Tag-arkiv: Mosel

Årgang 2018 – skønheden fulgte udyret

Fra ærgrelsens gråd til glædestårer

The vine beauty
“The beast” fra 2017 blev i 2018 forvandet til “The beauty”.

2017 var et rigtig grimt år at være vinbonde i. Faktisk i det meste af Europa. Måske af samme grund, så har det været svært at møde en europæisk vinbonde i slutningen af 2018, som ikke var velfornøjet som en hundehvalp med fuld madskål. Kældrene bugnede med sund frugt efter en rekord-varm sommer. Men rekord-varme er jo ikke altid af det gode, – eller er det? Her får du status fra nogle af verdens vinområder.

Herhjemme i andedammen blev 2018 endnu et rekordår. Vi kom fra et rekord-vådt 2017 til et af de tørreste og varmeste målt i vejrhistorien. Det var i sandhed både dejligt og skræmmende at opleve. Dejligt fordi plæneklipperen næsten ikke skulle ud af skuret, da plænen var totalt svedet af, men skræmmende, fordi den globale opvarmning endnu engang viste sit grimme fjæs på vores lille nordligt og fredeligt beliggende halvø. Intet er længere normalt.

Tekst fra DMI:
Kalendersommeren 2018 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur på 17,7°C i gennemsnit for
landet som helhed. Det er 2,5°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, der er på 15,2°C.

Sommeren 2018 blev (sammen med sommeren 1997) rekordvarm siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
Top 11 for sommerens middeltemperatur er angivet nedenfor.
1) 17,7°C (1997,2018)
3) 17,5°C (1947,2002)
5) 17,3°C (2003,2006)
7) 17,0°C (1993)
8) 16,9°C (1914)
9) 16,8°C (1917,1959,2014)

Sommeren var lige så fantastisk unormal i resten af nordeuropa. De tyske vinbønder, stod i 2017 med kæmpe problemer med råd i druerne, og deraf følgende udbyttereducering, flere steder op mod 50% under normalen. Samme producenter har i 2018 oplevet det man kan kalde “fuld høst”. Der er høstet lige til grænsen i alle prädikater, og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Et usædvanligt år.

TYSKLAND

Johannes_Julg_vineyards_june_2018
Johannes Jülg´s vinmarker i slutningen af maj 2018. Det så sort ud.

PFALZ (4)
Der var lige et “aber dabei”. Imens vi gik rundt i korte bukser og spiste is i maj måned, havde højtrykket ikke helt fundet til mellemeuropa endnu. Det resulterede blandt andet i ødelæggende haglbyger hos Johannes Jülg i Pfalz. Enkelte steder på marken Sonnenberg mistede han alt. Andre steder blev høsten blot reduceret med op til 40%. Johannes vil ikke huske 2018 som et af de bedste år i hans vinmager-karriere. Udbyttet endte rekordlavt, men det der blev høstet var super sundt og godt, Så måske en 4´er ud af 5 her.

MOSEL (4)

Blå himmel over Mosel. Sådan var 2018.

Udbyttet har været stort og fuldmodent. Største fjende i år, har været så meget sol og varme, at syreindholdet i druerne er raslet ned. Syre er en ekstremt vigtig parameter i vin, ikke mindst i vin fra Mosel. Tidlig høst har derfor været nødvendig. Hos Franzen startede man allerede 20. August med at plukke, det er rekord-tidligt. Alligevel er der nærmest ingen æblesyre i den most Kilian har i kælderen. Det betyder, at malolaktisk gæring er umulig. Den malolaktiske gæring omdanner den friske, grønt-smagende æblesyre til den mere smør-agtige mælkesyre. Denne type gæring vil mange vinbønder ved Mosel helst undgå, hvorimod Kilian altid lader sine vine gennemgå den. Det kan han så ikke i år. Derfor kan 2018 meget vel komme til at stikke lidt ud stilmæssigt.

Hos Franzen høstede man i den forfærdeligt regnfulde årgang 2017 blot 50.000 liter most, i 2018 er mængden 90.000 liter. Det er vilde tal. Ekstreme i hver sin retning. Det samme er sket hos Schmitges. Mængderne er så store, at Erdener Treppchen GG fylder begge granitfade, og Prälat GG 2018 er derfor henvist til at gære på træfad. Alle smiler ved Mosel, men de vil gerne snart have lidt vand fra oven. Det er nu snart 5 måneder siden det har regnet. Vandmangel vil resultere i lavere knopsætning og mindre udbytte i 2019.

BADEN(5)
Hos Weingut Wöhrle i Baden var sommeren også usædvanlig varm og tør. Den våde periode i Maj måned var med til at forsyne jordbunden med vand nok til, at vinplanterne ikke led af tørke-stress. Høsten blev sat ind i slutningen af August, hvilket var historisk tidligt, men tvingende nødvendigt, da druerne var fuldmodne og begyndte at miste syre. Markus Wöhrle beskriver årgangen som fremragende. Frygten for at vinene ville blive for kraftige og opulente viste sig ubegrundet. Især Spätburgunder årgang 2018 bliver fantastisk.

ØSTRIG (4)

Varmt, solrigt og tørt. Der blev høstet sunde og fuldmodne druer meget tidligt (ultimo august). Hvis der var et problem, så var det, at syren var lavere end normalt i druerne. De hvide vine er aromatiske og let tilgængelige. De røde frugtrige, dybrøde og karakterfulde.

PIEMONTE (4)

Blå himmel over Barolo. Sådan var 2018.

Selvom høstrapporten fra Barolo konsortiet kategorisrer høsten 2018 som normal, så tør jeg godt endnu engang sende årgang 2018 helt i top. De er simpelthen blevet forvænte på hovedkontoret! Der vil komme gode årgange fra Barolo på markedet i de næste mange år, startende med 2015 og frem. Men grundet konsortiets udmelding ender vi kun på en 4´er.

Vinteren 2017/2018 bragte regn til Piemonte. Den var længe ventet og ønsket. Undergrunden var simpelthen ved at tørre ud. Foråret 2018 forløb køligt og stadig med enkelte indfald af vådt fra oven. Blomstringen forløb med tørt og solrigt vejr, igen optimalt. Faktisk så optimalt, at grøn høst var nødvendig for at sikre, at høstudbyttet ikke skulle ende med at overstige det tilladte. Sensommeren var varm og tør. Optimal for modning af Nebbiolo. What´s not to like?

VENETO (4)

Vejrmæssigt meget tæt op ad hvad man oplevede i Piemonte. En våd vinter, et køligt forår og en varm sensommer. Høstudbyttet var stort, fuldmodent, med masser af aroma. Marica Bonomo fra Monte del Fra giver årgangen et stort 4-tal.

 MINERVOIS (3)

maris_dgs_robert_edenVinteren bragte fine mængder regn, som er et absolut must på disse kanter, da sommeren jo som regel er lang, varm og tør. Der skal være noget væde i jorden, så vinplanterne kan klare sig igennem. Alt så sådan set godt ud, indtil foråret startede. Det blev en katastrofe for mange vinbønder i Minervois. Marts og april bragte 280 mm regn, mere end hele vinteren havde gjort. Markerne var rent mudder. Der kunne ikke arbejdes i dem. Sidst i april kom noget så sjældent som nattefrost! Forsommeren var plaget af haglbyger. Da varmen endelig kom, var alt så fugtigt, at dunet meldug havde favorable betingelser. Der skal noget til at skræmme en vinbonde fra Minervois, men en årgang som 2018 kan helt sikkert gøre det. Det er et år man helst vil glemme. Udbytterne var små, men kvaliteten kan være ok, hvis sorterings-arbejdet er blevet gjort ordentligt.

AUSTRALIEN (4)

Der er ikke noget at tage fejl af. I Australien mærker man klimaforandringerne. Den ene rekord slår den anden, det bliver varmere, og det bliver mere tørt, selvom tørke ikke tidligere har været en mangelvare på det støvede kontinent. 2018 bliver et godt år for de druer, som er mest tørke-resistente, såsom grenache, primitivo og mataro. Der er blevet høstet med medium udbytte og flot modenhed. Hemmeligheden bag de store vine fra 2018 bliver syre.  Jaysen Collins har store forhåbninger for Grenache fra 2018, det kan blive en af de helt store årgange. Grenache blev høstet ekstremt tidligt, da den grundet konditionerne modnede ekstremt hurtigt. Af samme grund har den en flot syre. Riesling fra Eden Valley satte meget små bær. Vinen herfra bliver enormt intens og med god syre, det bliver en vin der kan holde i mange år.

Bedste europæiske tørre Riesling

Skrevet før smagningen

Hvem laver den bedste riesling i europa? Det har jeg længe haft en mening om, men på det seneste  er min overbevisning blevet udfordret et par gange. Derfor blev der skrabet lidt bevismateriale sammen, som skulle danne grundlag for min og de øvrige paneldeltageres fremtidige holdning.

Inden alt er åbnet vil jeg gerne lufte mine fordomme: Alsace er faldet af på den! Pfalz er for komplekst! Rheingau er hvinende surt! Østrig har aldrig rigtig lært det! Mosel er sart, delikat, frejdigt, lystigt, smilende, luftigt, fyrsteligt, elegant.

I en smagning som nedenfor omtalte, vil der altid være ting som mangler. Grænsen skulle trækkes et sted og den blev trukket ved 20 vine. Der mangler ting fra Markus Molitor, Bürklin-Wolf, Keller, Kesseler og sikkert en pæn håndfuld mere. Det der mangler var primært vanskeligt at få fat i, derfor kom det ikke med. Men feltet er hvad jeg vil kalde præsentabelt. En sand perle-række af tør riesling. Vinene er udvalgt efter omtale i diverse medier, anbefalinger fra fagfolk og egne erfaringer. En enkelt (Erdener Treppchen fra Schmitges) kvalificerede sig via et indledende heat, hvor diverse vine blev smagt op mod hinanden. Alt i nedenstående smagning er smagt blindt, i vilkårlig rækkefølge. Med andre ord. Panelet vidste nogenlunde hvad der ramte dem, bare ikke hvornår.

Skrevet efter smagningen

Man får sig nogle overraskelser når man smager blindt på denne måde. Alle fordomme er jo pillet væk. Du er tvunget til at forholde dig til det du har i glasset, og intet andet. Ingen historie, intet navn, ingen etiket, ingen pris – kun duft og smag. Forventningerne var store. De blev indfriet. Nogle fordomme blev kulseglet, andre får lov at leve videre.

Smageprogrammet kan altid diskuteres. Det blev flygtigt nævnt, at tysk vin var overrepræsenteret. Efter smagningen er jeg til dels enig, men det var kun fordi de to østrigere der deltog, de gjorde det fantastisk. Så til næste EM vil der være flere østrigere. Alsace var bestemt ikke underrepræsenteret. 4 skud i bøssen, fra absolutte tophuse, og de imponerede ikke. “Alsace er gået i stå” – fik med andre ord ny næring. Alle, på nær Domaine Weinbach, virkede tunge og alkoholrige, let til kraftigt oxyderede.

Her skal jeg nok lige indskyde, at alle vine havde absolut topklasse, det er mere et spørgsmål om hvilken stil man er til. Personligt elsker jeg den feminine riesling, den lette, blomstrede, mineralske, afbalancerede vin. Den må gerne have cremet “mouthfeel”, men så skal syren sætte ind og rydde op. Af samme grund kan jeg finde meget vin efter mit hjerte i Mosel. Jeg har det sværere i Alsace.

Min egen riesling europamester

Min top fem blev ikke domineret af Mosel, som jeg ellers havde ventet. Til min egen store overraskelse kom flotteste vin i feltet fra Rheingau. 2016 Gräfenberg GG fra Robert Weil er så sart og fin som en Mosel. Fersken og blomster i næsen, cremet smag og perfekt syre, samt let abrikos-bitterhed i eftersmagen. Den pjattede og fjantede dansende hen over min tunge. Uimodståeligt. Den tog fusen på mig. Jeg måtte finde 95 point frem og havde svært ved at slippe den umiddelbare forelskelse jeg blev ramt af da jeg smagte den. Der var ingen på siden af, og slet ingen over. Et brag af en vin.

En anden vin der drillede mig var 2016 Unendlich fra FX Pichler i Wachau i Østrig. Sart, fin, raffineret. Smukt cremet og afbalanceret. Her er masser af fersken og honningnoter fra botrytis i næsen. Vinen er delikat og sødmefuld, rank og ren. Syre der frisker som en kølig brise på en varm sommerdag og fejer de sødmefulde indtryk væk. Let tørret abrikos i eftersmagen. Fuldendt balance. Alpelandet er i sandhed ved at vågne op til dåd. Jeg hostede op med 94 point.

2016 Prälat GG fra Dr. Loosen blev eneste Mosel-vin i min top 5. Her var jeg ikke et sekund i tvivl om den geografiske oprindelse. Den smukke blomstrede duft, den sarte, fine fersken-sødme, det citrus-drevne bid, den pirrende mineralitet. Smukt. 94 point.

2014 Pechstein GG fra von Buhl er et bevis på, at Pfalz kan være besnærende på sin helt egen anmassende facon. Allerede i duften er man klar over, at her har vi fat i Alsace eller noget lige nord derfor. Det er urtet, grønt, dufter af havsalt, fennikel og let petroleum. Smagen er rank, mineralsk, salt. Den sidder i gummerne med sit saltede, urtede udtryk længe efter den er sunket. Bider og pirrer med citrus. En helt anden type riesling end de tre ovenfor, nærmest maskulin, men ikke mindre fabelagtigt. 94 point.

2016 Schlossberg Cuvee Ste Catherine fra Domaine Weinbach var for mig undtagelsen fra Alsace. Her har vi en fransk riesling der er feminin og frisk i sit udtryk. Jeg har før i min karriere været tosse-glad for dette hus, og det er da en fornøjelse, at få vinen serveret blindt, og så finde ud af, at det var der nok en grund til. Fersken og let mint-agtig karakter. Overvejede et øjeblik at skrive Fachkaul fra Franzen ud for den, men gik fra det igen. Eminent balance, elegant. Der er noget køligt, let og rent over den, som ingen af de andre Alsace-vine i aften kunne prale af. Faller gør det stadig godt. 94 point.

Disse point tager naturligvis ikke højde for pris. Det skal her nævnes, at Unendlich er “unglaublich” dyr. Cirka 1500,- kroner for en tør riesling er en høj pris, også selvom det er en lille produktion.

Demokratiets riesling europamester

Men i demokratiets ånd, så var vi flere om at bestemme i dag. Så den samlede top  kom til at se lidt anderledes ud. Den var faktisk præget mere af Mosel end min egen var. Den samlede top ti så ud som følger:

1 2016 Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel 94
2 2016 Unendlich, Smaragd, FX Pichler, Wachau 93,78
3 2016 Pechstein GG, von Winning, Pfalz 93,2
4 2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen 93
4 2017 Treppchen GG, Schmitges, Mosel 93
5 2016 Gräfenberg, Robert Weil, Rheingau 92,9
6 2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau 92,78
7 2016 Riesling Smaragd, Emmerich Knoll, Wachau 92,67
7 2016 Schlossberg, Cuvee Ste Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 92,67
8 2016 Fachkaul, Franzen, Mosel 92,22
8 2014 Pechstein GG, von Buhl, Pfalz 92,22
9 2016 Rothenberg GG, Kühling-Gillot, Rheinhessen 92,11
10 2016 Niederhausen GG, Dönnhoff, Nahe 91,67

Et af formålene med dagens smagning var også, at vurdere områderne op imod hinanden. Hvordan klarer de sig. Hvem laver den bedste riesling? Således klarede områderne sig:

1 Østrig 93,22
2 Rheingau 92,83
3 Mosel 92,72
4 Pfalz 92,72
5 Rheinhessen 92,04
6 Nahe 91,3
7 Alsace 91,25

Nedenfor kan du se den samlede liste over hvilke vine der deltog:

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshölle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

Den “ultimative” spätburgunder test

Retfærdig uretfærdighed eller uretfærdig retfærdighed?

Uanset hvordan man sætter en smagning som denne sammen, så vil den altid på en eller anden måde være forfærdeligt uretfærdig, eller man kunne måske endda sige forfærdeligt retfærdig. For hvis man nu har sat sig for at fejre det mirakel som tysk spätburgunder anno 2018 er, – og man skal begrænse sig, så må noget jo udelades, – og det er på ingen måde retfærdigt. Til denne smagning blev udvalgt 16 späturgundere. Flere af dem naturligvis top-producenter, – dem alle snakker om, – dem alle er villige til at betale kassen for at få fat i, men der blev i den grad også medtaget “new-comers”.

Landets mest kompetente smagepanel?

Næste punkt var smage-panelet. Hvem skulle være med til at bedømme hvad der hitter lige nu på spätburgunder scenen? Det endte med at blive et ganske repræsentativt panel, med både professionelle smagere, unge dedikerede fans og lykkelige amatører (og jo, det er dig jeg taler om Kenneth). I panelet var også folk med en markant holdning til natur- og biovin, hvilket også er ganske interessant at have med i den samlede bedømmelse af vinene. Man kan sige, at vinene både blev vurderet ud fra et erfaringsmæssigt og et “politisk” synspunkt. Det var ret tydeligt på aftenen, at paneldeltagerne slet ikke var enige om hvad der gør en god spätburgunder god. Derfor vil jeg vove den påstand, at det samlede resultat er ganske retvisende.

En aften som vinskribent

Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig på dem der lever af at skrive om vin og bliver inviteret med til alverdens fantastiske smagninger, dette var mit private forsøg på at lege vinskribent. Til smagningen var valgt 16 vine. Flere af dem valgt på omtale og på hvordan de har klaret sig i smagninger internationalt. Andre var herboende importøres bud, her i blandt naturligvis mig selv. Vinene blev smagt blindt, så de havde lige vilkår for at performe, ingen var forudindtaget før vinen blev skænket. Det var en smule angstprovokerende, at skulle rate egne vine blindt imellem alle topproducenterne, for tænk hvis jeg ikke kunne finde dem, eller ikke ratede dem særligt højt!!! Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke genkendte en eneste af dem jeg selv havde smidt i puljen, og placerede alle vine af egen import midt i feltet, så jeg vil ikke have skyld for at have manipuleret resultatet!

Jeg kan måske godt være lidt skuffet over, at jeg ikke genkendte egne vine, men det hører med til historien, at på flere af vinene i feltet var vi helt nede i små nuanceforskelle, selve strukturen var meget ens. Især de 4 vine i 4. heat var på vanvittigt højt niveau, og med ganske små variationer. De viste alle den bedste side af spätburgunder. Spätburgunder har sin egen stil, selvom det har nærmet sig Bourgogne pinot noir så er det ikke Bourgogne, det er sig selv. Dette blev bekræftet, da vi efter spätburgunder-smagningen fik en Oregon pinot noir i glasset, den havde slet ikke samme mineralske spicyness som de tyske, den virkede helt kælen. Inden sløret blev løftet og vi fik at vide hvad vi havde smagt og hvornår, var jeg overbevist om, at Salwey var Wöhrle, hvilket rent geografisk giver god mening – og jeg var overbevist om, at Burggarten var Jülg. Sidstnævnte kan ikke rigtig forklares med andet end, at der var noget jeg genkendte i det glas. De to eneste vine jeg gættede var Meyer Näkel, som jeg synes er den mest old school mørksødlige spätburgunder af samtlige 16 vine i feltet og Enderle & Moll, som røbede sig selv på sin lyse og uklare naturvins-fremtoning.

Vi var enige om at være uenige…

Men uha der blev diskuteret hen over bordet. Jeg elsker det. Debat er næring. Mennesket ville jo kede sig ihjel hvis det ikke kunne diskutere. Og hvad ville der være ved en smagning, hvis alle var enige, så kunne jeg jo lige så godt smage med mig selv? Og diskutere med mig selv!?!

Det samlede resultat

Min egen top 5

Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med min egen top 5. Ville gerne have haft Burggarten med, da deres Kräuterberg er noget af det absolut smukkeste Spätburgunder jeg  indtil i går aftes har fået, men nu har jeg så fået noget der var lige så godt, og måske endda lidt bedre. Smagningen foregik i 4 heats, så måden vinene kom op mod hinanden på, har naturligvis også noget at sige når pointene skulle uddeles. Jeg synes dog alle vine i min top fem rummer det jeg elsker ved en god spätburgunder, – sødmefuld frugt (gerne jordbær), let struktur, sprød syre og tør mineralsk spicyness. Især det sidste er lige præcis det tysk pinot noir kan. Jeg vil vove at kalde det mineralitet. Pinot noir kan det samme som riesling, gengive jordbunden og det kølige klima, og det er de tyske områders helt store force. Jeg fik lidt “skæld ud” for min top rating af Philipp Kuhn, der i nogens øjne var for varm og alkoholrig, men den havde samme pirrende, legende, krydrede karakter som de øvrige i mit topfelt, selvom noterne går mere i retning af kirsebær end jordbær (måske derfor marken hedder Kirchgarten?!?) . Vinen levede fuldt ud op til mit billede af en “rød riesling”. Mine tre vinder-vine kom i hvert deres heat, så om en af dem skulle have været kåret til aftenens vinder står hen i det uvisse. Jean Stodden fremstod for mig måske som den mest helstøbte af alle vine på aftenen, måske også i kraft af, at den var den ældste. Den var kødfuld, pirrende og tændervæddende saftig. Også Bernhard Huber havde alderen på sin side. Den fremstod igen mere samlet, mere som en helhed end mange af de yngre vine. Pirrende, prikkende, – smuk.

Panelets top 5

Jeg glædes over, at et panel der spændte så vidt, kunne enes om, at 2014 Kirchgasse fra Weingut Wöhrle var aftenens bedste vin. Det havde jeg absolut ikke forventet. Glædes også over, at min darling fra Burggarten – 2015 Kräuterberg ender som nummer 2. Selv var jeg skuffet over Fürst, som jeg ikke synes gav mig det pirrende, det legende. Men andre var ret vilde med den. Vinen var mere traditionel pinot noir – med et lidt “leret” udtryk. Keller synes jeg igen manglede det pirrende, manglede sprød syre, og da den blev afsløret var jeg ekstremt skuffet. Franz Keller duftede balsamisk, af sure kirsebær og fremstod lidt uklar og leret i forhold til resten af sit heat. Markus Molitor var hæderlig, med skifer-røg og BBQ noter, men ender med at skuffe. Ingen af disse vine bød ind med noget der var markant bedre end de øvrige, faktisk tværtimod, – og prismæssigt er de altså i den rigtig tunge ende af feltet.

Skal der drages en konklusion, så var der langt flere gode oplevelser end dårlige på denne aften. Skuffelserne handler, for mig, primært om pris. Vindervinen fra Wöhrle koster det halve af Keller og Molitor, – det er vanvid! Skønt, med det lidt skæve twist til smagningen fra Enderle & Moll, men naturvin har stadig ikke overbevist mig. Det er en spændende vej, men den er stadig i sin spæde start og der er stadig for langt mellem de store oplevelser.

De deltagende vine var:

2011 Herrenberg GG, Jean Stodden, Ahr
2014 Eichberg GG, Saley, Baden
2014 Eichberg GG, Franz Keller, Baden
2012 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Baden
2014 Frauenberg GG, Kelller, Rheinhessen
2013 Hunsruck GG, Fürst, Franken
2013 Kräuterberg GG, Meyer Näkel, Ahr
2014 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden
2015 Kräuterberg, Burggarten, Ahr
2014 Pinot Noir Reserve, Jülg, Pfalz
2016 Marienthaler Trotzenberg, Julia Bertram, Ahr
2016 Muschelkalk, Enderle & Moll, Baden
2014 Terra 1261, Benedikt Baltes, Franken
2014 Horn GG, J. Neus, Rheinhessen
2014 Kirschgarten GG, Philipp Kuhn, Pfalz
2012 Graacher Himmelreich, Markus Molitor, Mosel

Erdener Prälat og Karl Erbes

Karl Erbes´ historie

Historien om familie-domænet Karl Erbes er uundgåeligt også historien om vinmarken Erdener Prälat. Prälat er uden sammenligning den mark der har størst betydning for hele området omkring Erden og Ürzig, og samtidig en af de mest eftertragtede marker ved Mosel. Karl Erbes har produceret vin fra denne mark i det meste af hans voksenliv. Først for andre, og fra 2012 i eget navn. Man kan på en måde sige, at Karl Erbes er vendt hjem. Tilbage til den mark, som gør, at der er stor respekt omkring hans navn.

praelat_history
Erdener Prälat – klemt inde mellem klippe og flod.

Karl Erbes produktionslokaler ligger i Ürzig for foden af Würzgarten. Huset blev grundlagt af Karl Erbes i 1967. Han var på daværende tidspunkt vinmager for hele 7 forskellige vingårde ved Mosel. Man kan på en måde sige, at han var en af denne verdens første “Flying winemakers” – han fløj bare ikke så langt, faktisk kørte han mest på scooter. Han producerede blandt andet vin for flere medlemmer af familien Berres, som har været en af de ledende familier i vinavl omkring Ürzig i århundreder. Familien er stadig involveret i vinproduktion i området, men de bedste besiddelser på Prälat er ikke længere i familiens eje. Karl Erbes var også kældermester på Mönchhof, der stadig er et af de anerkendte navne i Ürzig og som stadig producerer vin fra Prälat. Alle disse producenter var VDP medlemmer, så det var folk med et væsentligt krav til kvalitet. Karl fik dog lyst til at producere vine under eget navn og få en mindre stressende hverdag, hvor de mange kunder ikke skulle slås om hans opmærksomhed.

erdener_praelat
Prälat set fra Erden.

Karl besad ikke selv jord, men hans gode kontakter gjorde, at han ret hurtigt fik fat i små parceller på Ürziger Würzgarten, hvor han især havde fokus på parcellen “Kranklay”, som i hans øjne skaber vine på niveau med de bedste ved Mosel.

Historien om Erdener Prälat

erbes_praelat
Kirken havde meget magt før i tiden, derfor blev Berres marken opkaldt efter en højtstående gejstlig Prælat, – afbilledet på etiketten – henrykt over vinen fra Prälat.

Marken Prälat har ikke altid set ud som den gør i dag. Faktisk har Prälat ikke eksisteret ret længe. Før i tiden var Prälat en del af Erdener Treppchen, men en stor samlet parcel, ejet af familien Berres. Parcellen gik under navnet “in Onnerts”. Det var først i slutningen af det 19. århundrede, at navnet Prälat dukkede op. Familien Berres mente de producerede en helt særlig Riesling fra deres parcel, og de tog patent på navnet Prälat og på en helt særlig etiket, som de anvendte til deres Erdener Treppchen vin. På etiketten stod dengang også “Erdener Treppchen” da den jo skulle overholde lovgivningen. Etiketten anvendes den dag i dag af enkelte producenter på Prälat, blandt andet Karl Erbes.

Det gik med Prälat parcellen som det er gået med masser af andre markbesiddelser ved Mosel. Syv arvinger skal overtage 0,4 hektar, og de vælger nærmest alle, at gå egne veje. Med tiden er de små andele af Prälat blevet solgt fra, således at det i dag er svært at finde Berres navnet på personer bag produktion af vine fra marken. Eneste Berres der har besiddelser på Prälat er Helga Berres som har giftet sig ind i firmaet Peter Nicolay i Bernkastel-Kues. Her står Peter Nicolay på etiketten.

I 1971 blev en ny omdiskuteret vinlov indført i Tyskland. Den skulle gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue virvaret af marknavne. Der er delte meninger om hvor meget godt der kom ud af den lov. Erdener Prälat blev efter en del tovtrækkeri nu formelt godkendt som selvstændig mark, men blev udvidet til en 1,5 hektar stor mark, til glæde for de producenter der nu pludselig kunne producere Erdener Prälat, som efterhånden var blevet et stærkt brand. Parcellen Kranklay blev lagt ind under Würzgarten, til stor irritation for dem der producerede og stadig producerer vine af top-kvalitet fra Kranklay. De vine skulle nu pludselig sammenlignes med vine fra den sydvest- og vestvendte del af Würzgarten, men har i grunden rent geologisk mere til fælles med Prälat og Goldwingert. Goldwingert, der ligger klemt inde mellem Prälat og Kranklay fik efter en retssag med Weingut Nicolai lov til at forblive under eget navn. Kvalitetsmæssigt er Kranklay og Goldwingert ellers på samme niveau.

praelat_map
Kort over markerne omkring klippemassivet.

Enestående geologi og mikroklima

Men familien Berres havde jo ret. De besad faktisk en parcel som var unik. Erdener Prälat er i dag en stor del af vinmarkerne der ligger under klippen som rager op mellem Würzgarten og Erdener Treppchen og som samtidig markerer grænsen for to geologisk meget forskellige områder. På Würzgarten er det rød sandsten der dominerer, og på Erdener Treppchen er det blå-grå skifer.

wuerzgarten_praelat
Blik mod klippetoppen, som signalerer overgangen mellem blå-grå skifer på Treppchen (længst væk) og rød sandsten på Würzgarten (nærmest).

Prälat er sammensat af en bund af blå-grå skifer, toppet med et lag skifer med et højt indhold af jernoxid, som får den til at fremstå rødlig. Jordbunden er enormt stenet og vand afledes meget hurtigt. Marken er direkte sydvendt, med sol fra morgen til aften, på nær når de sene aftenstråler går ned bag Würzgarten. Klippen opvarmes af solen og afgiver denne varme til vinstokkene. Dette er en af de varmeste vinmarker ved hele Mosel, altid tidligere knopbrydning end andre, altid tidligere modning end andre. Prälat ligger samtidig så langt nede mod floden, at her er høj fugtighedsprocent, især i den obligatoriske “efterårs-Mosel-morgentåge”, hvilket er med til at fremprovokere Botrytis, som tilføjer en ekstra dimension til vinene. Vinstokkene på Prälat er mellem 60 og 100 år, hvilket betyder lavere udbytte og højere kvalitet.

praelat_auslese_2013Vinen fra Prälat har et enormt potentiale. Den er oppulent, aromatisk og enormt kompleks. Vinen har en sær evne til at virke cremet og delikat som ung, for så at udvikle sig til at blive mere stringent og kompleks med alderen. Derfor har selv eksperter svært ved at vurdere de enkelte årganges potentiale når de smager dem umiddelbart efter frigivelse. Det er først efter 5-8 år de rigtig viser hvad de kan. En vin fra Prälat kan nemt klare 30-40 år i kælderen.

12 producenter har i dag besiddelser på Prälat. De tre største besiddere er Dr. Loosen 0,5 hektar, Mönchhof 0,25 hektar og Schmitges 0,25 hektar. De sidste 0,5 hektar er fordelt mellem 9 producenter, så det er ikke mange stokke der er til hver. Karl Erbes ejer under 0,1 hektar af den oprindelige Berres vinmark grænsende op til Erdener Treppchen.

Firmaet Karl Erbes i dag

erbes_karl_stefan
To generationer Erbes. Stefan og farmand Karl.

I dag består firmaet Karl Erbes af 7 hektar vinmarker og Karl´s søn Stefan har overtaget driften af vingården. Produktionen koncentrerer sig om Würzgarten, med små besiddelser på Kranklay (0,3 ha) og Prälat (0,1 ha) som toppen af kransekagen. Tilgangen til Mosel-vin er klassisk. Det er sødme/syrebalancen der er vigtig. Dillen med at producere tørre vine har aldrig rigtig vundet indpas her. Der produceres Trocken udgaver af enkelte vine, men det er ikke her efterspørgslen ligger for firmaet, der har en stor eksport til det asiatiske marked. De klassiske tyske vines sødme står godt til det asiatiske køkken.

For familien Erbes har parcellen Kranklay et potentiale der er næsten lige så stort som Prälat. Og når man ser på luftfoto af de to marker, så giver det da også god mening, at de skulle kunne levere på nogenlunde samme niveau. Vinene fra Kranklay har en syre og en power der er helt enestående. Der er ikke noget at sige til,  at Karl Erbes rystede på hovedet, da det i 1971 blev vedtaget, at Kranklay skulle ligges ind under Ürziger Würzgarten. For ham var det en degradering. Derfor var det glædeligt, da vinloven i 2014 blev ændret, og enkelte top-parceller fik lov at anvende “Gewann”-navne, eller “Lieu dit” som de kalder det i Frankrig. Vinene fra Kranklay må nu kaldes “Ürziger in der Kranklei”.

Vine der skal fremhæves:

2013 Erdener Prälat Auslese
Dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint bid med citrus og kanel. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  (++)

kranklei_spaetlese_20162016 Ürziger in der Kranklei Spätlese
Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. (++)

2014 Ürziger in der Kranklei Auslese
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. Årgang 2014 er i dette tilfælde hysterisk mange gange bedre end sit omdømme. De 106 gram restsukker holdes i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen – og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske. (+++)

eiswein_karl_erbes2016 Ürziger Würzgarten Eiswein
Høstet i minus 8 grader om morgenen den 5. december 2016. Det er naturligvis sødt og intenst, og faktisk med meget lidt botrytis-krydderi. Vinen dufter af røde modne æbler, pæresaft, lidt fersken og liflig blomst. Det lyder som en fantasi, men der er faktisk en friskhed over vinen som en frostklar december-morgen. Delikat og cremet sødme, der får fantastisk modspil af syre og let citrus. Den kan drikkes med stor fornøjelse nu, men det er en vin man bør give tid. Læg den i reolen og glem den i 5-10 år, først da vil den rigtig folde sig ud. (++)

 

 

Vindyrkning i Tyskland – med fokus på Mosel

Mosel – En reference for god Riesling

Hvis man er vinbonde alle andre steder i verden og kan producere Riesling på samme niveau som de kan ved Mosel, så er man godt stillet. Der er nemlig noget helt særligt over de vine der skabes i det kølige klima på de stejle skiferklædte skråninger langs den snoede flod. Det er syre, friskhed og mineralitet der er kodeordet. Sødme og frugt spiller biroller i den sammenhæng, for det kan man opnå alle steder, men den særlige lethed, som undegrund og klima tilføjer selv søde vine ved Mosel er unik og kan ikke genskabes ret mange andre steder i verden.

Mosel Ürziger Würzgarten Karl Erbes
Ürziger Würzgarten med hældninger på 60-70%

Hvis du vil vide mere om hvorfor og hvordan vinene skabes, så skal du tage et kig på vedhæftede PDF, hvor området og følgende fire producenter er beskrevet.

  • von Othegraven fra bifloden Saar, der er VDP medlem og en af sværvægterne hvad kvalitet angår. Saar er især kendetegnet ved en lidt mere kompleks Riesling, højt frugtsyre-indhold og dermed vine med et langt liv.
  •  Schmitges fra byen Erden, der er medlem af Bernkasteler Ring. Vinene er moderne, friske og velsmagende, med en forkærlighed for de mere tørre kvaliteter.
  • Karl Erbes fra byen Ürzig. Huset er ikke medlem af nogen sammenslutning, men overholder samme krav som VDP og Bernkasteler Ring-medlemmer. Huset er det mest traditionelt producerende af alle vore leverandører, med en forkærlighed for feinherb kvaliteter.
  • Franzen fra byen Bremm er medlem af Bernkasteler Ring. Huset anvender ikke Prädikat på sine vine, da de alle gæres helt ud. Alt gæres på naturgær. Alle vin indeholder ganske lidt restsukker.

Vinene fra de enkelte producenter kan købes på Propperiet.dk.

Klik her for at hente PDF om Vinene fra Mosel mosel_pdf

Andre indlæg på bloggen om emnet:

Franzen ved Bremmer Calmont

Erfaren Riesling fra ung hånd

Falstaff Newcomer des Jahres 2018
Kåring til årets newcomer i Falstaff 2018

Der er utroligt mange dygtige unge vinmagere i Tyskland. Derfor kræver det noget ekstraordinært at blive kåret til årets newcomer i magasinet Falstaff. Men det blev Angelina og Kilian i februar 2018. En velfortjent hyldest til deres dedikerede arbejde med at genrejse en vinmark (Bremmer Calmont), som var ved at forsvinde helt fra verdens vinkort.

kilian_und_angelina
Kilian og Angelina Franzen

Det unge par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber nogle helt særlige vine. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Måske grundet de vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt har været under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. For 100 år siden var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 80´erne var blot 4 hektar beplantet, i dag er 12 hektar opdyrket. De dårlige tider har hjulpet vinhuset Franzen til at købe forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont hævdes at være den mest stejle vinmark i Europa og med eksponering mod syd, så den nærmest suger solen til sig. Her kan høstes druer af Auslese kvalitet hvert eneste år.

bremmer_calmont
Bremmer Calmont hælder enkelte steder op til 65 grader.

Calmont har været glemt, men Calmont vil meget snart slå sit navn fast med syvtommer-søm. Det vil Kilian og Angelina være med til at sørge for. Det var Kilians far Ulrich, der opkøbte de braklagte parceller på Calmont. Det blev til i alt 5 hektar og dermed grundlagde han husets hjælp til genrejsningen af et glemt hjørne af Mosel. Desværre omkom Ulrich Franzen efter en fatal ulykke i vinmarken. Hans kone Iris overtog driften, godt hjulpet af sønnen Kilian, der var i gang med ønologi-studiet på Geisenheim. På Geisenheim mødte han Angelina, som han senere blev gift med og de to har i dag overtaget vingården. De producerer vine, der smager som havde de boret saft ud af klippen. Der er en kølig lethed og et mineralsk krydderi over samtlige husets vine, som er svær at finde andre steder ved Mosel.

At druekvaliteten rækker til Auslese er en ting. Noget andet er, at Franzen slet ikke bruger Prädikat titler som denne på deres vine. De producerer nemlig kun tørre vine. Alle vine gæres på natur-gær og lagres minimum et halvt år på fad før de tappes, og de gennemgår malolaktisk gæring. Det er vine, som udvikler sig helt enormt i glasset. De kan være lidt lukkede lige når de åbnes, men efter en dekantering, eller efter en dag eller to åben, så breder blomster, fersken og eucalyptus sig ud lokalet. Det er seriøse vine med syre og tørstof nok til mange år i kælderen, – men det bliver et problem at gemme dem, for de smager fantastisk allerede efter få år på flaske.

En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”

neefer_frauenberg
Neefer Fraunberg i tåge, med Calmont “muren” i baggrunden.

Franzen ejer en parcel på Calmont med over 100 år gamle vinstokke. Herfra produceres hvert eneste år druer med enorm koncentration og højt sukker-indhold. Vinen herfra sælges under navnet Calidus Mons, som var romernes navn for Calmont. Calidus Mons kan sjældent kaldes knastør. Oftest holder den over 9 gram restsukker, – men lige nøjagtig nok til at bevare sin fine lethed og mineralitet, og så alligevel pakke syren smukt ind i blød velour.

Ud over besiddelserne på Calmont, så ejer huset næsten 2 hektar på  Neefer Frauenberg, som Kilian siger har lige så stort potentiale som Calmont. Frauenberg er knap så stejl og slet ikke lige så høj som Calmont, men sol-eksponeringen er næsten den samme. Hvor Calmont er mineralitet og krydderi, så er vinen fra Frauenberg mere eksotiske i deres karakter.

Smagenotater fra besøg 9. september 2017 hos Franzen:

2014 Chardonnay Sekt (++)
Toplækker, meget champagne agtig sekt med 18 måneders flaskelagring. Let fersken, citrus og rugbrød i næsen. Modne frugter, let urtet smag med svagt sødmefuld karakter. Flot rinsende eftersmag.

2014 Neefer Frauenberg Spätburgunder (++)
Vild. En vin som Kilian egentlig havde opgivet at få noget godt ud af. Lod heldigvis fadene stå, og smagte og duftede til dem en gang imellem. Efter 30 måneder var den der! Sødlige røde bær. Orangeskal, chokolade. Pirrende krydret sag. Spätburgunder druerne blev tidligere købt fra parcellen på Neefer Frauenberg, men Kilian og Angelina købte den sidste år, så Spätburgunder bliver en del af programmet fremover.

2015 Calidis Mons (++)
Lettere karakter end 13 og 14. Stadig med tørret frugt, abrikos og citrus men især i munden – meget lettere og mere elegant. Personligt synes jeg det klæder den. Pirrende, sitrende, køligt, let krydret. Helt enormt stor Riesling. Kilian kunne i øvrigt berette, at 2016 var en bedre årgang for ham end 2015, der ellers er blevet udråbt som bedste Mosel-årgang i årtier. På Bremmer Calmont var 2015 også fantastisk – 2016 var bare lige den smule bedre. Der er gode ting i vente…

 

Restaurant Schanz, Piesport

Gourmet ved Mosel

restaurant_schanz
Restaurant Schanz byder sig til med moderne omgivelser

Det vælter ikke med top-restauranter ved Mosel. Man kan få ærlig og jordnær bonde-mad mange steder, men fine måltider, som det har taget dage at tilrettelægge og opbygge vælter det ikke med. Pludselig er der dukket en gourmet mulighed op i Piesport. Stedet er ejet af Weinhaus Schanz. Det er modigt og al ære værd, at huset, midt i udbuddet af bras-kartofler og schnitzeler, er sprunget ud i et projekt med Michelin-stjerner for øje. Men det har hele tiden været visionen, og i dag kan de bryste sig af den første, – målet er endnu en. Når man har én og gerne vil have to, så har man naturligvis som kunde voldsomt store forventninger. Mine forventninger blev i nogen grad indfriet. Lækre moderne omgivelser, fantastisk service-mindet personale og retterne var flotte og velsmagende, med pynt og filigran så man af til troede der var brugt lup og pinset for at få tingene bygget op. Men, men, men. Der er plads til forbedringer hvis stjernen skal beholdes og da især hvis nummer to skal opnås.

Kokken gjorde det godt

restaurant_schanz
Æg bagt med hummerskum og trøfler. Helt ufatteligt velsmagende.

Madmæssigt var oplevelsen helt sikkert på højt niveau. Efter tre startere blandt andet indeholdene et utroligt lækkert “trøffel-æg”, gik den seks retters menu sin gang, efterfulgt af kaffe og hjemmelavede chokolader. Godt 4 timer tog seancen. På menu´en stod følgende retter:

  • Varianter af gåselever med kirsebær, banan og ristede nødder
  • Pocheret laks med koriander, kandiseret papaya og ristede ris
  • Fricassé af grillet hummer og svinekød á la Copacabana
  • Pighvar med kaviar fra æg og brøndkarse infusion
  • Onglet af kalv med bras kartoffel-mousseline
  • Melange af skovbær med havre parfait og stikkelsbær is

Eneste anke i forhold til retterne må være, at hummerskummet til aperitiffen “trøffelægget” og til hummeren i den 6 retters menu smagte og lignede samme oprindelse. “Ægge-kaviaren til pighvar´en og de små youghurt-æg til desserten lignede også hinanden. Ejer og chefkok Thomas Schanz, kunne forklare os, at tingene ikke var ens, men de lignede hinanden. Vigtigst af alt var dog, at vi blev i tvivl. Og i tvivl må man vel egentlig helst ikke blive.

Sommelieren skal på arbejde

restaurant_schanz
Pighvar med kaviar fra æg og brøndkarse infusion

Vinmæssigt er der virkelig plads til forbedring for stedets sommelier. Han ramte rigtigt 2 ud af 6 gange. 2004 Wehlener Sonnenuhr Auslese fra Joh. Jos. Prüm var uimodståelig til gåseleveren. Ikke så sød, at den slog næste ret ihjel og med tilpas syre til at lette leveren. Næste gang vi var i himlen var da 2011 Josephshöfer Kabinett Halbtrocken fra Kesselstatt blev serveret til Pighvar´en i den sur-søde sauce med brøndkarse. Ret og vin spillede sammen så det summede i tæerne. To vine var helt skæve. Husets egen Goldtröpfchen Kabinett Halbtrocken var en moselvin fra et andet århundrede. Flad, sød, med doven frugt. Jeg kan godt se et kæmpe problem i, at man som ejer gerne vil servere sin egen vin, – især når vinen ikke har Michelin-niveau. Til desserten blev serveret en Spätlese som slet ikke var sød nok til frugt og is. Det endte i et surt bid og en grimasse der ku’ passe hver gang man tog en slurk.

restaurant_schanz
Pocheret laks med koriander, kandiseret papaya og ristede ris

En Chardonnay fra Baden til pocheret kulmule var ok, men ingen stor vin. Det samme kan siges om Rioja´en til kødet. Det skal også tilføjes, at Rioja´en virkede direkte malplaceret i selskab med al den tyske vin. Få hundrede meter fra restauranten producerer Hain en fortræffelig Pinot Noir som havde passet glimrende til retten og som frem for alt ville give mange gæster en overraskelse. Igen kunne Thomas Schanz berette, at det spanske islæt var taget ind, fordi mange kunder efterspørger andet end tysk vin til retterne. Her ville jeg nok vælge at sætte kunderne på plads og servere lokal og frem for alt bedre vin.

Vi var hverken sure eller bitre da vi forlod stedet, men kunne godt få øje på småting der ville have fuldendt oplevelsen. Thomas Schanz har lovet, at næste gang vi kommer, sidder oplevelsen lige i skabet.

Læs mere om hvad du skal opleve ved Mosel

Link til Restaurant Schanz

Sommerbesøg hos Karl Erbes

Intet er så skidt, at det ikke er godt for Erbes

urzig
Byen Ürzig omgivet af Würzgarten og Kranklei –  den nye “Gewann”. Læs her hvad det er.

Stefan Erbes er et utroligt behageligt og positivt menneske. Nu har jeg hørt klagesang over årgang 2014 næsten over alt hvor jeg har været. Men Stefan jamrer ikke. – ”Ja, vi fik et mindre udbytte end ønsket og vi måtte arbejde mere med det udbytte vi fik end vi kunne tænke os, men resultatet er blevet meget tilfredsstillende. Jeg bliver mere og mere glad hver gang jeg smager en flaske fra 2014. Vi opnåede et gennemsnitligt ekstrakt-indhold i druerne på 35 gram pr. liter imod de normale 25. Det har virkelig tilføjet noget kompleksitet, og syren er helt fantastisk.”
Jeg må give ham ret, selvom mange af vinene fra årgangen nærmest lige er hældt på flaske og lidt svære at bedømme. To vine tog mig med storm.

En af de spændende nyheder fra 2014 årgangen er den ”nye” (nye i citationstegn fordi det på en måde er noget gammelt der er genoplivet) mulighed for at anvende et såkaldt ”Gewann” navn på etiketten. Da man i 1971 forsøgte at simplificere tysk vinlovgivning og gøre det nemmere for forbrugeren at forstå tysk vin, blev en del marker lagt sammen. Hos familien Erbes var man ikke tilhænger af dette, fordi marken ”Kranklay” blev lagt ind under ”Ürziger Würzgarten”. Det var i deres verden lidt som at degradere en Grand Cru-mark til Premier Cru eller værre. Dette skete flere steder i Tyskland. Efter mange års tovtrækkeri er det nu lykkedes, at få enkelte af disse parceller ind i den særlige ”Gewann” kategori – eller ”Lieu-dit” som man kalder det i Frankrig. Vinen herfra må bære parcellens navn, eller den kan stadig gå under ”Lage” navnet, i dette tilfælde Ürziger Würzgarten.

Urziger_in_der_Kranklei
Würzgarten set fra luften, med parcellen Kranklei, som af Karl Erbes (og andre) betragtes som noget helt specielt

Helt efter Stefan og Karl Erbes hoved kom det dog ikke til at gå. De havde helst set, at de kunne kalde deres vin ”Kranklay” som før 1971, men i stedet må de nu kalde vinen ”Ürziger in der Kranklei”. Af særlige vine fra smagningen med Stefan Erbes skal fremhæves følgende:

2014 Ürziger Würzgarten Spätlese Trocken **
Voldsomt rart glas Riesling, der glimrer ved sit åbenlyse potentiale. Viol, friskrevet citronskal, ingefær, let tørret abrikos og fersken i næsen. En fantastisk intensitet i smagen, som slet ikke er klar endnu, men som lover noget helt enestående på sigt. Om 3-4 år rammer jeg nok top-scoren. Det sitrer og pirrer på tungen. Glæder mig til den får alder.

2014 Ürziger in der Kranklei Auslese ***
Uha-da-da-da-da. Restsukker 106 gram pr. liter, 9,6 gr syre.
Rock n Roll Riesling. Fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og reven appelsinskal i næsen. Delikat cremet på tungen – og ja, man fornemmer bestemt sødme, men vigtigst af alt, en helt uhyrligt præcis sødme/syre balance. Man skulle tro den var skabt i Stefan Erbes’ hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske. Vanvittigt!!!

2008 Ürziger Würzgarten Spätlese **
“Der tankes diesel på stander 2” – her er han altså bare knivskarp Erbes. Spätlese med restsødme og alder findes ikke meget flottere noget sted i verden. Petroleum, fersken, tørret græs, hvid peber og revet citronskal. Flot cremet sødme i munden, hvor indtrykkene fra duften fortsætter. Det hele er vævet sammen i en stor symfoni af velduft og velsmag. Et fremragende glas, som vel egentlig gør sig bedst til meditation.

Læs mere om Karl Erbes her

Se Propperiet´s udvalg fra Karl Erbes her 

Mosel årgange 2012-2015

Ærlig Mosel Riesling uden hokus pokus

Modne Riesling druer på en stejl Mosel skrænt
Modne Riesling druer på en stejl Mosel skrænt

Mosel er blevet besøgt flittigt igennem de senere år. Nu skyldes det ikke længere bare egen interesse, nu skyldes det faktisk, at en af vores største leverandører kommer herfra.

Én leverandør kan vi takke for, at Mosel i dag fylder så meget i vores kunders bevidsthed – og det er Schmitges. Det er reglen om at tilbyde kunderne det bedste produkt til den bedst mulige pris suppleret med en lækker indpakning, der har gjort tricket. Ingen hokus pokus – simpel logik.

Lækkert udstyr, lækker vin, lækker pris. Schmitges har regnet den ud
Lækkert udstyr, lækker vin, lækker pris. Schmitges har regnet den ud

Det værste ved at sælge vin (men jo også en del af charmen), er den usikkerhed der er omkring hver eneste årgang. Som forhandler spørger vi ofte: ”Bliver den bedre eller dårligere end sidste år?” Og ret væsentligt: ”Hvor stort bliver udbyttet?”
Sidste spørgsmål er måske en anelse dobbeltmoralsk, for vi vil jo gerne have gudedråber høstet med ekstremt lavt udbytte – men vi vil samtidig gerne holde prisen, og frem for alt vil vi gerne have nok vin til et helt års salg.

Besværet med en besværlig årgang

Morgendis over Mosel, set fra Erdener Treppchen
Morgendis over Mosel, set fra Erdener Treppchen

Ingen af vores spørgsmål kunne besvares positivt når vi spurgte til årgang 2013 hos Schmitges, og 2014 blev gudhjælpemig endnu en rædsel af en årgang. I 2013 regnede det hele sommeren ved Mosel, som det gjorde i Danmark. I 2014 var de både været udsat for frost under blomstringen, hagl under modningen og regn under høsten. Tre faktorer, som kan give enhver vinbonde mareridt. Problemet ved Mosel er ikke regnvejr i Juni/Juli, det er når regnen fortsætter i august/september at det får betydning for udbytte og kvalitet. I 2012 havde man også en regnvåd forsommer, men da modning og høst skulle foregå var det mere tørt og ikke mindst varmt, og så producerer man altså god vin ved Mosel. Skråningerne er så veldrænende, at meget vand ikke behøver være et problem. Men det er naturligvis et problem hvis druerne ikke får tilstrækkelig sol og varme til at modnes, og svampesygdomme sætter ind.

2013 var et mareridt for bønderne ved Mosel. Der var Botrytis-svamp i 20-30% af de druer der sad på vinplanterne. Der skulle sorteres helt vanvittigt for at få sunde druer. Specielt i tørre vine er den æblekage/kanel-agtige aroma fra Botrytis ikke behagelig. I de søde vine vil man gerne have Botrytis-druer med, da det kan bidrage med fint krydderi til sødmen. Den største mangelvare i 2013 var dog syre. Den vanlige sprøde og friske karakter er knap så sprød og frisk.

2014 fulgte op med 10-15% Botrytis inficerede druer ved høst-start. Men da regnen fortsatte, nærmest eksploderede Botrytis-niveauet. Der er hentet druer af fin kvalitet til Kabinett og Spätlese. Auslese har ekstremt høj Botrytis-andel, og det bliver nok svært at finde vin med højere kvalitets-betegnelse.

2015 endte fortjent nok som en ren gave til vinbønderne ved Mosel. En kølig forsommer forsinkede blomstringen, men gjorde samtidig, at den kom fri af frost. Sommeren blev lang, varm og tør. Faktisk så varm, at modningen blev forsinket, da Riesling-planterne lukkede ned i varmen og brugte energien på, at beskytte planternes blade med det sparsomme vand der var til rådighed. September og Oktober blev kølige men solrige, og modningen af druerne foregik under optimale betingelser, både i forhold til at øge sukker-indhold og bevare syre-indhold. En årgang der vil gå over i historien.

Smagning med Swen Klinger på von Othegraven
Swen Klinger gennemgår årgang 2011 og tager alle med storm med sin 2012 Altenberg Kabinett

Som Mosel-elsker og Riesling-entusiast står 2011 og 2012 stadig stærkt for mig. Vi har heldigvis gudedråber på lager fra de to årgange. Jeg vil gerne fremhæve Othegraven´s Altenberg Kabinett. Jeg glemmer aldrig da winemaker Swen Klinger smed den vin ind i en smagning af årgang 2011. Alle var på halen over den. Så ren, så umiddelbar, så helt utroligt velafbalanceret.

Vine der skal fremhæves

2012 Altenberg Kabinett, von Othegraven
Fuldstændig enestående glas Riesling! I denne vin mødes man af hvide blomster og hjemmelavet citronfromage. Smagen er delikat og sødmefuld, nærmest cremet, og med frisk prikkende syre som modspil. Herlig vin til et glas i godt selskab, eller evt. til fjerkræ “Asian style”. (++)

2011 Ürziger Würzgarten, Kabinett, Karl Erbes
Helt eminent Mosel-vin. Det gøres simpelthen ikke flottere til den pris. Eksotiske frugter suppleres med en fuldstændig perfekt integrereret petroleums-næse. Smagen balsamerer nærmest smagsløgende og pirrer med både sødme og syre. Langt dvælende bid, med lidt krydderi og bitterhed. En vin til fiskeretter, eller til Riesling-elskeren, der bare vil have lov at meditere i fred. (++)

2014 Ürzig in der Kranklei, Auslese, Karl Erbes
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. Årgang 2014 er i dette tilfælde hysterisk mange gange bedre end sit omdømme. De 106 gram restsukker holder i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen – og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske. (++)

2012 Erdener Prälat, Grosses Gewächs, Schmitges
Man mødes af et orgie af indtryk i både duft og smag. I næsen findes hvide markblomster, fersken, lime og man fornemmer en anelse botrytis gennem duften af tørret abrikos. Smagen er delikat, vedholdende, elegant og stringent på samme tid, og eftersmagen slipper ikke sit tag i din tunge bare sådan lige. Druerne til vinen er høstet ved 100 grader oechsle og svarer dermed til Auslese, men gæret helt ud. Et fænomenalt glas vin! (++)

Turen går til Mosel

De tre overskrifter

Tre ting må være væsentlige på en tur til Mosel:
1. At få set Trier´s bymidte der emmer af historie, med levn helt tilbage fra Romernes tilstedeværelse.
2. At finde sig en lækker udsigt på en skråning et sted langs floden og
3. At få smagt en masse fantastisk Riesling.
Her er tips til, hvordan og hvor du kan finde det hele:

Hvad skal ses i Trier?

Kort_over_Trier
Kort over Trier. Her er tegnet cirkel om de 4 steder som kraftigt må anbefales at besøge. Det hele ligger indenfor gå-afstand.

Som med de fleste europæiske vindyrkende regioner, så har romerne sat deres præg på begivenhederne langs Mosel. Romerne var i området fra omkring år 0 til ca. år 350. Mange af de navne man finder på byerne og markerne ved Mosel har deres oprindelse fra denne tidsperiode. Blandt andet er byen Piesport en videreudvikling af romernes “Pisonis Portus” (Pisos havn). Bynavnet Trier stammer fra romernes “Augusta Treverorum”. Trier var hovedstad i den galliske del af romerriget fra år 259 til 279.

Trier_Porta_Nigra
Den romerske byport “Porta Nigra” er et vidne om et folk, som rent arkitektonisk var forud for sin tid.

I Trier finder man mange levn fra Romernes tilstedeværelse, og de bør ses når man er i byen. Det drejer sig bl.a. om ”Porta Nigra”, som er den bedst bevarede romerske byport nord for Alperne. Den romerske Basilika i Trier er oprindeligt opført i det 4. århundrede, men løbende vedligeholdt og står den dag i dag som et velholdt og smukt byggeri. Sct. Peters katedral kan ligeledes dateres tilbage til romerne. Sct. Peters katedral er resterne af en de største kirker i Nordeuropa og opført i år 330 af Romerne. Naboen Liebfrauenkirche er knap så prangende, men når man nu er i området så tag den lige med. Dette er den første gotiske kirke i tyskland opført i 1260.
”Kaiserthermen” den romerske badeanstalt bør også ses.

Smukke udkigspunkter langs Mosel

Trittenheimer_Apotheke
Udsigten fra Leiwener Klostergarten mod Trittenheimer Apotheke

De stejle skråninger langs den snoede Mosel-flod giver nogle helt fantastiske muligheder for at sætte sig ned med en vanvittigt smuk udsigt og fundere over tilværelsen. Et af mine favorit udsigtspunkter er skråningen ved Trittenheimer Apotheke/Leiwener Klostergarten. Her sidder man for enden af en af ”Mosel-sløjferne” og kan se prammene komme sejlene mod sig fra Trier for efter at have fulgt svinget, at sejle væk fra sig imod Piesport. Udsigten er ualmindeligt smuk og giver et fantastisk billede af, hvor unikt dette scenarie er – både som vinområde, men også rent geologisk og som natur-område.

mosel_erdener_treppchen_schmitges
Højdeskræk kan ikke forenes med en klatretur på Erdener Treppchen

Et andet favorit-sted, som dog kun er for folk uden højdeskræk, er skråningerne over Ürzig og Erden. Her får man et godt indblik i vinbøndernes arbejdsbetingelser på de stejleste skråninger. Der findes en vandresti på skråningerne, hvor der på visse stejle stykker er spændt et reb ud, så man ikke risikerer at skride i Mosel fra 100 meters højde!!! Vandrestien starter ved den romerske Kelterstation for foden af Erdener Treppchen. Her kan man så samtidig få lidt historie med og iagttage hvordan man lavede vin i området for et par tusinde år siden.

Hvor skal vi smage Riesling ved Mosel?

Der findes flere hundrede små vinbønder langs Mosel. Man skal ikke forvente, at de alle producerer gudedråber. Det er en rigtig god idé, at finde ud af hjemmefra hvad man vil smage og hvornår og så få lavet en aftale på forhånd. Man kan nemt spilde en dag på at rende rundt og lede efter et sted at smage, og måske endda komme til at smage på halvkedelige, halvsøde vine, som der stadig produceres en del af ved Mosel. De bedste producenter er ikke dem der skilter med ”Weinprobe”, det har de ikke behov for. Man bliver også taget langt mere seriøst hvis man laver en aftale på forhånd. Så giver huset sig tid til alle historierne – og vinene.

mosel_schmitges_vinothek
Vinsmagning med Andreas Schmitges i gårdens Vinothek i Erden

Der findes enkelte, blandt andet vores egen leverandør, Schmitges, som har et lækkert Vinothek hvor man kan komme ind fra gaden og smage. En aftale er dog stadig en god idé hvis man vil have deres fulde opmærksomhed. En anbefaling herfra kunne være at besøge firmaet Karl Erbes i Ürzig og Schmitges i Erden. De producerer vine fra nogle af de samme marker, men med hver deres unikke stil. Karl Erbes hælder til den lidt gammeldags Mosel-stil hvor petroleums-duften er ønsket. Schmitges er mere moderne. Det er renhed og mineralitet der er i hovedsædet her. Petroleumsduften ses som et alderstegn og er ikke ønsket i de unge vine. Vi formidler gerne besøg.

Hvor spiser man ved Mosel?

Weinstube_Kesselstatt
Hygge, landkøkken og fantastisk Riesling i Kesselstatts Weinstube

Gastronomisk kan Mosel være en udfordring. Der går ofte Schnitzel, Bratwurst og Sauerkraut i det, men det er jo fordi Schnitzel, Bratwurst og Sauerkraut er det man spiser her. Man skal være indstillet på et landligt køkken med begge ben på jorden, ikke højtragende gastronomi. Men den lokale madkultur kan faktisk også give oplevelser. Efter et besøg på Weinstube Kesselstatt i Trier vil du vide hvad jeg mener. Bestil en ”Lyoner Topf” – det er en dyb tallerken indeholdende brasede kartofler og ditto pølse – og bestil dertil en flaske Riesling Feinherb – så synger englene i løbet af et øjeblik. Et andet sted som skal fremhæves, når anbefalingerne herfra alligevel går i retning af Ürzig og Erden, er Hotel Moselschild i Ürzig. Her spiser man godt, og maden hæver sig over det traditionelle Mosel-køkken. Vinkortet byder på vin fra lokale top-producenter. Vil man have højgastronomi, så er Restaurant Schanz i Piesport et godt bud. Restauranten har i 2017 to stjerner i Michelin Guiden. Læs via dette link fra 2015 om: vores eget besøg på Restaurant Schanz.
Men jeg skal ærligt sige, at jeg ikke føler, at Michelin er en fyldestgørende guide ved Mosel. Og lad bare dette statement være en hyldest til dansk gastronomi, som ganske enkelt er i verdensklasse. En et-stjernet Michelin restaurant ved Mosel giver ikke gastronomisk samme oplevelse som en et-stjernet restaurant i Danmark. Sådan er det bare! Selv mine tyske leverandører måber over de retter de bliver udsat for i Danmark. Jeg går ligeså gerne efter wienerschnitzel eller flammkuchen når jeg er ved Mosel.

Overnatning ved Mosel

Er man til landlig idyl og morgensol på Erdener Treppchen, så er overnatning hos Schmitges at anbefale. Andreas og Waltraud har tre moderne indrettede dobbeltværelser til udlejning. Det er en god idé at booke i god tid, for der er rift om dem, et alternativ er Hotel Lekker i Neumagen-Dhron. Her får du store hyggelige værelser og restaurant i kælderen. Indehaveren er en ganske kompetent kok.

Se Propperiet´s udvalg af vine fra Mosel