, Immich-Batterieberg

Vi har fat i endnu en af de parceller som kan diskuteres. Clotten nævner nemlig Zeppwingert på sit kort. Batterieberg ligger midt i marken Zeppwingert, men var tidligere solid klippe. Det var gode tider for Moselvin sidste i 1800-tallet. Traben-Traabach var et handelscenter og der blev dyrket vin over alt hvor vin kunne dyrkes. Carl August Immich (1791-1859) besluttede i 1841 at udvide sine marker. Hans problem var, at han på marken Zeppwingert ikke havde meget andet end massiv skiferklippe tilbage at dyrke på. Derfor brugte han krudtladninger (batterier) til at sprænge klippen i stykker og skabe terrasser. Det har skabt 1,1 hektar store “Batterieberg”, midt på Zeppwingert, som naturligvis er monopol for huset Immich-Batterieberg. Projektet var vanvittigt, og er naturligvis er gået over i historien, og er gengivet på husets etiketter, i form af to engle der affyrer en kanon. Vinen er stenet, umanipuleret, vild. Den dufter af bladselleri, fennikel, citrus og en meget klar karakter af krudt! (92)

2017 Pündericher Marienburg “Felsterrassen”, Clemens Busch 695,-

Clemens og Rita var blandt de første ved Mosel til at få all-in på biodynamisk dyrkning. De fleste mente, at de måtte være fra forstanden. Selv i dag findes der færre end 10 fuldt certificerede biodynamiske vinhuse. Der findes to forskellige certificeringer. Demeter og respekt-BIODYN. Forskellen ligger i deres oprindelse, udbredelse og det specifikke fokus for deres certificeringer, selvom begge bygger på biodynamiske principper.

Denne vin kommer fra ultra stejl parcel med 70 år gamle stokke. Det Østrigske vinmagasin Falstaff skriver, at dette er en af de Riesling vine du SKAL smage inden du dør! Igen er vi, eller Clemens er, gået mere vidt end Clotten. Parcellen er faktisk ikke nævnt på Clottens kort, her står Fahrlay, men Clemens Busch producerer vinen fra parcellen Felsterrassen for sig selv hvert eneste år. Den har sin helt egen karakter. Stenet, røget, vild. Men også med stor modenhed og faktisk let botrytis præg (lynghonning) midt i fersken og grillet citron. (93)

2016 Bremmer Calmont “Fachkaul”, Franzen 549,-

Igen vil nogen mene, at det er lidt snyd det her. For det er faktisk kun halvdelen af Fachkaul, der er nævnt på Clotten´s kort. Bremmer Calmont er inddelt i flere “Kaule”, eller krumninger kunne vi kalde det. Franzen ejer hele Fachkaul. Fra top til bund. Men det er kun det øverste stykke, der får lov at levere druer til deres topvin Fachkaul GG. Den øverste del er en stejl amfiteater-lignende krumning, direkte sydvendt. Her er stegende varmt i dagtimerne, men grundet højden, køligt i nattetimerne. Den ene halvdel af Fachkaul er med på Clotten´s kort under navnet “Enkersberg”. Parcellen er næsten ren skifervæg, vandreserverne enormt små. Vinen derfra er altid koncentreret og syrerig. Derfor foretrækker Kilian Franzen at blande den med vin fra den mere forvitrede skifer på parcellen ved siden af. Det giver en langt mere harmonisk vin. Vinen var en forrygende afslutning på en stor Riesling aften. Stor modenhed, let petroleum, honning, og kandiseret fersken i næsen, men i smagen tager grillet citron og syre over. Uendeligt smukt. (94) KØB VINEN HER

The post Mosel Riesling – Clottens glemte parceller appeared first on Vin under lup.

På trods af en anden stil, og på trods af en del nyt fad i Spätburgunder fra 00´erne og 10´erne, så var det jo alligevel i de år, at man for alvor opdagede, at tysk Pinot kunne noget. At druen havde en lovende fremtid i landet mod nord. Denne aften tog vi pulsen på nogle af de vine, som har drevet miraklet. Holder de stadig? Kan Spätburgunder blive gammelt? Mr Ruby havde blandt andet været i egen kælder for at finde modne udgaver.

De valgte producenter

Som altid, så kan en liste som nedenstående diskuteres. Der skulle vælges 11 vine ud, og jeg mener faktisk, at feltet er fyldestgørende og beskriver udviklingen igennem de seneste 20-30 år meget godt. Kun Heger, Knipser og Jülg kan prale af over 50 års eksistens. Resten er kommet til løbende. Twardowski er nyest tilkomne med sin grundlæggelse i 2011. Neus er i nuværende konstellation ganske rigtigt et år yngre, men har en lang historie bag sig og udnytter sin historie, både i produktion og markedsføring.

Vinene blev inddelt i 4 heats, med tre vine i hver. Der var smidt en “dark horse” Malterdinger 2014 fra Bernhard Huber ind i feltet. Den er stadig på lager og smager i øvrigt fantastisk. Et godt bevis på, at Spätburgunder kan blive gammelt.

Ellers blev vinene serveret i følgende rækkefølge:

Første heat kan også kaldes “klassikerne”

2015 Horn GG, J. Neus, Ingelheim, Rheinhessen

Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen “Ingelheim´er klon”.

I 2012 så det ud som om vingården skulle ende som lejlighedskompleks og parkeringskælder. Den var sat til salg, da ene-arvingen Ulrich Burchards var kørt kold i kampen som vinbonde. I sidste øjeblik blev Weingut J. Neus købt af Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz. Han ønskede at drive det historiske vinhus videre og havde og har stadig, kun kvalitet for øje.

Den særlige Ingelheimer klon gør husets stil unik. Pinot Noir smager ingen andre steder som her. Der dyrkes økologisk. Vinene gæres spontant i kælderen og tappes i flere tilfælde uden filtrering. Det naturlige søges, fordi det naturlige virker, og fordi det naturlige skaber lokalt særpræg.

Smagenote: Overraskende grøn i sit udtryk. Har smidt lidt af sin ungdommelige frugt, men virker ellers ikke tynget af alder. Spørgsmålet er, om den vil vinde ved yderligere lagring. Det virker ikke sådan. Frugten er for spinkel.

2015 Schlossberg GG, Dr. Heger, Ihringen, Kaiserstuhl, Baden

Dr. Max Heger var læge i Ihringen, og blev så inspireret af hans mange patienter i vinavl, at han selv måtte i gang. Derfor grundlagde sin vingård i 1935. Husets marker ligger i de vulkanske sten på Kaiserstuhl og er syd- sydvestvendte. Måske et af de varmeste steder at dyrke Pinot Noir i Tyskland. Det har Heger nydt godt af i årtier. De har altid kunnet høste med stor modenhed. I dag er det de to søstre Katharina og Rebecca Heger der administrerer ejendommen.

Stokkene på familiens ældste marker er 60+ år og leverer stor intensitet i den næringsfattige jordbund. Vinene lagres på barriques (primært brugte), samt store gamle træfade i op til 18 måneder, alt efter hvor lang tids modning de vurderes at have brug for.

Smagenote: Klassisk Heger. Fremstår sødmefuld og moden i duften, men i munden strammer den op, syre, røg og sten tager over. Slank, pirrende krydret, med lidt kaffebønner og marcipan. Den er ikke træt endnu.

2015 Kräuterberg GG, Burggarten, Heimersheim, Ahr

Det var Paul-Josef Schäfer, der i 1988 besluttede sig for at bryde med kooperativet. Det var krisetider for vinproduktion ved Ahr. Kooperativerne havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, i hvert tilfælde hvis man ville leve af vinproduktion: Blive selvstændig og satse på kvalitet. I dag er det Paul-Josef´s tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. To er i marken og den tredje, Paul, er vinmager.

Kontrasten fra kooperativets lyse vine, ofte med restsødme, til de Bourgogne-lignende vine, som familien pludselig leverede – var enorm. Så enorm, at huset har været nødt til at bevare en enkelt vin med restsødme, som primært sælges til lokale kunder. Burggarten har været med til at revolutionere Ahr.

Smagenote: Mørk farve, storladen duft af brombær og boysenbær. Let acetone-note. Masser af syre og let tanninbid. Frugt og syre/tannin er ikke afbalanceret. Spørgsmålet er, om den finder balancen. Det var en fantastisk vin for 6-7 år siden. Lige nu er der ubalance.

Andet heat har overskriften “Dijon”-klon

Første vin i dette heat var 2014 Malterdinger fra Bernhard Huber. Nærmere beskrivelse af Huber følger. Vinen er med fordi den er blevet drukket to gange inden for kort tid, – og den fremstår simpelthen bare fantastisk flot. Modenhed, men stadig med syre. Elementerne flyder flot sammen.

Smagenote: Blomme, mørke bær, tobak, stringent syre og afrundet tannin. Det smager som om Bernhard har trampet druerne selv, med en gauloise i mundvigen. Det er simpelthen vinmageri på første klasse det her. En entry level vin der holder for hårdt 11 år efter. Fremragende!

2017 Herrenwingert, Friederich Becker, Schweigen, Pfalz

Historien minder om Jülg´s, der da også næsten er nabo. En ejendom bliver delt i en fransk og en tysk del efter 2. verdenskrig. Becker kan endda fortælle, at et familiemedlem blev sat til at beskyde Wissembourg, fordi de allierede havde indtaget byen. Det nægtede han. Han var født og opvokset her, og der var stærke følelser involveret. Derfor endte Schweigen med at blive beskudt af de allierede (det var byen måske blevet alligevel), men historien fortæller om ikke andet, at grænsetrækningen ikke var ønsket. Familier blev delt i en fransk og en tysk del. Ejendomme blev delt i en fransk og en tysk del.

Familien Becker går generationer tilbage som vinavlere, men det var først i 1973, at Friederich Becker Senior producerede vin selv. Tidligere blev alle druer solgt til det lokale kooperativ. Friedrich gik all-in på Pinot Noir og var en af de første til at lagre Pinot Noir på barriques, med en høj andel ny barrique. Når man smager de ældre årgange i dag, så synes vi der er meget fad i dem, men som nævnt før, – det ville man gerne have dengang. Friedrich Becker Junior har skåret ned på andelden af nyt fad. Stilen er mere moderne i dag.

Smagenote: Kirsebæragtig sur/sød frugt. Tanninbid med jern, peber og sort the. Nebbiolo blev nævnt, det forstår man godt. Der kunne man nemt ende blindt på denne. Egentlig en flot vin, men lidt for dominerende tannin i selskab med de øvrige vine i dag.

2017 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Schweigen, Pfalz

Denne helt særlige ejendom blev købt af Oskar Jülg i 1961. Særlig, fordi den er beliggende hen over grænsen mellem Tyskland og Frankrig. Oskar skulle i starten have pas med i vinmarken, for at hente sine druer i det vi i dag kender som Alsace. Oskar fik to sønner, Peter og Werner. Werner overtog ejendommen i Schweigen i Tyskland, imens Peter købte en vingård i Seebach i Alsace. Så vinen løber i blodet, på begge sider af grænsen.

Oskar var passioneret fan af Bourgogne og besat af tanken om, at producere vin på Pinot Noir og Chardonnay i Tyskland. Han bragte således Dijon-kloner af Pinot Noir til Schweigen, ligesom det var ham, der plantede de Chardonnay-stokke, som i dag leverer druer til husets top Chardonnay Opus Oskar.

Huset var et af de første i det sydlige Pfalz til at tage Pinot Noir sådan, rigtig alvorligt. Måske kun overgået af Becker, eller også er det omvendt. De to huse fylder godt i billedet, når talen falder på tysk top Pinot Noir, og de har gjort det i en del år efterhånden. I dag er det Johannes Jülg der fører Weingut Jülg, og han har forfinet udtrykket på husets Pinot. Skåret ned på nyt fad, omlagt til økologi, ladet frugten tale naturens stemme. Stilen anno 2025 er lettere og mindre fadpræget end den var midt i 10´erne.

Smagenote: Storladen moden frugt. Nærmest rosin-agtig. Balsamico og sherry-noter. Varm og omfavnende. Enten elsker man den, eller også savner man Pinot´s friskhed.

Tredje heat med overskriften “Tysk klon”

2017 Bischofsberg, Benedikt Baltes, Churfranken, Franken

Det var Benedikt der åbnede mine øjne for tysk Pinot, – eller rettere, det gjorde hans vin. Den blev serveret blindt for mig af en tysk sommelier, som påstod, at Spätburgunder var fuldt ud på højde med burgundisk Pinot Noir. Det var en årgang 2014, og jeg blev blæst bagover. Det var en af den slags oplevelser, hvor man sidder og undersøger, om der kan være hældt noget andet på flasken end der står på etiketten.

Benedikt er oprindeligt fra Ahr. Da han var færdig med sit ønologi-studie ville han gerne arbejde med Pinot Noir. Gerne ved Ahr, – men det viste sig, at der var større potentiale i det vestlige Franken, – også kaldet Churfranken. Benedikt ville gerne arbejde med gamle stokke og gode marker. Alt det fandt han her. 60 år gamle Pinot-stokke på stejle sandstensterrasser. Han overtog i 2010 driften af Weingut Stadt Klingenberg, det gamle kooperativ, omlagde til økologi og gjorde det på 8 år til en af Tysklands førende Pinot-producenter. Her dyrkes udelukkende tyske kloner, især Ritter.

Smagenote: Stadig en af undertegnedes favoritter. Så slank, så ren. Rød frugt, stringent syre og pirrende krydret mineralitet. Her er balance for alle pengene. En skam, at Benedikt ikke laver den slags vin mere…

2015 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Lahr, Baden

Familien Wöhrle købte det gamle kooperiativ “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz.

Markus Wöhrle forsøger ikke at lave burgundisk Pinot Noir. Han holder fast i den autencitet, der ligger i at bruge de kloner af Pinot Noir, som har vokset i området i årtier. Disse kloner har tilpasset sig klimaet omkring Lahr og leverer en lysere, mere krydret og syrlig Pinot. Markus har dog sneget en lille procentdel Dijon-klon ind på sine marker, da han synes det tilfører vinen noget elegance.

Smagenote: Wöhrle´s karakteristiske røde frugt. Jordbærgrød tilsat reduktion i form af rugbrød, røg og marcipan. Flot stringent syre. Seriøs Spätburgunder, der smager af Spätburgunder og ikke prøver at være alt muligt andet. Ægte håndværk.

2017 Herrschaft, HE Dausch, Landau, Pfalz

Hans Erich Dausch er sjovt nok et af de navne man også er nødt til at nævne, når den tyske Pinot-revolution skal forklares. Hans Erich er tidligere bankmand, men blev sideløbende grebet af fascinationen, – at lave vin. Det hele endte med et garage-vineri, som blev skabt step by step sidst i 80´erne. Vineriet ligger i Landau. Vinmarkerne ligger ved byen Eschbach, et par kilometer fra Ilbesheim, der med sin Kalmit-mark er et epicenter for Pinot Noir i denne del af Pfalz.

Det er nok især elegancen i vinene fra Dausch, der har været trendsættende, – samt det faktum, at han udelukkende arbejder med den tyske Mariafelder-klon. En kæmpe øjenåbner for alle dem der mente, at alle tysklands beplantninger med Pinot nu skulle udskiftes med Dijon-klon.

Smagenote: Lys og rødfrugtet. Flot Pinot-næse, kælen sødmefuld frugt og fine krydderier i eftersmagen. Vinen mangler måske lidt syre og tannin for at kunne ryge helt til tops i smagningen. Aromatisk emmer den af stor Pinot.

Fjerde heat – blev kaldt “De bedste?”

2017 Spätburgunder Reserve, Weingut Knipser, Laumersheim, Pfalz

Knipser kan man ikke komme udenom i en smagning som denne. De har betydet enormt meget for tysk vins udvikling. De har været innovative i en grad, så det slet ikke virker tysk. Der er mange druer i porteføljen, bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Dornfelder og St Laurent.

Pinot Noir er dog vigtig for huset. Men også her har man gjort, som man selv synes er mest rigtigt. Husets top Pinot Noir er sammenstukket af de bedste fade fra flere marker. Med tanke på husets VDP medlemsskab, så er næsten uhørt at tænke, at et blend af flere marker skulle kunne gøre en vin bedre. Det er i direkte strid med VDP´s måde at klassificere på. Men hvorfor skulle Knipsers metode være mindre rigtig? I dag drives ejendommen af brødrene Volker & Werner Knipser, og Werners søn Stephan. Stephan står i dag med ansvaret for vinproduktionen.

Smagenote: Stor mørk frugt i næsen. Rugbrød, kaffebønner og lidt skovbund. Lækker viskositet. Flot balance. En af de vine, som har formået at aldre med ynde. Tingene hænger sammen, derfor fik den adgang til fjerde heat.

2016 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Neumagen, Mosel

Daniel er merkantilt uddannet. Han har altid været optaget af vin, men en dag overmandede lysten ham, til selv at blive vinbonde. Han købte et stykke jord på Dhroner Hofberg nær sin hjemby Neumagen, og plantede Pinot Noir.

I starten havde projektet mere karakter af hobby end levebrød. Daniel hentede stor støtte og inspiration hos Cyrielle Rousseau (Armand Rousseau) og købte brugte fade af hende. En dag kom Daniels gode ven Carlo Wolf forbi. Carlo var kulinarisk legende i Tyskland, men er desværre ikke blandt os længere. Daniel serverede uden at sige noget, sin vin til maden, – i Bourgogne-flaske, uden etiket. Carlo spurgte: “Hvor har du en fadprøve af en Gevrey-Chambertin fra?!?”
Det blev starten på Daniels nye eventyr. Han var ikke længere i tvivl: Han ville være med i kampen om at producere Tyskland´s bedste pinot noir/spätburgunder.

Smagenote: Fortryllende. Forførende. Dagens laveste alkoholprocent viser lige, at hvis producenten tager sin vin alvorligt, så handler det ikke om mest muligt sukker i druerne, – det handler om aroma og balance. Den dufter af kæmpestor Bourgogne. Let og elegant, med pirrende syre og silkeblød tannin.

2013 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Malterdingen, Baden

Bernhard Huber overtog den fædrene gård i 1987. På daværende tidspunkt var vin kun en lille del af de afgrøder der blev dyrket. Og de druer der blev høstet, blev solgt til kooperativet.

Men Bernhard´s hjerte bankede for Bourgogne, og han ville selv producere sin vin, så han opsagde kontrakten med kooperativet og gik i gang. Det skulle ikke bare være blød mellemvare, Bernhard ville noget med sin vinproduktion. Han ønskede at producere top Pinot Noir og den skulle produceres efter burgundisk forbillede, hvilket ikke var typisk Baden på daværende tidspunkt.

Allerede i 1990 vandt han prisen for årets ”Bedste Spätburgunder” i det tyske vinmagasin ”Vinum” og så startede eventyret. Det var en ulige kamp Bernhard havde kastet sig ud i. Et forsøg på omlægning til økologi måtte opgives i 90´erne, fordi det rent klimatisk ikke var muligt. Det er en vild tanke, for her 30 år senere er huset certificeret økologisk og Pinot Noir, nu næsten ren Dijon-klon, modner hvert eneste år. Nogle år bedre end andre, men sådan var det også engang i Bourgogne.

Smagenote: Bernhard Huber gør det igen. Vinen er intet mindre end fremragende. Rødfrugtet, rugbrødsnote, pinot-krydret, stadig noterbar fadnote, selvom elementerne er begyndt at flyde sammen. Smag der insisterer på din opmærksomhed. Lækker viskositet. Igen røde bær, med afrundet men mærkbart tanninbid. Sort the og pirrende krydderi i eftersmagen

Samlet resultat

Konklusion

Kort og godt. Luksus aften med mange og forskelligartede Pinot-malerier. Nogle vine besad alderens charme, andre skulle nok have været drukket yngre. Det til trods, så var der ingen dårlige vine imellem. Smagningen blev på en måde en historisk gennemgang af Pinot-miraklet i Tyskland. Et billede, som forandres og udvikles enormt i disse år. Samme smagning om 10 år vil se helt anderledes ud.

The post Resultat: Kan Spätburgunder blive gammelt? appeared first on Vin under lup.

Referat af vinsmagningen, hvor vi testede tysk Chardonnay op mod Bourgogne. Kan de tyske udgaver følge med? Hvor gode er de i grunden? Kan Bourgogne tackle de klimatiske udfordringer? Hvor er min smør-aroma? Der var spørgsmål nok der skulle besvares. De blev besvaret over to aftener. Smagningen var med andre ord populær.

Chardonnay er et hit anno 2025.
Sådan har det ikke altid været, – og så alligevel. For os der er født i 70´erne husker nok de fadbamsede Chardonnay-vine fra 90´erne. De kom pludselig fra alle verdenshjørner. Oftest gæret på ny amerikansk eg, for at piske så meget vanillin i vinene, at man kunne blive i tvivl om, om det var en kagecreme man sad og drak.

Selvfølgelig blev det for meget. Selvfølgelig plantede sydamerikanerne, australierne og alle de andre alt for meget Chardonnay. Bølgen blev efterfulgt af ABC-bølgen “Anything But Chardonnay”. Men noget kunne altså tyde på, at druen er ved at vinde tabt territorie tilbage. Folket elsker Chardonnays let cremede frugt, den ikke for voldsomme syre og en lille note af malolaktisk gæring (smørnoter), samt en beskeden note af egetræ.

Chardonnay i forskellige klimabælter

De fleste druesorter trives bedst inden for et ganske bestemt temperaturspektrum. De er på en måde fastlåst i en gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen, der ikke må variere meget mere end 2 grader. Der er Chardonnay anderledes. Druen tackler et spænd på helt op til 4 grader. Det er derfor man ser den dyrket så mange steder i verden, både i tempererede områder, samt i varme. Det der ændrer sig er druens aroma, og naturligvis sukker- og syreindhold.

En Chardonnay dyrket i køligt klima leverer citrus og grønt æble, imens en varmt dyrket er mere i fersken og ananas-noter. Aromaerne denne aften hørte klart hjemme i den kølige ende af spektret. Her smagte vi ikke klimabælter, her var vi inden for 4 breddegrader. Flere bebrejdede undervejs Bourgogne for at blive for moderne, – for let og for umoden. Men der er jo en grund til, at Bourgogne bliver moderne; de er simpelthen tvunget til det. Smøraromaen bliver sværere at opnå, fordi malolaktisk gæring nedbringer den klimatisk betingede lavere og lavere syre.

Aftenens kraftige vine

Det bliver nemlig ikke overraskende varmere i Bourgogne. Enkelte bønder er fuldstændig ligeglade. Francois Carillon´s Puligny-Montrachet “Perrieres” fra 2020 er et meget godt eksempel. Den kunne bestemt henrykke, men kun fordi folk ikke bed mærke i den lidt brændende alkohol, som jeg har på fornemmelsen er højere end de 14%, der står på etiketten. Her bliver Chardonnay stadig produceret som den gjorde. Her er smørfedme og nødder i stor skala.

Lidt samme oplevelse gav Christian Stahl´s 2018 Grande Reserve fra Franken. 50. breddegrad, men fra et svimlende varmt år, og et år hvor Christian valgte at gå med modenheden. Her kommer alle de eksotiske noter frem, fersken, abrikos, ananas. 13,5% naturligt alkohol-indhold er hidtil uhørt på Chardonnay på denne adresse.

Aftenens lette vine

Vinene til aftenen var udvalgt blandt nogle af Mr Ruby´s egne favoritter både fra Tyskland og Bourgogne. Det er klart, at et sådant udvalg kan diskuteres. Nogen vil nok mene, at de valgte Bourgogner er til den lette side. Det er de fleste af dem, med ovenfor omtalte undtagelse. Pierre Vincent Girardin er en af favoritterne. Imponerende vine, der produceres efter en idé. Knægten har en holdning til Bourgogne, til klimaet, til hvordan han får det bedste ud af begge dele. 12% alkohol og alligevel modenhed, – det siger alt. Ikke klassisk Meursault, men isnende kølig, let cremet og med diskret fadnote. Sublim balance.

Benjamin Leroux Sous le Chateau, produceret på helklasepres, er ligeledes kølig og frisk som en Kæmpe Læske. Marchand´s Grechon et Foutrière, smager som nordenvinden der rammer Corton-højen, det er læskende, velsmagende og letløbende.

Det er tydeligt, at tyskerne ikke behøver tænke så meget over slutresultatet. De er et sted nu, hvor Chardonnay modner, uden at de behøver blande sig. Franskmændene derimod, de skal kæmpe for at bevare rankhed og spændstighed. Af samme grund var flere Bourgogne-vine denne aften lavere i alkohol end de tyske.

Schönberg, Mathis og Par les deux er perfekte eksempler på Chardonnay der fremstår som vine produceret på perfekt modnede druer. Flot balance mellem frugt og syre. Schönberg med en kant af nyt fad.

Aftenens vine med lang bærmekontakt

Sylvain Morey er nu på 18 måneders bærmekontakt. Uforstyrret bærmekontakt. Altså ingen battonage (omrøring i fadet). Det giver en let reduktion, og det dæmper frem for alt frugten. Her går vi mere over i nødder og røg.

Johannes Jülg er det tyske modstykke. Her er vi på 20 måneders bærmekontakt. Duften tilføres igen nødder og røg. Til trods for det, så stråler vinen af moden frugt, samt en vild syre, som afslører, at den må være tysk.

Aftenens vine med skindkontakt

Markus Wöhrle og Julian Huber er gode venner. De henter stor inspiration i hinandens vinmageri. Det smager man tydeligt. De bruger begge 24 timers skindkontakt og leger med en let reduktion i deres vine. Det er Chardonnay der tager fat i mundhulen, med bitterhed, grønt æble, og insisterende salt mineralitet. Kinin, Gin/tonic-agtig wibe blev nævnt. De skiller sig ud, – når man ved det.

Når man ved alt det ovenfor

Så burde blindsmagningen jo være “peace of cake”. Men det gør det faktisk ikke meget lettere…
Det er lidt skørt, at man faktisk skal finde størst modenhed i de tyske udgaver. De burgundiske er klart styret. Styret i både mark og kælder, for at skabe et let og stringent udtryk. Eneste undtagelse er Carillon. Der er faktisk mere variation på de tyske udgaver, hvor der leges med mange forskellige teknikker i kælderen. Men blindt. Uha, det er svært at skille ad.

Til aften to, den 4. september, blev nedenstående skema smidt på bordet, – for at give en hjælpende hånd.

Jeg blev spurgt til den første smagning om jeg snød. Hvortil jeg svarede: “Det behøver jeg ikke, Tyskland vinder alligevel!”
Det blev fulgt af latter i lokalet, og jeg følte ikke rigtigt, at svaret overbeviste. Men der bliver ikke snydt. Hvis ikke tyskerne var pisse dygtige, så var der ingen grund til at afvikle disse smagninger. Folk sidder måbende, – kæben rammer gulvet-agtigt overraskede, når de ser resultatet af smagningen. Og det er målet.

Resultat

Resultatet på de to aftener så faktisk forskelligt ud, endda noget forskelligt. Alligevel blev der ikke flyttet meget på placeringerne. Top tre var for eksempel stadig top 3, med en lille forskydning. Opus-Oskar fra Jülg tog en tur opad i tabellen efter dag to, da den blev denne aftens vinder, imens Gebrüder Mathis sejrede på aften 1, og holdt sig i top på aften 2.

Hermed aftenernes samlede resultat. Klik på vinenes navne for at komme til mr-ruby.dk. Enkelte vine er desværre allerede udsolgt.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Chardonnay appeared first on Vin under lup.

Interessen har været stor, derfor er der nu søsat en ekstra dato, så alle der har lyst kan nå at komme med. 4. september og 28. august. Førstnævnte er nu udsolgt.

Hvad sker der i Tyskland?

Du behøver ikke gøre det sværere end det er. Søg på nettet. Skriv for eksempel: “What is happening to the quality of German Chardonnay?”
Det vil vrimle frem med indlæg fra bloggere og vinjournalister, hvori konteksten er, at tysk Chardonnay er i gang med en revolution!

Tysk Chardonnay stormer frem. Fra at ikke at være tilladt i Tyskland i 1991, grundet problemer med at modne druen, og til i dag, – jamen den udvikling fatter man slet ikke. Det er samme historie som med Pinot Noir. Det er klimaforandringerne der gør det muligt, men det er en holdningsændring til det at producere vin, der skaber miraklet.

Klimaforandringerne er naturligvis en del af forklaringen. Bourgogne kæmper i dag for at bevare syre i deres udgaver af Chardonnay, imens Tyskland pludselig modner druen uden problemer. Fra 1995 til 2020 steg arealet af Chardonnay i Tyskland med 900% så druen i dag dækker små 3000 hektar.

Hvad sker der i Bourgogne?

Det er naturligvis ikke kun Tyskland der mærker klimaforandringerne. Chardonnay får det varmere i Bourgogne. Det ses på den tidligere knopskydning, som er med til at øge risikoen for, at forårsfrost ødelægger de nye skud. Andre følger er, at druen ændrer aroma, kommer til at indeholde mere sukker og mindre syre.

Jasper Morris, Mr. Burgundy, konkluderer i Oktober 2024, at Puligny-Montrachet gennem de senere år har mistet sin florale karakter! Vinkritikeren der forlod England i arrigskab over Brexit og flyttede til hans elskede Bourgogne. Selv han erkender det.

2021 betegnes af mange som en kølig årgang. En klassisk Bourgogne årgang. Men det er ikke helt sandt, for selv om det var en regnvåd årgang, så nåede de langt de fleste producenter en modenhed på over 11% potentiel alkohol på deres kommunevine. Det er højere end de 10,5% som havde vakt jubel for 50 år siden. Selv en kølig årgang anno 2020´erne er varmere end en god årgang anno 1970´erne.

Måske undrer disse tal dig, da en Bourgogne kommunevin jo sjældent holder under 12,5% alkohol. Det er fordi der bliver chaptaliseret i Bourgogne. Knap så meget mere, men det er et faktum, at det er tilladt, og det gøres.

Vinene vi skal smage

2023 Teufelslochgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden 899,-

Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015. 2020 er første årgang. Der behøver ikke siges, eller skrives, meget, men der ender vi nok alligevel: Denne vin er enestående!

Parcellen er beplantet ekstremt tæt, med 50 centimeters afstand. Det giver et naturligt lavt udbytte pr. plante og ydermere beskæres planterne, så de kun sætter 2 klaser. Det giver en enorm kompleksitet.
Mosten har gennemgået 12 timers skindkontakt, og efterfølgende, et 6 timers meget skånsomt pres. Mosten er spontangæret på ét nyt egetræsfad – mere er der ikke produceret. Efter endt gæring har vinen hvilet 21 måneder på gærresterne.

Vinen er fuldstændig vild. VDP overgav sig allerede efter første årgang og ophøjede denne parcel på Erste Lage marken Kronenbühl til Grosse Lage “Teufelslochgasse”.

2023 Opus Oskar, Weingut Jülg, Pfalz 995,-

Johannes Jülg nyder godt af, at hans bedstefar plantede Chardonnay i 1961. Længe før druen blev tilladt i Tyskland. Derfor kan han høste druer fra over 60 år gamle stokke. Det giver intensitet. Vinen er spontangæret og har dernæst lagret på gæren i 18 måneder. 40% i nyt fad resten i brugte. Fadene har bestået dels af barriques, dels af 500 liters Tonneau.

Årgang 2023 er første årgang med 18 måneders bærmekontakt! Det smager simpelthen så englene synger det her. Enorm dybde i næsen, med grillet fersken, papaya, karamel, ristede noter suppleret med et lidt grønt urtet præg. Stor cremet smag, der indtager munden med lige dele kælen sødme og frisk kølig syre. Det modne og lidt ristede går igen, suppleret med lidt bitterhed, der virkelig klæder det sødmefulde og kælne. Eftersmagen bare vokser og vokser i munden. Det er kæmpestor Chardonnay det her. Den fortjener ikke at blive sammenlignet med noget. Den fortjener at blive drukket af folk der elsker det moment som tysk vin gennemgår i disse år. 

2023 Saint-Morand, Gebrüder Mathis, Baden 449,-

Chardonnay fra den kalkholdige lerjord i Tuniberg-området i Baden. Her fra enkeltmarken Saint-Morand. Jordbunden er med til at give vinen en fantastisk nerve. Masser af syre, men også en helt særlig mineralitet – ordet man kun bruger hvis man ikke ved hvad man ellers skal skrive. Men man smager kalk, uden at det rigtig er kalk. Det er renhed, det er skrøbelighed, det er finesse. Druerne er dyrket økologisk, spontangæret og lagret på egetræsfade. Tappet uden filtrering, så bundfald kan forekomme, men det lever man med, når filtreringen er fravalgt for at bibeholde mest mulig smag i flasken.

2022 Alte Reben, Bernhard Huber, Baden 799,-

Julian Huber går i disse år “all-in” på Pinot Noir og Chardonnay. Marker med andre sorter omplantes/ompodes for at følge med tiden og markedstendenserne. Erfaringen med de to sorter er stor, faktisk så stor, at de fleste andre tyske vinproducenter kigger hans vej, – hvis de vil noget med kvalitet. Denne vin er produceret fra vinstokke som er +50 år, altså fra en tid hvor Chardonnay endnu ikke var lovliggjort i Tyskland. Lavt udbytte, skånsomt pres, spontangæring på brugte barriques og 18 måneders hvile på gæren. Der omrøres ikke i fadene. Det giver noget reduktion, men en reduktion, som løfter vinen ind i eliten. Det dufter og opfører sig som stor Bourgogne fra før verden gik af lave.

2023 Kalkfels, Par les deux, Pfalz 549,-

”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Markerne ligger ved byen Ilbesheim i det sydligste Pfalz. Helt nøjagtigt ligger markerne på bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Her er store kalkforekomster i undergrunden, og dem har de to sat sig for at udnytte. De vil i fremtiden udbyde Pinot Noir og Chardonnay herfra.

Chardonnay-druerne er naturligvis håndplukket og sorteret, så kun det bedste druemateriale er kommet med i kælderen. Dernæst er de afstilket og presset skånsomt. Vinen er gæret i barriques og er overladt til egen vilje. I 2022 ville de ikke gennemgå malolaktisk gæring, det ville de til gengæld i 2023, så en lidt anden stil, og frem for alt mere afdæmpet syre i denne årgang. Efter 8 måneder på gæren, er fadene omstukket til det endelig blend på tank, hvor vinen har hvilet 3 måneder inden den er aftappet uden filtrering.

2018 Sonnenstuhl Reserve, Stahl, Franken 549,-

Marken Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Mainfloden lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer. Folk rystede på hovedet af ham, da han udskiftede Silvaner med Chardonnay på marken, men som han siger: “Hvem gider drikke Silvaner med 15% alkohol?”

Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten har tilbragt 4 dage sammen med skallerne for at trække aroma og syre fra disse. Dernæst er mosten gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, det er friskheden og mineraliteten Christian søger. Vinen har tilbragt 18 måneder sammen med gærresterne inden den er tappet. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!

2022 Saint Romain Sous le Chateau, Benjamin Leroux 479,-

Saint-Romain ligger i en den bageste del af den dal der skærer ind i Côte d´Or og blandt andet lægger marker til kommunen Auxey-Duresses. Dalen ligger højere (350-400 meter) og er lidt køligere end Côte d´Or (typisk 250-300 meter). Var det ikke for de ofte virkelig veleksponerede skråninger i dalen (mod syd- og sydvest, så ville området her have hørt under Hautes Côtes de Beaune. Det er lige præcis steder som her, at man gør de gode køb i Bourgogne i disse år. Der er stadig ingen der regner Saint-Romain for noget. Heldigvis. For det giver os andre mulighed for at købe Bourgogne Chardonnay, der ikke er stukket helt af prismæssigt.

“Sous le Chateau” er en parcel på 1,12 ha, som ligger der, hvor der tidligere lå et slot. Her står Chardonnay-stokke med en betragtelig alder, eftersom marken er tilplantet af flere omgange fra 1930-2000. Jordbunden består af kalksten og grus. Benjamin presser de hele klaser, lader mosten bundfælde før overførsel til fad, og spontangæring. Efter endt gæring lagres vinen i 12 måneder på gærresterne.

2022 Meursault Les Tillets, Pierre Vincent Girardin 1.200,-

Les Tillets ligger højt på skråningen i Meursault, oven over Grand Cru´erne. Grundet højdemeterne er marken en anelse køligere end mange nabomarker. Pierre er mand for at søge de køligere spots.

Pierre arbejder tilmed uden klipning af topskud, hvilket sikrer ham mere skygge i marken, samt øget fotosyntese. Han høster faktisk ofte 7-10 dage før de mere traditionelle producenter, – men med samme modenhed. Vinen er spontangæret på 456 liters træfad.

Det der især skal lægges mærke til her, er en alkoholprocent på blot 12%, syre, friskhed. Der er stadig håb for Bourgogne, men håbet går gennem en omstrukturering af markarbejdet. Her er beviset!

2019 Ladoix 1er cru “Gréchons et Foutrières”, Marchand-Tawse 650,-

Pascal Marchand tøver ikke med at kalde denne mark for en “skjult diamant”. Han producerer da også ganske rigtigt en forrygende Chardonay fra den østvendte 1er cru Les Gréchons et Foutrières. Kommunen Ladoix ligger på den nordøstvendte side af Corton-bjerget. Soleksponeringen består derfor primært af morgensol og svalende skygge i aftentimerne. Vinen besidder en kølighed og en renhed som efterhånden er sjælden i Bourgogne!

Druerne er presset hele, uden skindkontakt, hvilket er med til at sikre læskende lækre rene frugt og syre i vinen. Gæringen er foregået i franske egetræsfade fra Troncais og Allier med en meget mild toast. 25% nye fade. Både gæring og malolaktisk gæring er foregået på fadet, og der er ikke foretaget “battonage” fordi dette også er med til at give vinen fedme. Friskheden og letheden har været vigtig for Pascal i denne vin. Vinen har ligget 16 måneder på fad, inden den er omstukket og aftappet.

2020 Puligny-Montrachet 1er cru “Perrières”, Francois Carillon 1.500,-

Marken ligger over mod kommunegrænsen til Meursault. Jordbunden giver her en vin med mere tyngde end over mod Chassagne. Parcellen på 1. Cru Les Perrières er 0,52 ha. Vinstokkene er plantet i 1974. I undergrunden finder man områdets klassiske blanding af kalk og ler. Vinen er modnet i et år på franske træfade, hvoraf de 20% var nye. Der er foretaget regelmæssig battonage (omrøring i fadet), hvilket giver vinen sin helt særlige cremede karakter. Vinen har slutteligt hvilet seks måneder på rustfrie ståltanke. Vinen er kun let filtreret inden aftapningen.

2022 Saint Aubin 1er cru “Les Charmois”, Sylvain Morey 569,-

Historien om Saint-Aubin er lidt den samme som om Saint-Romain. Vi skal ind i en sidedal, der ligger en anelse højere end de typiske Côte d´Or skråninger. Her er lidt køligere, hvilket sikrer god syre. En lang historie, fordi den faktisk ikke skal bruges til ret meget. Les Charmois er en undtagelse.

Les Charmois grænser op til kommunen Chassagne-Montrachet. Marken ligger sågar på samme højdedrag som Chassagne-Montrachet 1er cru “Les Chaumées”. De to marker ligner hinanden på terroir, højdemeter og orientering mod solen. Alligevel er prisen for Chassagne-udgaven oftest langt højere end Saint-Aubin-udgaverne.

Druerne er spontangærede på barriques, hvoraf 20% var nye. Vinen har hvilet på bærmen i 16 måneder inden aftapning.

The post Vinsmagning: Bourgogne versus tysk Chardonnay appeared first on Vin under lup.

Det er relativt nemt at smage de bedste tyske producenter og begejstres. Men hvad nu hvis de måles op mod top producenter fra Bourgogne, – er de så stadig gode, bedre, dårligere…?

Man kan altid diskutere udvalget af vine. Bourgogne er naturligvis dyrere end tysk Pinot Noir, men prismæssigt er der alligevel nødt til at være en grænse for hvor dyre burgundere der kan være med. Hvad er retfærdig sammenligning? Er det at Bourgogne-vinene koster tre gange så meget som de tyske udgaver? De tre dyreste vine denne aften kom fra Bourgogne, så der blev ikke sammenlignet 1 til 1, – og det skal der heller ikke.

Udvalget af vine

De 5 producenter der var udvalgt til at repræsentere Bourgogne er alle producenter, som tager klimaforandringerne alvorligt og som på en eller anden måde reagerer, i mark og kælder. Illustreret meget godt med Pierre Vincent Girardin´s 12,5% alkohol, som opnås ved at arbejde med stor løvvæg, øget fotosyntese og en deraf følgende phenolisk modenhed som er “mind-blowing”. Aurelian Verdet´s 100% helklasegæring er et andet forsøg på at levere “fremtidens” Bourgogne. Lys, urtet, med nærmest germansk krydret syre på tungen. Der blev med andre ord ikke serveret gumpetung 14,5% Pinot Noir denne aften.

De tyske vine var alle fra Mr Ruby´s sortiment. Det er nødvendigt for forfatteren til denne blog at slå fast, at INTET, er valgt fordi det er “fint nok” eller “ok”, det hele var udvalgt fordi det kunne og skulle begejstre!

Der er mange gode fortællinger fra aftenen. Der er de to kunder, som kommer ind af døren og siger: “Hvorfor er det, at tysk Pinot Noir altid smager tysk?” – hvortil arrangøren kækt svarede: “Vent til i har smagt de 6 tyskere i aften, så ved i, at Spätburgunder ikke altid smager tysk!”
De nikkede samstemmende efter smagningen – og købte i øvrigt Spätburgunder med hjem.
Der var de tre Bourgogne-freaks, som kom for at få ført bevis for, at Spätburgunder ikke har en chance målt op mod producenter som Boursot og Girardin. Efter smagningen viste det sig, at de to vine de havde givet topkarakterer kom fra Tyskland!!!
Begge grupper fik altså en på “opleveren”, – de fik bearbejdet fordomme. Det er præcis hvad denne aften er sat i søen for.

Hurtig gennemgang af de smagte vine

Vinene blev smagt i 4 heats. Det første var kalibreringsheatet. En tysk mod en fransk. Kunne folk skille dem ad? 2020 Chambolle Musigny Premier cru Fueès fra Boursot mod 2022 Sonnenberg KT (Kostert) fra Jülg. Fueès – nabomarken til Grand Cru Bonnes Mares, – kunne Kostert, marken lige over Wissembourg i Alsace stå distancen? Står der Alsace? Ja, det gør der, for Jülg har marker både på den tyske og den franske side af grænsen. Offer for en besynderlig grænsetrækning efter 2. verdenskrig. I realiteten to vine på franske druer i første heat.

De fleste havde nogenlunde styr på det. De to vine var valgt til heatet fordi de bød ind med næsten samme farve og intensitet. Fueès spillede dog på flere tangenter, flere lag, et lidt mere oxidativt udtryk og dybere mineralitet. Jülg´s komplet afstilkede Pinot fremstod med saftig ren frugt og mere tydelig fadnote, måske også qua sin yngre alder. Ikke for meget fad, blot mindre integreret.

Heat 2 – det lyse og lette heat

Nu blev det sværere. Ved gennemgangen af vinene, før smagningen, var det blevet røbet, at vinene på tyske kloner ofte er lysere og lettere.
Så burde aftenens “lyse” heat jo være tre vine på tysk klon. Sådan var det bare ikke.

Første vin var Twardowski´s 2020 Pinot Noix Ardoise. Vidunderet fra Mosel. Produceret på Dijon-klon, men på kølige 50. breddegrad og tilmed i Tysklands vestligste vinområde med det mest maritime klima. At Pinot Noir overhovedet kan modne tilfredsstillende her, det er noget nyt, og det er enormt spændende, for Pinot-stilen på skiferskråningerne bliver som Riesling, – let, luftig og æterisk. Aftenens mest elegante!

Twardowski skulle måles op mod Aurelian Verdet´s 2021 Nuits Saint Georges gæret 100% på hele klaser. Farvemæssigt adskilte de sig ikke meget. Verdet enormt urtet, krydret, syrlig, vedholdende. Flot vin, som udviklede sig enormt i glasset. Og sidste vin i heatet var eneste vin på tysk klon, 2021 Rosenloch fra Gebrüder Mathis. Vinen skilte vandende. Den er lys, rødfrugtet og i 2021 har den en reduktiv duft, der blev beskrevet som “Ged gnubber sig op af træ”, “Hest”, “Nytårskrudt” osv. Den enten elsker eller hader man. Vinen fik alt lige fra 98 til 90 point. Vinen fremstod markant, målt op mod 10 andre vine, som nærmest ikke besad reduktive noter.

Et svært heat, som de færreste havde helt styr på.

Heat 3 – intensiteten stiger

Første vin i heatet var 2022 Kirchgasse fra Wöhrle. Enkelte fangede en lille reduktion her, – og den er der, men der er til gengæld så stor flot og saftig frugt, at reduktionen blot understøtter, giver vinen dybde. Markus Wöhrle har altid været god, men hans 2022 er et step op. En af grundende er overgangen til at bruge “pump overs” i gæringen. Det har virkelig boostet frugten og samtidig elegancen i vinen.

En anden, som også bruger “pump overs” er Sylvain Morey. Fra Premier cru marken “Champ Gain” Chassagne Montrachet. En mark hvor alle andre dyrker Chardonnay, og hvor Sylvain nok kunne tjene flere penge ved faktisk at dyrke Chardonnay. Men han holder fast i sin Pinot Noir, og det skal han have stor ros for. Vinen har noget “hvidvinsagtig” lethed over sig og en stor saftig rød frugt, som gør det svært at spotte, at den er fra Bourgogne. Den smager næsten tysk.

Sidste vin i heatet var 2022 Kalkfels, Ilbesheimer Kalmit fra Par les deux. Projektet grundlagt i 2021 af vennerne Johannes Jülg og Peter Klein. Den vin er bare enestående. Produceret på tysk klon. Den er så indbydende, saftig, pirrende syrlig. Frugten stor, på kanten af at være banal, men den får så meget modspil fra syre og krydderi, at man bare må overgive sig. 80% af deltagerne denne aften skød på stor Bourgogne.
Forleden blev jeg spurgt om vinen kunne gemmes. Jeg var nødt til at svare: “Hvorfor skulle man?”

Heat 4 – Hvad er det sorte der for noget?

Første vin i sidste sæt var 2017 Aux Thorey Premier cru fra Nuits Saint Georges. Leroux bruger af og til en andel hele klaser i sine gæringer, men ikke i kølige årgang 2017. Den kvikke deltager i smagningen fangede den lidt orange kant, og placere feltets ældste vin her. Leroux beviser endnu engang, hvorfor han står på hylden hos Mr Ruby. Det smager simpelthen fremragende, og han er måske den vinbonde i Bourgogne der fastsætter sine priser mest rimeligt. Her var dybde, modenhed, kirsebær, skovbund, læder, flot syre og mineralitet.

Når vi snakker priser i Bourgogne, så er vi nødt til at snakke om den himmelflugt Pierre Vincent Giradins priser har taget. De er steget med 40% hvert år de sidste 3 år. Alligevel, så er han ikke dyr! 2022 Volnay Premier cru Taillepieds var aftenens dyreste vin, men hver en krone værd. Gemt til denne smagning. Der er ikke mere af det. Helt fabelagtig balance. Imponerende elegance og lethed. Nærmest cremet struktur. Naturligvis ufiltreret. At Pierre kan holde alkoholen på 12,5% er nærmest magisk. Stor vin.

Et generelt træk ved de tyske vine denne aften var, at frugten var frisk, ren, saftig. Netop det faktum burde have røbet for folk, at den blæksorte vin i sidste glas var 2022 Alte Reben fra Bernhard Huber. Det er simpelthen nærmest et koncentrat af Pinot Noir. Et koncentrat som smager som en lille bid af himlen.
Julian Huber er en mester. Han er stadig en frontløber når det gælder tysk Pinot!

Aftenens resultat

Toppen lignede senest afviklede Spätburgunder Mesterskab. Der er altså Wow-faktor over Alte Reben fra Huber og Kalkfels fra Par les deux. Ellers et felt uden de helt store overraskelser. Rosenloch fra Gebrüder Mathis får en lidt lav score grundet sin reduktion. Vinens karakter vil altid skille sig ud i et felt som dette. Var den blevet serveret alene, så havde folk ikke oplevet reduktionen så voldsom. Lidt som vanligt, så lider 1. heat under, at folk er afventende. De hiver sjældent 98 point op af lommen her. Derfor ender Boursot og Jülg nok lidt lavere end hvis de var blevet placeret senere i smagningen.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Pinot 2025 appeared first on Vin under lup.

Stilmæssigt var det, som sidste år, et opgør mellem to opfattelser af, hvad tysk pinot er, eller hvad tysk pinot skal være. Ved spätburgunder mesterskabet sidste år, indledte værten med at sige, at det er fejlagtigt at tro, at tyske kloner ikke kan levere stor vin. Det giver i flere tilfælde en lysere, mere rødfrugtet og syredrevet pinot, hvilket tyskerne i virkeligheden nok burde udnytte til egen fordel. Et sats på nogle af de gamle tyske kloner kunne være medvirkende til at skabe tysk pinot noir med en klar profil, med autencitet. Det blev desværre modbevist sidste år, hvor top tre bestod af vine produceret på Dijon-klon.

De to yderpoler var igen i dagens smagning – dem der søger mørk frugt og tannin (typisk på Dijon-kloner), og dem der søger rød frugt og syre (typisk på tyske kloner). I midten ligger Huber og Fürst, men også Salwey og Heger. De to sidstnævnte leger med det mørke, men søger også tydeligt en lethed i deres vine, som det er en kunst at bevare i de steghede vulkanske sten på Kaiserstuhl.

Selve smagningen

En ting er at smage ting man ved hvad det er. Noget andet er at få det med bind for øjnene. Det kan undertegnede skrive under på. Set i bakspejlet, så var det nok især min viden om hvilke kloner de forskellige vine var produceret på der gjorde, at jeg om formiddagen havde beskrevet alt på Dijon-klon med noter om mørk frugt. Da først vinene kom i glasset om aftenen, var frugten mindre mørk. Det var til tider uendeligt svært at kende forskel på fransk og tysk klon. Det var primært tannin, der røbede det frankofile islæt.

Formiddagens testsmagning havde skabt en forventning om, at især Par les deux og Huber ville klare sig godt. De skilte sig markant ud. Men lidt luft havde gjort mirakler for Salwey og Wöhrle. Sidstnævntes nye stil fremstod lidt banal lige da vinen blev åbnet, men til aften – uha, kæmpestort. Der er for mig ingen tvivl om, at Wöhrle aldrig har været bedre. Giv den vin 3-4 år i kælderen, så venter der en kæmpe oplevelse.

Alt i alt, så var det 12 super flotte vine der blev serveret. Det var de små ting, – det der lille magiske “touch”, der gjorde at enkelte vine skilte sig ud.

Tysk klon vinder

Bemærk venligst, at vindervinen blev en vin produceret på tysk klon. Endelig fik vinhandleren ret!

Overordnet set, så faldt smagningens resultat nogenlunde ud som forventet. Der skal dog knyttes et par kommentarer:
I princippet var vi nået til at skulle smage årgang 2021. Den blev i nogen grad forsøgt undgået i smageprogrammet. Årgangen var svær at tøjle for producenterne. Gebrüder Mathis fremstod enormt reduktiv, men det viste sig faktisk at være en fordel. Vinen blev virkelig bemærket. Årgangen er stadig forknyt og lukket. Der er dog ingen tvivl om, at en vin som Centgrafenberg fra Fürst blot skal have 4-5 år i kælderen, så vil den kravle op i tabellen ved en lignende smagning.
Når det er sagt, så var det jo faktisk en 21´er der sejrede. Johannes Jülg og Peter Klein´s samarbejde er ganske enkelt et nyt stort kapitel i Tysklands nye pinot-historie.

Som importør af indtil flere af vinene i smageprogrammet, så kan jeg kun, endnu engang, være tilfreds. Samarbejdspartnerne viser gang på gang, at de tilhører toppen af tysk pinot. Vindervinen og 4 vine i top 6 taler sit tydelige sprog.

Hvorfor gør du det?

Spørgsmålet bliver stadig stillet: Hvorfor afvikler i en smagning med andre importørers vine? I ender jo med at gøre reklame for andre. Svaret er, at vi gør det for at vise hvor højt niveau vinene hos Mr Ruby holder. Vi er ikke bange for at lade vinene blive udfordret. Ikke engang af de bedste! Og sidst men ikke mindst, så handler det om at lave en smagning på højt niveau. Hvem der importerer hvad er sådan set ligegyldigt. En vin smager hverken værre eller bedre fordi den importeres af en flink vinhandler, – og så måske alligevel

Som en kunde sagde i går: “Jeg vil gerne rejse efter sådan en smagning her, det niveau og den bredde er sjældent at finde!”
Tak for den bemærkning. Håber i vil udbrede det gode budskab. En smagning som denne fortjener langt flere deltagere, – også i Aarhus!

Herunder finder du resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2024. Klik på vine i orange tekst for at komme til vinen på mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Og selvfølgelig er den rigtige vej at gå for tysk Pinot Noir, at benytte sig af muligheden for at opnå et unikt udtryk, gennem anvendelse af det plantemateriale som allerede står på markerne, i stedet for bevidstløst at plante Dijon-kloner. Rigtig sjovt var det at opleve, da Mr Ruby afviklede tysk versus fransk Pinot i foråret 2023. Her blev smagt Spätburgunder fra top-producenter i Tyskland mod 1er cru vine fra gode Bourgogne producenter. Nogle vine var svære at placere rent geografisk, fordi de mindede utroligt meget om hinanden. Men vindervinen fra Weingut Wöhrle var umiskendeligt tysk. Alligevel var det den vin smagepanelet faldt pladask for. Det tegner et klart billede af, at de bedste Spätburgunder-producenter er ved at finde deres identitet.

Hvordan blev vinene blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Der er genvalg til flere producenter, ud fra devisen “Never change a winning team”. Men selvfølgelig skal der nyt input med hver gang, – så nye er med. Der er fundet 5 vine udefra, valgt ud fra egne præferencer, samt omtaler fra internationale og nationale skribenter, men også for at forsøge at dække flest mulige områder og stilarter. 6 vine er fra Mr Ruby´s eget sortiment, blandt andet fra nye “Par les deux” som i godt kan glæde jer rigtig meget til at smage. Det bliver en af de nye helt store ting! Diversiteten på feltet bliver enorm. Der vil være forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Vinene vil blive smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne ved hvilke vine de skal smage, de ved bare ikke hvornår de kommer. Der bliver smagt i 4 heats med 3 vine. Efter smagningen bliver der afgivet point og vinene afsløret. Der kan naturligvis gættes på hvad man tror der gemmer sig bag de indpakkede flasker, men det er ikke hoved-formålet. Det handler primært om at vurdere 12 top Spätburgunder vine mod hinanden, om at dufte og smage, og suge viden til sig.

Vinene til Spätburgunder Mesterskabet 2024:

2019 Kirchberg GG, Salwey, Baden
Salwey besidder 3 hektar på Kirchberg, der ligger midt i Baden´s Spätburgunder epi-center Kaiserstuhl bakkerne. Bakkerne er opstået af den vulkanske aktivitet, der var i området i den miocæne tidsalder for ca. 5.000 millioner år siden. Det er et par dage siden…
Jordbunden på Kirchberg består af golde vulkanske sten kaldet tefrit. Om sommeren er det en tørre-ovn. Heldigvis er den 60 år gamle Kaiserstühler-klon vant til varmen og har et dybt forankret rodnet, så den klarer sig. Marken har en 45% hældning i en syd-sydvestlig retning. Druerne er kun delvist afstilket. Kold macerering inden gæring for at udvinde farve og aroma. Gæret med naturgær. Vinen har tilbragt 14 måneder på barriques af Kaisestuhl eg, heraf var 50% nye. Aftapning uden filtrering.
Pris 595,-, 94 point på Falstaff.com

2021 Kalkfels, Par les Deux, Pfalz
”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Peter har Pinot Noir parcellen på en af de bedste marker i Pfalz. På bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Han er dog aldrig rigtig lykkedes med at producere stor Pinot fra den, derfor ringede han til Johannes og spurgte om han ville give det et skud. Det er der kommet stor vin ud af. For Kalkfells” gælder, at druerne er totalt afstilket, 14 dages maceration, skånsomt pres, 16 måneder på barriques (25 % nyt, 75 % brugt), tappet ufiltreret. Kalkfells er produceret på den tyske klon Geisenheim 20-13
Pris 699,-, 96 point på Houlbergs Vinblog

2021 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Baden
Det er stadig en fuldkommen uforståelig gåde. Hvordan har Sabeth og Severin præsteret det niveau de har i deres første to årgange? Vinene smager så erfarent, og så selvfølgeligt, at man skulle tro de have flere hundrede års erfaring – i en alder af start 30?!?
Den kalkholdige lerjord på marken Rosenloch er beplantet med 60 år gamle Freiburger-kloner. Druerne er gæret med 15% hele klaser, spontangæret og har tilbragt 18 måneder i brugte barriques, som er indkøbt fra Bernhard Huber og Ökonomierat Rebholz. Vinen er tappet uden filtrering.
Detailpris 599,-, 95 point på Houlbergs Vinblog

2021 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Pfalz
Jülg bliver bedre og bedre. Der skrues ned for fad, der skrues op for elegance, og det klæder virkelig vinene herfra. Vinen fremstår med en fantastisk renhed. Røde bær-saftighed, enorm fylde. Vinen dufter som en kæmpestor Bourgogne. Her er jordbærgrød, skovbund og brunkagedej. Dragende som bare…
Stor saftig og mundfyldende frugt, der holdes i hånden af frisk syre og let tanninbid. Fuldstændig enestående balance. Jülg´s utrættelige arbejde, og unikke tilgang til nye kloner og total afstilkning giver her så meget mening at man næsten fælder en tåre.
Detailpris 799,-, 95 point på Falstaff.com

2022 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden
Det var tvivlsomt om den nye årgang fra Wöhrle nåede med. Men det gør den. Heldigvis.
Markus Wöhrle har nemlig sadlet fuldstændig om i produktionen. Han satte sig ned sammen med sin gode ven Julian Huber og diskuterede hvad man kunne gøre for at give hans røde vine et løft. Resultatet blev, at Markus i 2022 anvendte “pump overs” i sin produktion. Nogen vil nu savne det reduktive, lugten af stald, i hans vine. Den er nemlig pist væk og erstattet af saftige friske røde bær. Undertegnede vil påstå, at Spätburgunder fra Wöhrle aldrig har været bedre! Denne aften bliver den ultimative test.

Spätburgunder fra marken Kirchgasse, som har status af Grosses Gewächs, det man i VDP betegner som Grand Cru. Vinmarken Lahrer Kirchgasse ligger på en sydvendt skråning med form som et amfiteater hvorpå der er anlagt terrasser. Undergrunden består af Löss. Man har kunnet spore vindyrkning på Kirchgasse helt tilbage til år 1114. Marken har sit navn efter en gammel sti, som gik fra byen og op til Martinskirche, og derfor blev kaldt “An der Kirchgasse”. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner, samt den tyske klon “Frank 105”. Reinhard Frank drev planteskole i Baden og hans klon “105” var indtil 2006 den mest udbredte Pinot klon i Baden, men er efterhånden blev klemt fra tronen. Klonen udemærker sig ved at have meget løse klaser, hvilket gør, at selv i meget våde år opstår der ikke råd i klaserne. Druerne er spontangærede. Vinen har lagret 12 måneder på barriques fra bødkeren “Taransaud”. Fadene er med medium toast, 40% var nye.
Detailpris 549,-

2020 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Mosel
Årgangen blev endnu en varm en af slagsen ved Mosel. Knap så varmt som 18 og med nogle kølige nætter, som sikrede god syre i druerne. Tørke var igen største problem. Undergrunden var i forvejen lav på vandreserver, og nu blev det værre. Årgangen blev derfor meget lille, med små druer fra få klaser. Koncentration var der med andre ord nok af. Der er brugt 50% hele klaser under gæringen. Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget.
Detailpris 795,-, 97 point på Houlbergs Vinblog

2020 Gärkammer, Adenauer, Ahr
Gärkammer GG er en parcel på 0,68 hektar, som er omgivet af Kräuterberg GG. Gärkammer ligger for foden af den magiske skråning og er varmere end skråningerne ovenfor. Her trives klonen Kastenholz særdeles godt. Klonen skal virkelig bruge noget varme for at modnes, og især tanninbiddet kan blive meget grønt, hvis man ikke finder den rigtige placering. Den placering har Adenauer fundet her. Huset har i øvrigt monopol på marken. Vinstokkene på Gärkammer er mellem 60 og 80 år gamle, og enkelte vokser på egne rødder. Druerne afstilkes komplet og gærer/macererer i 14 dage inden vinen fyldes på fade. Fadene er primært fra Francois Freres i Bourgogne, og er let toastede. Der anvendes ingen nye fade til Gärkammer. Vinen hviler 22 måneder på fad.
Detailpris 599,-

2020 Achkerrer Sclossberg, Franz Keller, Baden
Schlossberg er en muromkranset vinmark, bestående af en undergrund af den vulkanske stenart Tephrit. Vinstokkene har en alder på mellem 20 og 30 år – og består af franske kloner, i dette tilfælde PN 828 og en Selection Massale fra Pommard. Da 2021-årgangen var relativt kølig blev der kun brugt 3-5% hele klaser. Macerationen varede omkring 21 dage, hvorefter vinen blev presset. Lagring på barriques i cirka 18 måneder, hvoraf størstedelen var Francois Frères, lidt mindre Rousseau og kun en meget lille mængde Taransaud. Andelen af ​​nyt træ er 35 %. 1/3 af fadene var nye.
Detailpris 595,-

2020 Vorderer Winklerberg, Dr. Heger, Baden
Winklerberg ligger på sydvest-vendte skråninger på Kaiserstuhl, og kan med rette kalde sig en af ​Tysklands mest solbeskinnede vinmarker. Stokkene er 60 år gamle og vokser i en undergrund af vulkanske sten. Alle disse faktorer gør, at der høstes med ekstremt lavt udbytte. Det er Joachim Heger der i dag producerer husets vine. Joachim er et meget godt eksempel på den generation, der i disse år styrer tysk vin mod verdenstoppen. Som han siger “jeg kunne ikke have skabt de vine jeg gør, uden den vidensdeling der foregår i min omgangskreds”. Omgangskredsen tæller blandt andet Georg Breuer, Paul Fürst, Werner Knipser og Helmut Dönnhoff, – sværvægtere indenfor tysk vinproduktion. Druerne afstilkes altid, og gennemgår en kold macerering inden gæring. Vinen lagres 18 måneder i nye egetræsfade med let toast. Her søges elegance og modenhed, ikke kraft.
Detailpris 599,-

2021 Centgrafenberg GG, Rudolf Fürst
Fürst bliver bare ved med at imponere mig. Tror aldrig jeg har fået en skuffelse herfra, dyr som billig, – selvom det meste efterhånden er blevet dyrt. Bürgstadter Centgrafenberg ligger i Churfranken, det vestligste Franken og er direkte sydvendt i 160 – 250 m højde. Marken er delvist terrasseret med en hældning på 10 – 40%. Jordbunden består af forvitret rød sandsten. Dyrkning af Pinot Noir er en århundreder gammel tradition her.
Druematerialet består af en variation af tyske kloner, primært Ritter, men også en lille del Dijon. Fürst anvender oftest en høj andel hele klaser (80-100%) og gærer i åbne trækar. Vinen lagres på både cement og barriques (20% nye), og stikkes sammen 18 måneder efter. Her vil man gerne have urter fra stilke, men ingen krydderi fra fad. På en måde den diametrale modsætning til Jülg.
Detailpris i DK ukendt (og svær at få fat på i Tyskland)

2014 Binenberg GG, Bernhard Huber
Det kniber stadig med at få aktuelle årgange fra Huber med til det årlige mesterskab. Sidste år, fordi alt var solgt inden mesterskabet, i år, fordi vinene ikke er kommet hjem endnu. Derfor tager vi en moden udgave med. 2014 var sidste årgang fra farmand Bernhard Huber´s hånd. Siden har sønnen Julian Huber taget over. Denne vin er gæret med 60% hele klaser og er dernæst lagret 18 måneder i egetræsfade hvoraf 25% var nye. Aftapning er sket uden klaring og filtrering. Vinen dufter af jordbær-kompot, sød lakrids, skovbund, mokka, samt en lidt reduktiv røget note. Storladen, saftig og intens i munden, men det er jo Pinot, så det er stramt og elegant på samme tid. Samspillet mellem frugtig charme og modent tanninbid er fantastisk. Lang dvælende eftersmag med røg og lidt rabarber/ribs-bitterhed. Smuk moden tysk Pinot, der ikke på nogen måde er træt endnu. Kan sagtens gemmes yderligere 4-5 år.
Detailpris 899,-

The post Vinsmagning: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Hvor stor er forskellen på Barbaresco og Barolo? Der er en mindre klimatisk forskel, der er forskel på højdemeterne og Tanaro-floden gør en forskel. Jordbunden i Barbaresco minder om den man finder omkring La Morra i Barolo, den er generelt mere næringsholdig end for eksempel den mere stenede undegrund i det østlige Barolo. Det medfører en anden nok så væsentlig forskel: Barolo skal lagre længere end Barbaresco før den frigives. Men hvor meget betyder det?
Denne aften startede vinhandleren med at give et råd til de sagesløse deltagere, – at Barbaresco ofte smager mere af tørret frugt og chokolade, hvor Barolo ofte er kamfer og eukalyptus. Men det viste sig at være det dårligste råd de overhovedet kunne få. Vinene opførte sig nemlig helt omvendt!

Et andet tip var, at kigge på macerations-tider. De var anført på smageskemaerne, og afslørede i de fleste tilfælde hvilket tanninbid der ventede i glasset. Men tannin afslører bare ikke om du har Barolo eller Barbaresco i glasset. Borgognos´ 40 dages macerering gav klart mest kernebitterhed, altså man kunne simpelthen smage den lange tid med kerner. Men Taverna´s 21 dages macerering på klonen Nebbiolo Rosé havde næsten samme tanniske udtørrende følelse i mundhulen. Altså: Det er ikke kun macereringen der betyder noget, det er også måden man macererer på, og klonen der har betydning.

Helt overordnet, så opførte flere Barbaresco-vine sig som Barolo denne aften, – store, pompøse, tanninrige, med noter af kamfer og eucalyptus. Barolo-vinene famlede lidt mere efter fælles fodslag.

Aftenens resultat

Det gik som sidst. Barbaresco satte sig solidt på topfeltet. Det skulle Barbaresco måske også, for området deltog jo med aftenens to dyreste vine fra Giacosa og Gaja.

Endnu engang imponerede Roberto Taverna. Det er den vanvittige historie om elektrikeren der ikke vidste hvad han skulle stille op med den vingård han havde arvet (Taverna). Elektrikeren ringede til den tidligere vinmager på Vietti, Bisso Atanassov, og han accepterede jobbet som vinmager. Første årgang af vinen Senteundes fra husets mark “Cotta” imponerede voldsomt, – og det var samtidig aftenens billigste vin!!!
Herunder finder du smagenoter fra aftenen. Tal i parentes er vinhandlerens egen karakter.

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco (93)
Vinen fra den historiske andelsforening blev bragt til bordet som et eksempel på klassisk Barbaresco. Her skulle den op mod Ratti´s “Conca”. Og her skød vinhandleren sig selv i foden, for Montefico´s lange lagring (36 måneder) fik jo alle til at tro, at kamfer-noterne var Barolo. Det var det så bare ikke, og vinhendlerens “gode” råd var allerede sønderskudt. Faktisk før vi overhovedet kom i gang.

2017 Barolo “Conca”, Ratti (93)
Barolo Conca fra Ratti plejer at smage godt. 2017 er ingen undtagelse. Den er nærmest kælen. Solmoden rød frugt, tertiære lækre krydderier og en utroligt behagelig tannin. Det er “knap mig op og drik mig Barolo”, men det er dæleme dejligt! De fleste endte i Barbaresco på denne.

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna (94)
Vanvittig vin på klonen “Nebbiolo Rosé” – også kaldet CN 111. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk). Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin med solidt tannin-bid. Igen en vin der snød alle, med sin tobak, kamfer, orangeskal og eucalyptus. Det vilde tanninbid bliver aldrig for vildt. Det er svøbt i frisk rød frugt. Det smager hamrende godt. Det smager som kæmpe-stor Barolo!

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini (93)
Moderne Barolo. Her er masser af saftig frugt, lidt tørret figen og “Barbaresco”-chokolade. Flot tannin, der er svøbt i velsmag. Endnu engang blev næsten alle snydt til at gætte den forkerte oprindelse.

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio (96)
For undertegnede var dette aftenens største oplevelse. Det var helstøbt Nebbiolo. Kirsebær, blomme, eucalyptus og varme krydderier. Delikat frugt og perfekt solmodent tanninbid. Ikke en gang Gaja kunne være med her. Mest fordi Gaja er så ren i sin frugt. Nebbiolo må godt have et tertiært element. Noget lidt krydret og lidt “beskidt”.

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla (91)
En lys og let Barolo, med rød frugt og et lidt tobakket præg. Meget imødekommende og venlig tannin. Jeg var en smule rystet over at opleve vinen på denne måde. Sidst jeg drak den (årgang 2013) var den mørk og høj-intens.

2018 Barbaresco, Angelo Gaja (95)
Ubeskriveligt smukt. Sikke en renhed. Jeg er faktisk i tvivl om, om jeg overhovedet ville gætte Barolo eller Barbaresco blindt. Jo, den har tannin, men da ikke mere end en Pinot Noir med lang maceration. Det ændrer ikke på, at det smager utroligt godt. Det er mesterligt kælderarbejde.

2014 Barolo Fossati, Borgogno (92)
Borgogno er lige det modsatte af Gaja. Vinen fremstod som diesel-olie i forhold til den foregående vin. Det er mørkt både i farve og duft. Det er kernebittert, det er lakridset. 40 dages macerering sætter sine spor både aromatisk og i forhold til tannin. Denne aften performede vinen ikke helt som håbet, men jeg er stadig kæmpe fan af Borgogno´s stil og du kan finde et lille udvalg fra det ultra-traditionelle hus på mr-ruby.dk.

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa (92)
Enormt tertiær. Kærnemælk, rugbrød, balsamico. Jeg er i tvivl om, om denne vin bliver meget bedre end den er nu, og lige nu er den ikke oppe at slås med de bedste i feltet denne aften.

2020 Barbaresco, Ceretto (91)
Saftig, brombær, kirsch, tørret frugt. Lækker solmoden tannin. Flot balance. De fleste fik den placeret i Barbaresco.

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca (93)
Her var umiskendelig Barolo i glasset. Barolo med alder. Tørret frugt, fernis, eucalyptus, kirsch, mynte, – den bliver ved med at give. Ædelt, modent, afbalanceret. Flot tannin. Virkelig flot. Den røg til Barolo hos de fleste.

Konklusion

Det er mere end svært at placere topvine fra Barbaresco og Barolo rigtigt. Der er så mange faktorer i spil, at man skal have et meget indgående kendskab til de enkelte producenter, for at have en chance for, at placere vinene geografisk. Men legen er stadig sjov. Gør vi det igen? Ja, det gør vi helt sikkert

Du kan finde de fleste af vinene fra smagningen på hylden hos Mr Ruby. Men de er ikke alle tilgængelige i webshoppen.

The post Resultat: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”.

DOC blev indført som system i Italien, i 1963, kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem størst retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?

Jeg tør godt love allerede nu, at aftenens smagning vil være endnu en bekræftelse af, at det ikke er slemt at hedde Barbaresco, og deltagerne får mere end svært ved at placere vinene geografisk rigtigt. Kom og leg med, – både hvis du tror det er “peace of cake”, men også hvis du tror det er umuligt. Aftenen er for alle.

En Barbaresco lagres kortere tid end end Barolo, fordi den ofte er mindre tanninrig, og det er helt sikkert en god rettesnor at gå efter, men stadigvæk ikke den endegyldige sandhed! Men macerationstiderne på vinene bør være en fin guide når du skal til at finde vinene.

Vi smager følgende vine

Fra Barbaresco:

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har gennemgået 28 dages maceration og dernæst tilbragt 36 måneder på fad og 14 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Taverna-familien besidder to Nebbiolo-parceller på cru´en Cottà (ved byen Neive), en af ​​disse parceller, “Senteundes”, er udelukkende beplantet med klonen Nebbiolo Rosé – også kaldet CN 111. Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin (deraf navnet), med flot tannin-bid og han vil gerne tilplante flere parceller med den i fremtiden. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk).
Vinen er spontan-gæret, har gennemgået 21 dages macerering, og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 399,-
93 point af James Suckling

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio
Familien Grasso ejer 3 ha. på marken Asili. De ældste stokke er fra 1957 of det er primært disse, der leverer druematerialet til denne vin. Gæringen foregår i temperaturregulerede ståltanke, Guilio Grasso anvender 15-20 dages macerering og vinen bliver derefter modnet i 24 måneder på en kombination af franske barriques og store slavonske træfade og lagrer slutteligt 6 måneder på flaske inden den frigives til salg.
Pris 389,-
95 point Vinous

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over. Husets Barbaresco gennemgår 30 dages macerering i forbindelse med gæring, altså langt mere traditionelt end Gaja har ry for at være.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system. I dag er det Bruno´s datter Bruna, der producerer vinene på den berømte vingård. Hun har skåret ned på macerationens længde, så den typisk ligger omkring 15-20 dage.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2020 Barbaresco, Ceretto
Familien Ceretto gik ind i vinproduktion i 1930´erne. I starten producerede de af opkøbte druer, men i dag ejer de 135 hektar fordelt over hele Langhe. Selvom huset har en stor produktion, og en bred vifte af vine, så vil de gerne bevare et image som “den lille vinbonde”, der bor midt i marken. Det må man sige lykkes meget godt på Asili i Barbaresco, hvor vingården Bricco Asili ligger omgivet af husets egne 1,2 hektar. Husets stil er klart modernistisk, men moderne med tilpasning, for man ønsker ikke at glemme sit ophav. Autensitet er vigtig. Vinene gæres spontant og macerering forløber over 20 dage. Fadlagringen foregår primært på ældre fade, der ikke afgiver for meget aroma.
Detailpris 520,-

Fra Barolo:

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Macerering 15-20 dage og efterfølgende lagring på både store og små træfade.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres på ståltank og gennemgår 20-25 dages macerering. Dernæst lagrer vinen 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla
“Dardi le Rose” har længe været betragtet som en af de bedste parceller i Barolo. Lorenzo Fantini er en af mange der har forsøgt sig med at klassificere parcellerne i Barolo. Det bemærkelsesværdige ved Lorenzo´s forsøg er, at det foregik så tidligt som i 1880. I dag er parcellen druknet lidt i et MGA system, som i beste fald er en smule rodet, i værdste fald noget makværk. Poderi Colla kæmper for at holde parcellens navn i hævd. Druerne hentes fra stokke der er plantet i årene 1970 og 1985. Colla anvender blot 15 dages macerering og vinen ligger på store gamle træfade i 24 måneder. Det skaber en lys og let Barolo, med imødekommende tannin.
Detailpris 479,-

2014 Barolo Fossati, Borgogno
Ultra traditionalister. Her anvendes op mod 40 dages macerering. Der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner. Vinen bør være en af de nemmeste at spotte denne aften, men i teorien er alt nemt. Druerne spontangæres og efter gæring samt macerering lagres vinen 4 år på store gamle træfade, samt efterfølgende 6 måneder på flaske. Marken Fossati ligger mellem Barolo og La Morra og har en syd-østlig eksponering.
Detailpris 1.295,-

The post Vinsmagning: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.