Tag-arkiv: Økologi

Domaine de la Metairie d´Alon

Laurent Delaunay, en mand med en mission

Laurent Delaunay er manden bag handels- og produktionsfirmaet Badet Clement. Laurent er oprindeligt fra Bourgogne og handler med Bourgogne-vin i alle afskygninger, men han forelskede sig for mange år siden i Languedoc, et område som han mente havde et uforløst potentiale. Det var han ikke den eneste der kunne se, og Languedoc har gennem de seneste to årtier udviklet sig fra konsumvins-område til også at kunne byde ind med kvalitetsvin, der hører hjemme i verdens-toppen. For Laurent´s vedkommende kom dette til udtryk gennem hans topvine fra Abbotts & Delaunay, produceret på klassiske sydfranske druer, primært hentet i området omkring Minervois.

I 2015 blev Laurent Delaunay tilbudt at købe ejendommen Domaine de la Metairie d´Alon i Limoux. Limoux adskiller sig markant fra de øvrige appelationer i Languedoc, da området ligger højt og relativt køligt. Laurent opkøbte i forvejen druer i området for at kunne producere friske Chardonnay og Pinot Noir-vine. Det var selvsagt næsten som at hænge råt kød foran en sulten ulv. Laurent købte den 25 hektar store ejendom, som udelukkende er beplantet med Chardonnay og Pinot Noir, beliggende i 200-400 meters højde. Højden gør, at nætterne er kølige og med til at bevare druernes syre. Her vil en Bourgogne-mand kunne producere Bourgogne udenfor Bourgogne, – eller i hvert tilfælde noget der minder rigtig meget om det.

Domaine de la Metairie d´Alon

Ejendommen ligger i det bjergrige område omkring landsbyen Magrie, mellem Limoux og Roquetaillade, i Languedoc’s Haute Vallée de l’Aude. Området er et af de køligste i Languedoc. Læg til det den næringsfattige jord i bjergene, som giver lavt udbytte og sit helt eget “terroir”. Ejendommen er som skabt til produktion af high-end Pinot Noir og Chardonnay vine. Alt er fremstillet af økologisk dyrkede, håndplukkede druer.

Vinene er inddelt i to kategorier. Laveste kategori er “Village”. Topvinene er såkaldte “Lieu-dit´s” eller enkeltmarksvine. Foreløbig udbydes enkeltmarksvine på Pinot Noir fra markerne “Metairie” og “Solaire”, samt Chardonnay fra “Le Palajo”. Som det ses af kortet over gårdens besiddelser, så er der mulighed for, at flere kommer til i fremtiden. Helt nøjagtigt 11 enkeltmarks-navne er der mulighed for at få på flaskerne.

Pinot Noir produceres efter Bourgogne forbillede, hvor i mod Chardonnay produceres efter Limoux forskrifter. De hvide vine fra Limoux skal ved lov fadgæres. Det vil sige, at vinene altid vil have karakter af egetræ. Samme vintype kan man finde i Bourgogne, men så er det et aktivt valg vinbonden har truffet.

2017 Le Palajo, Limoux
Produceret af Chardonnay druer dyrket på marken Le Palajo i 280 meters højde. Jordbunden er her sandet og kalkholdig og fortræffelig til netop Chardonnay. Marken er direkte sydvendt.  Drueklaserne er kølet ned og dernæst presset hele. Denne teknik er kendt fra Champagne og anvendes for at undgå for lang skindkontakt og for mange bitterstoffer i den most, der sendes til gæring. Mosten er gæret på naturgær i egetræ hvoraf 50% var nye og 50% 1-3 år gamle . Efter endt gæring har vinen hvilet på gærresterne i 8 måneder. 20% af vinen har gennemgået malolaktisk gæring. Vinen smager fantastisk. Her er fenikel, fersken og pocorn i næsen. Cremet fylde i munden, men samtidig med flot syre, der er så præcist afstemt, at vinen fremstår frisk, rank og pirrende. Masser af urter og pirrende mineralitet i eftersmagen. Hvis det smager af Bourgogne, så er det stor Bourgogne!  93 point

2015 La Métairie, Pinot Noir, Pays d´Oc
La Métairie stammer fra Domainet´s højest beliggende mark i 414 meters højde. På grund af højden nyder druerne godt af friske nattemperaturer og varme solrige dage .
Vinen gæres i 5000 liter store trækar i det man i huset kalder”lasagne-stil” hele hvor hele klaser og most fra kværnen fyldes i fadet på skift. Massen udsættes for en kold forgæring hvor temperaturen i fadet holdes omkring 18 grader i 3 til 4 dage. Dernæst øges temperaturen langsomt til 25 grader. Et par korte pumpe-overs  når gæringen er halvvejs. Efter endt gæring hviler vinen på skallerne i 3-4 dage, dernæst fyldes al free-run juice på egetræsfade for at lagre og gennemgå malolaktisk gæring. Pres-vinen holdes adskilt til det endelige blend sættes sammen. Vinen hviler på træfade i 9 måneder. 10% af egetræsfadene fornys hvert år.  Vinen dufter af roser, blommekompot, tørret figen, knust sort peber og mokka. Saftig og fyldig i munden, men med en let struktur. Frugtsødmen overtages langsomt af et pirrende syrligt bid. Eftersmag med chokolade og røg. En flot Pinot Noir, der er domineret af tørret frugt og mørke aromaer. 91 point

Se Propperiet´s sortiment fra Domaine de la Metairie d´Alon her

Økologisk og biodynamisk vinbrug

En udvikling der kom for at blive

robert_eden_chateau_maris_03Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion som indenfor alle andre landbrug. For få år siden var det sådan, at de producenter der lagde om til økologisk drift, blev hånet og hængt ud som fanatikere fordi, som de konservativt indstillede sagde: “De sprøjtemidlermidler man anvender er i forvejen meget miljøvenlige og forøvrigt uundværlige.” Sådan er det ikke længere. I dag er det mere et spørgsmål om, om man vil have muligheden for at redde sine druer i tilfælde af uforudset sygdom, eller man går planken ud og lægger om. Der er sket en holdningsændring, og den er sket ret hurtigt. Til stor glæde for os der elsker god vin, og som gerne vil købe økologi. For bare 20 år siden var det utroligt svært at finde god økologisk vin, – I dag er det utroligt nemt at finde god økologisk vin.

Men hvad er økologisk vin i grunden?

Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer. Samtidig er kontrollen med økologien utroligt vanskelig at håndtere, og man har nærmest kun bondens eget ord for, at hans produkt ikke er fyldt med kunstgødning og pesticider.

Definitionen på økologisk vin er om muligt langt mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer: dyrkningen og produktionen. Den økologiske produktion har man store problemer med at definere, idet der under denne proces anvendes en del stoffer, som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær, der forårsager problemerne med at lade vin fremstå som økologisk. I dag vinder brugen af enzymer frem, idet disse kan fremme bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er, når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.

EU-Organic-LogoHelt frem til 2012 ophørte definitionen af økologisk vin på det tidspunkt, hvor druerne høstedes og kørtes til gæringskarret. Fra det tidspunkt var det kun vinbondens samvittighed, der kunne afgøre om produktet forblev økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine var derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”
Fra 2012 vedtog EU et regelsæt, som gjorde, at hele processen fra arbejdet i marken til vinifikationen i kælderen, nu kunne kaldes økologisk, og det grønne blad kom på etiketterne. Bladet er med andre ord din garanti for, at producenten opfylder EU´s krav.
På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst. I vinifikationen er svovl tilladt, men mindre end i konventionel vin. En konventionelt produceret rødvin må maksimalt indeholde 150 mg/ltr svovl når den tappes. En økologisk må maksimalt indehoilde 100 mg/ltr. En lang række enzymer og tilsætningsstoffer er bandlyst i produktionen.

Økonomien styrer idealismen

Guinea-Fowl-in-vineyard-Cape-Grace

Flere og flere vinbønder får øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale, at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden gennem kunstgødning og manipulation med planterne, idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund rig på mikroorganismer, der selv nedbryder den biologiske gødning, den tilføres, og derved påvirker planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af køer, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.

Det har vist sig, at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt, men prisen er en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige, at ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien eller Chile, der også dyrkes konventionelt.

Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetingelser og bliver dermed mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger, der er nødvendige i konventionelt landbrug. Den økologiske vinbonde har større udgifter til nyt plantemateriale, idet han er nødt til at fjerne planter, der er ramt af smitsomme sygdomme, som han ikke kan sprøjte væk. Samtidig høster den økologiske vinbonde med lavere udbytte, da planterne kun sætter sit naturlige antal klaser og ikke manipuleres til at yde mere. Dette er også en af grundene til, at en økologisk vin ofte er dyrere end en konventionel.

Biodynamisk dyrkning

 Økologisk landbrug er i grove træk konventionelt landbrug uden brug af pesticider. Biodynamisk vinbrug er en helt anden snak. En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamikkens fader er den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans teknikker af producenter som: Château Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace. De er ikke i tvivl om, at Steiner har ret. De er nok mere i tvivl om, hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.
Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil, men helt overordnet så var det Rudolf Steiners teori, at menneske, jordbund og univers er tættere forbundet, end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt, hvad der bevæger sig på og i jordbunden – mennesker, dyr og planter – er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt, hvad vinbonden foretager sig på vinmarken, påvirker således planten, og da den – og han – samtidig er påvirket af universet og den planetare cyklus, så er alt arbejde i vinmarken styret af planeternes indbyrdes placering.
maria_thun_calendar
Maria Thun´s kalender udkommer hvert år med råd og vejledning.

Der forskes stadig i Steiner´s teorier. Maria Thun er et af de mennesker, som har taget hans studier til sig og omsat hans teori til nu, at omfatte over 50 års praktisk erfaring med havearbejde efter biodynamiske principper. Maria Thun kan bekræfte, at plantens vækstmønster er påvirket af planeternes stilling på himlen. Hun inddeler havearbejde i 4 typer. Der findes roddage, bladdage, frugtdage og blomsterdage. Alle kræver de, at man udfører bestemte arbejdsopgaver på netop disse dage for at opnå det bedste resultat. Hun udgiver en kalender hvert år, der fortæller hvornår hvad skal gøres. Hvis man vil så radiser, skal det for eksempel gøres på en roddag, så vokser de bedst. Hun mener endda at have påvist, at vin skal drikkes på en frugtdag for at smage bedst. Det er altså ikke lige meget hvornår du åbner den 30 år gamle Bordeaux Grand Cru Classé, som har ligget under optimale forhold og bare ventet på den helt rigtige begivenhed!

preparing_biodynamic_treatmentDet siger næsten sig selv, at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt, at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter, der fermenteres i kohorn, der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderokkeurt, og sådan kunne man blive ved. Vinbonden bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris, at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder. Han anvender ikke metoden med at nedgrave horn. Samme resultat kan opnås ved at dække bunken af komøg iblandet urter, med et lag jord og lade det ligge og fermentere, indtil det spredes på marken.

Det hele lyder som galimatias, men er det nu det? Der findes forholdsvis simple forklaringer på enkelte biodynamiske dyrkningsprocesser. Ved fuldmåne er der f. eks. større saftspænding i planterne end normalt, derfor bør beskæring undgås, da planten ellers vil bløde kraftigt og immunforsvaret svækkes. Planten Padderokke har et stort indhold af kiselsyre, der ved sprøjtning i vinmarken danner små fugtsugende korn og derved modvirker svamp. Forholdsvis enkle forklaringer på “heksekunst”.

Se Propperiets udvalg af økologisk vin

Chicken Shit Chardonnay

En idé bliver til virkelighed

Somme tider falder ting bare i hak. Brikkerne passer lige pludselig sammen. De løse ender samler sig. Rod ophører med at være rod, og bliver i stedet til en idé, som viser sig at kunne realiseres. Bevares, det er ikke relativitetsteorier eller rumrejser vi taler om, men bare en lille drøm, der blev til virkelighed.

Vi har længe gået med en idé. En hvid makker til vores elskede super sælgende Damn Good Shit Syrah fra Château Maris. Damn Good Shit har været en succes, og vinens to stærke salgs parametre har uden tvivl været den gode historie samt høj kvalitet. Vinen hedder ikke hvad den hedder bare for at være speciel eller provokerende, men fordi det virkelig er det gode skidt fra staldene der har været med til at skabe den, – og ikke kemi fra en fabrik.

Perlehøns gøder vinmarken

frankland_estate_wines
Guinea Fowls, eller som vi kalder dem “Perlehøns”, der gøder jorden på Frankland Estate´s vinmarker

I Maj måned 2015 kom Hunter Smith fra Frankland Estate forbi. Vi skulle slå et slag for hans vine på Winemarket 2.0 på Godsbanen i Aarhus, og i øvrigt rundt og promovere hans vine i landet. I tre dage fortalte han om dyrkning efter økologiske principper og vingårdens perlehøns og deres gavnlige virkning på øko-systemet. Pludselig siger han: “Vi har i øvrigt 4000 flasker Chardonnay hvert år, som vi ikke rigtig ved hvad vi skal bruge til…”
BUM, lige der faldt brikkerne på plads i vinhandlerens hoved, og Chicken Shit Chardonnay var skabt. Hunter var ikke umiddelbart begejstret for vinens navn, men efter lidt tilvænning kunne også han trække på smilebåndet.

frankland_estate_guinea_fowls
Et billede som Hunter kalder “Building up the work force”

Hunter sendte prøver, og vi blev glade. Vinen kommer fra yngre stokke på firmaets Isolation Ridge Vineyard. Vinen fadgæres og hviler på fadet i 11 måneder inden den klargøres til aftapning. Det er en læskende lækker Chardonnay, med flot cremet frugt, fine nuancer fra fad og spændstig syre og mineralitet.

Chicken Shit Chardonnay

chicken_shit_chardonnay
Troels Schwartz på arbejde i tegnestuen. Perlehønen “Gladyce” kommer til verden.

Etiketten skulle udformes. Opgaven blev tildelt Troels Schwartz, der til daglig driver firmaet Super Schwartz i Klitmøller. Troels var vild med historien og kastede sig straks over projektet. Perlehønen “Gladyce” blev skabt. En fugl som både gøder jorden, spiser skadelige insekter, men som også er lidt en kujon, og stikker af når den bliver skræmt. Dobbelt-tydigheden kan heldigvis udnyttes. Tænk at kunne give svigerfar en flaske “Chicken Shit” i hånden. Skønt.

Vinen kan købes på www.propperiet.dk via dette link