Tag-arkiv: Barossa Valley

Årgang 2018 – skønheden fulgte udyret

Fra ærgrelsens gråd til glædestårer

The vine beauty
“The beast” fra 2017 blev i 2018 forvandet til “The beauty”.

2017 var et rigtig grimt år at være vinbonde i. Faktisk i det meste af Europa. Måske af samme grund, så har det været svært at møde en europæisk vinbonde i slutningen af 2018, som ikke var velfornøjet som en hundehvalp med fuld madskål. Kældrene bugnede med sund frugt efter en rekord-varm sommer. Men rekord-varme er jo ikke altid af det gode, – eller er det? Her får du status fra nogle af verdens vinområder.

Herhjemme i andedammen blev 2018 endnu et rekordår. Vi kom fra et rekord-vådt 2017 til et af de tørreste og varmeste målt i vejrhistorien. Det var i sandhed både dejligt og skræmmende at opleve. Dejligt fordi plæneklipperen næsten ikke skulle ud af skuret, da plænen var totalt svedet af, men skræmmende, fordi den globale opvarmning endnu engang viste sit grimme fjæs på vores lille nordligt og fredeligt beliggende halvø. Intet er længere normalt.

Tekst fra DMI:
Kalendersommeren 2018 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur på 17,7°C i gennemsnit for
landet som helhed. Det er 2,5°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, der er på 15,2°C.

Sommeren 2018 blev (sammen med sommeren 1997) rekordvarm siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
Top 11 for sommerens middeltemperatur er angivet nedenfor.
1) 17,7°C (1997,2018)
3) 17,5°C (1947,2002)
5) 17,3°C (2003,2006)
7) 17,0°C (1993)
8) 16,9°C (1914)
9) 16,8°C (1917,1959,2014)

Sommeren var lige så fantastisk unormal i resten af nordeuropa. De tyske vinbønder, stod i 2017 med kæmpe problemer med råd i druerne, og deraf følgende udbyttereducering, flere steder op mod 50% under normalen. Samme producenter har i 2018 oplevet det man kan kalde “fuld høst”. Der er høstet lige til grænsen i alle prädikater, og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Et usædvanligt år.

TYSKLAND

Johannes_Julg_vineyards_june_2018
Johannes Jülg´s vinmarker i slutningen af maj 2018. Det så sort ud.

PFALZ (4)
Der var lige et “aber dabei”. Imens vi gik rundt i korte bukser og spiste is i maj måned, havde højtrykket ikke helt fundet til mellemeuropa endnu. Det resulterede blandt andet i ødelæggende haglbyger hos Johannes Jülg i Pfalz. Enkelte steder på marken Sonnenberg mistede han alt. Andre steder blev høsten blot reduceret med op til 40%. Johannes vil ikke huske 2018 som et af de bedste år i hans vinmager-karriere. Udbyttet endte rekordlavt, men det der blev høstet var super sundt og godt, Så måske en 4´er ud af 5 her.

MOSEL (4)

Blå himmel over Mosel. Sådan var 2018.

Udbyttet har været stort og fuldmodent. Største fjende i år, har været så meget sol og varme, at syreindholdet i druerne er raslet ned. Syre er en ekstremt vigtig parameter i vin, ikke mindst i vin fra Mosel. Tidlig høst har derfor været nødvendig. Hos Franzen startede man allerede 20. August med at plukke, det er rekord-tidligt. Alligevel er der nærmest ingen æblesyre i den most Kilian har i kælderen. Det betyder, at malolaktisk gæring er umulig. Den malolaktiske gæring omdanner den friske, grønt-smagende æblesyre til den mere smør-agtige mælkesyre. Denne type gæring vil mange vinbønder ved Mosel helst undgå, hvorimod Kilian altid lader sine vine gennemgå den. Det kan han så ikke i år. Derfor kan 2018 meget vel komme til at stikke lidt ud stilmæssigt.

Hos Franzen høstede man i den forfærdeligt regnfulde årgang 2017 blot 50.000 liter most, i 2018 er mængden 90.000 liter. Det er vilde tal. Ekstreme i hver sin retning. Det samme er sket hos Schmitges. Mængderne er så store, at Erdener Treppchen GG fylder begge granitfade, og Prälat GG 2018 er derfor henvist til at gære på træfad. Alle smiler ved Mosel, men de vil gerne snart have lidt vand fra oven. Det er nu snart 5 måneder siden det har regnet. Vandmangel vil resultere i lavere knopsætning og mindre udbytte i 2019.

BADEN(5)
Hos Weingut Wöhrle i Baden var sommeren også usædvanlig varm og tør. Den våde periode i Maj måned var med til at forsyne jordbunden med vand nok til, at vinplanterne ikke led af tørke-stress. Høsten blev sat ind i slutningen af August, hvilket var historisk tidligt, men tvingende nødvendigt, da druerne var fuldmodne og begyndte at miste syre. Markus Wöhrle beskriver årgangen som fremragende. Frygten for at vinene ville blive for kraftige og opulente viste sig ubegrundet. Især Spätburgunder årgang 2018 bliver fantastisk.

ØSTRIG (4)

Varmt, solrigt og tørt. Der blev høstet sunde og fuldmodne druer meget tidligt (ultimo august). Hvis der var et problem, så var det, at syren var lavere end normalt i druerne. De hvide vine er aromatiske og let tilgængelige. De røde frugtrige, dybrøde og karakterfulde.

PIEMONTE (4)

Blå himmel over Barolo. Sådan var 2018.

Selvom høstrapporten fra Barolo konsortiet kategorisrer høsten 2018 som normal, så tør jeg godt endnu engang sende årgang 2018 helt i top. De er simpelthen blevet forvænte på hovedkontoret! Der vil komme gode årgange fra Barolo på markedet i de næste mange år, startende med 2015 og frem. Men grundet konsortiets udmelding ender vi kun på en 4´er.

Vinteren 2017/2018 bragte regn til Piemonte. Den var længe ventet og ønsket. Undergrunden var simpelthen ved at tørre ud. Foråret 2018 forløb køligt og stadig med enkelte indfald af vådt fra oven. Blomstringen forløb med tørt og solrigt vejr, igen optimalt. Faktisk så optimalt, at grøn høst var nødvendig for at sikre, at høstudbyttet ikke skulle ende med at overstige det tilladte. Sensommeren var varm og tør. Optimal for modning af Nebbiolo. What´s not to like?

VENETO (4)

Vejrmæssigt meget tæt op ad hvad man oplevede i Piemonte. En våd vinter, et køligt forår og en varm sensommer. Høstudbyttet var stort, fuldmodent, med masser af aroma. Marica Bonomo fra Monte del Fra giver årgangen et stort 4-tal.

 MINERVOIS (3)

maris_dgs_robert_edenVinteren bragte fine mængder regn, som er et absolut must på disse kanter, da sommeren jo som regel er lang, varm og tør. Der skal være noget væde i jorden, så vinplanterne kan klare sig igennem. Alt så sådan set godt ud, indtil foråret startede. Det blev en katastrofe for mange vinbønder i Minervois. Marts og april bragte 280 mm regn, mere end hele vinteren havde gjort. Markerne var rent mudder. Der kunne ikke arbejdes i dem. Sidst i april kom noget så sjældent som nattefrost! Forsommeren var plaget af haglbyger. Da varmen endelig kom, var alt så fugtigt, at dunet meldug havde favorable betingelser. Der skal noget til at skræmme en vinbonde fra Minervois, men en årgang som 2018 kan helt sikkert gøre det. Det er et år man helst vil glemme. Udbytterne var små, men kvaliteten kan være ok, hvis sorterings-arbejdet er blevet gjort ordentligt.

AUSTRALIEN (4)

Der er ikke noget at tage fejl af. I Australien mærker man klimaforandringerne. Den ene rekord slår den anden, det bliver varmere, og det bliver mere tørt, selvom tørke ikke tidligere har været en mangelvare på det støvede kontinent. 2018 bliver et godt år for de druer, som er mest tørke-resistente, såsom grenache, primitivo og mataro. Der er blevet høstet med medium udbytte og flot modenhed. Hemmeligheden bag de store vine fra 2018 bliver syre.  Jaysen Collins har store forhåbninger for Grenache fra 2018, det kan blive en af de helt store årgange. Grenache blev høstet ekstremt tidligt, da den grundet konditionerne modnede ekstremt hurtigt. Af samme grund har den en flot syre. Riesling fra Eden Valley satte meget små bær. Vinen herfra bliver enormt intens og med god syre, det bliver en vin der kan holde i mange år.

Årgang 2017 – Hvor grimt er bæstet i grunden?

Sommeren der regnede væk – nogle steder…

I Danmark vil sommeren 2017 gå over i historien som sjaskvåd og kold. Den årlige nedbørsmængde endte 150 mm over normalen!!! Vi fik 830 mm imod normale 700. Det er to måneders regn ekstra! Men stadig klemt ind på 12 måneder. Vi skal huske at glæde os over, at vi fik dem helt gratis, og at vi ikke mangler vand, som man gør så mange andre steder i verden.

Godt man ikke er vinbonde i Danmark. Men hvad med alle de andre? Vi så på landsdækkende tv, at forårsfrost truede årets vinhøst i mellemeuropa i maj måned. Nordeuropa var udsat for en kølig og våd sommer, men hvordan er det egentlig gået? Kom der noget godt ud af det hele? Har vi noget at glæde os til? Hermed følger en status på vinhøsten årgang 2017 ude i verden. Det er endnu for tidligt at sige om årgangen skal have 3, 4 eller 5 stjerner i de enkelte områder, men potentialet kan vi godt vurdere. Nogle steder ser det bedre eller værre ud end andre. Et forsigtigt bud på hvor årgangen ender er sat i parentes ud for hvert enkelt område. Faktum er, at bæstet slet ikke er så grimt som man kunne frygte.

TYSKLAND (4)

harvest_franzen17
Druehøst Oktober 2017 hos Weingut Franzen på Bremmer Calmont

Mosel havde et varmt forår med tidlig blomstring, men det endte galt, da frosten satte ind sidst i Maj. Juni/Juli var varme og tørre, faktisk for varme og tørre, så planterne blev flere steder ramt af tørke-stress. I August/september satte regnen ind. Det væltede bogstavelig talt ned fra himlen og flere begyndte at frygte, at det begrænsede udbytte, der var tilbage ville rådne væk. Men tørvejr og varme kom igen sidst i september og varede ved langt ind i oktober, med temperaturer på over 25 grader midt i måneden. Det varme tørre vejr i høstperioden redder årgangen. Der var endda særdeles gode muligheder for at producerer Beerenauslese og Trockenbeerenauslese, da den våde sensommer havde fremmet dannelsen af botrytis-svamp i druerne. Udbyttet ligger generelt ca. 40% under normalen, men de dråber der er kommet ud af anstrengelserne er af top kvalitet.

I Baden var betingelserne knap så svære. Weingut Wörhle har høstet med større udbytte end i 2016 og af meget fin kvalitet. Her høstede man Rieslaner Auslese i 27 graders varme i Oktober.

ØSTRIG (4)

Weinviertel blev ramt af frost i april og igen i maj. Især maj-frosten var slem ved vegetationen. Den sved de unge skud og satte vinplanterne voldsomt tilbage. Høstudbyttet blev af samme grund 30% lavere end i 2016. Sommeren var varm og tør. Kvaliteten af druerne er meget tilfredsstillende. Flot ekstrakt-indhold og syre nok til at give god struktur.

VENETO (4)

Frosten ramte også her, men nær det forårs-opvarmede vand fra Garda-søen slap man for store skader. Sommeren var varm og tør, men i August ramte et uvejr området med hagl og masser af vand. Det betød ødelæggelser og oversvømmelser i flere områder, men igen meget lokalt. Hos Monte del Fra betegner man 2017 som en årgang i den pæne ende. Her slap man nådigt fra frosten i foråret og blev ikke udsat for ødelæggelser fra hagl i august.

PIEMONTE (5)

Hvor regnen dominerede billedet nord for alperne, så var den savnet i Barolo syd for Alperne. Vinmager Bisso betegner året som „næsten regnløst“. Jordbunden i området er tørret voldsomt du, og der skal regn til i vintermånederne hvis 2018 vegetationen skal komme godt fra start. I La Bioca´s kælder er fugtighedsprocenten normalt 96% i vintermånederne hvis man ikke sørger for daglige udluftninger – hvormed fugtigheden kann bringes ned på 85%. I november 2017 var fugtighedsprocenten på 64%!!! Helt uhørt. Barolo er ved at udtørre!

harvest_labioca17
Druehøst september 2017 hos La Bioca i Barolo

På grund af varmen høstede man utroligt tidligt. Nogle sorter blev høstet en hel måned før tid. Målingerne af druernes sukker og syreindhold var meget forvirrende, den ene dag så de du til at være høstklare, den næste ikke. Varmen spillede vinbønderne et puds. En forklaring på de underlige målinger var af botanisk karakter. Cellevæggene nær drueskallen var tykkere end normalt og frigav ikke mosten så nemt, men med lidt tålmodighed kunne man godt tage retvisende prøver. 2017 bliver vanvittig og bliver den forløbige kulmination på tre top-årgange i Barolo. Skal man rangere dem, så var 2015 stor, men startede ikke optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå regnmasserne i 2014. 2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år.

Året er lige til historiebøgerne. Fornemmelsen er, at det bliver exceptionel Barolo, der kann fyldes på flaske om 3-4 år.

 MINERVOIS (4)

maris_harvest2017
Druehøst september 2017 på Chateau Maris i Minervois

Efter to år med meget lidt nedbør kunne man begynde at frygte, at vinplanterne i Minervois ville begynde at få tørke-stress. Men stressen er foreløbig udsat til 2018. Druekvaliteten har været enormt tilfredsstillende, sunde, velsmagende og med god syre. På Chateau Maris har man 40 parceller med druerne Grenache Gris, Syrah, Grenache og Carignan. Parcellerne ligger adskilt, nogle på lavland nogle på skråninger og i højland. Ikke to parceller modner ensartet grundet forskellene i jordbund, soleksponering og højdemeter. Men fælles for kvaliteten på de enkelte parceller er det, at kvaliteten er høj.

AUSTRALIEN (5)

harvest_massena17
Druehøst april 2017 hos Massena Vineyards i Australien

På den anden side af jorden blev jo høstet allerede i marts/april, så 2017 er faktisk allerede længe siden. Selvom kontinentet er stort, så var der fælles træk fra vest til øst – og tesen om, at det vejr de har i Perth om mandagen får de i Adelaide om torsdagen, holder stadig vand. Vinteren var våd, foråret mildt men ikke varmt. Det medvirkede til, at vinplanterne var mindre stressede, da der var rigelig vand i jorden og blomstringen stonegarden_riesling_massenaforløb perfekt i det milde vejr. Sommeren var også mild, og kun ad to korte omgange havde man hedebølger. Modningen af druerne forløb derfor over en lang periode og der blev høstet senere end normalt. Det har sikret flotte aromaer og god syre i druerne. Især Riesling har nydt godt af den “kølige” sommer. Både i vest og øst har den præsteret noget stort. I Eden Valley sammenlignes 2017 Riesling med topårgangene 2002 og 2005. Årgangen kan allerede nu afprøves med 2017 Stonegarden Riesling, Eden Valley fra Massena Vineyards.

 

 

JC´s Own – Jaysen Collins vinøse legeplads

Forfulgt af en gærcelle

jcs own
Jaysen Collins

Interessen for at gære ting begyndte i et vaskehus på universitetet. Jaysen Collins eksperimenterede på livet løs, og frembragte bedre og bedre øl, som gjorde, at vaskehuset blev samlingssted for med-studerende. Øllet blev døbt “JC´s Own”.

Det var jo egentlig handel Jaysen studerede, men fascinationen af gæringsprocessen, det skabende, og velsmagen forfulgte ham. Det var derfor ikke noget stort skridt for ham at tage, da hans mangeårige ven Dan Standish foreslog at de skulle starte vinproduktion sammen. Dette blev starten på en fremtidig levevej, da Jaysen og Dan Standish startede Massena Vineyards.

Siden er Jaysen blevet eneansvarlig for vinene fra Massena. Han har ført stilen i vinene videre, i et forsøg på ikke at skræmme de trofaste kunder væk. Det har dog efterladt Jaysen med lysten til at udfordre sig selv, og at eksperimentere noget mere end han følte Massena-navnet tillod. Derfor startede han sin egen legeplads, som naturligvis skulle opkaldes efter de øl han var så berygtet for i sin studietid: “JC´s Own”.

Her kan han være kreativ og afprøve idéer og gøre fuldstændig som han selv vil. Det har affødt en serie bemærkelsesværdige vine, og ditto flasker/etiketter. Det er små mængder der produceres, 1-2 fade af hver vin. Velsmag fra øverste hylde. Hos JC´s Own hyldes innovation, velsmag og godt gammeldags håndværk.

Bemærkelsesværdige vine:

2015 JC´s Own Originale Grenache 

originale_grenache_jcs_ownTil denne vin har Jaysen Collins fundet en parcel med 150 år gamle Grenache stokke i bakkerne lidt uden for Angaston. Parcellen ligger i 350 meters højde og her blæser ofte en kølig brise. Dette, kombineret med en relativt kølig sommer i Barossa i 2015, hvor temperaturen sjældent var over 40 grader, har givet en ret enestående vin. Grenache kan ofte eksplodere i sukker omkring modning, og alkohol-procenter på 15-16% er ikke usædvanligt, men her på bakketoppen styres sukkeret flot på plads af vind og vejr. Hvad alkohol angår er det en afdæmpet vin, men så alligevel med kompleksitet og dybde grundet den lange modning. Vinen har gennemgået en kølig gæring på naturgær og er dernæst lagret på 2-3 år gamle franske egtræsfade i 12 måneder og modnet på flaske i 6 måneder. Vinen er ikke blevet filtreret før aftapning.

Vinene er endt ud med at dufte af hybenblomster, hø, sødmefulde blommer og kirsebær, knust peber, tørret abrikos og rosmarin. Saftig og mundfyldende frugtsmag, med en nærmest sur-sød-agtig kirsebær i eftersmagen. Smuk, let og raffineret med fin syre og tannin, der får sluttet de sødmefulde indtryk af med et let urtet udtryk. En meget usædvanlig Grenache. Og en meget smuk Grenache. Jaysen kalder den sin Beaujolais Grand Cru. Den er ganske vist lettere end en traditionel Barossa Grenache, men Beaujolais er det ikke. Vi er nærmere i det sydlige Rhône. En vin til grillet svinekød eller kalv. (94)

2016 JC´s Own Originale Grenache 

En kølig vind-omsust Originale vinmark nær Angaston i Barossa Valley

Årgang 2016 topper 2015, som var enestående. Dette er Grenache-guf fra allerøverste hylde! Vinen er mere imødekommende og powerfuld end 2015, nogen vil måske sige knap så elegant, men en vin behøver ikke altid være elegant. Sommeren var markant varmere og mindre blæsende, så den lille bakketop i Angaston modnede druer som aldrig før. En Grenache på 14,5% er dog stadig ikke i den høje ende af skalaen. Det dufter af hyben, røde søde kirsebær, kardemomme, nelliker og varm støvet rød jord. Flot intensitet i munden, hvor den sødmefulde, friske frugt pirrer smagsløgende, ledsaget af et sandt fyrværkeri af krydderier, kardemmomme, peber og lakridsrod. Kælen sødmefuld eftersmag med sitrende bid. Det er kort og godt velkonstrueret, smukt arbejde af Jaysen. 1476 flasker produceret. (95)

Vil elske at drikke Originale 2016 til braisserede svinekæber

2015 Stonewell Shiraz 

jcs-own-shiraz-2015Druerne til denne vildbasse er hentet i Stonewell området i Barossa.  Druerne er ikke blevet analyseret for sukker eller syre inden høst. De er simpelthen høstet lige præcis på det tidspunkt hvor Jaysen syntes de smagte bedst. Klaserne er blevet afstilket og druerne dumpet i et åbent gæringskar. Gæringen er startet naturligt og har varet cirka 6 uger. En del af gæringen foregik i karret, men inden gæringen var afsluttet blev den overført til træfade. Den vin der kunne løbe fra gæringskarret af sig selv “free run” blev fyldt på gamle egetræsfade. Den tanninrige og phenolholdige vin der kom ud af at presse skallerne blev overført til nye franske egetræsfade med medium toast. Sidstnævnte er vinens rygrad, den tanninholdige og krydrede basis-vin. Efter 25 måneders modning på træfadene er den færdige vin sat sammen – “free run” vinen er brugt i det omfang det var nødvendigt at blødgøre “basis-vinen” og overført til tank for at bundfælde. Vinen er tappet uden filtrering. I alt er tappet 558 flasker.

Det siger sig selv, at vi har fat i en intens sag her. Den er ikke overraskende sort som blæk. Vildt intens næse med solbær, chokolade, sød lakrids og marcipan. Smagen er vanvittig, med stor sødme, solbær-dominereret, røget, flæsket, intenst krydret og med en eftersmag, der byder på et godt bid fra tannin og de 15,5% alkohol. Ikke en vin for tøsedrenge. (92)

2016 Stonewell Shiraz

2016 er mere tæmmet end 2015. Vildbassen er knap så vild. Til gengæld så er balancen bedre, vinen mere sammenhængende og drikkeklar. Den er stadig sort som tjære, har karakter af mørke solbær, mynte, blomme kompot og sød lakrids. Smagen er intet mindre end fænomenal. Saftig, sødmefuld, men samtidig hele tiden ledsaget af pirrende syre og urtet, mynte-agtigt krydderi og bål-røg. Vinen er varm og kold på samme tid. Sindssygt flot, afbalanceret Barossa Shiraz. Især flot, fordi årgangen har produceret mange virkeligt tunge og sødmefulde vine, men her er friskheden i højsædet, og endda 1% lavere alkohol end i 2015. (95)

2016 Rock-It

De fleste vine af en vis kvalitet bliver blended efter gæring, men her har Jaysen gjort det omvendt. Fundet parceller med druerne Grenache, Shiraz, Mataro og Cinsault, som modner inden for tre dage af hinanden, lavet det han kalder en “frugt-salat” ud af de håndplukkede druer og smidt dem i et åbent gæringskar. Druerne er gæret på naturgær og under gæringen er skallerne blevet bearbejdet, så de har afgivet godt med farve og tannin. Presset i “Basket press” og har dernæst tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle træfade. 1080 flasker produceret. Alkohol: 14,5%

Vinen dufter af mørke blommer, hængt kød, tørrede tranebær og finsk lakrids. Smagen er saftig, med røde bær og ledsages af mundvandsdrivende tørt tannin-bid og myriader af krydderier, der går i retning af tørret orangeskal og tranebær. Eftersmag med godt bid. Ungdommelig vin, der godt kan ligge 5-10 år, eller serveres til en ret med noget kraft. En skøn vin, der nærmest ligger sig mellem Originale og Stonewell i stil. Den har aromaerne fra Originale, men strukturen fra Stonewell. (93)

 

Australien som kontinent og vinland

Australien som kontinent

pangea
For 220 millioner år siden bestod jordkloden af ét stort “super” kontinent: Pangea.

Man skal en lang, lang omvej for at finde grunden til, at Australiens natur og dyreliv er så meget anderledes end alle andre steder på jordkloden.  Vi skal faktisk små 100 millioner år tilbage i tiden.

Gondwana
For 170 millioner år siden havde kontinental-pladerne arbejdet så meget, at jorden bestod af to kontinenter: Gondwana (senere Sydamerika, Afrika, Australien og Antarktis) og Laurasien (Nordamerika, Europa og Asien).

Det var omkring dette tidspunkt, at Arktis og Australien rev sig løs af superkontinentet Gondwana. Siden da har begge kontinenter været isoleret fra de øvrige. Australien løsrev sig fra Arktis ca. 30 millioner år senere.

arktis_australien
For 120 millioner år siden begyndte nutidens kontinenter at tegne sig. Et kontinent bestående af Arktis og Australien lå over sydpolen.

Arktis blev liggende på sydpolen og Australien drev mod nord. Australien har således kunnet udvikle sin helt egen flora og sit helt eget dyreliv i ca. 70 millioner år.

australien_bliver_til
For 90 millioner år siden rev det australske kontinent sig løs af Arktis og startede turen mod nord.

For cirka 25 millioner år siden udvikledes “Felidae” eller kattedyrene sig i Afrika. Kattedyret (rovdyr som jaguar. løve, tiger osv.) har kunnet brede sig via landbroer til de fleste kontinenter på jordkloden og øvet enorm indflydelse på forskellige arters evolution og endda udryddelse, men kattedyret har ikke kunnet præge begivenhederne “Down under”. Blandt andet derfor er dyrelivet i Australien så særpræget og unikt.

Geologien er også præget af isolation. Men især af, at størstedelen af Australien aldrig har været udsat for en istid. I hvert tilfælde ikke en istid hvor størstedelen af kontinentet har været dækket af is. Det har været koldere og mere blæsende end det plejer, måske endda med sne, men ingen gletscher.

Map-of-ice-age-Australia
Under den seneste istid for 65.000 år siden var så store mængder af jordklodens vand bundet som is ved polerne, at vandstanden omkring Australien var 120 meter lavere. Den gang var Tasmanien landfast.

Istid er ikke kun af det onde. Istid er på en gang med til at nedbryde og opbygge. At vi har så fertil jord i Europa skyldes især istidens og gletschernes aktivitet. Det enorme pres isen øver på underlaget er med til at forvandle plantemateriale og sten til jord og mineraler. Det australske kontinent består nærmest kun af klipper og rød sandjord. Kontinentet er blevet eroderet af vind og vejr, ild (bushfires) og vand gennem millioner af år, men ingen istid. Derfor er jorden utroligt fattig.

Lyset over Australien er et andet end det vi går rundt i. For det første får de en del mere sol end vi gør, for det andet er ozon-laget så svagt over Australien, at den ultra violette stråling fra solen er meget høj. Det kan både være en fordel og en ulempe. For mennesker med sart hud er det ultra violette lys skadeligt. Man ser ikke folk solbade i Australien. De sidder for det meste i skyggen og bevæger sig kun ud i solen iført langærmet trøje og hat. For vinbonden er den ultra violette stråling ganske interessant. UV stråling dræber fungis og vinbonden får derfor færre svampesygdomme i sine planter. Af samme grund er man begyndt at bruge ultra violet lys i vinproduktion rundt omkring i verden, for bedre at kunne styre gær og fungis og på den måde reducere konservering med svovl.

Den store mængde sollys er et kæmpe aktiv for vinbonden. Rent faktisk kan man i Australien modne druer i kølige områder, hurtigere end man kan i varmere områder i Europa. Det skyldes den store mængde fotosyntese som planten er i stand til at foretage. Dog skal planten jo også have vand, og vand er netop vinbondens største problem.

la_nina_australia
La Niña: Varmt hav-vand danner skyer og får vandet til at falde over Great Dividing Ranges – og fylder Darling River og Murray River med livgivende vand.

Hvert 10.-15. år har den australske østkyst besøg af den varme havstrøm “La Niña”. Havstrømmen er med til at danne skyer og få velsignet regn til at falde over det tørre kontinent. Men regnfald hvert 10. år er bare ikke helt nok. Kontinentet startede en udtørring for mange millioner år siden, og udtørringen er stadig igang. For 200 millioner år siden, da Australien var en del af superkontinentet Pangea, var det dækket af regnskov, hvor dinosaurerne kunne forlyste sig. I dag er størstedelen af kontinentet ørken.

Australien som vinland

Vindyrkning i Australien er et relativt nyt fænomen, især når man tænker på, at vi var 240 millioner år tilbage i tiden for at starte historien om kontinentet. Der havde været hollændere forbi Terra Australis allerede i 1600-tallet, men det var først da den britiske kaptajn James Cook gik i land på østkysten 28. april 1770, at man fandt noget at bruge opdagelsen til . Da Cook kom hjem og berettede om et barskt land, med mærkelige dyr og vækster, og vilde indfødte (Aboriginals), fandt man straks ud af at dette var det perfekte sted til landsætning af straffefanger, hvis de skulle opleve helvede på jord.

kangaroo-vineyard
De ser søde og underlige ud, men de kan godt lide druer, så en kænguru er ikke velkommen i vinmarken. Photo: Tourism Australia

Den 26. januar 1788 blev de første 600 straffefanger sat i land. Landsætningen skete på det sted hvor Sydney ligger i dag. Allerede med de første fangevogtere blev der medbragt vinstokke, som blev plantet i flådekaptajn Arthur Phillip´s have. Denne have lå, hvor Inter-Continental-hotellet i Macquarie Street, ligger i dag. Der blev høstet fra disse stokke første gang i 1791.

camden_park_estate
Man værner om historien i Australien, for man har ikke så meget af den. Camden Park Estate fra 1817 står endnu.

I 1810 ankom Guvernør Lachlan Macquarie til fangekolonien. Han  skabte grundpillerne til et mere civiliseret samfund. Australiens første mønt blev sendt på gaden i 1813, den første bank så dagens lys i 1817. I alt opførte Macquarie 265 offentlige bygninger i de 11 år han var guvernør. Korruptionen blev mindre udbredt i denne tid, og et af Australiens første, mere kommercielle vinerier, Camden Park Winery, blev anlagt. Grundlæggeren John MacArthur havde erfaringer, med vindyrkning, fra ophold i Frankrig og på Madeira, og han forsøgte efter bedste evne at frembringe vin i de fremmede omgivelser. Vinen endte oftest som hedvin. Man kan forestille sig at det varme klima har skabt meget søde druer, og at gæringen er gået i stå grundet for høje temperaturer. Den søde grundvin, med lavt alkoholindhold, er derfor blevet tilsat sprit og solgt som hedvin. Gården eksisterer stadig og er beboet af MacArthur´s efterkommere. Den ligger i Camden, lidt sydvest for Sydney.

Hunter Valley

I 1823 ankom endnu en englænder med erfaringer fra ophold i franske vindistrikter. Navnet var James Busby. Da han så de miserable forhold på bl. a. Camden Park, satte han sig ned og skrev en håndbog om vindyrkning. Den blev flittigt brugt, og Busby kaldes, den dag i dag, for australsk vindyrknings grundlæg­ger.

james_busby
Manualen som var med til at sætte system i australsk vin

Busby var meget optaget af at udnytte australiens specielle klimatiske betingelser, og han forsøgte sig gennem tiderne med 678 forskellige druesorter i den australske sandjord. Forsøgene blev foretaget på hans egen vingården “Kirkton” i Hunter Valley. Han gav gode råd og solgte stiklinge til den spirende industri. Vindyrkningen var på daværende tidspunkt koncentreret omkring det østlige Australien og især Hunter Valley. Det var i disse år producenter som bl.a. Wyndham Estate (1828 – hed i starten Dalwood), Tyrrells Wines (1863) og Lindeman (1843) så dagens lys. Navne som stadig eksisterer og som mange nok vil kunne nikke genkendende til. Semillon er blevet lidt af en specialitet for området. Den befinder sig tilsyneladende fantastisk i varmen, og med 5-10 år på bagen udvikler den helt utrolige aromaer, som ikke findes andre steder i verden. Tyrells Vat 1 Semillon er en nærmest legendarisk vin.

Guldfeber

I midten af 1800-tallet startede den store guldfeber i Australien. Man havde gjort mindre guldfund, men specielt ét fund i Bathurst i 1851 nær byen Orange i New South Wales fik sat gang i indvandringen. Folk troede de skulle til Australien og finde rigdom og lykke. Befolkningstilvæksten var stor, og det var især europæere der kom for at skabe sig en ny tilværelse. Der blev bare ikke fundet så meget guld, og de fleste endte med at skulle finde på noget andet at lave. I mange tilfælde endte de som vinbønder istedet. En by som på det nærmeste opstod grundet et guldfund er Rutherglen. En guldgraver, der opgav, og gav sig til at dyrke vin fik ret da han udtalte “There is more gold to be won from the top six inches of soil than from the depths below it.”
I dag er hedvinene fra Rutherglen verdensberømte. De har sin helt egen stil, og så emmer de af det man sukker efter i Australien: Historie.  Du kan læse mere om Rutherglen via dette link.

Barossa Valley

Guldfeberen medførte blandt andet en stor immigration af preussere/tyskere til områderne omkring Adelaide. De befolkede især Barossa Valley, Eden Valley og Clare Valley. De første vinstokke blev sat i jorden i Barossa omkring 1842. I de følgende år så firmaer som Seppeltsfield (1851), Orlando (1847), Yalumba (1849), Saltram (1859) og Henschke Wines (1868) dagens lys.

Seppeltsfield_Winery
Seppeltsfield er en af de mest karakteristiske bygninger i Barossa, med palme allé ledende op til bygningen.

De tyske indvandrere var glade for hjemlandets Riesling, som den dag i dag præger billedet i især Eden og Clare. I Barossa er det varianter som Shiraz, Cabernet Sauvignon og Grenache der dominerer billedet. Indtil starten af 70´erne bestod hovedvægten af vinene fra Barossa af hedvin. Hedvin er i dag mere niche-produktion, men grundet den historiske erfaring, så er man vanvittigt dygtige til at producere den. Med tiden har bordvinen taget over, og Shiraz har været stærkt medvirkende til at slå områdets navn fast. Shiraz opnår i Barossa en fantastisk dybde og et fyrigt krydderi, som er svært at finde andre steder i verden. Epsilon Wines´ Shiraz et godt eksempel til meget rimelige penge. Går du efter luksus modeller, så læs mere om et par unge mænd med et godt øje til Rhône: Massena Vineyards.

penfolds_magill
Penfolds historiske Magill Estate er nu nærmest blevet opslugt af Adelaide, men de gamle vinmarker findes endnu.

Af ubeskriveligt stor betydning for australsk vindyrkning blev dog et firma, stiftet i 1844 i Magill, der i dag er blevet en del af Adelaide. Det var en vis Dr. Cristopher Rawson Penfold, der var manden bag. Succes var der dog ikke fra starten for Penfold´s. det var først i 1951, hvor daværende produktions-leder, Max Schubert, satte sig for at producere en australsk rødvin, der kunne konkurrere med de store Bordeaux-vine, at opmærksomheden blev skabt. De første årgange af vinen, blev produceret af Shiraz-druer fra Magill og Morphett Vale og blev lagret 12 måneder på ny amerikansk eg. Vinen var meget rå og brutal, og Max Schubert fik megen dårlig kritik for sit opulente produkt, som man mente ville føre til firmaets endeligt. Max Schubert fortsatte derfor sin produktion under mindre offentligt skue, og forbedrede produktet år for år. Det var først i 1961, at vinen for alvor slog igennem, og eksperter begyndte at tale om en seriøs kandidat til “verdens bedste vin”. På dette tidspunkt blev der også hentet druer fra Kalimna i Barossa Valley, både Shiraz og Cabernet Sauvignon, med et høstudbytte på 15-16 hl/ha, og vinen blev nu lagret 18-20 måneder på nye fade, og minimum 4 år på flaske. I dag er “Penfolds Grange”, stadig at betragte som en af Australiens bedste vine, og den handles til svimlende summer. Magill Estate leverer i dag sin egen vin fra sine blot 5 hektar. Her kan du smage, og fornemme historiens vingesus. Køb vinen her.

Nye kølige områder

Igennem de seneste årtier har man jagtet køligere områder til vindyrkning. Derfor er udviklingen gået stærkt i områder som Limestone Coast, i det sydligste af South Australia, hvor et område som Mount Gambier så dagens lys i 1982, Mornington Peninsula syd for Melbourne blev først seriøst dyrket i 1972, vinmarkarealet er steget på Tasmanien og i Great Southern opstod Frankland River i 1967. De nye kølige områder gør det muligt at dyrke druer med mere syre og mindre sukker – og derved opnå bedre balance i vinen, men det giver også mulighed for at dyrke andre sorter. Pinot Noir er nu pludselig et spændende produkt fra Australien. Fra Frankland River kommer Riesling, som har næsten germansk karakter. Prøv for eksempel Rocky Gully Riesling fra Frankland Estate, det er et super flot produkt til en meget rimelig pris. Læs evt. mere om vores leverandør Frankland Estate.

Australsk vindyrkning er i stadig udvikling. Man har en fantastisk evne til at tilpasse sig til et internationalt marked, der hele tiden efterspørger nye vintyper, men man tilpasser ikke i blinde. Enkelte vintyper er kommet for at blive, andre går bort. Det er ren og skær Darwin – den stærke overlever.

Via dette link kan du købe en smagekasse med flere af de omtalte vine fra dette indlæg.

Massena Vineyards

Gamle venner blandt gamle vinstokke

massena_vineyards
Dan Standish og Jaysen Collins smager på druer

Dan Standish & Jaysen Collins startede Massena Vineyards i 2000. Ønsket var fra starten at adskille sig fra mængden af Cabernet Sauvignon og Chardonnay udbydere. Således var en af Dan & Jaysens første investeringer at anlægge en 5 ha stor vinmark med druesorterne: Durif (Petit Sirah) og Cinsault – sorter der ikke findes mange kvadratmeter med i Barossa. Adskillelse er dog ikke nødvendigvis en kvalitetsbetegnelse, men Dan & Jaysen har fra første færd haft et helt overordnet mål for øje: “Kvalitet”. Denne opnås kun såfremt råmaterialet er i orden og derfor har de to fra starten ønsket kun at opkøbe druer fra vinstokke på minimum 40 år. Det er det tidspunkt hvor udbyttet falder til det, for den vinbonde der sælger til kooperativerne, urentable og hvor druernes kvalitet stiger proportionalt.

massena_vineyards_old_vines
Fritstående gamle vinplanter, hvor løvet får lov at kaste skygge over druerne, – der har det rigeligt varmt alligevel.

Dan & Jaysen havde allerede udset sig de marker de gerne ville arbejde med, og nu var det bare et spørgsmål om at overbevise bønderne om, at de skulle sælge til dem frem for til de store firmaer i Barossa. Det viste sig dog at være et mindre problem end først antaget, idet de fleste vinbønder nyder at se, at deres druer kan producere store vine. De store firmaer fortæller ikke hvilke vine de bruger vinbøndernes druer til og bønderne føler derfor ingen stolthed ved at levere til dem. Naturligvis er Massena Vineyards nødt til at betale en højere pris for druerne fra de lavtydende gamle vinstokke, men det endelige resultat er så sandelig merprisen værd.

Jaysen Collins overtager bedriften

massena_vineyards_surly_muse
Australsk vin har virkelig formået at skabe et image som værende ukompliceret og skabt for livsnydere. Ikke mindst gennem fantasifulde vin-navne.

Siden 2015 har Jaysen overtaget Massena Vineyards. Lidt af en udvikling, da det var Dan Standish der var den vin uddannede da de to startede deres eventyr. I dag kan Jaysen kun beskrives med én titel “utroligt dygtig vinmager”. Han har en enorm erfaring fra de 15 års arbejde på Massena, og har en innovativ tilgang til vinproduktion. Jaysen Collins stammer fra Barossa og læste på handelshøjskolen før han gjorde sin entre i vinverdenen som bogholder på St Hallett Wines i Barossa. I 1998 tog han på rundrejse i Amerika og Europa og fik faktisk arbejde på forskellige vingårde, men denne gang i kældrene. Da han kom tilbage til Australien havde han fået smag for denne del af vinens verden og fik job hos Taylors Wines i Clare Valley. I Maj 1999 blev Jaysen ansat som daglig leder af Turkey Flat Vineyards.

Gammeldags produktionsmetoder

massena_vineyards
Det gamle Torbreck Winery, som er blevet til Massena Vineyards

Massena Vineyards var fra starten et fritids-projekt. Dan og Jaysen gik og legede med vinene når de kom hjem om aftenen. Men efterhånden som forretningen udviklede sig blev det nødvendigt at hellige sig projektet fuldtids. Produktionen foregik i starten i lånte lokaler hos forskellige vinhuse, men i 2007 lejede de sig ind i de rustikke lokaler der før i tiden var hjemsted for vinhuset Torbreck. Torbreck var blevet for store til lokalerne, og Massena Vineyards var blevet store nok til lokalerne.

massena_vineyards_basket_press
To gange “Basket press”. En gammel, men god opfindelse

Produktionen kan kaldes moderne, men er egentlig et kig tilbage i tiden. Her anvendes produktionsudstyr som ved første øjekast ligner noget fra før industrialiseringen, men det er rent faktisk udstyr som har fået en renæssance, – især på det australske kontinent. På mange vingårde rundt omkring i verden gæres vin på tanke, hvor man kan styre temperatur og ilt-tilførsel.  Hos Massena Vineyards benyttes “Open top fermenters” – eller “åbne gæringskar”. De giver en mere livlig gæring, fordi gærcellerne har fri adgang til ilt. Gæringsformen gør, at flygtige og eventuelt reduktive aromaer, som skabes under gæringen har mulighed for at slippe ud af karret. Disse aromaer kan give vinen en kedelig duft af løg eller gummi. Man får en mere ren frugt af at gære i åbne kar. Efter endt gæring presses drueresterne i “Basket press”. Denne presseform er meget udbredt i Australien. Her mener man faktisk, at “Basket press” er langt mere skånsom end hvis man presser med hydraulik, selvom det er lykkedes producenterne af de hydrauliske presser at overbevise de fleste producenter om, at deres produkt er mere skånsomt. Det hele handler jo i sidste ende om hvor hårdt man presser. Jo hårdere pres, des mere farve og bitterstoffer udvindes af skallerne. Hos Massena Vineyards er alt blødt, saftigt og behageligt. Selv “The Howling Dog” – vis syre efter sigende skulle få dig til at hyle som en hund, er rent faktisk harmonisk og velsmagende.

Årgang 2014 hos Massena Vineyards

Årgang 2014 blev et varmt og tørt år i Barossa. Lidt forårsregn rustede dog vinplanterne til tørken der ventede forude. De vinbønder der kunstvander oplevede en meget hurtig modning, de høstede allerede i februar. På dette tidspunkt var druerne på Massena´s vinmarker først lige begyndt at tage farve. Tung regn satte ind i februar og rustede planterne godt til modningen af druerne. Druerne blev høstet i april, lidt tidligere end i 2013, som også var et meget varmt år. De mange varme år inden for det seneste årti har fået Jaysen til at tage en drastisk beslutning. De bedste vine bliver ikke længere produceret på Shiraz eller Grenache alene, men på en blanding af sorter. For første gang nogensinde, er The Moonlight Run ikke domineret af Grenache fra +100 år gamle stokke. The Moonlight Run er stadig samme stil, men for at fastholde stilen – en delikat, krydret, medium fyldig vin med vedholdende syre, – så må druesammensætningen tilpasses. Det samme er sket i The Howling Dog, som før var baseret på Durif, i 2014 er den domineret af Saparavi.

Vine der skal fremhæves

2014 The Moonlight Run, Barossa Valley (++)
Produceret på 58% Mataro, 22% Grenache og 20% Shiraz. En vin, der altid har været domineret af Grenache fra +100 år gamle vinstokke. For første gang nogensinde er Mataro den dominerende drue. Vi var lidt ængstelige ved substitutten, selvom Jaysen havde sagt til os, at han kun ændrede på blandingsforholdet fordi han mente Mataro gav en bedre vin, – en mere spicy og kompleks Moonlight Run. Vi må bøje os i støvet. Årgangen mangler intet. Mataro bringer lidt lavere alkohol og en anelse dybere og friskere frugt, men vinen besidder stadig de varme krydrede noter som vi elsker og søger i hver eneste årgang af denne vin. Hver druesort vinificeres for sig, og det endelige blend sættes først sammen efter minimum et halvt års fadlagring. Vinen lagrer dernæst ca. 18 måneder på store 2-3 år gamle egetræsfade.
Blåbær titter frem og bevarer friskheden, men ellers er duften domineret af varme krydderier som cigarkasse, kardemomme og trøffel. Lækker saftig næsten cremet frugtig smag med fyrigt krydderi der pirrer og prikker. Frisk og perfekt afstemt syre til slut. Smuk årgang. Frygten for mangel på Grenache i 2014 er gjort til skamme, Mataro er en fuldgod substitut. Alkohol 14%.

2014 The Twilight Path, Primitivo, Barossa Valley (+)
70% Primitivo, 20% Mataro, 10% Graciano. Primitivo menes at være nært beslægtet med Zinfandel. Primitivo har bare den fordel, at den modner mere ensartet i klaserne og derfor kræver mindre sorteringsarbejde. Aromatisk er der store sammenfald. Vinen lagrer på 2-3 år gamle træfade før den tappes på flaske, uden klaring og uden filtrering – alt det gode er stadig i flasken, men grundet den nænsomme behandling kan den sætte lidt bundfald med alderen.
Dyb kompleks næse med kirsebær, engelsk lakrids, tobak og nybagt brød. Cremet frisk smag med flot bærsødme. Mørke saftige bær. Behageligt bid i enden med kirsebærsten, lakrids og citronpeber. En Primitivo med stil. Bragende flot og i fuldendt balance.
Alkohol: 14%

2014 The Eleventh Hour, Barossa Valley (++)
Shiraz fra 60 år gamle Shiraz vinstokke. 10% af vinen har lagret på nye fade, resten på 2-3 år gamle træfade. Eleventh Hour lagrer sammenlagt 18 måneder på fad. Creme de cassis, roser, hvid peber og lidt lakrids i næsen. Opulent storladen frugt i smagen. Den brager igennem med kompleks dyb solbær og vedholdende krydrede noter med nellike og vanille. Krydderierne fortsætter med at pirre på tungen. Smuk Barossa Shiraz. Den vil elske at blive serveret til en oksemørbrad. Alkohol: 14%