Tag-arkiv: piemonte

Årgang 2018 – skønheden fulgte udyret

Fra ærgrelsens gråd til glædestårer

The vine beauty
“The beast” fra 2017 blev i 2018 forvandet til “The beauty”.

2017 var et rigtig grimt år at være vinbonde i. Faktisk i det meste af Europa. Måske af samme grund, så har det været svært at møde en europæisk vinbonde i slutningen af 2018, som ikke var velfornøjet som en hundehvalp med fuld madskål. Kældrene bugnede med sund frugt efter en rekord-varm sommer. Men rekord-varme er jo ikke altid af det gode, – eller er det? Her får du status fra nogle af verdens vinområder.

Herhjemme i andedammen blev 2018 endnu et rekordår. Vi kom fra et rekord-vådt 2017 til et af de tørreste og varmeste målt i vejrhistorien. Det var i sandhed både dejligt og skræmmende at opleve. Dejligt fordi plæneklipperen næsten ikke skulle ud af skuret, da plænen var totalt svedet af, men skræmmende, fordi den globale opvarmning endnu engang viste sit grimme fjæs på vores lille nordligt og fredeligt beliggende halvø. Intet er længere normalt.

Tekst fra DMI:
Kalendersommeren 2018 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur på 17,7°C i gennemsnit for
landet som helhed. Det er 2,5°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, der er på 15,2°C.

Sommeren 2018 blev (sammen med sommeren 1997) rekordvarm siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
Top 11 for sommerens middeltemperatur er angivet nedenfor.
1) 17,7°C (1997,2018)
3) 17,5°C (1947,2002)
5) 17,3°C (2003,2006)
7) 17,0°C (1993)
8) 16,9°C (1914)
9) 16,8°C (1917,1959,2014)

Sommeren var lige så fantastisk unormal i resten af nordeuropa. De tyske vinbønder, stod i 2017 med kæmpe problemer med råd i druerne, og deraf følgende udbyttereducering, flere steder op mod 50% under normalen. Samme producenter har i 2018 oplevet det man kan kalde “fuld høst”. Der er høstet lige til grænsen i alle prädikater, og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Et usædvanligt år.

TYSKLAND

Johannes_Julg_vineyards_june_2018
Johannes Jülg´s vinmarker i slutningen af maj 2018. Det så sort ud.

PFALZ (4)
Der var lige et “aber dabei”. Imens vi gik rundt i korte bukser og spiste is i maj måned, havde højtrykket ikke helt fundet til mellemeuropa endnu. Det resulterede blandt andet i ødelæggende haglbyger hos Johannes Jülg i Pfalz. Enkelte steder på marken Sonnenberg mistede han alt. Andre steder blev høsten blot reduceret med op til 40%. Johannes vil ikke huske 2018 som et af de bedste år i hans vinmager-karriere. Udbyttet endte rekordlavt, men det der blev høstet var super sundt og godt, Så måske en 4´er ud af 5 her.

MOSEL (4)

Blå himmel over Mosel. Sådan var 2018.

Udbyttet har været stort og fuldmodent. Største fjende i år, har været så meget sol og varme, at syreindholdet i druerne er raslet ned. Syre er en ekstremt vigtig parameter i vin, ikke mindst i vin fra Mosel. Tidlig høst har derfor været nødvendig. Hos Franzen startede man allerede 20. August med at plukke, det er rekord-tidligt. Alligevel er der nærmest ingen æblesyre i den most Kilian har i kælderen. Det betyder, at malolaktisk gæring er umulig. Den malolaktiske gæring omdanner den friske, grønt-smagende æblesyre til den mere smør-agtige mælkesyre. Denne type gæring vil mange vinbønder ved Mosel helst undgå, hvorimod Kilian altid lader sine vine gennemgå den. Det kan han så ikke i år. Derfor kan 2018 meget vel komme til at stikke lidt ud stilmæssigt.

Hos Franzen høstede man i den forfærdeligt regnfulde årgang 2017 blot 50.000 liter most, i 2018 er mængden 90.000 liter. Det er vilde tal. Ekstreme i hver sin retning. Det samme er sket hos Schmitges. Mængderne er så store, at Erdener Treppchen GG fylder begge granitfade, og Prälat GG 2018 er derfor henvist til at gære på træfad. Alle smiler ved Mosel, men de vil gerne snart have lidt vand fra oven. Det er nu snart 5 måneder siden det har regnet. Vandmangel vil resultere i lavere knopsætning og mindre udbytte i 2019.

BADEN(5)
Hos Weingut Wöhrle i Baden var sommeren også usædvanlig varm og tør. Den våde periode i Maj måned var med til at forsyne jordbunden med vand nok til, at vinplanterne ikke led af tørke-stress. Høsten blev sat ind i slutningen af August, hvilket var historisk tidligt, men tvingende nødvendigt, da druerne var fuldmodne og begyndte at miste syre. Markus Wöhrle beskriver årgangen som fremragende. Frygten for at vinene ville blive for kraftige og opulente viste sig ubegrundet. Især Spätburgunder årgang 2018 bliver fantastisk.

ØSTRIG (4)

Varmt, solrigt og tørt. Der blev høstet sunde og fuldmodne druer meget tidligt (ultimo august). Hvis der var et problem, så var det, at syren var lavere end normalt i druerne. De hvide vine er aromatiske og let tilgængelige. De røde frugtrige, dybrøde og karakterfulde.

PIEMONTE (4)

Blå himmel over Barolo. Sådan var 2018.

Selvom høstrapporten fra Barolo konsortiet kategorisrer høsten 2018 som normal, så tør jeg godt endnu engang sende årgang 2018 helt i top. De er simpelthen blevet forvænte på hovedkontoret! Der vil komme gode årgange fra Barolo på markedet i de næste mange år, startende med 2015 og frem. Men grundet konsortiets udmelding ender vi kun på en 4´er.

Vinteren 2017/2018 bragte regn til Piemonte. Den var længe ventet og ønsket. Undergrunden var simpelthen ved at tørre ud. Foråret 2018 forløb køligt og stadig med enkelte indfald af vådt fra oven. Blomstringen forløb med tørt og solrigt vejr, igen optimalt. Faktisk så optimalt, at grøn høst var nødvendig for at sikre, at høstudbyttet ikke skulle ende med at overstige det tilladte. Sensommeren var varm og tør. Optimal for modning af Nebbiolo. What´s not to like?

VENETO (4)

Vejrmæssigt meget tæt op ad hvad man oplevede i Piemonte. En våd vinter, et køligt forår og en varm sensommer. Høstudbyttet var stort, fuldmodent, med masser af aroma. Marica Bonomo fra Monte del Fra giver årgangen et stort 4-tal.

 MINERVOIS (3)

maris_dgs_robert_edenVinteren bragte fine mængder regn, som er et absolut must på disse kanter, da sommeren jo som regel er lang, varm og tør. Der skal være noget væde i jorden, så vinplanterne kan klare sig igennem. Alt så sådan set godt ud, indtil foråret startede. Det blev en katastrofe for mange vinbønder i Minervois. Marts og april bragte 280 mm regn, mere end hele vinteren havde gjort. Markerne var rent mudder. Der kunne ikke arbejdes i dem. Sidst i april kom noget så sjældent som nattefrost! Forsommeren var plaget af haglbyger. Da varmen endelig kom, var alt så fugtigt, at dunet meldug havde favorable betingelser. Der skal noget til at skræmme en vinbonde fra Minervois, men en årgang som 2018 kan helt sikkert gøre det. Det er et år man helst vil glemme. Udbytterne var små, men kvaliteten kan være ok, hvis sorterings-arbejdet er blevet gjort ordentligt.

AUSTRALIEN (4)

Der er ikke noget at tage fejl af. I Australien mærker man klimaforandringerne. Den ene rekord slår den anden, det bliver varmere, og det bliver mere tørt, selvom tørke ikke tidligere har været en mangelvare på det støvede kontinent. 2018 bliver et godt år for de druer, som er mest tørke-resistente, såsom grenache, primitivo og mataro. Der er blevet høstet med medium udbytte og flot modenhed. Hemmeligheden bag de store vine fra 2018 bliver syre.  Jaysen Collins har store forhåbninger for Grenache fra 2018, det kan blive en af de helt store årgange. Grenache blev høstet ekstremt tidligt, da den grundet konditionerne modnede ekstremt hurtigt. Af samme grund har den en flot syre. Riesling fra Eden Valley satte meget små bær. Vinen herfra bliver enormt intens og med god syre, det bliver en vin der kan holde i mange år.

Årgang 2017 – Hvor grimt er bæstet i grunden?

Sommeren der regnede væk – nogle steder…

I Danmark vil sommeren 2017 gå over i historien som sjaskvåd og kold. Den årlige nedbørsmængde endte 150 mm over normalen!!! Vi fik 830 mm imod normale 700. Det er to måneders regn ekstra! Men stadig klemt ind på 12 måneder. Vi skal huske at glæde os over, at vi fik dem helt gratis, og at vi ikke mangler vand, som man gør så mange andre steder i verden.

Godt man ikke er vinbonde i Danmark. Men hvad med alle de andre? Vi så på landsdækkende tv, at forårsfrost truede årets vinhøst i mellemeuropa i maj måned. Nordeuropa var udsat for en kølig og våd sommer, men hvordan er det egentlig gået? Kom der noget godt ud af det hele? Har vi noget at glæde os til? Hermed følger en status på vinhøsten årgang 2017 ude i verden. Det er endnu for tidligt at sige om årgangen skal have 3, 4 eller 5 stjerner i de enkelte områder, men potentialet kan vi godt vurdere. Nogle steder ser det bedre eller værre ud end andre. Et forsigtigt bud på hvor årgangen ender er sat i parentes ud for hvert enkelt område. Faktum er, at bæstet slet ikke er så grimt som man kunne frygte.

TYSKLAND (4)

harvest_franzen17
Druehøst Oktober 2017 hos Weingut Franzen på Bremmer Calmont

Mosel havde et varmt forår med tidlig blomstring, men det endte galt, da frosten satte ind sidst i Maj. Juni/Juli var varme og tørre, faktisk for varme og tørre, så planterne blev flere steder ramt af tørke-stress. I August/september satte regnen ind. Det væltede bogstavelig talt ned fra himlen og flere begyndte at frygte, at det begrænsede udbytte, der var tilbage ville rådne væk. Men tørvejr og varme kom igen sidst i september og varede ved langt ind i oktober, med temperaturer på over 25 grader midt i måneden. Det varme tørre vejr i høstperioden redder årgangen. Der var endda særdeles gode muligheder for at producerer Beerenauslese og Trockenbeerenauslese, da den våde sensommer havde fremmet dannelsen af botrytis-svamp i druerne. Udbyttet ligger generelt ca. 40% under normalen, men de dråber der er kommet ud af anstrengelserne er af top kvalitet.

I Baden var betingelserne knap så svære. Weingut Wörhle har høstet med større udbytte end i 2016 og af meget fin kvalitet. Her høstede man Rieslaner Auslese i 27 graders varme i Oktober.

ØSTRIG (4)

Weinviertel blev ramt af frost i april og igen i maj. Især maj-frosten var slem ved vegetationen. Den sved de unge skud og satte vinplanterne voldsomt tilbage. Høstudbyttet blev af samme grund 30% lavere end i 2016. Sommeren var varm og tør. Kvaliteten af druerne er meget tilfredsstillende. Flot ekstrakt-indhold og syre nok til at give god struktur.

VENETO (4)

Frosten ramte også her, men nær det forårs-opvarmede vand fra Garda-søen slap man for store skader. Sommeren var varm og tør, men i August ramte et uvejr området med hagl og masser af vand. Det betød ødelæggelser og oversvømmelser i flere områder, men igen meget lokalt. Hos Monte del Fra betegner man 2017 som en årgang i den pæne ende. Her slap man nådigt fra frosten i foråret og blev ikke udsat for ødelæggelser fra hagl i august.

PIEMONTE (5)

Hvor regnen dominerede billedet nord for alperne, så var den savnet i Barolo syd for Alperne. Vinmager Bisso betegner året som „næsten regnløst“. Jordbunden i området er tørret voldsomt du, og der skal regn til i vintermånederne hvis 2018 vegetationen skal komme godt fra start. I La Bioca´s kælder er fugtighedsprocenten normalt 96% i vintermånederne hvis man ikke sørger for daglige udluftninger – hvormed fugtigheden kann bringes ned på 85%. I november 2017 var fugtighedsprocenten på 64%!!! Helt uhørt. Barolo er ved at udtørre!

harvest_labioca17
Druehøst september 2017 hos La Bioca i Barolo

På grund af varmen høstede man utroligt tidligt. Nogle sorter blev høstet en hel måned før tid. Målingerne af druernes sukker og syreindhold var meget forvirrende, den ene dag så de du til at være høstklare, den næste ikke. Varmen spillede vinbønderne et puds. En forklaring på de underlige målinger var af botanisk karakter. Cellevæggene nær drueskallen var tykkere end normalt og frigav ikke mosten så nemt, men med lidt tålmodighed kunne man godt tage retvisende prøver. 2017 bliver vanvittig og bliver den forløbige kulmination på tre top-årgange i Barolo. Skal man rangere dem, så var 2015 stor, men startede ikke optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå regnmasserne i 2014. 2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år.

Året er lige til historiebøgerne. Fornemmelsen er, at det bliver exceptionel Barolo, der kann fyldes på flaske om 3-4 år.

 MINERVOIS (4)

maris_harvest2017
Druehøst september 2017 på Chateau Maris i Minervois

Efter to år med meget lidt nedbør kunne man begynde at frygte, at vinplanterne i Minervois ville begynde at få tørke-stress. Men stressen er foreløbig udsat til 2018. Druekvaliteten har været enormt tilfredsstillende, sunde, velsmagende og med god syre. På Chateau Maris har man 40 parceller med druerne Grenache Gris, Syrah, Grenache og Carignan. Parcellerne ligger adskilt, nogle på lavland nogle på skråninger og i højland. Ikke to parceller modner ensartet grundet forskellene i jordbund, soleksponering og højdemeter. Men fælles for kvaliteten på de enkelte parceller er det, at kvaliteten er høj.

AUSTRALIEN (5)

harvest_massena17
Druehøst april 2017 hos Massena Vineyards i Australien

På den anden side af jorden blev jo høstet allerede i marts/april, så 2017 er faktisk allerede længe siden. Selvom kontinentet er stort, så var der fælles træk fra vest til øst – og tesen om, at det vejr de har i Perth om mandagen får de i Adelaide om torsdagen, holder stadig vand. Vinteren var våd, foråret mildt men ikke varmt. Det medvirkede til, at vinplanterne var mindre stressede, da der var rigelig vand i jorden og blomstringen stonegarden_riesling_massenaforløb perfekt i det milde vejr. Sommeren var også mild, og kun ad to korte omgange havde man hedebølger. Modningen af druerne forløb derfor over en lang periode og der blev høstet senere end normalt. Det har sikret flotte aromaer og god syre i druerne. Især Riesling har nydt godt af den “kølige” sommer. Både i vest og øst har den præsteret noget stort. I Eden Valley sammenlignes 2017 Riesling med topårgangene 2002 og 2005. Årgangen kan allerede nu afprøves med 2017 Stonegarden Riesling, Eden Valley fra Massena Vineyards.

 

 

La Biòca – nu med amphora

 Et puslespil på mange kvadratmeter

la_bioca_nebbiolo_amphora
Bisso med sin nyanskaffede amphora. Her er afstilkningsprocessen er igang.

Man forstår det næsten ikke, men for 5 år siden eksisterede La Biòca ikke. Da Bisso kom med en pengemand i ryggen og ville til at opkøbe jord i og omkring Barolo, fik han at vide at han var tosset og at det ikke kunne lade sig gøre. Men i dag besidder firmaet 7,5 hektar vinmarker og egne produktions lokaler. En del af markbesiddelserne forstår ikke engang Bisso, at han var i stand til at få fat i. Det drejer sig om besiddelser på flere Grand Cru marker i Barolo, og et stykke af marken Lurens i Barbaresco. Andre opkøbte jordstykker er knap så prominente. I sin søgen efter jord har han opkøbt ganske få kvadratmeter fra folk, som har produceret vin til privat brug, og som aldrig har ansøgt om lov til at bruge “DOCG” Barolo eller Langhe “DOC”.

la_bioca_nebbiolo_amphora
30% hele klaser i bunden af amphoraen.

Det er parcellerne uden officiel DOC eller DOCG status, der gør det muligt for Bisso at lege med Nebbiolo. At forsøge at forfine produktionen og måske finde frem til en metode til at få endnu mere ud af druen. Bisso forsøgte i 2015 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola, men jo uendeligt ligegyldigt, da druerne i forvejen ikke havde ret til noget højere.

En produktion med overraskelser

Vinen endte med at blive endnu sjovere end den var ment. For amphora-bageren fra Toscana var ikke den hurtigste knallert på havnen, så han leverede to uger for sent, og Bisso måtte endda selv hente den i Toscana for at få tingene til at gå lidt hurtigere. På det tidspunkt var al øvrig Nebbiolo høstet, så druerne til amphoraen fik to ugers ekstra modning i forhold til traditionel Nebbiolo høst. Druerne blev dernæst afstilket manuelt og cirka 30% hele klaser fik lov at gå med. Stilkene på de hele klaser er med til at tilføre tannin.

bisso_with_amphoraForsøget var ikke problemfrit. Første problem var, at amphoraens tynde vægge virker afkølende. Gæringen havde svært ved at holde en den ønskede temperatur og var ved at gå i stå, så Bisso måtte stille den i et opvarmet lokale for at holde gæren i live. Andet problem var reduktion. Reduktion er det der sker når en gæring ikke får ilt nok. Så begynder gæren at nedbryde proteiner og gæringen kan udvikle sig i en forkert retning. Det er meget sjældent et problem når man gærer i træfad, hvor ilt optages gennem porer i træet. Problemet løses ved at få iltet gæringen godt. Startproblemerne med amphoraen kan dog løses med erfaring i brugen af den. De positive historier om den færdige vin er, at den holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Bisso´s normalt producerede Nebbiolo holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig. Det er med andre ord ikke en traditionel Nebbiolo der er kommet ud af forsøget, men det er en Nebbiolo på meget højt niveau. Den bærer tydeligt præg af druernes oprindelse – fra Barolo. Vinen har tilbragt 3 måneder på træfad inden aftapning.

Hvad blev der ud af anstrengelserne?

2015 A Pipina, Amphora Nebbiolo, Vino da Tavola
Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung – gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det, men du kan altså også erhverve dig en flaske for blot 149,- kroner.

 

Besøg hos La Biòca i Barolo

Viljen til noget stort

La_Bioca_Bisso
Bisso fortæller historier

Det var med stor spænding at jeg søndag den 8. maj 2016 aflagde besøg hos La Biòca i Barolo. Vi har handlet med huset i et lille års tid og haft stor tiltro til, – alene ud fra at have smagt deres Barbera og Langhe Nebbiolo-vine, at de bliver et hus der bider sig fast som seriøs leverandør af kvalitets-Barolo. I Januar 2016 kom husets første Barolo på gaden (årgang 2012). Vi blev ikke skuffede. Nu skulle jeg ned og se nærmere på firmaets faciliteter, mark-besiddelser, samt smage de kommende årgange. Vinmager Bisso tog imod og brugte en hel dag på at vise og fortælle. Bisso er et vildt passioneret menneske, og selvom han ikke er opvokset i området, så kan han tale om ejerforhold, familierelationer, jordbundsforhold og Nebbiolo i dagevis. Han har helt sikkert fundet sit bjerg. At blive vinmager i Barolo var meningen med hans liv.

De kommende årgange

Jeg var således udrustet med smageglas, notesblok og udsigt til en kælder fuld af fade med ung Barolo. Det der ventede mig var vin fra 2013, 2014 og 2015. En Barolo skal lagre 38 måneder for at måtte bære DOCG Barolo. Heraf skal 18 måneder være på fad.

La_Bioca_Barolo_tasting
Der skal et godt tandkød til for at smage på ung Nebbiolo fra fad.

Årgang 2013 ser ud til at kunne blive en stor årgang. Foråret startede vådt. Det medførte problemer med svampesygdomme, samt besværlig blomstring. Det resulterede i lavere frugtsætning end i foregående årgange. August og september gav masser af sol, med varme dage og kølige nætter. Høsten blev sat ind medio oktober. Nebbiolo modnede meget tilfredsstillende og sammenlignes med den legendariske årgang 2010.

Området gik ikke fri af de rå regnmængder som Norditalien blev udsat for i 2014. Men august gav alligevel lidt opløftende varme og solstrejf. Vejret har dog sat sit tydelige præg på vinene. Årgangen fremstår meget mørk i sit udtryk. Naturligvis ung nu, men med en lidt hård bitter tannin og meget lakrids. Af samme grund er det voldsomt uforskammet, at skulle smage årgangen op mod 2015, der meget vel kan vise sig at blive århundredets årgang i Barolo. 2015 er naturligvis alt for ungt og med voldsom tannin lige nu, men det er solens årgang med en moden tannin, som hverken smager bittert eller hårdt. Læg dertil solmoden frugt a la Jordbærkompot og mørke kirsebær, samt varme krydderier som peber, kokos og tobak. Det bliver stort.

Hvad skulle smages?

Barolo-området er beliggende i en dal, og kan inddeles i en østlig og en vestlig del. Den østlige er Serralunga d´Alba delen, den vestlige er La Morra/Barolo delen. I den vestlige del, omkring byerne La Morra og Barolo, er jordbunden mere fertil og kalkholdig, end i den østlige, hvor jordbunden er mere gruset og sandet. Det smages tydeligt i vinene og ses i de tekniske analyser. Nebbiolo fra den østlige del indeholder flere polyphenoler. Dvs. mere tannin og mere farve. Farven kan dog ikke bruges til så meget, da Nebbiolo har nogle besværlige, ustabile farvemolekyler. De nedbrydes meget nemt af ilt. Af samme grund forsøger mange vinmagere sig med at tilføre tannin fra nye fade eller stiklinge for at bevare farve i vinen. Det er Bisso imod. “You get what you get” – som han siger. Nebbiolo skaber en lys vin med meget tannin, hvis du tilfører mere tannin vil du opnå en ubalance, og måske en vin der aldrig bliver moden. Alle La Bioca´s markbesiddelser ligger i den vestlige del af Barolo. Et lille praj om, at vinene er til den elegante side.

la_bioca_barolo_map
Overblik over La Biòca´s markbesiddelser.

Markerne som La Biòca henter druer fra er:

“La Ravera” ligger lige syd for Barolo by. Ifølge Bisso er dette en af de bedste marker i hele Barolo.

“Bussia” er største cru i Barolo. Faktisk så stor, at det ikke rigtig giver mening. Kvaliteten på vinene kan variere enormt fra nord til syd og være meget forskellige i deres udtryk. La Bióca’s parcel ligger lige øst for Barolo by.

“Castagni” ligger nord for La Morra i over 400 meters højde. Marken er ikke klassificeret. Marken Crosare er heller ikke klassificeret. Den ligger lige syd for La Morra i 500 meters højde, er direkte sydvendt og med gamle vinstokke. Et godt udgangspunkt for at kunne levere top-druer til husets basis Barolo.

“Monvigliero” er den nordligste af alle cru´s i Barolo. Den ligger ved byen Verduno. Direkte sydvendt i 300 meters højde.

Barolo smagt fra fad:

2013 Barolo (+)
Jeg fik rost Bisso i høje vendinger for hans 2012 udgave af denne vin. Selv er han dog ikke 100% tilfreds. 2012 er næsten for nem at drikke. Den måtte godt have lidt mere tannin. Det har han tilført 2013 ved at blande vin fra Ravera og Bussia i den. Dette er ikke det færdige blend, men har klart mere tannin end 2012. Dufter af jordbærkompot, læder og chokolade. Flot vin, der uden tvivl vil blive endnu flottere med yderligere et halvt års lagring.

2014 Barolo
Fremstår meget voldsom. Kølig næse med kirsebær og lakrids. Meget tannisk og lukket i smagen. Den er utroligt svær at vurdere lige nu. Kunne være spændende at smage fra fad igen om et år. Det virker som en helt anden vin end ovenstående.

2015 Barolo (++)
Helt fuldstændig vanvittig vin! Det er altså ikke mere end godt et halvt år siden at druerne blev høstet til den. Alligevel fremstår den med mere modenhed i duften end 2014. Den er tætpakket med solmoden frugt. Tanninen nærmest eksploderer på tungen, men det er ikke den samme lidt kølige og rå oplevelse som i 14. Det er en mere moden og mokka-agtig tannin.

2015 Ravera (++)
Tæt pakket med solmodne jordbær, læder, chokolade og varme krydderier i næsen. Igen en tannin, der føles som en eksplosion i munden, men uden bitterhed. Man tygger på mokka og lakrids længe efter at have spyttet ud. Det bliver en vin for konger det her.

2013 Bussia (+)
Chokolade, tobak, læder og jordbærkompot i næsen. Samme indtryk i munden, og en eftersmag med lidt støv og jord. Det vælter frem med krydderier her. En vin der meget snart skal på flaske og som vi kan sælge fra Januar 2017. Glæder mig.

2013 Borzone Riserva
Produceret af opkøbte druer fra den østlige del af Barolo-området ved byen Gallo d´Alba. Det fornemmes meget, meget tydeligt, at det er sværvægts-Nebbiolo der skabes her. Selv denne 2013 er næsten utilnærmelig i sin tannin. Det dufter egentlig meget imødekommende af figenkompot og chokolade. Men i munden er den hård og afvisende. Vinen skal ligge yderligere 2 år før den må sælges som Riserva – det har den så sandelig også brug for.

2015 Castagnia (+)
Marken skaber normalt en meget let og blomsteragtig Nebbiolo. Det skete så bare ikke i 2015. Det blev den Barolo med højest alkoholprocent og flest polyphenoler af alle Bióca’s vine. Det er dybt og komplekst med masser af kirsebær i duften. Noget utilnærmeligt i munden, da både alkohol og tannin angriber tunge og svælg. Den kræver tid, men det skal nok blive fantastisk.

2015 Monvigliero (+)
Overraskende let tilgængelig ovenpå de mange lidt aggressive tannin-oplevelser. Denne virker næsten drikkemoden. En blomstret lidt kirsebæragtig duft og en smag med fine krydderier i retning af kokos og kanel. Lækkert.

Se vores udvalg fra La Biòca