Tag-arkiv: minervois

Årgang 2018 – skønheden fulgte udyret

Fra ærgrelsens gråd til glædestårer

The vine beauty
“The beast” fra 2017 blev i 2018 forvandet til “The beauty”.

2017 var et rigtig grimt år at være vinbonde i. Faktisk i det meste af Europa. Måske af samme grund, så har det været svært at møde en europæisk vinbonde i slutningen af 2018, som ikke var velfornøjet som en hundehvalp med fuld madskål. Kældrene bugnede med sund frugt efter en rekord-varm sommer. Men rekord-varme er jo ikke altid af det gode, – eller er det? Her får du status fra nogle af verdens vinområder.

Herhjemme i andedammen blev 2018 endnu et rekordår. Vi kom fra et rekord-vådt 2017 til et af de tørreste og varmeste målt i vejrhistorien. Det var i sandhed både dejligt og skræmmende at opleve. Dejligt fordi plæneklipperen næsten ikke skulle ud af skuret, da plænen var totalt svedet af, men skræmmende, fordi den globale opvarmning endnu engang viste sit grimme fjæs på vores lille nordligt og fredeligt beliggende halvø. Intet er længere normalt.

Tekst fra DMI:
Kalendersommeren 2018 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur på 17,7°C i gennemsnit for
landet som helhed. Det er 2,5°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, der er på 15,2°C.

Sommeren 2018 blev (sammen med sommeren 1997) rekordvarm siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
Top 11 for sommerens middeltemperatur er angivet nedenfor.
1) 17,7°C (1997,2018)
3) 17,5°C (1947,2002)
5) 17,3°C (2003,2006)
7) 17,0°C (1993)
8) 16,9°C (1914)
9) 16,8°C (1917,1959,2014)

Sommeren var lige så fantastisk unormal i resten af nordeuropa. De tyske vinbønder, stod i 2017 med kæmpe problemer med råd i druerne, og deraf følgende udbyttereducering, flere steder op mod 50% under normalen. Samme producenter har i 2018 oplevet det man kan kalde “fuld høst”. Der er høstet lige til grænsen i alle prädikater, og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Et usædvanligt år.

TYSKLAND

Johannes_Julg_vineyards_june_2018
Johannes Jülg´s vinmarker i slutningen af maj 2018. Det så sort ud.

PFALZ (4)
Der var lige et “aber dabei”. Imens vi gik rundt i korte bukser og spiste is i maj måned, havde højtrykket ikke helt fundet til mellemeuropa endnu. Det resulterede blandt andet i ødelæggende haglbyger hos Johannes Jülg i Pfalz. Enkelte steder på marken Sonnenberg mistede han alt. Andre steder blev høsten blot reduceret med op til 40%. Johannes vil ikke huske 2018 som et af de bedste år i hans vinmager-karriere. Udbyttet endte rekordlavt, men det der blev høstet var super sundt og godt, Så måske en 4´er ud af 5 her.

MOSEL (4)

Blå himmel over Mosel. Sådan var 2018.

Udbyttet har været stort og fuldmodent. Største fjende i år, har været så meget sol og varme, at syreindholdet i druerne er raslet ned. Syre er en ekstremt vigtig parameter i vin, ikke mindst i vin fra Mosel. Tidlig høst har derfor været nødvendig. Hos Franzen startede man allerede 20. August med at plukke, det er rekord-tidligt. Alligevel er der nærmest ingen æblesyre i den most Kilian har i kælderen. Det betyder, at malolaktisk gæring er umulig. Den malolaktiske gæring omdanner den friske, grønt-smagende æblesyre til den mere smør-agtige mælkesyre. Denne type gæring vil mange vinbønder ved Mosel helst undgå, hvorimod Kilian altid lader sine vine gennemgå den. Det kan han så ikke i år. Derfor kan 2018 meget vel komme til at stikke lidt ud stilmæssigt.

Hos Franzen høstede man i den forfærdeligt regnfulde årgang 2017 blot 50.000 liter most, i 2018 er mængden 90.000 liter. Det er vilde tal. Ekstreme i hver sin retning. Det samme er sket hos Schmitges. Mængderne er så store, at Erdener Treppchen GG fylder begge granitfade, og Prälat GG 2018 er derfor henvist til at gære på træfad. Alle smiler ved Mosel, men de vil gerne snart have lidt vand fra oven. Det er nu snart 5 måneder siden det har regnet. Vandmangel vil resultere i lavere knopsætning og mindre udbytte i 2019.

BADEN(5)
Hos Weingut Wöhrle i Baden var sommeren også usædvanlig varm og tør. Den våde periode i Maj måned var med til at forsyne jordbunden med vand nok til, at vinplanterne ikke led af tørke-stress. Høsten blev sat ind i slutningen af August, hvilket var historisk tidligt, men tvingende nødvendigt, da druerne var fuldmodne og begyndte at miste syre. Markus Wöhrle beskriver årgangen som fremragende. Frygten for at vinene ville blive for kraftige og opulente viste sig ubegrundet. Især Spätburgunder årgang 2018 bliver fantastisk.

ØSTRIG (4)

Varmt, solrigt og tørt. Der blev høstet sunde og fuldmodne druer meget tidligt (ultimo august). Hvis der var et problem, så var det, at syren var lavere end normalt i druerne. De hvide vine er aromatiske og let tilgængelige. De røde frugtrige, dybrøde og karakterfulde.

PIEMONTE (4)

Blå himmel over Barolo. Sådan var 2018.

Selvom høstrapporten fra Barolo konsortiet kategorisrer høsten 2018 som normal, så tør jeg godt endnu engang sende årgang 2018 helt i top. De er simpelthen blevet forvænte på hovedkontoret! Der vil komme gode årgange fra Barolo på markedet i de næste mange år, startende med 2015 og frem. Men grundet konsortiets udmelding ender vi kun på en 4´er.

Vinteren 2017/2018 bragte regn til Piemonte. Den var længe ventet og ønsket. Undergrunden var simpelthen ved at tørre ud. Foråret 2018 forløb køligt og stadig med enkelte indfald af vådt fra oven. Blomstringen forløb med tørt og solrigt vejr, igen optimalt. Faktisk så optimalt, at grøn høst var nødvendig for at sikre, at høstudbyttet ikke skulle ende med at overstige det tilladte. Sensommeren var varm og tør. Optimal for modning af Nebbiolo. What´s not to like?

VENETO (4)

Vejrmæssigt meget tæt op ad hvad man oplevede i Piemonte. En våd vinter, et køligt forår og en varm sensommer. Høstudbyttet var stort, fuldmodent, med masser af aroma. Marica Bonomo fra Monte del Fra giver årgangen et stort 4-tal.

 MINERVOIS (3)

maris_dgs_robert_edenVinteren bragte fine mængder regn, som er et absolut must på disse kanter, da sommeren jo som regel er lang, varm og tør. Der skal være noget væde i jorden, så vinplanterne kan klare sig igennem. Alt så sådan set godt ud, indtil foråret startede. Det blev en katastrofe for mange vinbønder i Minervois. Marts og april bragte 280 mm regn, mere end hele vinteren havde gjort. Markerne var rent mudder. Der kunne ikke arbejdes i dem. Sidst i april kom noget så sjældent som nattefrost! Forsommeren var plaget af haglbyger. Da varmen endelig kom, var alt så fugtigt, at dunet meldug havde favorable betingelser. Der skal noget til at skræmme en vinbonde fra Minervois, men en årgang som 2018 kan helt sikkert gøre det. Det er et år man helst vil glemme. Udbytterne var små, men kvaliteten kan være ok, hvis sorterings-arbejdet er blevet gjort ordentligt.

AUSTRALIEN (4)

Der er ikke noget at tage fejl af. I Australien mærker man klimaforandringerne. Den ene rekord slår den anden, det bliver varmere, og det bliver mere tørt, selvom tørke ikke tidligere har været en mangelvare på det støvede kontinent. 2018 bliver et godt år for de druer, som er mest tørke-resistente, såsom grenache, primitivo og mataro. Der er blevet høstet med medium udbytte og flot modenhed. Hemmeligheden bag de store vine fra 2018 bliver syre.  Jaysen Collins har store forhåbninger for Grenache fra 2018, det kan blive en af de helt store årgange. Grenache blev høstet ekstremt tidligt, da den grundet konditionerne modnede ekstremt hurtigt. Af samme grund har den en flot syre. Riesling fra Eden Valley satte meget små bær. Vinen herfra bliver enormt intens og med god syre, det bliver en vin der kan holde i mange år.

Årgang 2017 – Hvor grimt er bæstet i grunden?

Sommeren der regnede væk – nogle steder…

I Danmark vil sommeren 2017 gå over i historien som sjaskvåd og kold. Den årlige nedbørsmængde endte 150 mm over normalen!!! Vi fik 830 mm imod normale 700. Det er to måneders regn ekstra! Men stadig klemt ind på 12 måneder. Vi skal huske at glæde os over, at vi fik dem helt gratis, og at vi ikke mangler vand, som man gør så mange andre steder i verden.

Godt man ikke er vinbonde i Danmark. Men hvad med alle de andre? Vi så på landsdækkende tv, at forårsfrost truede årets vinhøst i mellemeuropa i maj måned. Nordeuropa var udsat for en kølig og våd sommer, men hvordan er det egentlig gået? Kom der noget godt ud af det hele? Har vi noget at glæde os til? Hermed følger en status på vinhøsten årgang 2017 ude i verden. Det er endnu for tidligt at sige om årgangen skal have 3, 4 eller 5 stjerner i de enkelte områder, men potentialet kan vi godt vurdere. Nogle steder ser det bedre eller værre ud end andre. Et forsigtigt bud på hvor årgangen ender er sat i parentes ud for hvert enkelt område. Faktum er, at bæstet slet ikke er så grimt som man kunne frygte.

TYSKLAND (4)

harvest_franzen17
Druehøst Oktober 2017 hos Weingut Franzen på Bremmer Calmont

Mosel havde et varmt forår med tidlig blomstring, men det endte galt, da frosten satte ind sidst i Maj. Juni/Juli var varme og tørre, faktisk for varme og tørre, så planterne blev flere steder ramt af tørke-stress. I August/september satte regnen ind. Det væltede bogstavelig talt ned fra himlen og flere begyndte at frygte, at det begrænsede udbytte, der var tilbage ville rådne væk. Men tørvejr og varme kom igen sidst i september og varede ved langt ind i oktober, med temperaturer på over 25 grader midt i måneden. Det varme tørre vejr i høstperioden redder årgangen. Der var endda særdeles gode muligheder for at producerer Beerenauslese og Trockenbeerenauslese, da den våde sensommer havde fremmet dannelsen af botrytis-svamp i druerne. Udbyttet ligger generelt ca. 40% under normalen, men de dråber der er kommet ud af anstrengelserne er af top kvalitet.

I Baden var betingelserne knap så svære. Weingut Wörhle har høstet med større udbytte end i 2016 og af meget fin kvalitet. Her høstede man Rieslaner Auslese i 27 graders varme i Oktober.

ØSTRIG (4)

Weinviertel blev ramt af frost i april og igen i maj. Især maj-frosten var slem ved vegetationen. Den sved de unge skud og satte vinplanterne voldsomt tilbage. Høstudbyttet blev af samme grund 30% lavere end i 2016. Sommeren var varm og tør. Kvaliteten af druerne er meget tilfredsstillende. Flot ekstrakt-indhold og syre nok til at give god struktur.

VENETO (4)

Frosten ramte også her, men nær det forårs-opvarmede vand fra Garda-søen slap man for store skader. Sommeren var varm og tør, men i August ramte et uvejr området med hagl og masser af vand. Det betød ødelæggelser og oversvømmelser i flere områder, men igen meget lokalt. Hos Monte del Fra betegner man 2017 som en årgang i den pæne ende. Her slap man nådigt fra frosten i foråret og blev ikke udsat for ødelæggelser fra hagl i august.

PIEMONTE (5)

Hvor regnen dominerede billedet nord for alperne, så var den savnet i Barolo syd for Alperne. Vinmager Bisso betegner året som „næsten regnløst“. Jordbunden i området er tørret voldsomt du, og der skal regn til i vintermånederne hvis 2018 vegetationen skal komme godt fra start. I La Bioca´s kælder er fugtighedsprocenten normalt 96% i vintermånederne hvis man ikke sørger for daglige udluftninger – hvormed fugtigheden kann bringes ned på 85%. I november 2017 var fugtighedsprocenten på 64%!!! Helt uhørt. Barolo er ved at udtørre!

harvest_labioca17
Druehøst september 2017 hos La Bioca i Barolo

På grund af varmen høstede man utroligt tidligt. Nogle sorter blev høstet en hel måned før tid. Målingerne af druernes sukker og syreindhold var meget forvirrende, den ene dag så de du til at være høstklare, den næste ikke. Varmen spillede vinbønderne et puds. En forklaring på de underlige målinger var af botanisk karakter. Cellevæggene nær drueskallen var tykkere end normalt og frigav ikke mosten så nemt, men med lidt tålmodighed kunne man godt tage retvisende prøver. 2017 bliver vanvittig og bliver den forløbige kulmination på tre top-årgange i Barolo. Skal man rangere dem, så var 2015 stor, men startede ikke optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå regnmasserne i 2014. 2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år.

Året er lige til historiebøgerne. Fornemmelsen er, at det bliver exceptionel Barolo, der kann fyldes på flaske om 3-4 år.

 MINERVOIS (4)

maris_harvest2017
Druehøst september 2017 på Chateau Maris i Minervois

Efter to år med meget lidt nedbør kunne man begynde at frygte, at vinplanterne i Minervois ville begynde at få tørke-stress. Men stressen er foreløbig udsat til 2018. Druekvaliteten har været enormt tilfredsstillende, sunde, velsmagende og med god syre. På Chateau Maris har man 40 parceller med druerne Grenache Gris, Syrah, Grenache og Carignan. Parcellerne ligger adskilt, nogle på lavland nogle på skråninger og i højland. Ikke to parceller modner ensartet grundet forskellene i jordbund, soleksponering og højdemeter. Men fælles for kvaliteten på de enkelte parceller er det, at kvaliteten er høj.

AUSTRALIEN (5)

harvest_massena17
Druehøst april 2017 hos Massena Vineyards i Australien

På den anden side af jorden blev jo høstet allerede i marts/april, så 2017 er faktisk allerede længe siden. Selvom kontinentet er stort, så var der fælles træk fra vest til øst – og tesen om, at det vejr de har i Perth om mandagen får de i Adelaide om torsdagen, holder stadig vand. Vinteren var våd, foråret mildt men ikke varmt. Det medvirkede til, at vinplanterne var mindre stressede, da der var rigelig vand i jorden og blomstringen stonegarden_riesling_massenaforløb perfekt i det milde vejr. Sommeren var også mild, og kun ad to korte omgange havde man hedebølger. Modningen af druerne forløb derfor over en lang periode og der blev høstet senere end normalt. Det har sikret flotte aromaer og god syre i druerne. Især Riesling har nydt godt af den “kølige” sommer. Både i vest og øst har den præsteret noget stort. I Eden Valley sammenlignes 2017 Riesling med topårgangene 2002 og 2005. Årgangen kan allerede nu afprøves med 2017 Stonegarden Riesling, Eden Valley fra Massena Vineyards.

 

 

Languedoc 2012 og 2013

Damn good shit er damn better than ever

Varme, tørre, lavendelduftende og cikadestøjende Languedoc
Varme, tørre, lavendel-duftende og cikade-støjende Languedoc

Jeg bliver mere og mere begejstret for Languedoc. Den rivende udvikling området har været igennem, den optimisme der hersker, den vilje til at vise verden, at ”Vi kan godt!”. Her er ingen regler. Her gør man hvad man har lyst til. Man ligger ikke under for traditioner som mange andre steder i Frankrig. Området er på en gang goldt og råt, og så alligevel smukt og indbydende. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor ufremkommeligt og barskt klipperne med kratbevoksningen må have taget sig ud for de første bosættere i området. I dag er der vinmarker hvor man kigger hen. Og det er ikke længere ligegyldige vinmarker. Det er marker der byder ind med noget særpræg og noget karakter til denne verdens enorme vinproduktion.

Det er efterhånden blevet accepteret af forbrugerne, at kvalitetsvin godt kan komme fra Languedoc
Det er efterhånden blevet accepteret af forbrugeren, at kvalitetsvin godt kan komme fra Languedoc

Der er sket en holdningsændring i Languedoc gennem de seneste 30 år. Den er gået slag i slag, og har haft det svært i starten. Både lokalt, nationalt og internationalt. Der har været masser af fordomme at slås med. Den ældre generation i Languedoc har altid set vinproduktion som en afgrøde. Jo større udbytte, des bedre. Den nye generation har set, at der er muligheder for andet end et ligegyldigt bidrag til denne verdens vinsø. Klimaet er nærmest perfekt til vindyrkning. Meget varme, men ikke for varmt. Vinter med vand, sommer uden. Klimaet gør, at man sjældent møder sygdomme i vinmarken. Og flere af de lokale druer trives bedre her end noget andet sted i verden. Tag druer som Carignan og Grenache Gris. Men det er klart, at holdningsændringen ikke er sket over en nat. Mange har forsøgt sig med kvalitet, og knækkede nakken på det. Languedoc var ikke klar, Frankrig var ikke klar, eksportmarkedet var ikke klar.

Her hviler Damn Good Shit årgang 2013 trygt på fad, med Château Maris logo
Her hviler Damn Good Shit årgang 2013 trygt på fad, med Château Maris logo

Når jeg tænker på hvor forgabte vi var i Languedoc da vi besøgte Vinisud i Montpellier for 12 år siden og skulle til at starte Propperiet Vin Import. Tanken var, at vi var nødt til at komme ud til kunderne med noget de andre ikke havde. Kvaliteterne talte for sig selv. ”Côte 125” fra Bernard Schurr´s Domaine des Courtilles i Corbieres, eller ”La Chapelle” fra Domaine Montlobre i udkanten af Montpellier. Det var helt vanvittigt velsmagende vine, til vanvittigt lave priser, som beviste at området havde fundet nye veje.  Vi havde 5 kvalitets-leverandører fra Languedoc i vores første prisliste. Det blev ret hurtigt reduceret til én. Château Maris fra Minervois og vores elskede ”Damn Good Shit Syrah” fik lov at overleve. Markedet var bare ikke klar til kvalitetsvin fra Languedoc. Men skibet er ved at vende.

Og det ses tydeligt i Languedoc. Det blomstrer op med unge innovative vinmagere med mod på tilværelsen, og en helt klar overbevisning om, at Languedoc ikke behøver stå tilbage for nogen. En af de nye visionære vinproducenter mødte jeg i sommeren 2014. Jean-Baptiste Fores er en af de unge, som kan sit kram. Han er uddannet ønolog og overtog i 2012 sin fars vinmarker. Hans far havde, jævnfør det ovenfor skrevne, altid leveret sine druer til det lokale kooperativ, jo flere han kunne høste, des bedre økonomi var der i det for ham. Jean-Baptiste har ændret dyrkningsmetoderne, så han i dag høster med ekstremt lavt udbytte, og han har lejet sig ind i et hjørne i det lokale kooperativ, hvor han går og laver sine egne vine. En super sprød og mineralsk Chardonnay med 3 måneders lagring på nye fade. En saftig Syrah med noter af mørke kirsebær, lakrids og lavendel med 8 måneders fadlagring. Super vine, med masser af nerve og karakter. I dag sælger han til flere toprestauranter i Cannes, Nice og Montpellier, og drømmen er at komme ud på eksportmarkedet. Det skal han nok komme – jeg kunne godt fristes til at hjælpe ham.

En Bourgogne-mand i Languedoc

Hilde Chevillot, winemaker på Abbotts & Delaunay viser rundt på fadlageret
Hilde Chevillot, winemaker på Abbotts & Delaunay viser rundt på fadlageret

Et af de huse vi handlede med tilbage i 2002 var Abbotts. I januar 2014 tog vi kontakt til huset igen, efter 10 års pause. Der var sket mange nye ting på de mellemliggende år. Ægteparret Abbotts var blevet skilt og vingården solgt til Bourgogne-manden Laurent Delaunay. Vinene hed for en stor dels vedkommende det samme, men der var så sandelig sket forandringer. Den vilde utæmmede power fra ægteparret Abbotts var nu blevet pudset og poleret lidt, så vinene fremstod mere franske, men stadig moderne og frem for alt med uomtvisteligt Languedoc særpræg. Vi var i næsegrus beundring over vinene, som nærmest var bedre end vi huskede dem. Her 8 måneder efter, kan vi se tilbage på året 2014 som året hvor missionen fra 2002 endelig lykkedes. Vi har solgt mere Languedoc end vi har solgt noget som helst andet i år. Château Maris har haft fremgang, Abbotts & Delaunay er blevet en kæmpe salgsmæssig og markedsføringsmæssig succes. Aldrig har et enkelt hus hentet så meget ros i pressen som dette. Verden er klar til det nye Languedoc! – eller Danmark er i hvert tilfælde.

Chateau Maris

Benjamin Darnault skænker prøver fra fad. Robert Eden og undertegnede begejstres.
Benjamin Darnault, winemaker på Chateau Maris skænker prøver fra fad. Robert Eden og undertegnede begejstres.

Min primære mission i sommeren 2014 var at besøge Robert Eden i hans nye hamp hus “Château Maris” i Minervois (huset vil blive beskrevet i kommende blog) og Abbotts & Delaunay. De nye årgange 2012 og 2013 blev prøvesmagt begge steder. To helt igennem fantastiske, men også usædvanlige årgange. Det kan godt være, at den globale opvarmning fremrykker høsten andre steder, men i Languedoc sker der noget andet. Somrene fremstår køligere og mere blæsende end før. Det gør, at druernes modning trækkes i langdrag. Hilde Chevillot, winemaker på Abbotts & Delaunay, kunne fortælle, at de i 2013 havde høstet Carignan i starten af November. Ekstremt sent. Det har til gengæld betydet for begge årgange, at druerne har opbygget meget mere elegante og komplekse aromaer end normalt. Al den Grenache jeg smagte fra tank hos Château Maris skulle drikkes af spand så godt smagte det! Helt fantastisk balance, helt enestående aromaer af jordbær og mørke modne kirsebær, kaffe og chokolade.

Vine der skal fremhæves

Damn good shit blev smagt fra fad. Det er en noget mere afdæmpet udgave af vinen vi får at se i 12 og 13. Stadig dyb og intens, men med mere kølige noter (kirsebær og lakrids) og kæmpe lagringspotentiale. Har man planer om at gemme noget i kælderen – så vil der være gode muligheder her. Smagt fra flaske og dermed vine som snart kan ramme DK blev bl.a.:

2012 ”la Touge”, Minervois la Livinière, Château Maris
Den bedste ”La Touge” der nogensinde er produceret! – hemmeligheden er måske de 20% Grenache der er blandet i, også selvom Robert Eden mener det er ”æggeskallerne” han lagrer vinen i der gør forskellen. Super kompleks Syrah som altid, men afrundet af den delikate frugt fra Grenache (++)

2012 ”Les Armandieres”, Minervois la Livinière, Château Maris
Sent høstet Syrah fra de bedste parceller. Meget lille produktion. En vin til omkring 500 kroner i DK. Helt sindssygt koncentreret. Man skal jo næsten gange DGS med 2. Læg dertil sødme og tørrede noter af figner og svesker. Det smager vanvittigt godt, også selvom det er næsten oppulent (++)

2013 Corbières, Abbotts & Delaunay
Smuk, smuk vin. Den minder på mange måder om 2011 Rousillon fra samme hus. Fine sødmefulde noter i næsen af røde bær, roser og lavendel. Delikat og mundfyldende frugt. Slutter med behageligt let lakrids bid (++)

2012 Boréas, Faugères, Abbotts & Delaunay
Det ser ud som om, især Grenache trives med den lange modning i 12 og 13. Ualmindeligt smukt eksemplar af racen her. Den kunne glide lige ind i en Châteauneuf-du-Pape smagning og få en topplacering. Overmodne jordbær, knust peber og lavendel i næsen. Balsamerende frugtsmag. Lækkert let krydret bid i enden  (++)