Tag-arkiv: grauburgunder

Pinot – en stor fætter/kusine-fest

Historien omskrives

Vinens historie omskrives i disse år. Den schweiziske forsker José Vouillamoz har rystet tidligere teorier i sin grundvold. Han har kastet sig over DNA forskning inden for vinavl, og det har i den grad ændret på ting som vi troede var facts. Før i tiden var det ampeolografer, der studerer blade og druekerner, som stod for arbejdet med at finde ud af hvilke sorter der voksede hvor og hvordan de relaterede til hinanden. Deres arbejde har ikke været og er ikke forgæves, men DNA forskningen når dybere. Den åbenbarer hemmeligheder, som en ampeolograf aldrig vil kunne se.

Her gik vi for eksempel og troede, at Pinot var ustyrlig og muterede hurtigere end andre sorter. Der findes jo myriader af kloner og mutationer af den drue. Men Vouillamoz´ forskning har vist, at det ikke er tilfældet. Grunden til de mange mutationer af Pinot er simpelthen, at druen har været dyrket i Europa, – formentlig siden Romerne, – og måske endda længere. Pinot viser sig nemlig at være stamfader til utroligt mange af de druer der vokser i Europa i dag. Man har blandt andet fundet Pinot DNA i Chardonnay og sågar i Syrah.

Det er mere usikkert hvor druen kommer fra. For den virker ikke som om den er blevet bragt til Europa fra Sortehavet, hvor al europæisk vin jo ellers skulle stamme fra. Pinot ser ud som om den er opstået i området “Ile de France”, formentlig spontant – og hvis den er det, – var der så i virkeligheden vin i Europa før Fønikerne bragte stokke til de græske øer og lærte europæerne at producerer vin?
DNA forskningen har med andre ord både givet svar, men også rejst nye spørgsmål i vinens historiebog.

Pinot´s brødre og søstre

Pinot´s lange historie er en af grundene til, at der i dag findes en hel Pinot familie. Den rummer blandt andet Pinot Gris, Pinot Blanc, Pinot Meunier og Pinot Precoche/Frühburgunder, der alle er mutationer af Pinot Noir. De har alle nærmest identiske DNA kæder. Man skal virkelig lede efter forskellene.

Frühburgunder dyrkes flere steder i Tyskland. Det er, som navnet antyder, en tidligt modnende rød drue, som rent aromatisk har klare referencer til Pinot Noir. Vinen den skaber er lys, let, frisk og velsmagende. Burggarten fra Ahr leverer gode eksempler på dette.

Pinot Blanc er på alles læber i Tyskland i disse år. Det er som om, der er en fælles bevægelse hen imod, at gøre druen til det næste store kapitel i tysk vindyrkning. I starten var det en bevægelse, som forfatteren til denne artikel havde svært ved at forstå, – men på det seneste er der dukket eksempler op, på Pinot Blanc, eller Weissburgunder som de kalder den i Tyskland, som har overbevist mig om det modsatte. Pinot Blanc kan blive stort i Tyskland! Hvis du vil smage en af de rigtig store, så kig på Herrentisch Weissburgunder fra Weingut Wöhrle.

Pinot´s tvillingebrødre og tvillingesøstre

pinot_noir_clones
Forskellige kloner af Pinot Noir. Der er stor forskel i vækstmønster og klase-størrelse.

Ikke nok med, at  mutationerne fylder i landskabet, nej der er så sandelig også et væld af kloner, som alle er Pinot Noir, men som har forskellige egenskaber, det være sig aromatisk, i forhold til klase-kompakthed, modningstidspunkt, samt inden for phenol-indhold (farve og syre).

På de tyske marker dyrkes et væld af kloner, som er fremelsket af botanikere på de tyske vinuniversiteter. Tysklands problem har jo altid været, at opnå tilstrækkelig modenhed, især for Pinot Noir, i det kølige klima. Derfor har man på planteskolerne bestøvet diverse kloner med hver sin spids-kompetence med hinanden. Dels for at opnå lidt løsere klaser, i det ofte regnfulde klima, og derved undgå råd og svamp. Dels for at opnå en kortere vækstsæson, og dermed en hurtigere modning.
Det siger sig selv, at ikke alle af den slags forsøg er vellykkede, og at de er enormt tidskrævende. Fra bestøvning, til endeligt resultat går minimum 4-5 år.

Grundet klimaforandringer og stigende gennemsnits-temperaturer i de tyske vinområder, så taler man i dag meget om franske kloner i Tyskland. Mange vinavlere river de tyske kloner op, og planter kloner fra Bourgogne, i håb om at komme nærmere forbilledet, – som helt klart er top Pinot Noir fra Beaune eller Nuits.  Men det er en farlig praksis. Tag en regnfuld årgang som 2017. Her har de kompakte klaser på en klon som Dijon 777 uden tvivl voldt vinbønderne store problemer med råd.

Der er masser af tyske kloner som gør det rigtig godt. En af disse sorter dyrker Weingut Wöhrle i Baden. Markus Wöhrle er tosset med sine Dijon-kloner, men han har ikke kunnet nænne at skille sig af med klonen Geisenheim 20-13, som sætter små druer i forholdsvis løse klaser og dermed er nem at dyrke og samtidig skaber en vin med masser af intensitet. Klonen anvender han til vinen “Bestes Fass“.

Hos Burggarten ved Ahr vinder de franske kloner også mere og mere ind. Men stadig med et godt øje til, at enkelte tyske kloner rent faktisk leverer varen. På marken Heimesheimer Burggarten dyrkes udelukkende den gamle tyske klon Ritter. Vinen den leverer er mørk, saftig og med god syre. Det er Pinot Noir med stort lagringspotentiale. Også andre store producenter i Tyskland anser  denne klon for at være en af de bedste tyske kloner.

Kom og smag det hele på Winemarket i Ridehuset lørdag den 11. maj 2019.

Weingut Jülg – “Watch and learn Alsace!”

Et liv på grænsen

juelg_barriqes
Johannes Jülg i kælderen under den tysk/franske grænse

“Sonnenberg” er et ret udbredt marknavn i den tysktalende del af verden, så skulle man besidde en parcel på en Sonnenberg-vinmark, så er man som sådan ikke unik. Men en af de marker, der bærer navnet, er alligevel ganske unik. Den strækker sig nemlig fra byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz og et par kilometer ind over den tysk/franske grænse til Wissembourg i Alsace. Da grænserne skulle trækkes efter 2. verdenskrig var der således vinbønder i dette område, som fik delt deres markbesiddelser i to, en fransk del og en tysk del. Ikke problemfrit hvis man tænker vinlovgivning, og bestemt heller ikke problemfrit for de vinbønder der skulle have pas med for at komme til sine vinmarker på den anden side af grænsen. Mange familier i Schweigen-Rechtenbach har i flere generationer dyrket vin i denne “grænsezone”. Weingut Jülg er en af dem.

juelg_sonnenberg
En lidt anerledes Sonnenberg vinmark

Hvad vinlovgivning angår, så har de tyske vinbønder med besiddelser i Frankrig lov til at markedsføre deres vine, der er fremstillet af deres “franske” druer under den tyske appellation Sonnenberg. Denne praksis ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne om oprindelsen af ​​kvalitetsvin produceret i en bestemt region. Det er en undtagelse, som kun findes i den tyske vinlov, den er ikke indskrevet i den franske, så en fransk vinbonde med besiddelser i tyskland kan kun kategorisere sin vin som EU vin, også selvom den er fra en topmark.

Vingården Jülg

Som Johannes Jülg siger: “Det er lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland, vin har ingen grænser. Vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg”. Johannes bedstefar Oskar Jülg overtog vingården i Scweigen-Rectenbach i 1961. Det var hans klare vision, at producere en vin, der havde områdets karakter, men som endnu ikke fandtes. Han ville af med sødmen fra Alsace-vinene, som andre i familien producerer, og ville istedet producere sine vine knastørre, noget som også adskilte ham fra de traditionelle tyske vine. Han havde et godt øje til Bourgogne og hentede blandt andet chardonnay kloner fra Bourgogne og plantede dem i Pfalz, selvom de på daværende tidspunkt ikke måttes dyrkes i Tyskland. Han indførte også ny eg, som af mange blev set på som en stor fejl. Oskar Jülg var visionær på mange måder. I dag lyder hans projekt ikke vanvittigt, det gjorde det helt sikkert i 1961.

Oskar_Chardonnay_JülgOskars barnebarn Johannes har i den grad taget tråden fra bedstefar op. Han producerer sprøde, tørre vine på Riesling, Grauburgunder (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Spätburgunder (Pinot Noir) – og så naturligvis en kult-Chardonnay, som i dag bliver flået ned af hylderne i vinoteket på vingården. Johannes har har arbejdet for Jean Stodden i Ahr og Keller i Rheinhessen, begge huse som er regnes blandt de 10-20 bedste Spätburgunder-producenter i Tyskland. Han har i øvrigt også arbejdet for Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne. Han har med andre ord lært sit håndværk gode steder og det er på ingen måde tilfældigt, at Weingut Jülg er på vej mod toppen. I en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer Anne Krebiehl (Master of Wine) Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af spätburgunder i Tyskland.

Listen and learn Alsacians!

juelg_harvestDer er flere rystende oplevelser ved at besøge Jülg. Ikke fordi grænsen i dag syner af at være en grænse, men man kan levende forestille sig hvordan det må være, at skulle passere en grænsevagt, for at komme ind på sin egen ejendom. Det næste der ryster en det er, at Johannes Jülg, helt heroppe i det upåagtede nordlige Alsace/Pfalz er igang med at vise hele den franske side hvordan de burde producere deres vin. Det er ikke en tilsnigelse at påstå, at Alsace er i krise i disse år. Det er de, fordi de er enormt konservative  i deres tilgang til at udvikle på egne produkter, – der sker så at sige intet. De producerer deres vine, som de har gjort i århundreder. Det kan have sin charme, men når det går ud over salget af ens produkt, så er det dumt ikke at gøre noget ved det. Helt sikkert, Alsace kan godt gå og vente på, at strømmen vender og folk begynder at drikke tunge, kompleks, let sødlige rieslings igen, det er bare svært at spå om hvor længe de skal vente. Når man smager de tørre elegante riesling-vine Johannes producerer, så smager man hvad Alsace kunne være. Alsace har som område i den grad en berettigelse. Det er en helt anden type riesling end den ranke og mineralske stil man møder ved f. eks. Mosel, – og det er lige netop det der gør, at Alsace på relativt kort tid kunne blive hot igen. Alsace riesling besidder en dybde og en kompleksitet, og en nærmest salt karakter, som ikke er nem at finde ude i den store verden.

Men han kan andet end lave riesling så englene synger. Han har gået i en god spätburgunder/pinot noir-skole, og den limsten/kalkmergel han dyrker druerne i, giver en vild intensitet, en intensitet som Johannes forstår at forene med elegance. Rødvinene på spätburgunder kaldes både spätburgunder og pinot noir. De fleste af hans vine er produceret af druer fra begge sider af grænsen, men pinot noir Reserve er fra marken Kammerberg på den franske side af grænsen. Marken er beplantet med franske kloner af druen, vinen er produceret som en Bourgogne, og har har lagret på franske egetræsfade. Alt er gjort med fransk fortegn og derfor kalder Johannes vinen for Pinot Noir Reserve.

Bemærkelsesværdige vine

2017 Grauburgunder
Grauburgunder_JulgGrauburgunder/Pinot Gris er en drue, som kan levere på højt niveau, hvis man behandler den ordentligt. Jeg undskylder lige, at jeg igen er nødt til at fremhæve de alt for tunge og alkoholrige udgaver fra Alsace. I samme ombæring vil jeg godt tilføje, at Grauburgunder i Tyskland ofte bliver misfortolket. Den bliver produceret knastør, og så bliver den bitter og utilnærmelig. Johannes´  udgave er spot on. Vinen dufter af hvide blomster og gul engelsk vingummi. Den er rank, frisk og ren. De 12,5% alkohol fornemmer man nærmest ikke, for de er pakket ind i en delikat og cremet uimodståelig frugt. Lækkert mineralsk bid i enden og pirrende tørret gul frugt.  (90)

2016 Riesling Kalkmergel
Kalkmergel_JülgDe mange forskellige jordbundstyper i og omkring Vogeserne giver vidt forskellige vine. Denne vin er skabt af Riesling-druer der har vokset i en undergrund af Kalkmergel – det vi andre kalder limsten. Druerne til vinen blev høstet med Auslese-kvalitet, gæringen startede spontant og vinen har dernæste lagret 1/3 på træfade 2/3 på ståltank.
Det er godt skåret Riesling vi har fat i. Vinen er gæret på naturgær og har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Den er slank og spændstig som en tysker og så med kompleksitet og salt mineralitet som en franskmand. Den minder ikke om hverken Rhinen eller Mosel. Den minder om en knastør, sprød moderne Alsace-vin.
Fersken, tørret abrikos og let urtet karakter i næsen. Spændstig og mundvandsdrivende smag med et citrus og pirrende krydderier fra fad. Lang dvælende nærmest salt mineralitet i eftersmagen. (91)

2016 Riesling Springberg
Springberg_JülgVinen er produceret af Riesling fra de ældste stokke på marken Springberg der er vingårdens nordligste besiddelse. Marken er kølig, sydøstvendt og med ekstremt højt kalkindhold i undergrunden. Det høje kalkindhold sikrer et naturligt lavt udbytte, høj syre og en helt vidunderlig mineralitet i druerne. Mosten er spontangæret og har gæret og lagret på ståltank. Den har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Intensiteten og den specielle karakter i druerne fra Springberg behøver ikke hjælp fra et egetræsfad for at smage godt. Dette er Riesling i absolut top-klasse. Druer af Auslese kvalitet. Gæringen stoppede i 2016 lidt før alt sukkeret var omsat til alkohol, – det er en af de ting der er svære at styre når man spontangærer. Men restsødmen (7 gram) er nærmest ikke mærkbar, den indgår som en helhed i en riesling med stor balance. Vinen dufter af kølig fersken, citrus, hvide blomster og lidt kærnemælk. I munden er vinen et studie i balance. Stor dybde og kompleksitet, med let-krydret eftersmag og stringent vedholdende syre. (93)

2016 Oskar Chardonnay
Vinen er gæret og lagret på nye 500 liters franske Tonneau egetræsfade. Efter endt gæring har vinen lagret på fadet sammen med gærresterne i 6 månederne. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Fadet influerer naturligvis på vinens aroma, der tydeligt stræber mod at dufte som top Bourgogne. Vinen dufter af anis, vanille, røg, banan og fersken. Smagen har god fedme, delikat frugt, og så Johannes Jülg´s helt særlige kendetegn, den salte, mineralske og mundvandsdrivende eftersmag. Han har helt klart forsøgt at tilføre vinen friskhed og en rank struktur ved at undgå den malolaktiske gæring. Lige nu trækker tingene lidt i hver sin retning, – det friske og det komplekse. Det smager godt, men mangler tid til at forenes. Det er en Chardonnay i sin ungdoms vår, den vil uden tvivl kunne ligge både 5 og 10 år, og opnå større harmoni (91)