Tag-arkiv: økologisk vin

Naturvin – er det kommet for at blive?

Det korte svar må være “ja”

Naturaleza Salvaje Grenache Blanc
Naturaleza Salvaje Grenache Blanc fra Bodegas Azul y Garanza i Navarra.

De er stadig ganske få, og “undergrunds-agtige”, de vinmagere, som er blevet bidt af idéen om, at føre vinproduktionen væk fra den moderne tidsalder. Gøre vinen til det den var engang, et naturligt produkt, som opstod spontant, fordi naturlige gærceller omdannede den sukkerholdige most i druer til vin.  De fremstår lidt som særlinge. Måske især fordi de endnu ikke er så mange. Måske fordi de første eksperimenter med at lave “stenalder”-vin ikke har været overbevisende. Men de bliver flere og flere, og de bliver dygtigere og dygtigere. Jeg er overbevist om, at der i fænomenet naturvin ligger nogle processer gemt, som vil lede vin ind i en ny tidsalder. Vi er der slet ikke endnu, men det kommer! Til tvivlere kan jeg kun sige: Prøv den fænomenale Grenache Blanc fra Bodegas Azul y Garanza i Navarra. Det er så let, så luftigt, så rent. Her fornemmer man virkelig hvad svovl gør ved vin, og vel især hvad svovl ikke gør. Fraværet af svovl løfter og letter. Man kunne drikke spandevis af dette, – og hvem ved, måske endda have det bedre dagen efter, end hvis vinen var konserveret med svovl? Jeg har ikke selv gjort eksperimentet…

Hvorfor gør de det?

Naturvin kommer fra uventet kant i disse tider. Det er ikke så mærkeligt, at vingårde der har drevet økologisk landbrug i mange år bliver grebet af tanken om at føre økologien hele vejen gennem produktions-fasen og ikke bare lade den stoppe ved første trin til kælderen . Men at producere vin uden brug af tekniske hjælpemidler tiltrækker ikke kun inkarnerede økologer. Produktionsmetoden har fat i noget helt fundamentalt indenfor vinproduktion som vækker følelser og nysgerrighed.

For det hele handler om at interagere så lidt som muligt med druerne og lade naturen gøre arbejdet, som man gjorde for tusinder af år siden da man opdagede, at de druer som nogen havde glemt i en spand henne i hjørnet de faktisk var blevet til noget anvendeligt. Naturvins-produktion kræver langt mere opmærksomhed end konventionelt. Man er nødt til at våge over og observere i langt højere grad end hvis man arbejder med konserveringsmidler og tekniske hjælpemidler. Man kan ikke bare vende ryggen til og så ordne problemerne senere, så ender man med at stå med 300 liter udrikkelig vin der skal hældes i kloakken.

Det kræver øvelse

Maria Barrena Bodegas Azul y Garanza
Maria Barrena fra Bodegas Azul y Garanza

Maria Barrena fra Bodegas Azul y Garanza mener, at naturvin er den logiske udvikling af vinfremstilling, efter sidste århundredes kemiske og tekniske udvikling. For meget er gået op i kemi og mekanik og der er sket en homogenisering af vin. For meget typicitet, for meget standard, for meget uniform. Man har glemt det naturlige landbrug, håndværket i vinfremstillingen. “Filosofien bag naturvin berører i øvrigt mange af de emner vi ser i samfundet omkring os i disse år: sund levevis, miljøbevidsthed, bæredygtighed og bevarelse af kultur og tradition. For mig er der ingen interesse i, at skulle overholde en stiv, dogmatisk definition af “Naturvin”. Jeg vil bare gerne lave vin, der beskytter biodiversiteten i mark og kælder og som er lækker at drikke. Kvalitet kommer først.”
På spørgsmålet om hendes “Naturalez Salvajes”-vine fra 2017 var første årgang grinede hun og sagde: “Nej, de første årgange får i ikke lov at smage. Det tager tid at lære håndværket i naturvin. Jeg tænker vi er ved at være der nu.”

Ottella er med på vognen

Michele Montresor
Michele Montresor fra Ottella

Det var ikke overraskende, at Maria kastede sig ud i naturvin, ej heller at Chateau Maris gjorde det. Begge vingårde har arbejdet inkarneret med økologi i mange år. Men at vinhuset Ottella i Lugana lige syd for Garda-søen pludselig stod med en naturvin var langt mere overraskende, og beviser, at det er lidt mere end et kortvarigt fænomen vi har fat i. Hele idéen om at lade naturen gøre arbejdet, at føre vin tilbage til det håndværk det var engang, – den idé tænder noget i de fleste vinmagere.

Back to silence Ottella
“Back to silence” fra Ottella

Ottella har produceret vinen “Back to silence” – på druen Turbiana/Trebbiano di Lugana. Den ene af brødrene på Ottella, Michele Montresor, fortæller, at tanken om at producere en vin uden brug af tekniske hjælpemidler og uden svovl har været en proces, som blev styret meget af følelser. Bare det at træde ind i et produktionslokale, hvor den eneste larm du hører er den sagte gluggen fra gærcellernes co2 produktion, det gør noget særligt for produktet, og det giver en ro og en respekt omkring produktet, som han håber man får med når man smager vinen. Også Michele bekræfter, at det tog et par årgange, at blive fortrolig med produktionsmetoden.

Chateau Maris er naturligvis naturlige

zulu chateau maris
Zulu fra Chateau Maris

Chateau Maris besluttede i 2016 at producere naturvin i kommerciel henseende for første gang. Også her havde Robert Eden og vinmager Benjamin Darnault lavet forsøg med produktionsmetoden igennem flere år. Men de var egentlig gået fra idéen igen. Det var for svært at håndtere de usvovlede vine, der lidt for hurtigt mistede frugten og blev uinteressante. Men som Robert Eden sagde: “I 2016 var alle druer så sunde, så flot modnede, at vi blev nødt til at gøre forsøget igen. Og resultatet blev fantastisk. For første gang smagte det virkelig rent, saftigt og lækkert, og gjorde det længe efter det var tappet på flaske.”
2016 er blevet efterfulgt af en lige så flot 17´er, så man må forvente, at naturvin fra Maris er kommet for at blive. Rødvinen er blevet døbt “Zulu” for at lede tankerne hen på noget vildt og naturligt.

En afsluttende bemærkning fra New Zealand

“Naturvin er på ingen måde en trend. Man har jo produceret vin på denne måde i flere århundreder. Flere producenter er bare blevet trætte af den konventionelle måde at gøre tingene på. En måde som udvander særpræg og ensarter produktet på verdensplan. Jeg er ret sikker på, at denne produktionsmetode vil vinde mere og mere frem. Men som med alt andet, så er det kun de dygtigste der vil få succes med det.” – Alex Craighead, Don Wines, New Zealand.

Domaine de la Metairie d´Alon

Laurent Delaunay, en mand med en mission

Laurent Delaunay er manden bag handels- og produktionsfirmaet Badet Clement. Laurent er oprindeligt fra Bourgogne og handler med Bourgogne-vin i alle afskygninger, men han forelskede sig for mange år siden i Languedoc, et område som han mente havde et uforløst potentiale. Det var han ikke den eneste der kunne se, og Languedoc har gennem de seneste to årtier udviklet sig fra konsumvins-område til også at kunne byde ind med kvalitetsvin, der hører hjemme i verdens-toppen. For Laurent´s vedkommende kom dette til udtryk gennem hans topvine fra Abbotts & Delaunay, produceret på klassiske sydfranske druer, primært hentet i området omkring Minervois.

I 2015 blev Laurent Delaunay tilbudt at købe ejendommen Domaine de la Metairie d´Alon i Limoux. Limoux adskiller sig markant fra de øvrige appelationer i Languedoc, da området ligger højt og relativt køligt. Laurent opkøbte i forvejen druer i området for at kunne producere friske Chardonnay og Pinot Noir-vine. Det var selvsagt næsten som at hænge råt kød foran en sulten ulv. Laurent købte den 25 hektar store ejendom, som udelukkende er beplantet med Chardonnay og Pinot Noir, beliggende i 200-400 meters højde. Højden gør, at nætterne er kølige og med til at bevare druernes syre. Her vil en Bourgogne-mand kunne producere Bourgogne udenfor Bourgogne, – eller i hvert tilfælde noget der minder rigtig meget om det.

Domaine de la Metairie d´Alon

Ejendommen ligger i det bjergrige område omkring landsbyen Magrie, mellem Limoux og Roquetaillade, i Languedoc’s Haute Vallée de l’Aude. Området er et af de køligste i Languedoc. Læg til det den næringsfattige jord i bjergene, som giver lavt udbytte og sit helt eget “terroir”. Ejendommen er som skabt til produktion af high-end Pinot Noir og Chardonnay vine. Alt er fremstillet af økologisk dyrkede, håndplukkede druer.

Vinene er inddelt i to kategorier. Laveste kategori er “Village”. Topvinene er såkaldte “Lieu-dit´s” eller enkeltmarksvine. Foreløbig udbydes enkeltmarksvine på Pinot Noir fra markerne “Metairie” og “Solaire”, samt Chardonnay fra “Le Palajo”. Som det ses af kortet over gårdens besiddelser, så er der mulighed for, at flere kommer til i fremtiden. Helt nøjagtigt 11 enkeltmarks-navne er der mulighed for at få på flaskerne.

Pinot Noir produceres efter Bourgogne forbillede, hvor i mod Chardonnay produceres efter Limoux forskrifter. De hvide vine fra Limoux skal ved lov fadgæres. Det vil sige, at vinene altid vil have karakter af egetræ. Samme vintype kan man finde i Bourgogne, men så er det et aktivt valg vinbonden har truffet.

2017 Le Palajo, Limoux
Produceret af Chardonnay druer dyrket på marken Le Palajo i 280 meters højde. Jordbunden er her sandet og kalkholdig og fortræffelig til netop Chardonnay. Marken er direkte sydvendt.  Drueklaserne er kølet ned og dernæst presset hele. Denne teknik er kendt fra Champagne og anvendes for at undgå for lang skindkontakt og for mange bitterstoffer i den most, der sendes til gæring. Mosten er gæret på naturgær i egetræ hvoraf 50% var nye og 50% 1-3 år gamle . Efter endt gæring har vinen hvilet på gærresterne i 8 måneder. 20% af vinen har gennemgået malolaktisk gæring. Vinen smager fantastisk. Her er fenikel, fersken og pocorn i næsen. Cremet fylde i munden, men samtidig med flot syre, der er så præcist afstemt, at vinen fremstår frisk, rank og pirrende. Masser af urter og pirrende mineralitet i eftersmagen. Hvis det smager af Bourgogne, så er det stor Bourgogne!  93 point

2015 La Métairie, Pinot Noir, Pays d´Oc
La Métairie stammer fra Domainet´s højest beliggende mark i 414 meters højde. På grund af højden nyder druerne godt af friske nattemperaturer og varme solrige dage .
Vinen gæres i 5000 liter store trækar i det man i huset kalder”lasagne-stil” hele hvor hele klaser og most fra kværnen fyldes i fadet på skift. Massen udsættes for en kold forgæring hvor temperaturen i fadet holdes omkring 18 grader i 3 til 4 dage. Dernæst øges temperaturen langsomt til 25 grader. Et par korte pumpe-overs  når gæringen er halvvejs. Efter endt gæring hviler vinen på skallerne i 3-4 dage, dernæst fyldes al free-run juice på egetræsfade for at lagre og gennemgå malolaktisk gæring. Pres-vinen holdes adskilt til det endelige blend sættes sammen. Vinen hviler på træfade i 9 måneder. 10% af egetræsfadene fornys hvert år.  Vinen dufter af roser, blommekompot, tørret figen, knust sort peber og mokka. Saftig og fyldig i munden, men med en let struktur. Frugtsødmen overtages langsomt af et pirrende syrligt bid. Eftersmag med chokolade og røg. En flot Pinot Noir, der er domineret af tørret frugt og mørke aromaer. 91 point

Se Propperiet´s sortiment fra Domaine de la Metairie d´Alon her

Økologisk og biodynamisk vinbrug

En udvikling der kom for at blive

robert_eden_chateau_maris_03Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion som indenfor alle andre landbrug. For få år siden var det sådan, at de producenter der lagde om til økologisk drift, blev hånet og hængt ud som fanatikere fordi, som de konservativt indstillede sagde: “De sprøjtemidlermidler man anvender er i forvejen meget miljøvenlige og forøvrigt uundværlige.” Sådan er det ikke længere. I dag er det mere et spørgsmål om, om man vil have muligheden for at redde sine druer i tilfælde af uforudset sygdom, eller man går planken ud og lægger om. Der er sket en holdningsændring, og den er sket ret hurtigt. Til stor glæde for os der elsker god vin, og som gerne vil købe økologi. For bare 20 år siden var det utroligt svært at finde god økologisk vin, – I dag er det utroligt nemt at finde god økologisk vin.

Men hvad er økologisk vin i grunden?

Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer. Samtidig er kontrollen med økologien utroligt vanskelig at håndtere, og man har nærmest kun bondens eget ord for, at hans produkt ikke er fyldt med kunstgødning og pesticider.

Definitionen på økologisk vin er om muligt langt mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer: dyrkningen og produktionen. Den økologiske produktion har man store problemer med at definere, idet der under denne proces anvendes en del stoffer, som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær, der forårsager problemerne med at lade vin fremstå som økologisk. I dag vinder brugen af enzymer frem, idet disse kan fremme bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er, når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.

EU-Organic-LogoHelt frem til 2012 ophørte definitionen af økologisk vin på det tidspunkt, hvor druerne høstedes og kørtes til gæringskarret. Fra det tidspunkt var det kun vinbondens samvittighed, der kunne afgøre om produktet forblev økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine var derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”
Fra 2012 vedtog EU et regelsæt, som gjorde, at hele processen fra arbejdet i marken til vinifikationen i kælderen, nu kunne kaldes økologisk, og det grønne blad kom på etiketterne. Bladet er med andre ord din garanti for, at producenten opfylder EU´s krav.
På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst. I vinifikationen er svovl tilladt, men mindre end i konventionel vin. En konventionelt produceret rødvin må maksimalt indeholde 150 mg/ltr svovl når den tappes. En økologisk må maksimalt indehoilde 100 mg/ltr. En lang række enzymer og tilsætningsstoffer er bandlyst i produktionen.

Økonomien styrer idealismen

Guinea-Fowl-in-vineyard-Cape-Grace

Flere og flere vinbønder får øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale, at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden gennem kunstgødning og manipulation med planterne, idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund rig på mikroorganismer, der selv nedbryder den biologiske gødning, den tilføres, og derved påvirker planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af køer, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.

Det har vist sig, at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt, men prisen er en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige, at ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien eller Chile, der også dyrkes konventionelt.

Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetingelser og bliver dermed mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger, der er nødvendige i konventionelt landbrug. Den økologiske vinbonde har større udgifter til nyt plantemateriale, idet han er nødt til at fjerne planter, der er ramt af smitsomme sygdomme, som han ikke kan sprøjte væk. Samtidig høster den økologiske vinbonde med lavere udbytte, da planterne kun sætter sit naturlige antal klaser og ikke manipuleres til at yde mere. Dette er også en af grundene til, at en økologisk vin ofte er dyrere end en konventionel.

Biodynamisk dyrkning

 Økologisk landbrug er i grove træk konventionelt landbrug uden brug af pesticider. Biodynamisk vinbrug er en helt anden snak. En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamikkens fader er den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans teknikker af producenter som: Château Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace. De er ikke i tvivl om, at Steiner har ret. De er nok mere i tvivl om, hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.
Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil, men helt overordnet så var det Rudolf Steiners teori, at menneske, jordbund og univers er tættere forbundet, end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt, hvad der bevæger sig på og i jordbunden – mennesker, dyr og planter – er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt, hvad vinbonden foretager sig på vinmarken, påvirker således planten, og da den – og han – samtidig er påvirket af universet og den planetare cyklus, så er alt arbejde i vinmarken styret af planeternes indbyrdes placering.
maria_thun_calendar
Maria Thun´s kalender udkommer hvert år med råd og vejledning.

Der forskes stadig i Steiner´s teorier. Maria Thun er et af de mennesker, som har taget hans studier til sig og omsat hans teori til nu, at omfatte over 50 års praktisk erfaring med havearbejde efter biodynamiske principper. Maria Thun kan bekræfte, at plantens vækstmønster er påvirket af planeternes stilling på himlen. Hun inddeler havearbejde i 4 typer. Der findes roddage, bladdage, frugtdage og blomsterdage. Alle kræver de, at man udfører bestemte arbejdsopgaver på netop disse dage for at opnå det bedste resultat. Hun udgiver en kalender hvert år, der fortæller hvornår hvad skal gøres. Hvis man vil så radiser, skal det for eksempel gøres på en roddag, så vokser de bedst. Hun mener endda at have påvist, at vin skal drikkes på en frugtdag for at smage bedst. Det er altså ikke lige meget hvornår du åbner den 30 år gamle Bordeaux Grand Cru Classé, som har ligget under optimale forhold og bare ventet på den helt rigtige begivenhed!

preparing_biodynamic_treatmentDet siger næsten sig selv, at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt, at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter, der fermenteres i kohorn, der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderokkeurt, og sådan kunne man blive ved. Vinbonden bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris, at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder. Han anvender ikke metoden med at nedgrave horn. Samme resultat kan opnås ved at dække bunken af komøg iblandet urter, med et lag jord og lade det ligge og fermentere, indtil det spredes på marken.

Det hele lyder som galimatias, men er det nu det? Der findes forholdsvis simple forklaringer på enkelte biodynamiske dyrkningsprocesser. Ved fuldmåne er der f. eks. større saftspænding i planterne end normalt, derfor bør beskæring undgås, da planten ellers vil bløde kraftigt og immunforsvaret svækkes. Planten Padderokke har et stort indhold af kiselsyre, der ved sprøjtning i vinmarken danner små fugtsugende korn og derved modvirker svamp. Forholdsvis enkle forklaringer på “heksekunst”.

Se Propperiets udvalg af økologisk vin