Tag-arkiv: la bioca

Turen går til Barolo

Barolo_vineyardsSmukke Barolo, stedet hvor Nebbiolo forløses. Her er roligt, her er grønt, her er velplejet. Varmen føles i krop og knogler. Det er intet under, at selv en vrissen og vranten drue som Nebbiolo bliver harmonisk og glad i disse omgivelser. Man kan ikke andet end betages. Der er noget roligt, arrogant, ja, nærsten kongeligt over marker og bygninger. Man får lyst til at sadle hesten op og ride gennem vinmarkerne, for at mærke vinden i håret, og hvem ved, nede for enden af vejen sidder prinsessen nok oppe på slottet og venter på at blive reddet. Spørgsmålet er så, om man kan holde sig fra at ride forbi en af de mange lokkende vinbarer på vejen. Om hun nogensinde bliver reddet.

De tre overskrifter

Tre ting må være væsentlige på en tur til Barolo

  1. At få set de små hyggelige byer i området, der emmer af middelalder: Barolo med Castello Falletti, La Morra, Serralunga d´Alba og Castiglione Falletto.
  2. At få spist på nogle af de fantastiske restauranter i området – og
  3. At få smagt en masse fantastisk Nebbiolo.
    Her er tips til, hvordan og hvor du kan finde det hele:

Hvad skal ses i Barolo?

Serralunga_Barolo
Udsigt fra Serralunga d´Alba mod nord. Her ligger marker som Lazzarito, Parafada og Gabutti.

At besøge Barolo-området er som at træde tilbage til en svunden tid. De historiske levn stammer primært fra middelalderen, en tid hvor heste gjorde arbejdet, i mark og på vej, og hvor krigerisk adfærd satte sit præg på begivenhederne, – og dermed også på arkitekturen. Fæstninge/borge fra den tid kan ses på bakketoppene i området. De er ikke alle i lige god stand, men man kan fornemme tiden, usikkerheden. Der var fjender over alt. Vinmarkerne har formentligt taget sig ud, dengang, nogenlunde som i dag, så det er ikke fordi området har ændret sig voldsomt. Der er en flot rød tråd i hvad der bliver restaurereret og hvad der nybygges, hvilket nu yderligere forstærkes af, at området i 2014 blev optaget på Unesco´s verdensarvsliste.

Der er egentlig ikke så meget andet at gøre i småbyer som Serralunga d´Alba, Castiglione Falletto og La Morra, end at gå en tur og nyde omgivelserne, og nyde udsigten, og nyde køreturen mellem dem, om den er i bil eller på cykel.

Alle ovennævnte byer bør besøges. Der er ingen grund til at lade være. De er alle med middelalderlig charme og pakket med vinbarer og gode restauranter.

Også Barolo by er til at overse. Slottet ”Castello Falletti” rager op over den almindelige beboelse i byen, som primært består af kaffebarer, restauranter og vinhandlere. Hvis man driver forretning i byen og ikke sælger vin er man næsten nødt til at have et skilt hængende hvor der står : ”This is not a wineshop”.

Castello Falletti blev opført i det 10. århundrede og var en militær fæstning. I dag indeholder slottet et museum med egen historie, samt ”Enoteca” i kælderen med rå mængder Barolo.

Et godt råd: tag på sightseeing i Serralunga og Castiglione Falletto om formiddagen – Barolo omkring middag, og La Morra om eftermiddagen, så har du solens lys i ryggen og kan tage fantastiske billeder ud over området.

Hvor og hvad smager man i Barolo?

Jeg er ikke i tvivl. Man tager til Piemonte for at smage god Nebbiolo. Alt det andet, Barbera, Dolcetto, Freisa og hvad de ellers rumsterer rundt med hernede, det kan man smage på alle andre tidspunkter. Et glas Barolo, imens man sidder i Barolo, det giver simpelthen så ufatteligt god mening.

barolo_smagningNebbiolo-druen har med sikkerhed været at finde i området i en rum tid. Første skriftlige bevis for, at Nebbiolo var at finde i Piemonte stammer fra 1268, hvor en drue ved navn ”Nibiol” omtales. Men man mener altså, at druen har været at finde her meget længere. Plinius den Ældre skriver allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine fra Piemonte, men nævner ikke noget druenavn. Ampeolografer mener dog, at han sagtens kan have beskrevet en Nebbiolo-vin, da druen menes at oprinde fra Piemonte. Den er i øvrigt i DNA-slægtskab med Freisa, som også er udbredt i Piemonte.

Der er mange steder man kan smage vin i Barolo. Restauranterne har ofte pæne udvalg og skænker også ofte gode vine på glas. Et godt sted at få smagt et bredt udvalg er på La Vite Turchese i Barolo.

Hvor spiser man i Barolo?

Ristorante_L´argaj
Lam, syltede blommer, mynte og abrikos. Retten fangede præcis de noter der var i den Barolo der blev serveret til. Smukt, enkelt, velsmagende på Ristorante L´Argaj.

Der er uhørt mange gode restauranter i området. Kogekunsten er på højt niveau, og de fleste steder har de kompetente folk til at rådgive omkring valg af vin til maden. Dertil skal lægges, at priserne er meget, meget rimelige. Du kan virkelig opnå forkælelse til en pris der er langt lavere end i f. eks. Milano. Læg dertil, at det er overordentligt svært at få serveret et bare middelmådigt glas vin. Man føler sig lidt som Julius Cæsar når man sidder med fantastisk mad, fremragende vin, og en udsigt, som er enestående.
Ristorante L´Argaj og Ristorante Le Torri i Castiglione Falletto, Osteria More e Macine i La Morra og Ristorante Bovio nær La Morra er steder der giver dig en stor kulinarisk oplevelse, men der er mange, mange flere. Det er sådan set bare at gå på jagt.

Hvor bor man i Barolo?

La_Bioca_Barolo
Udsigten fra La Bioca´s altan

Der tilbydes masser af lækre værelser i området. Hvad der er næsten umuligt, er at bo centralt, for du er altså på landet, og du har brug for en bil for at komme rundt. Alternativt skal du have cyklen med. Propperiet´s leverandør La Bioca har fine værelser som kan lejes via booking.com. Værelserne er sprit-nye og pæne, og du får et let morgenmåltid med i prisen. Vingården ligger i Serralunga dalen omgivet af vinmarker.
Det er ikke 3-stjernet luksus, der er ikke pool, men det er et rigtig fint sted at have base, hvis man kommer til Barolo for at se og nyde området.
Hermed link til booking på La Bioca via Booking.com, der er ingen prisforskel på om man booker via Booking.com eller direkte. Dog vil man på gården helst, at gæster booker via Booking.com, da de selv har for travlt med at producere og sælge vin.

 

Årgang 2016 og 2017 fra La Bioca i Barolo

En af de hyggeligste kældre jeg kender

Bisso La Bioca
Bisso og bloggeren smager på Nebbiolo i det fri.

Det er ikke den orange farve på væggen i kælderen hos La Bioca der gør at jeg hygger mig, heller ikke det faktum, at her er dejlig køligt i forhold til de 32 grader udenfor. Det er heller ikke lys-stof-rørene der spreder hygge. Næh, det er de gærede moster der ligger på træfadene hernede der gør, at jeg betages, bjergtages, forundres, glædes, henrykkes – eller sagt med et ord – hygger mig.

Vinmager Bisso fra La Bioca er i min bog en af de virkeligt dygtige vinmagere i Barolo. Hans transparante udgave af Nebbiolo er lige efter mit hjerte. Det er fyrigt, det er saftigt, det er krydret, det er let bittert, det er sødmefuldt, det er præcis som en top Nebbiolo skal være.

I August 2018 var det tid til at få kigget nærmere på de kommende  årgange.

Bliver århundredets årgang overgået?

Som forventet, så er det vanvittige ting der ligger i kælderen hos La Bioca. 2015 var århundredets årgang, den blev efterfulgt af en årgang der måske var endnu bedre, og 2017 kan i flere tilfælde vise sig at toppe dem begge. Set fra vinbondens synspunkt, så var 2017 ikke lige så perfekt som de to øvrige, da foråret blev ødelagt af hagl, men det var med til at begrænse udbyttet, og øge intensiteten på det der slap gennem ødelæggelserne.

Map of Langhe
Byen Alba ligger som centrum i Langhe området, med Roero i vest, Barbaresco i øst og Barolo i syd.

2017 bliver første årgang hvor La Bioca sender en Roero Nebbiolo på markedet. Bisso har fået mulighed for at købe et pænt stykke jord i Roero-området. I 2017 er jorden dog stadig på leje-basis, men med den drue-kvalitet han har hentet må handelen formodes at gå i orden. Roero giver, under normale vilkår, Nebbiolo en lettere struktur end Barolo og Barbaresco da jordbunden er mere sandet i området. Men i 2017 er tingene vendt på hovedet. Den Roero Nebbiolo jeg smagte fra fad i August 2018 besad vild intensitet, masser af kirsebær, pirrende krydderi og solid tannin. Eneste vin der overgik Roero i tannin var Barolo Cru Castagni, som Bisso laver Barolo Riserva ud af. Sidstnævnte skal have tannin, da den skal kunne klare 4 år på fad. Roero Nebbiolo er i DK i Januar 2019. Glæder mig til at modtage de første flasker, det er tosse-god Nebbiolo der er på vej.

Nebbiolo Sterma 2016 var tappet på flaske. Vinen fremstår lys, dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin, – endnu engang et topkøb! Vinen vil være i Danmark i september 2018. Sterma 2017 blev smagt fra fad. Den fremstår naturligvis yngre. Vinen forekommer lidt mørkere, stadig med masser af jordbær, og i munden pirrer og sitrer tanninen, så tandkøddet trækker sig. Den har heldigvis endnu et lille år på fad før den tappes. Begge vine er et bevis på, at Bisso ved hvad han laver, og at der er en rød tråd i de enkelte vine i årgangene.

Barolo Cru Ravera blev smagt fra fad i begge årgange. Her brillierer Bisso. Ravera er en af de lettere cru´er. Men let på den “fede” måde. Begge vine har en næsten floral karakter. Krydderierne pirrer i både duft og smag. Syren er superbt afstemt. 2017 virker her lettere end 2016, men 2016 mere harmonisk. I min bog er 2016 totalt vild. Pirrende, prikkende, insisterende, tændervæddende lækker. 2016 frigives i Januar 2020.

Et fad jeg vil drømme sødt om i månedsvis

Chardonnay Bussia La Bioca
Et fad man næsten får kuldegysninger af at smage på. Det er en usædvanlig smuk Chardonnay Bisso laver på Bussia.

Vildeste overraskelse i kælderen var nok 2017 Chardonnay Bussia. Da Bisso for et par år siden fik fat i en parcel på Bussia fandt han ud af, at en lille del af marken havde en forkert hældning/soleksponering. Dette lille stykke modnede ikke Nebbiolo godt nok. Derfor plantede han en Bourgogne-klon af Chardonnay. Et lettere vanvittigt påfund. Men 2016 udgaven af denne vin viste sig at være god. Virkeligt god, – men denne 17´er! Det smager som en cremet, sprød, mineralsk, pirrende lækker top-bourgogne. Det er totalt VILDT! Vinen er i DK i Januar 2019.

En anden vin, som er mere i den sjove afdeling er en orange vin, som legesyge Bisso har sat sammen af to årgange. Vinen er produceret på Favorita, den ene årgang macereret 10 måneder på amphora, så den bringer intensitet og fylde, og den anden årgang bringer friskhed. 10 måneders macerering kan lade sig gøre med Favorita, fordi druens skind ikke indeholder meget syre. Vinen fremstår naturligvis dyb gul i glasset. Her er masser af eksotisk frugt, den klassiske florale karakter fra Favorita og tørret appelsin-skal. Smagen er tør, insisterende og kompleks. Udvikler sig hele tiden i glasset. Et vellykket og spændende eksperiment. På lager i løbet af 2018.

 

Årgang 2017 – Hvor grimt er bæstet i grunden?

Sommeren der regnede væk – nogle steder…

I Danmark vil sommeren 2017 gå over i historien som sjaskvåd og kold. Den årlige nedbørsmængde endte 150 mm over normalen!!! Vi fik 830 mm imod normale 700. Det er to måneders regn ekstra! Men stadig klemt ind på 12 måneder. Vi skal huske at glæde os over, at vi fik dem helt gratis, og at vi ikke mangler vand, som man gør så mange andre steder i verden.

Godt man ikke er vinbonde i Danmark. Men hvad med alle de andre? Vi så på landsdækkende tv, at forårsfrost truede årets vinhøst i mellemeuropa i maj måned. Nordeuropa var udsat for en kølig og våd sommer, men hvordan er det egentlig gået? Kom der noget godt ud af det hele? Har vi noget at glæde os til? Hermed følger en status på vinhøsten årgang 2017 ude i verden. Det er endnu for tidligt at sige om årgangen skal have 3, 4 eller 5 stjerner i de enkelte områder, men potentialet kan vi godt vurdere. Nogle steder ser det bedre eller værre ud end andre. Et forsigtigt bud på hvor årgangen ender er sat i parentes ud for hvert enkelt område. Faktum er, at bæstet slet ikke er så grimt som man kunne frygte.

TYSKLAND (4)

harvest_franzen17
Druehøst Oktober 2017 hos Weingut Franzen på Bremmer Calmont

Mosel havde et varmt forår med tidlig blomstring, men det endte galt, da frosten satte ind sidst i Maj. Juni/Juli var varme og tørre, faktisk for varme og tørre, så planterne blev flere steder ramt af tørke-stress. I August/september satte regnen ind. Det væltede bogstavelig talt ned fra himlen og flere begyndte at frygte, at det begrænsede udbytte, der var tilbage ville rådne væk. Men tørvejr og varme kom igen sidst i september og varede ved langt ind i oktober, med temperaturer på over 25 grader midt i måneden. Det varme tørre vejr i høstperioden redder årgangen. Der var endda særdeles gode muligheder for at producerer Beerenauslese og Trockenbeerenauslese, da den våde sensommer havde fremmet dannelsen af botrytis-svamp i druerne. Udbyttet ligger generelt ca. 40% under normalen, men de dråber der er kommet ud af anstrengelserne er af top kvalitet.

I Baden var betingelserne knap så svære. Weingut Wörhle har høstet med større udbytte end i 2016 og af meget fin kvalitet. Her høstede man Rieslaner Auslese i 27 graders varme i Oktober.

ØSTRIG (4)

Weinviertel blev ramt af frost i april og igen i maj. Især maj-frosten var slem ved vegetationen. Den sved de unge skud og satte vinplanterne voldsomt tilbage. Høstudbyttet blev af samme grund 30% lavere end i 2016. Sommeren var varm og tør. Kvaliteten af druerne er meget tilfredsstillende. Flot ekstrakt-indhold og syre nok til at give god struktur.

VENETO (4)

Frosten ramte også her, men nær det forårs-opvarmede vand fra Garda-søen slap man for store skader. Sommeren var varm og tør, men i August ramte et uvejr området med hagl og masser af vand. Det betød ødelæggelser og oversvømmelser i flere områder, men igen meget lokalt. Hos Monte del Fra betegner man 2017 som en årgang i den pæne ende. Her slap man nådigt fra frosten i foråret og blev ikke udsat for ødelæggelser fra hagl i august.

PIEMONTE (5)

Hvor regnen dominerede billedet nord for alperne, så var den savnet i Barolo syd for Alperne. Vinmager Bisso betegner året som „næsten regnløst“. Jordbunden i området er tørret voldsomt du, og der skal regn til i vintermånederne hvis 2018 vegetationen skal komme godt fra start. I La Bioca´s kælder er fugtighedsprocenten normalt 96% i vintermånederne hvis man ikke sørger for daglige udluftninger – hvormed fugtigheden kann bringes ned på 85%. I november 2017 var fugtighedsprocenten på 64%!!! Helt uhørt. Barolo er ved at udtørre!

harvest_labioca17
Druehøst september 2017 hos La Bioca i Barolo

På grund af varmen høstede man utroligt tidligt. Nogle sorter blev høstet en hel måned før tid. Målingerne af druernes sukker og syreindhold var meget forvirrende, den ene dag så de du til at være høstklare, den næste ikke. Varmen spillede vinbønderne et puds. En forklaring på de underlige målinger var af botanisk karakter. Cellevæggene nær drueskallen var tykkere end normalt og frigav ikke mosten så nemt, men med lidt tålmodighed kunne man godt tage retvisende prøver. 2017 bliver vanvittig og bliver den forløbige kulmination på tre top-årgange i Barolo. Skal man rangere dem, så var 2015 stor, men startede ikke optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå regnmasserne i 2014. 2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år.

Året er lige til historiebøgerne. Fornemmelsen er, at det bliver exceptionel Barolo, der kann fyldes på flaske om 3-4 år.

 MINERVOIS (4)

maris_harvest2017
Druehøst september 2017 på Chateau Maris i Minervois

Efter to år med meget lidt nedbør kunne man begynde at frygte, at vinplanterne i Minervois ville begynde at få tørke-stress. Men stressen er foreløbig udsat til 2018. Druekvaliteten har været enormt tilfredsstillende, sunde, velsmagende og med god syre. På Chateau Maris har man 40 parceller med druerne Grenache Gris, Syrah, Grenache og Carignan. Parcellerne ligger adskilt, nogle på lavland nogle på skråninger og i højland. Ikke to parceller modner ensartet grundet forskellene i jordbund, soleksponering og højdemeter. Men fælles for kvaliteten på de enkelte parceller er det, at kvaliteten er høj.

AUSTRALIEN (5)

harvest_massena17
Druehøst april 2017 hos Massena Vineyards i Australien

På den anden side af jorden blev jo høstet allerede i marts/april, så 2017 er faktisk allerede længe siden. Selvom kontinentet er stort, så var der fælles træk fra vest til øst – og tesen om, at det vejr de har i Perth om mandagen får de i Adelaide om torsdagen, holder stadig vand. Vinteren var våd, foråret mildt men ikke varmt. Det medvirkede til, at vinplanterne var mindre stressede, da der var rigelig vand i jorden og blomstringen stonegarden_riesling_massenaforløb perfekt i det milde vejr. Sommeren var også mild, og kun ad to korte omgange havde man hedebølger. Modningen af druerne forløb derfor over en lang periode og der blev høstet senere end normalt. Det har sikret flotte aromaer og god syre i druerne. Især Riesling har nydt godt af den “kølige” sommer. Både i vest og øst har den præsteret noget stort. I Eden Valley sammenlignes 2017 Riesling med topårgangene 2002 og 2005. Årgangen kan allerede nu afprøves med 2017 Stonegarden Riesling, Eden Valley fra Massena Vineyards.

 

 

Krondyr filet med stampede rodfrugter, solbær, dildolie og portvins glace

søren kristensen
Søren igang med retten “Den grimme gulerod” – som den hedder fordi den smager af meget mere og meget bedre end den ser ud.

I et forsøg på at finde frem til den perfekte hovedret til nytårsaften satte vi os sammen med Køkkenchef Søren Kristensen fra Restaurant Frederiksgade 42 i Aarhus. Restauranten er en af vores absolutte favoritter i bybilledet. Afslappet stemning, godt humør og frem for alt det jeg kalder “håndlavet” mad. Alt er bearbejdet, gennemtænkt, uhyre velsmagende, og til helt ufatteligt rimelige priser. Huset kører efter en retningslinje der hedder 80% grønt og 20% kød. LaBioca_Aculei_2012_BaroloDet kan lyde lidt skræmmende for “rigtige” mænd, men lad dig overraske, for du lægger faktisk ikke mærke til kødets fravær.

Men bare rolig, i nytårs-hovedretten er der fundet plads til kød. Faktisk må du helt selv bestemme den procentuelle fordeling af kød og grønt, men du kan jo også vælge at følge opskriften, – det vil garantere dig det bedste resultat.  Søren fik til opgave at sætte en nytårs-hovedret til 2012 Barolo “Aculei” fra La Bioca, og her er resultatet:

Krondyr filet med stampede rodfrugter, solbær, dildolie og portvins glace

Indkøbsliste til 4-5 personer

Kød
1 stk krondyr filet ca 600
Neutral oile
Salt
Peber
Stanniol
Stegetermometer

Solbær
100 g frosne solbær
30-40 g sukker

Dildolie
2 bundter dild
2 dl Olie
blender/stavblender/foodprocessor
kaffefilter

Stampede rodfrugter
200 g gulerødder
400 g seller
400 g pastinak eller persillerod
1 bagekartoffel
300 g smør
300 ml fløde
hakkede dild stilke
salt
peber

Glace
2 dl Balsamico eddike eller rødvinseddike
4 dl rød portvin
1 l vildt eller oksefond
100 g koldt smør
ca 20 peberkorn

Tilberedning

Dagen før:

Dildolie
Pluk og blend ”bladene” fra  2 bundter dild med 3 dl Olie i 3-4 minutter til olien er dyb grøn husk at gemme stilkene.
Stil den til at dryppe igennem et kaffefilter så partiklerne bliver sigtet fra og den klare grønne olie er tilbage i skålen under.
Stil olien mørkt og køligt til den skal serveres.

Glace
Kom balsamico-eddiken i en lille gryde, og kog ind til det halve. Hæld portvin og peberkorn på, og kog igen væden ind til det halve. Hæld fond på, og kog ned til det halve. Den skal klæbe let til en ske når den er færdig, smag til med lidt soya, portvin, balsamico og sukker. Saucen tilsættes smør til den skinner inden servering.

Solbær
Vend solbær og sukker sammen og lad det tø i et marmeladeglas eller  en bøtte med låg, stil det på køl når sukkeret så småt er opløst.

På dagen:

Stampede rodfrugter
Skræl og skær rodfrugterne groft og placer dem i et ildfast fad med smør og fløde, lad det bage ca. en time ved 175 grader til de er møre (helst uden varmluft).

Inden servering tilsættes de hakkede dildstilke og rodfrugterne stampes til en grov mos med et piskeris indtil massen har optaget smør og fløde. Smag til med smør og fløde

Krondyr
Tag kødet ud af køleskabet en time inden det skal steges og puds eventuelle sener og hinder af fileten og lade den hvile ude ved stuetemperatur.

Mindst 30 minutter inden servering brunes kødet af i lidt olie på en brandvarm pande, krydr den let med salt og peber under stegning.

Her kommer min idiotsikre løsning på perfekt lyserødt kød, om det er okse, kalv eller krondyr er hviletiden yderst vigtig og et stegetermometer er din bedste ven.

Når kødet har pæn stegeskorpe over alt skal det i ovnen til kernetemperaturen er 39-41 grader, har du ikke et termometer plejer det at passe med 5-7 minutter ved 200 grader.

Tag kødet ud og rul det ind i et lag stanniol, et viskestykke og så endnu et stykke stanniol, nu kan det sådan set ligge der og hvile i op til 3 timer. Inden servering får kødet blot 1 minut i en varm ovn og skæres ud i passende portioner.

Anret en god skefuld mos, og placer kødet med snittet opad ved siden af, så mosen holder på kødets varme. Anret solbær og dildolie ved siden af kødet i en rød/grøn marmorering og knus lidt flagesalt og peber over herlighederne. Server sauce ved siden af.

La Biòca – nu med amphora

 Et puslespil på mange kvadratmeter

la_bioca_nebbiolo_amphora
Bisso med sin nyanskaffede amphora. Her er afstilkningsprocessen er igang.

Man forstår det næsten ikke, men for 5 år siden eksisterede La Biòca ikke. Da Bisso kom med en pengemand i ryggen og ville til at opkøbe jord i og omkring Barolo, fik han at vide at han var tosset og at det ikke kunne lade sig gøre. Men i dag besidder firmaet 7,5 hektar vinmarker og egne produktions lokaler. En del af markbesiddelserne forstår ikke engang Bisso, at han var i stand til at få fat i. Det drejer sig om besiddelser på flere Grand Cru marker i Barolo, og et stykke af marken Lurens i Barbaresco. Andre opkøbte jordstykker er knap så prominente. I sin søgen efter jord har han opkøbt ganske få kvadratmeter fra folk, som har produceret vin til privat brug, og som aldrig har ansøgt om lov til at bruge “DOCG” Barolo eller Langhe “DOC”.

la_bioca_nebbiolo_amphora
30% hele klaser i bunden af amphoraen.

Det er parcellerne uden officiel DOC eller DOCG status, der gør det muligt for Bisso at lege med Nebbiolo. At forsøge at forfine produktionen og måske finde frem til en metode til at få endnu mere ud af druen. Bisso forsøgte i 2015 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola, men jo uendeligt ligegyldigt, da druerne i forvejen ikke havde ret til noget højere.

En produktion med overraskelser

Vinen endte med at blive endnu sjovere end den var ment. For amphora-bageren fra Toscana var ikke den hurtigste knallert på havnen, så han leverede to uger for sent, og Bisso måtte endda selv hente den i Toscana for at få tingene til at gå lidt hurtigere. På det tidspunkt var al øvrig Nebbiolo høstet, så druerne til amphoraen fik to ugers ekstra modning i forhold til traditionel Nebbiolo høst. Druerne blev dernæst afstilket manuelt og cirka 30% hele klaser fik lov at gå med. Stilkene på de hele klaser er med til at tilføre tannin.

bisso_with_amphoraForsøget var ikke problemfrit. Første problem var, at amphoraens tynde vægge virker afkølende. Gæringen havde svært ved at holde en den ønskede temperatur og var ved at gå i stå, så Bisso måtte stille den i et opvarmet lokale for at holde gæren i live. Andet problem var reduktion. Reduktion er det der sker når en gæring ikke får ilt nok. Så begynder gæren at nedbryde proteiner og gæringen kan udvikle sig i en forkert retning. Det er meget sjældent et problem når man gærer i træfad, hvor ilt optages gennem porer i træet. Problemet løses ved at få iltet gæringen godt. Startproblemerne med amphoraen kan dog løses med erfaring i brugen af den. De positive historier om den færdige vin er, at den holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Bisso´s normalt producerede Nebbiolo holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig. Det er med andre ord ikke en traditionel Nebbiolo der er kommet ud af forsøget, men det er en Nebbiolo på meget højt niveau. Den bærer tydeligt præg af druernes oprindelse – fra Barolo. Vinen har tilbragt 3 måneder på træfad inden aftapning.

Hvad blev der ud af anstrengelserne?

2015 A Pipina, Amphora Nebbiolo, Vino da Tavola
Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung – gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det, men du kan altså også erhverve dig en flaske for blot 149,- kroner.

 

Besøg hos La Biòca i Barolo

Viljen til noget stort

La_Bioca_Bisso
Bisso fortæller historier

Det var med stor spænding at jeg søndag den 8. maj 2016 aflagde besøg hos La Biòca i Barolo. Vi har handlet med huset i et lille års tid og haft stor tiltro til, – alene ud fra at have smagt deres Barbera og Langhe Nebbiolo-vine, at de bliver et hus der bider sig fast som seriøs leverandør af kvalitets-Barolo. I Januar 2016 kom husets første Barolo på gaden (årgang 2012). Vi blev ikke skuffede. Nu skulle jeg ned og se nærmere på firmaets faciliteter, mark-besiddelser, samt smage de kommende årgange. Vinmager Bisso tog imod og brugte en hel dag på at vise og fortælle. Bisso er et vildt passioneret menneske, og selvom han ikke er opvokset i området, så kan han tale om ejerforhold, familierelationer, jordbundsforhold og Nebbiolo i dagevis. Han har helt sikkert fundet sit bjerg. At blive vinmager i Barolo var meningen med hans liv.

De kommende årgange

Jeg var således udrustet med smageglas, notesblok og udsigt til en kælder fuld af fade med ung Barolo. Det der ventede mig var vin fra 2013, 2014 og 2015. En Barolo skal lagre 38 måneder for at måtte bære DOCG Barolo. Heraf skal 18 måneder være på fad.

La_Bioca_Barolo_tasting
Der skal et godt tandkød til for at smage på ung Nebbiolo fra fad.

Årgang 2013 ser ud til at kunne blive en stor årgang. Foråret startede vådt. Det medførte problemer med svampesygdomme, samt besværlig blomstring. Det resulterede i lavere frugtsætning end i foregående årgange. August og september gav masser af sol, med varme dage og kølige nætter. Høsten blev sat ind medio oktober. Nebbiolo modnede meget tilfredsstillende og sammenlignes med den legendariske årgang 2010.

Området gik ikke fri af de rå regnmængder som Norditalien blev udsat for i 2014. Men august gav alligevel lidt opløftende varme og solstrejf. Vejret har dog sat sit tydelige præg på vinene. Årgangen fremstår meget mørk i sit udtryk. Naturligvis ung nu, men med en lidt hård bitter tannin og meget lakrids. Af samme grund er det voldsomt uforskammet, at skulle smage årgangen op mod 2015, der meget vel kan vise sig at blive århundredets årgang i Barolo. 2015 er naturligvis alt for ungt og med voldsom tannin lige nu, men det er solens årgang med en moden tannin, som hverken smager bittert eller hårdt. Læg dertil solmoden frugt a la Jordbærkompot og mørke kirsebær, samt varme krydderier som peber, kokos og tobak. Det bliver stort.

Hvad skulle smages?

Barolo-området er beliggende i en dal, og kan inddeles i en østlig og en vestlig del. Den østlige er Serralunga d´Alba delen, den vestlige er La Morra/Barolo delen. I den vestlige del, omkring byerne La Morra og Barolo, er jordbunden mere fertil og kalkholdig, end i den østlige, hvor jordbunden er mere gruset og sandet. Det smages tydeligt i vinene og ses i de tekniske analyser. Nebbiolo fra den østlige del indeholder flere polyphenoler. Dvs. mere tannin og mere farve. Farven kan dog ikke bruges til så meget, da Nebbiolo har nogle besværlige, ustabile farvemolekyler. De nedbrydes meget nemt af ilt. Af samme grund forsøger mange vinmagere sig med at tilføre tannin fra nye fade eller stiklinge for at bevare farve i vinen. Det er Bisso imod. “You get what you get” – som han siger. Nebbiolo skaber en lys vin med meget tannin, hvis du tilfører mere tannin vil du opnå en ubalance, og måske en vin der aldrig bliver moden. Alle La Bioca´s markbesiddelser ligger i den vestlige del af Barolo. Et lille praj om, at vinene er til den elegante side.

la_bioca_barolo_map
Overblik over La Biòca´s markbesiddelser.

Markerne som La Biòca henter druer fra er:

“La Ravera” ligger lige syd for Barolo by. Ifølge Bisso er dette en af de bedste marker i hele Barolo.

“Bussia” er største cru i Barolo. Faktisk så stor, at det ikke rigtig giver mening. Kvaliteten på vinene kan variere enormt fra nord til syd og være meget forskellige i deres udtryk. La Bióca’s parcel ligger lige øst for Barolo by.

“Castagni” ligger nord for La Morra i over 400 meters højde. Marken er ikke klassificeret. Marken Crosare er heller ikke klassificeret. Den ligger lige syd for La Morra i 500 meters højde, er direkte sydvendt og med gamle vinstokke. Et godt udgangspunkt for at kunne levere top-druer til husets basis Barolo.

“Monvigliero” er den nordligste af alle cru´s i Barolo. Den ligger ved byen Verduno. Direkte sydvendt i 300 meters højde.

Barolo smagt fra fad:

2013 Barolo (+)
Jeg fik rost Bisso i høje vendinger for hans 2012 udgave af denne vin. Selv er han dog ikke 100% tilfreds. 2012 er næsten for nem at drikke. Den måtte godt have lidt mere tannin. Det har han tilført 2013 ved at blande vin fra Ravera og Bussia i den. Dette er ikke det færdige blend, men har klart mere tannin end 2012. Dufter af jordbærkompot, læder og chokolade. Flot vin, der uden tvivl vil blive endnu flottere med yderligere et halvt års lagring.

2014 Barolo
Fremstår meget voldsom. Kølig næse med kirsebær og lakrids. Meget tannisk og lukket i smagen. Den er utroligt svær at vurdere lige nu. Kunne være spændende at smage fra fad igen om et år. Det virker som en helt anden vin end ovenstående.

2015 Barolo (++)
Helt fuldstændig vanvittig vin! Det er altså ikke mere end godt et halvt år siden at druerne blev høstet til den. Alligevel fremstår den med mere modenhed i duften end 2014. Den er tætpakket med solmoden frugt. Tanninen nærmest eksploderer på tungen, men det er ikke den samme lidt kølige og rå oplevelse som i 14. Det er en mere moden og mokka-agtig tannin.

2015 Ravera (++)
Tæt pakket med solmodne jordbær, læder, chokolade og varme krydderier i næsen. Igen en tannin, der føles som en eksplosion i munden, men uden bitterhed. Man tygger på mokka og lakrids længe efter at have spyttet ud. Det bliver en vin for konger det her.

2013 Bussia (+)
Chokolade, tobak, læder og jordbærkompot i næsen. Samme indtryk i munden, og en eftersmag med lidt støv og jord. Det vælter frem med krydderier her. En vin der meget snart skal på flaske og som vi kan sælge fra Januar 2017. Glæder mig.

2013 Borzone Riserva
Produceret af opkøbte druer fra den østlige del af Barolo-området ved byen Gallo d´Alba. Det fornemmes meget, meget tydeligt, at det er sværvægts-Nebbiolo der skabes her. Selv denne 2013 er næsten utilnærmelig i sin tannin. Det dufter egentlig meget imødekommende af figenkompot og chokolade. Men i munden er den hård og afvisende. Vinen skal ligge yderligere 2 år før den må sælges som Riserva – det har den så sandelig også brug for.

2015 Castagnia (+)
Marken skaber normalt en meget let og blomsteragtig Nebbiolo. Det skete så bare ikke i 2015. Det blev den Barolo med højest alkoholprocent og flest polyphenoler af alle Bióca’s vine. Det er dybt og komplekst med masser af kirsebær i duften. Noget utilnærmeligt i munden, da både alkohol og tannin angriber tunge og svælg. Den kræver tid, men det skal nok blive fantastisk.

2015 Monvigliero (+)
Overraskende let tilgængelig ovenpå de mange lidt aggressive tannin-oplevelser. Denne virker næsten drikkemoden. En blomstret lidt kirsebæragtig duft og en smag med fine krydderier i retning af kokos og kanel. Lækkert.

Se vores udvalg fra La Biòca

La Bioca – den stædige

Historien bag – La Bioca

Manden bag La Bioca, et hus, som vi spår en glorværdig fremtid i Piemonte, er Bisso Atanassov. Han er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Ch. Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

la_bioca
Produktionslokaler hos La Bioca. Pindsvinet er måske ikke så stædigt, men man stikker sig på det hvis man prøver at ændre dets retning

”La Bioca” betyder også ”hard headed” eller ”stædig”. Mange har sagt til Bisso og hans investor, at deres projekt var vanvittigt, og at det ville være umuligt at gennemføre. De ønsker at tage kampen op med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco. Alene det, at få fat i marker med potentiale til top kvalitet lyder helt umuligt, men krisen har også kradset i Barolo, og det har været en kæmpe fordel for Bisso, der selv siger, at han til tider har følt sig mere som ejendomsmægler end som vinmager. Indtil videre kører projektet på skinner. I dag besidder ”La Bioca” ca. 16 hektar vinmarker, fordelt på Barolo cru-marker som ”Castagni”, ”Bussia”, ”Ravera”, der ligger lige syd for Barolo by og en parcel på cru ”Monvigliero” nær byen Verduno. I Barbaresco er det lykkedes at få fat i en lille flig af marken “Secondine”, der er bedre kendt som “Sori San Lorenzo” – i hvert tilfælde når Gaja sætter etiket på den.
Det er marknavne som indgyder respekt, og det gør de første årgange af Bisso´s Barolo og Barbaresco også. Så meget respekt, at vi godt tør gå “all in” på ham som fremtidig leverandør.

Hvornår kan man smage La Bioca Barolo?

En foreløbig plan for lancering af husets topvine ser ud som følger:

2012  Barolo “Aculei”                                           frigivet
2012 Barolo “Stolet” Old Vines                     frigivet
2013 Barbaresco “Lurens”                               frigivet
2013  “Bussia” Barolo DOCG                          Januar 2017
2014  “Monvigliero” Barolo DOCG             Januar 2018
2014  “Ravera” Barolo DOCG                        Januar 2018
2014  Barbaresco ”Secondine” Riserva    Januar 2019

Vingården ligger I dalen Serralunga d´Alba i Barolo hvor druerne til Langhe og Barbera d´Alba hentes.

Ravera_vineyard_in_Novello
Cru marken “Ravera” i subregionen Novello, lige syd for Barolo by

Bisso har en fantastisk evne til at arbejde med Nebbiolo´s tannin. For der er masser af tannin i Nebbiolo. Bisso er ikke bange for tannin. I vinene fra La Bioca bliver den pakket nydeligt ind i sødmefuldt krydderi. Det er ikke tungt og kompakt, det er let og rustikt med en fantastisk balance. Skal man placere Bisso´s vine på en skala for gammeldags Barolo og moderne Barolo, hvor sidstnævnte er en vin med mindre tannin og derfor hurtigere drikkemoden, – så hælder han kraftigt til den gamle skole. La Bioca er seriøs Nebbiolo, som kan lagres i mange år. Bisso siger selv: “Naturligvis kan vi ikke påkalde os at være traditionelle, for vi har ingen historie i regionen, – men det er det traditionelle vi søger. Vi bruger metoder som andre i området ikke gør, f. eks. åbne trækar til gæring. Men vi søger det udtryk som området er kendt for og jeg synes det er lykkedes nogenlunde i de første årgange.”
Det synes vi også 🙂

Produktionen af Barolo og Barbaresco kan nærmest indeles i to faser: Opbygning af tannin og blødgøring af tannin. Hos La Bioca gør Bisso tingene på følgende måde:

la_bioca_harvest_2014
Billede fra Nebbiolo høsten 2014. Den får vi først lov at smage i 2018.

Opbygning af tannin: Drueren gennemgår en kold macerering før gæring på 2-3 dage. Dernæst gæres de i åbne træfade. Gæringen tager ca. 8 dage og efterfølgende macererer vin med skallerne i 2-3 uger. Det er samme proces der anvendes i både Barbaresco og Barolo-vinene. Længden af macereringen varierer alt efter årgang og potentiale.

Blødgøring af tannin: Vinene lagres i 12-24 måneder på en blanding af både store og små, samt nye og gamle egetræsfade. Tiden på fad bestemmes igen af vinens potentiale. Fadlagringen efterfølges altid af minimum 12 måneder på flaske.

Vine der skal fremhæves:

2013 Barbaresco (+++)
Roser, mokka, læder, lakrids og kirsebærkompot i næsen. I munden er den tør, og intensiv med tørret frugt, pirrende krydderi og mælkechokolade. Den fornemmes let, men er samtidig en eksplosion af smagsindtryk. Et helt enestående glas til prisen.

2012 Barolo Aculei (+)
Våde roser, mørk chokolade og lakridsrod i næsen. Mørkere, dybere og mere kompleks end ovennævnte. I munden byder den på mere af det hele, sort peber og lakrids dominerer, samt solidt tannin-bid. En meget ung Barolo, som har mange år foran sig i kælderen. Bør gemmes 10 år hvis muligt…

2012 Barbaresco Lurens (++)
Fra de mørke toner i Barolo er vi her tilbage i den mere feminine fortolkning af Nebbiolo. Druerne er hentet fra den mark Gaja sælger som “Sori San Lorenzo”. Her er masser af røde bær, viol, mørk chokolade, mokka, læder og lakrids. I munden er den intens med lidt hård tannin. Ung vin med gigant potentiale. Bør gemmes 10 år hvis muligt…

2012 Barolo Stolet (++)
Fra en lille parcel med op til 100 år gamle Nebbiolo-stokke. Mørke kirsebær, tørrede figner, chokolade og colheita-port i næsen. Enorm intensitet i munden. Solid tannin, der dog svøbes godt ind i frisk frugt af røde bær. Læder og mokka-noter i eftersmagen. En vin der allerede nu udviser fin balance, men som uden tvivl vil vokse med 5-10 år i kælderen.

Se vores udvalg her

Propperiet på Vinitaly 2015

Hvad venter i foråret 2015 på propperiet.dk?

Den står på gulerodssaft, klid og kål i spandevis de næste 14 dage! Jeg skal have tilført min krop noget basisk efter 3 dage i syre i Verona.

Det er jo ikke fordi vi drikker uhæmmet når vi er afsted på messe, men der smages (og spyttes) vin fra morgen til aften, og om aftenen står leverandørerne klar med tilbud om forkælelse – og her er det svært at undgå at drikke. Ens tunge er raspet som et rustent jernrør allerede efter første dag, især når man skal smage Nebbiolo som var en af missionerne på denne tur. Jeg har ikke tal på hvor mange vine der er blevet smagt, er heller ikke sikker på jeg vil vide det. Det vigtigste er altid, om vi rent forretningsmæssigt får noget ud af en ”hygge-tur” som denne – og det gjorde vi!

Kan Massimago blive ved?

propperiet_massimago_vinitaly_2015Ja, det kan Massimago godt. Kvaliteten er intet mindre end fremragende på de vine, der kommer hjem i løbet af de næste måneder. 2012 Profasio er fuldstændig guddommelig. Bedre end 2011 – naturligvis ikke med samme modenhed som 2010, men mit bud er, at den kan nå samme højder som 2010, der er en af mine absolutte favoritvine. 2011 Amarone er stort, og er allerede på vores lager. 2014 Valpolicella er en lille fin sag. Meget lys i farven, men med fin kirsebær og masser af peber. 2014 er i øvrigt første certificerede økologiske årgang fra Massimago.

La Bióca – ny leverandør fra Piemonte

Men tilbage til Nebbiolo. Druen bag Barolo og Barbaresco. Vi var på jagt efter ny leverandør – og det fandt vi. Men for pokker vi var meget igennem før det sagde BANG. Nebbiolo er en hidsig, urtet, bitter drik – eller kan i hvert tilfælde være det. Den har hård ungdommelig tannin og af samme grund fadlagres Barolo og Barbaresco oftest 24 måneder for at blive blødgjort. Fadlagring er dog ikke altid nok, der skal i reglen også en del år på flaske til, før det bliver behageligt at drikke den. Alt hvad vi smagte var ungt. Vi smagte fra velrenommerede, prisbelønnede producenter. Vi smagte fra små ”upcoming” vinbrug. Der var godt, der var skidt.

Det bliver mig mere og mere et irritationsmoment, at vinmagere fra velrenommerede firmaer (anmelderroste er de såmænd også), kan stå og komme med forklaringer om hvor teknisk korrekt deres vine er. De glemmer håndværket, de glemmer særpræget, de glemmer at man skal kunne smage mennesket bag vinen. Nej, man kan ikke sætte en finger på produktet – i teknisk forstand, men derfor kan produktet faktisk godt være kønsløst. Et af de bedste eksempler på det vi leder efter når vi søger nye vine er førnævnte Massimago.
Massimago´s vine er også teknisk korrekte, men her er særpræget ikke glemt. Teknik er godt nok i vine til 50 kroner, som skal smage friske og frugtrige, men i vin til 150-200 kroner, der må det ikke være teknik det hele. Her bør der være en klar idé, og det bør smage som om vinmageren har smagt på vinen og fundet sin idé overført til vinen. JEG HADER VINE DER SMAGER AF MASKINE!!!

propperiet_la biocaDerfor sagde det BANG da vi smagte vinene fra La Biòca. Et nyt lille vinbrug i Serralunga d´Alba, en region der ligger i Barolo DOCG. Huset er så ungt, at deres første Barolo først frigives til salg i Januar 2016. Så den må vi vente lidt på. Vi smagte en af de flasker der ligger og venter i kælderen – og det smagte bragende godt. Her var jo netop det jeg lige har beskrevet: En idé. Nebbiolo, som smager som om det har været i hænderne på en rigtig vinmager. Vinene besidder sart delikat sødme og fine krydderier, der spiller fantastisk op til Nebbiolo´s tannin. Glæd jer til at smage det. Også husets Barbera d´Alba er en fornøjelse.

Meran – vine der smage af Alpe

Et andet hus der har en idé, men som størrelsesmæssigt er af en noget anden kaliber end La Biòca er Meran i Alto Adidge. Jeg har endnu aldrig smagt en vin fra dem som skuffede. Hvidvinene har alle denne fantastiske ”Alpe-agtige” friskhed, som gør, at man står og tænker: ”Jeg kommer aldrig til at drikke vin fra lavland igen.” Pinot Grigio kommer på bud på www.propperiet.dk sommeren over.
propperiet_meran_vinitaly_2015Rødvinene på den lokale drue Lagrein er simpelthen fremragende. Sorte som tjære, komplekse, krydrede, frugtrige, sødmefulde og alligevel friske. Findes ikke lignende andre steder. PRØV DET!
Og provokeret af de høje Bourgogne-priser, så sprang vi denne gang på husets Blauburgunder/Pinot Noir. Det skulle vi have kort noget før. Hold da op. Alle de rigtige nuancer, den helt rigtige delikate Pinot Noir sødme, den sprøde syre, og så er det faktisk billigere end fra skråningerne i Frankrig. Kommer snart på Propperiet´s hjemmeside. Prøv det!

Herlige hverdagsvine fra Miali i Puglia

Messen bød på mange dejlige overraskelser, og en af dem fik vi i Puglia-hallen. Vores leverandør ”Miali” introducerede en ny serie vine, som er produceret for forbrugeren, det indrømmer Michele Miali. Der er intet hokus pokus over det. Her er et eksempel på, hvad man kan få ud af at bruge moderne teknik rigtigt. Alle vinene er delikate med frugten i højsædet og med, for regionen, lave alkoholprocenter på 12-13%. Primitivo, Syrah og Chardonnay er virkeligt lækre. De finder vej til www.propperiet.dk i løbet af foråret 2015.