Tag-arkiv: barolo

Årgang 2018 – skønheden fulgte udyret

Fra ærgrelsens gråd til glædestårer

The vine beauty
“The beast” fra 2017 blev i 2018 forvandet til “The beauty”.

2017 var et rigtig grimt år at være vinbonde i. Faktisk i det meste af Europa. Måske af samme grund, så har det været svært at møde en europæisk vinbonde i slutningen af 2018, som ikke var velfornøjet som en hundehvalp med fuld madskål. Kældrene bugnede med sund frugt efter en rekord-varm sommer. Men rekord-varme er jo ikke altid af det gode, – eller er det? Her får du status fra nogle af verdens vinområder.

Herhjemme i andedammen blev 2018 endnu et rekordår. Vi kom fra et rekord-vådt 2017 til et af de tørreste og varmeste målt i vejrhistorien. Det var i sandhed både dejligt og skræmmende at opleve. Dejligt fordi plæneklipperen næsten ikke skulle ud af skuret, da plænen var totalt svedet af, men skræmmende, fordi den globale opvarmning endnu engang viste sit grimme fjæs på vores lille nordligt og fredeligt beliggende halvø. Intet er længere normalt.

Tekst fra DMI:
Kalendersommeren 2018 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur på 17,7°C i gennemsnit for
landet som helhed. Det er 2,5°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, der er på 15,2°C.

Sommeren 2018 blev (sammen med sommeren 1997) rekordvarm siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.
Top 11 for sommerens middeltemperatur er angivet nedenfor.
1) 17,7°C (1997,2018)
3) 17,5°C (1947,2002)
5) 17,3°C (2003,2006)
7) 17,0°C (1993)
8) 16,9°C (1914)
9) 16,8°C (1917,1959,2014)

Sommeren var lige så fantastisk unormal i resten af nordeuropa. De tyske vinbønder, stod i 2017 med kæmpe problemer med råd i druerne, og deraf følgende udbyttereducering, flere steder op mod 50% under normalen. Samme producenter har i 2018 oplevet det man kan kalde “fuld høst”. Der er høstet lige til grænsen i alle prädikater, og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Et usædvanligt år.

TYSKLAND

Johannes_Julg_vineyards_june_2018
Johannes Jülg´s vinmarker i slutningen af maj 2018. Det så sort ud.

PFALZ (4)
Der var lige et “aber dabei”. Imens vi gik rundt i korte bukser og spiste is i maj måned, havde højtrykket ikke helt fundet til mellemeuropa endnu. Det resulterede blandt andet i ødelæggende haglbyger hos Johannes Jülg i Pfalz. Enkelte steder på marken Sonnenberg mistede han alt. Andre steder blev høsten blot reduceret med op til 40%. Johannes vil ikke huske 2018 som et af de bedste år i hans vinmager-karriere. Udbyttet endte rekordlavt, men det der blev høstet var super sundt og godt, Så måske en 4´er ud af 5 her.

MOSEL (4)

Blå himmel over Mosel. Sådan var 2018.

Udbyttet har været stort og fuldmodent. Største fjende i år, har været så meget sol og varme, at syreindholdet i druerne er raslet ned. Syre er en ekstremt vigtig parameter i vin, ikke mindst i vin fra Mosel. Tidlig høst har derfor været nødvendig. Hos Franzen startede man allerede 20. August med at plukke, det er rekord-tidligt. Alligevel er der nærmest ingen æblesyre i den most Kilian har i kælderen. Det betyder, at malolaktisk gæring er umulig. Den malolaktiske gæring omdanner den friske, grønt-smagende æblesyre til den mere smør-agtige mælkesyre. Denne type gæring vil mange vinbønder ved Mosel helst undgå, hvorimod Kilian altid lader sine vine gennemgå den. Det kan han så ikke i år. Derfor kan 2018 meget vel komme til at stikke lidt ud stilmæssigt.

Hos Franzen høstede man i den forfærdeligt regnfulde årgang 2017 blot 50.000 liter most, i 2018 er mængden 90.000 liter. Det er vilde tal. Ekstreme i hver sin retning. Det samme er sket hos Schmitges. Mængderne er så store, at Erdener Treppchen GG fylder begge granitfade, og Prälat GG 2018 er derfor henvist til at gære på træfad. Alle smiler ved Mosel, men de vil gerne snart have lidt vand fra oven. Det er nu snart 5 måneder siden det har regnet. Vandmangel vil resultere i lavere knopsætning og mindre udbytte i 2019.

BADEN(5)
Hos Weingut Wöhrle i Baden var sommeren også usædvanlig varm og tør. Den våde periode i Maj måned var med til at forsyne jordbunden med vand nok til, at vinplanterne ikke led af tørke-stress. Høsten blev sat ind i slutningen af August, hvilket var historisk tidligt, men tvingende nødvendigt, da druerne var fuldmodne og begyndte at miste syre. Markus Wöhrle beskriver årgangen som fremragende. Frygten for at vinene ville blive for kraftige og opulente viste sig ubegrundet. Især Spätburgunder årgang 2018 bliver fantastisk.

ØSTRIG (4)

Varmt, solrigt og tørt. Der blev høstet sunde og fuldmodne druer meget tidligt (ultimo august). Hvis der var et problem, så var det, at syren var lavere end normalt i druerne. De hvide vine er aromatiske og let tilgængelige. De røde frugtrige, dybrøde og karakterfulde.

PIEMONTE (4)

Blå himmel over Barolo. Sådan var 2018.

Selvom høstrapporten fra Barolo konsortiet kategorisrer høsten 2018 som normal, så tør jeg godt endnu engang sende årgang 2018 helt i top. De er simpelthen blevet forvænte på hovedkontoret! Der vil komme gode årgange fra Barolo på markedet i de næste mange år, startende med 2015 og frem. Men grundet konsortiets udmelding ender vi kun på en 4´er.

Vinteren 2017/2018 bragte regn til Piemonte. Den var længe ventet og ønsket. Undergrunden var simpelthen ved at tørre ud. Foråret 2018 forløb køligt og stadig med enkelte indfald af vådt fra oven. Blomstringen forløb med tørt og solrigt vejr, igen optimalt. Faktisk så optimalt, at grøn høst var nødvendig for at sikre, at høstudbyttet ikke skulle ende med at overstige det tilladte. Sensommeren var varm og tør. Optimal for modning af Nebbiolo. What´s not to like?

VENETO (4)

Vejrmæssigt meget tæt op ad hvad man oplevede i Piemonte. En våd vinter, et køligt forår og en varm sensommer. Høstudbyttet var stort, fuldmodent, med masser af aroma. Marica Bonomo fra Monte del Fra giver årgangen et stort 4-tal.

 MINERVOIS (3)

maris_dgs_robert_edenVinteren bragte fine mængder regn, som er et absolut must på disse kanter, da sommeren jo som regel er lang, varm og tør. Der skal være noget væde i jorden, så vinplanterne kan klare sig igennem. Alt så sådan set godt ud, indtil foråret startede. Det blev en katastrofe for mange vinbønder i Minervois. Marts og april bragte 280 mm regn, mere end hele vinteren havde gjort. Markerne var rent mudder. Der kunne ikke arbejdes i dem. Sidst i april kom noget så sjældent som nattefrost! Forsommeren var plaget af haglbyger. Da varmen endelig kom, var alt så fugtigt, at dunet meldug havde favorable betingelser. Der skal noget til at skræmme en vinbonde fra Minervois, men en årgang som 2018 kan helt sikkert gøre det. Det er et år man helst vil glemme. Udbytterne var små, men kvaliteten kan være ok, hvis sorterings-arbejdet er blevet gjort ordentligt.

AUSTRALIEN (4)

Der er ikke noget at tage fejl af. I Australien mærker man klimaforandringerne. Den ene rekord slår den anden, det bliver varmere, og det bliver mere tørt, selvom tørke ikke tidligere har været en mangelvare på det støvede kontinent. 2018 bliver et godt år for de druer, som er mest tørke-resistente, såsom grenache, primitivo og mataro. Der er blevet høstet med medium udbytte og flot modenhed. Hemmeligheden bag de store vine fra 2018 bliver syre.  Jaysen Collins har store forhåbninger for Grenache fra 2018, det kan blive en af de helt store årgange. Grenache blev høstet ekstremt tidligt, da den grundet konditionerne modnede ekstremt hurtigt. Af samme grund har den en flot syre. Riesling fra Eden Valley satte meget små bær. Vinen herfra bliver enormt intens og med god syre, det bliver en vin der kan holde i mange år.

Turen går til Barolo

Barolo_vineyardsSmukke Barolo, stedet hvor Nebbiolo forløses. Her er roligt, her er grønt, her er velplejet. Varmen føles i krop og knogler. Det er intet under, at selv en vrissen og vranten drue som Nebbiolo bliver harmonisk og glad i disse omgivelser. Man kan ikke andet end betages. Der er noget roligt, arrogant, ja, nærsten kongeligt over marker og bygninger. Man får lyst til at sadle hesten op og ride gennem vinmarkerne, for at mærke vinden i håret, og hvem ved, nede for enden af vejen sidder prinsessen nok oppe på slottet og venter på at blive reddet. Spørgsmålet er så, om man kan holde sig fra at ride forbi en af de mange lokkende vinbarer på vejen. Om hun nogensinde bliver reddet.

De tre overskrifter

Tre ting må være væsentlige på en tur til Barolo

  1. At få set de små hyggelige byer i området, der emmer af middelalder: Barolo med Castello Falletti, La Morra, Serralunga d´Alba og Castiglione Falletto.
  2. At få spist på nogle af de fantastiske restauranter i området – og
  3. At få smagt en masse fantastisk Nebbiolo.
    Her er tips til, hvordan og hvor du kan finde det hele:

Hvad skal ses i Barolo?

Serralunga_Barolo
Udsigt fra Serralunga d´Alba mod nord. Her ligger marker som Lazzarito, Parafada og Gabutti.

At besøge Barolo-området er som at træde tilbage til en svunden tid. De historiske levn stammer primært fra middelalderen, en tid hvor heste gjorde arbejdet, i mark og på vej, og hvor krigerisk adfærd satte sit præg på begivenhederne, – og dermed også på arkitekturen. Fæstninge/borge fra den tid kan ses på bakketoppene i området. De er ikke alle i lige god stand, men man kan fornemme tiden, usikkerheden. Der var fjender over alt. Vinmarkerne har formentligt taget sig ud, dengang, nogenlunde som i dag, så det er ikke fordi området har ændret sig voldsomt. Der er en flot rød tråd i hvad der bliver restaurereret og hvad der nybygges, hvilket nu yderligere forstærkes af, at området i 2014 blev optaget på Unesco´s verdensarvsliste.

Der er egentlig ikke så meget andet at gøre i småbyer som Serralunga d´Alba, Castiglione Falletto og La Morra, end at gå en tur og nyde omgivelserne, og nyde udsigten, og nyde køreturen mellem dem, om den er i bil eller på cykel.

Alle ovennævnte byer bør besøges. Der er ingen grund til at lade være. De er alle med middelalderlig charme og pakket med vinbarer og gode restauranter.

Også Barolo by er til at overse. Slottet ”Castello Falletti” rager op over den almindelige beboelse i byen, som primært består af kaffebarer, restauranter og vinhandlere. Hvis man driver forretning i byen og ikke sælger vin er man næsten nødt til at have et skilt hængende hvor der står : ”This is not a wineshop”.

Castello Falletti blev opført i det 10. århundrede og var en militær fæstning. I dag indeholder slottet et museum med egen historie, samt ”Enoteca” i kælderen med rå mængder Barolo.

Et godt råd: tag på sightseeing i Serralunga og Castiglione Falletto om formiddagen – Barolo omkring middag, og La Morra om eftermiddagen, så har du solens lys i ryggen og kan tage fantastiske billeder ud over området.

Hvor og hvad smager man i Barolo?

Jeg er ikke i tvivl. Man tager til Piemonte for at smage god Nebbiolo. Alt det andet, Barbera, Dolcetto, Freisa og hvad de ellers rumsterer rundt med hernede, det kan man smage på alle andre tidspunkter. Et glas Barolo, imens man sidder i Barolo, det giver simpelthen så ufatteligt god mening.

barolo_smagningNebbiolo-druen har med sikkerhed været at finde i området i en rum tid. Første skriftlige bevis for, at Nebbiolo var at finde i Piemonte stammer fra 1268, hvor en drue ved navn ”Nibiol” omtales. Men man mener altså, at druen har været at finde her meget længere. Plinius den Ældre skriver allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine fra Piemonte, men nævner ikke noget druenavn. Ampeolografer mener dog, at han sagtens kan have beskrevet en Nebbiolo-vin, da druen menes at oprinde fra Piemonte. Den er i øvrigt i DNA-slægtskab med Freisa, som også er udbredt i Piemonte.

Der er mange steder man kan smage vin i Barolo. Restauranterne har ofte pæne udvalg og skænker også ofte gode vine på glas. Et godt sted at få smagt et bredt udvalg er på La Vite Turchese i Barolo.

Hvor spiser man i Barolo?

Ristorante_L´argaj
Lam, syltede blommer, mynte og abrikos. Retten fangede præcis de noter der var i den Barolo der blev serveret til. Smukt, enkelt, velsmagende på Ristorante L´Argaj.

Der er uhørt mange gode restauranter i området. Kogekunsten er på højt niveau, og de fleste steder har de kompetente folk til at rådgive omkring valg af vin til maden. Dertil skal lægges, at priserne er meget, meget rimelige. Du kan virkelig opnå forkælelse til en pris der er langt lavere end i f. eks. Milano. Læg dertil, at det er overordentligt svært at få serveret et bare middelmådigt glas vin. Man føler sig lidt som Julius Cæsar når man sidder med fantastisk mad, fremragende vin, og en udsigt, som er enestående.
Ristorante L´Argaj og Ristorante Le Torri i Castiglione Falletto, Osteria More e Macine i La Morra og Ristorante Bovio nær La Morra er steder der giver dig en stor kulinarisk oplevelse, men der er mange, mange flere. Det er sådan set bare at gå på jagt.

Hvor bor man i Barolo?

La_Bioca_Barolo
Udsigten fra La Bioca´s altan

Der tilbydes masser af lækre værelser i området. Hvad der er næsten umuligt, er at bo centralt, for du er altså på landet, og du har brug for en bil for at komme rundt. Alternativt skal du have cyklen med. Propperiet´s leverandør La Bioca har fine værelser som kan lejes via booking.com. Værelserne er sprit-nye og pæne, og du får et let morgenmåltid med i prisen. Vingården ligger i Serralunga dalen omgivet af vinmarker.
Det er ikke 3-stjernet luksus, der er ikke pool, men det er et rigtig fint sted at have base, hvis man kommer til Barolo for at se og nyde området.
Hermed link til booking på La Bioca via Booking.com, der er ingen prisforskel på om man booker via Booking.com eller direkte. Dog vil man på gården helst, at gæster booker via Booking.com, da de selv har for travlt med at producere og sælge vin.

 

Årgang 2016 og 2017 fra La Bioca i Barolo

En af de hyggeligste kældre jeg kender

Bisso La Bioca
Bisso og bloggeren smager på Nebbiolo i det fri.

Det er ikke den orange farve på væggen i kælderen hos La Bioca der gør at jeg hygger mig, heller ikke det faktum, at her er dejlig køligt i forhold til de 32 grader udenfor. Det er heller ikke lys-stof-rørene der spreder hygge. Næh, det er de gærede moster der ligger på træfadene hernede der gør, at jeg betages, bjergtages, forundres, glædes, henrykkes – eller sagt med et ord – hygger mig.

Vinmager Bisso fra La Bioca er i min bog en af de virkeligt dygtige vinmagere i Barolo. Hans transparante udgave af Nebbiolo er lige efter mit hjerte. Det er fyrigt, det er saftigt, det er krydret, det er let bittert, det er sødmefuldt, det er præcis som en top Nebbiolo skal være.

I August 2018 var det tid til at få kigget nærmere på de kommende  årgange.

Bliver århundredets årgang overgået?

Som forventet, så er det vanvittige ting der ligger i kælderen hos La Bioca. 2015 var århundredets årgang, den blev efterfulgt af en årgang der måske var endnu bedre, og 2017 kan i flere tilfælde vise sig at toppe dem begge. Set fra vinbondens synspunkt, så var 2017 ikke lige så perfekt som de to øvrige, da foråret blev ødelagt af hagl, men det var med til at begrænse udbyttet, og øge intensiteten på det der slap gennem ødelæggelserne.

Map of Langhe
Byen Alba ligger som centrum i Langhe området, med Roero i vest, Barbaresco i øst og Barolo i syd.

2017 bliver første årgang hvor La Bioca sender en Roero Nebbiolo på markedet. Bisso har fået mulighed for at købe et pænt stykke jord i Roero-området. I 2017 er jorden dog stadig på leje-basis, men med den drue-kvalitet han har hentet må handelen formodes at gå i orden. Roero giver, under normale vilkår, Nebbiolo en lettere struktur end Barolo og Barbaresco da jordbunden er mere sandet i området. Men i 2017 er tingene vendt på hovedet. Den Roero Nebbiolo jeg smagte fra fad i August 2018 besad vild intensitet, masser af kirsebær, pirrende krydderi og solid tannin. Eneste vin der overgik Roero i tannin var Barolo Cru Castagni, som Bisso laver Barolo Riserva ud af. Sidstnævnte skal have tannin, da den skal kunne klare 4 år på fad. Roero Nebbiolo er i DK i Januar 2019. Glæder mig til at modtage de første flasker, det er tosse-god Nebbiolo der er på vej.

Nebbiolo Sterma 2016 var tappet på flaske. Vinen fremstår lys, dufter af jordbær, læder og urter, besidder flot intensitet, og velintegreret tannin, – endnu engang et topkøb! Vinen vil være i Danmark i september 2018. Sterma 2017 blev smagt fra fad. Den fremstår naturligvis yngre. Vinen forekommer lidt mørkere, stadig med masser af jordbær, og i munden pirrer og sitrer tanninen, så tandkøddet trækker sig. Den har heldigvis endnu et lille år på fad før den tappes. Begge vine er et bevis på, at Bisso ved hvad han laver, og at der er en rød tråd i de enkelte vine i årgangene.

Barolo Cru Ravera blev smagt fra fad i begge årgange. Her brillierer Bisso. Ravera er en af de lettere cru´er. Men let på den “fede” måde. Begge vine har en næsten floral karakter. Krydderierne pirrer i både duft og smag. Syren er superbt afstemt. 2017 virker her lettere end 2016, men 2016 mere harmonisk. I min bog er 2016 totalt vild. Pirrende, prikkende, insisterende, tændervæddende lækker. 2016 frigives i Januar 2020.

Et fad jeg vil drømme sødt om i månedsvis

Chardonnay Bussia La Bioca
Et fad man næsten får kuldegysninger af at smage på. Det er en usædvanlig smuk Chardonnay Bisso laver på Bussia.

Vildeste overraskelse i kælderen var nok 2017 Chardonnay Bussia. Da Bisso for et par år siden fik fat i en parcel på Bussia fandt han ud af, at en lille del af marken havde en forkert hældning/soleksponering. Dette lille stykke modnede ikke Nebbiolo godt nok. Derfor plantede han en Bourgogne-klon af Chardonnay. Et lettere vanvittigt påfund. Men 2016 udgaven af denne vin viste sig at være god. Virkeligt god, – men denne 17´er! Det smager som en cremet, sprød, mineralsk, pirrende lækker top-bourgogne. Det er totalt VILDT! Vinen er i DK i Januar 2019.

En anden vin, som er mere i den sjove afdeling er en orange vin, som legesyge Bisso har sat sammen af to årgange. Vinen er produceret på Favorita, den ene årgang macereret 10 måneder på amphora, så den bringer intensitet og fylde, og den anden årgang bringer friskhed. 10 måneders macerering kan lade sig gøre med Favorita, fordi druens skind ikke indeholder meget syre. Vinen fremstår naturligvis dyb gul i glasset. Her er masser af eksotisk frugt, den klassiske florale karakter fra Favorita og tørret appelsin-skal. Smagen er tør, insisterende og kompleks. Udvikler sig hele tiden i glasset. Et vellykket og spændende eksperiment. På lager i løbet af 2018.

 

Besøg hos La Biòca i Barolo

Viljen til noget stort

La_Bioca_Bisso
Bisso fortæller historier

Det var med stor spænding at jeg søndag den 8. maj 2016 aflagde besøg hos La Biòca i Barolo. Vi har handlet med huset i et lille års tid og haft stor tiltro til, – alene ud fra at have smagt deres Barbera og Langhe Nebbiolo-vine, at de bliver et hus der bider sig fast som seriøs leverandør af kvalitets-Barolo. I Januar 2016 kom husets første Barolo på gaden (årgang 2012). Vi blev ikke skuffede. Nu skulle jeg ned og se nærmere på firmaets faciliteter, mark-besiddelser, samt smage de kommende årgange. Vinmager Bisso tog imod og brugte en hel dag på at vise og fortælle. Bisso er et vildt passioneret menneske, og selvom han ikke er opvokset i området, så kan han tale om ejerforhold, familierelationer, jordbundsforhold og Nebbiolo i dagevis. Han har helt sikkert fundet sit bjerg. At blive vinmager i Barolo var meningen med hans liv.

De kommende årgange

Jeg var således udrustet med smageglas, notesblok og udsigt til en kælder fuld af fade med ung Barolo. Det der ventede mig var vin fra 2013, 2014 og 2015. En Barolo skal lagre 38 måneder for at måtte bære DOCG Barolo. Heraf skal 18 måneder være på fad.

La_Bioca_Barolo_tasting
Der skal et godt tandkød til for at smage på ung Nebbiolo fra fad.

Årgang 2013 ser ud til at kunne blive en stor årgang. Foråret startede vådt. Det medførte problemer med svampesygdomme, samt besværlig blomstring. Det resulterede i lavere frugtsætning end i foregående årgange. August og september gav masser af sol, med varme dage og kølige nætter. Høsten blev sat ind medio oktober. Nebbiolo modnede meget tilfredsstillende og sammenlignes med den legendariske årgang 2010.

Området gik ikke fri af de rå regnmængder som Norditalien blev udsat for i 2014. Men august gav alligevel lidt opløftende varme og solstrejf. Vejret har dog sat sit tydelige præg på vinene. Årgangen fremstår meget mørk i sit udtryk. Naturligvis ung nu, men med en lidt hård bitter tannin og meget lakrids. Af samme grund er det voldsomt uforskammet, at skulle smage årgangen op mod 2015, der meget vel kan vise sig at blive århundredets årgang i Barolo. 2015 er naturligvis alt for ungt og med voldsom tannin lige nu, men det er solens årgang med en moden tannin, som hverken smager bittert eller hårdt. Læg dertil solmoden frugt a la Jordbærkompot og mørke kirsebær, samt varme krydderier som peber, kokos og tobak. Det bliver stort.

Hvad skulle smages?

Barolo-området er beliggende i en dal, og kan inddeles i en østlig og en vestlig del. Den østlige er Serralunga d´Alba delen, den vestlige er La Morra/Barolo delen. I den vestlige del, omkring byerne La Morra og Barolo, er jordbunden mere fertil og kalkholdig, end i den østlige, hvor jordbunden er mere gruset og sandet. Det smages tydeligt i vinene og ses i de tekniske analyser. Nebbiolo fra den østlige del indeholder flere polyphenoler. Dvs. mere tannin og mere farve. Farven kan dog ikke bruges til så meget, da Nebbiolo har nogle besværlige, ustabile farvemolekyler. De nedbrydes meget nemt af ilt. Af samme grund forsøger mange vinmagere sig med at tilføre tannin fra nye fade eller stiklinge for at bevare farve i vinen. Det er Bisso imod. “You get what you get” – som han siger. Nebbiolo skaber en lys vin med meget tannin, hvis du tilfører mere tannin vil du opnå en ubalance, og måske en vin der aldrig bliver moden. Alle La Bioca´s markbesiddelser ligger i den vestlige del af Barolo. Et lille praj om, at vinene er til den elegante side.

la_bioca_barolo_map
Overblik over La Biòca´s markbesiddelser.

Markerne som La Biòca henter druer fra er:

“La Ravera” ligger lige syd for Barolo by. Ifølge Bisso er dette en af de bedste marker i hele Barolo.

“Bussia” er største cru i Barolo. Faktisk så stor, at det ikke rigtig giver mening. Kvaliteten på vinene kan variere enormt fra nord til syd og være meget forskellige i deres udtryk. La Bióca’s parcel ligger lige øst for Barolo by.

“Castagni” ligger nord for La Morra i over 400 meters højde. Marken er ikke klassificeret. Marken Crosare er heller ikke klassificeret. Den ligger lige syd for La Morra i 500 meters højde, er direkte sydvendt og med gamle vinstokke. Et godt udgangspunkt for at kunne levere top-druer til husets basis Barolo.

“Monvigliero” er den nordligste af alle cru´s i Barolo. Den ligger ved byen Verduno. Direkte sydvendt i 300 meters højde.

Barolo smagt fra fad:

2013 Barolo (+)
Jeg fik rost Bisso i høje vendinger for hans 2012 udgave af denne vin. Selv er han dog ikke 100% tilfreds. 2012 er næsten for nem at drikke. Den måtte godt have lidt mere tannin. Det har han tilført 2013 ved at blande vin fra Ravera og Bussia i den. Dette er ikke det færdige blend, men har klart mere tannin end 2012. Dufter af jordbærkompot, læder og chokolade. Flot vin, der uden tvivl vil blive endnu flottere med yderligere et halvt års lagring.

2014 Barolo
Fremstår meget voldsom. Kølig næse med kirsebær og lakrids. Meget tannisk og lukket i smagen. Den er utroligt svær at vurdere lige nu. Kunne være spændende at smage fra fad igen om et år. Det virker som en helt anden vin end ovenstående.

2015 Barolo (++)
Helt fuldstændig vanvittig vin! Det er altså ikke mere end godt et halvt år siden at druerne blev høstet til den. Alligevel fremstår den med mere modenhed i duften end 2014. Den er tætpakket med solmoden frugt. Tanninen nærmest eksploderer på tungen, men det er ikke den samme lidt kølige og rå oplevelse som i 14. Det er en mere moden og mokka-agtig tannin.

2015 Ravera (++)
Tæt pakket med solmodne jordbær, læder, chokolade og varme krydderier i næsen. Igen en tannin, der føles som en eksplosion i munden, men uden bitterhed. Man tygger på mokka og lakrids længe efter at have spyttet ud. Det bliver en vin for konger det her.

2013 Bussia (+)
Chokolade, tobak, læder og jordbærkompot i næsen. Samme indtryk i munden, og en eftersmag med lidt støv og jord. Det vælter frem med krydderier her. En vin der meget snart skal på flaske og som vi kan sælge fra Januar 2017. Glæder mig.

2013 Borzone Riserva
Produceret af opkøbte druer fra den østlige del af Barolo-området ved byen Gallo d´Alba. Det fornemmes meget, meget tydeligt, at det er sværvægts-Nebbiolo der skabes her. Selv denne 2013 er næsten utilnærmelig i sin tannin. Det dufter egentlig meget imødekommende af figenkompot og chokolade. Men i munden er den hård og afvisende. Vinen skal ligge yderligere 2 år før den må sælges som Riserva – det har den så sandelig også brug for.

2015 Castagnia (+)
Marken skaber normalt en meget let og blomsteragtig Nebbiolo. Det skete så bare ikke i 2015. Det blev den Barolo med højest alkoholprocent og flest polyphenoler af alle Bióca’s vine. Det er dybt og komplekst med masser af kirsebær i duften. Noget utilnærmeligt i munden, da både alkohol og tannin angriber tunge og svælg. Den kræver tid, men det skal nok blive fantastisk.

2015 Monvigliero (+)
Overraskende let tilgængelig ovenpå de mange lidt aggressive tannin-oplevelser. Denne virker næsten drikkemoden. En blomstret lidt kirsebæragtig duft og en smag med fine krydderier i retning af kokos og kanel. Lækkert.

Se vores udvalg fra La Biòca

La Bioca – den stædige

Historien bag – La Bioca

Manden bag La Bioca, et hus, som vi spår en glorværdig fremtid i Piemonte, er Bisso Atanassov. Han er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Ch. Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

la_bioca
Produktionslokaler hos La Bioca. Pindsvinet er måske ikke så stædigt, men man stikker sig på det hvis man prøver at ændre dets retning

”La Bioca” betyder også ”hard headed” eller ”stædig”. Mange har sagt til Bisso og hans investor, at deres projekt var vanvittigt, og at det ville være umuligt at gennemføre. De ønsker at tage kampen op med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco. Alene det, at få fat i marker med potentiale til top kvalitet lyder helt umuligt, men krisen har også kradset i Barolo, og det har været en kæmpe fordel for Bisso, der selv siger, at han til tider har følt sig mere som ejendomsmægler end som vinmager. Indtil videre kører projektet på skinner. I dag besidder ”La Bioca” ca. 16 hektar vinmarker, fordelt på Barolo cru-marker som ”Castagni”, ”Bussia”, ”Ravera”, der ligger lige syd for Barolo by og en parcel på cru ”Monvigliero” nær byen Verduno. I Barbaresco er det lykkedes at få fat i en lille flig af marken “Secondine”, der er bedre kendt som “Sori San Lorenzo” – i hvert tilfælde når Gaja sætter etiket på den.
Det er marknavne som indgyder respekt, og det gør de første årgange af Bisso´s Barolo og Barbaresco også. Så meget respekt, at vi godt tør gå “all in” på ham som fremtidig leverandør.

Hvornår kan man smage La Bioca Barolo?

En foreløbig plan for lancering af husets topvine ser ud som følger:

2012  Barolo “Aculei”                                           frigivet
2012 Barolo “Stolet” Old Vines                     frigivet
2013 Barbaresco “Lurens”                               frigivet
2013  “Bussia” Barolo DOCG                          Januar 2017
2014  “Monvigliero” Barolo DOCG             Januar 2018
2014  “Ravera” Barolo DOCG                        Januar 2018
2014  Barbaresco ”Secondine” Riserva    Januar 2019

Vingården ligger I dalen Serralunga d´Alba i Barolo hvor druerne til Langhe og Barbera d´Alba hentes.

Ravera_vineyard_in_Novello
Cru marken “Ravera” i subregionen Novello, lige syd for Barolo by

Bisso har en fantastisk evne til at arbejde med Nebbiolo´s tannin. For der er masser af tannin i Nebbiolo. Bisso er ikke bange for tannin. I vinene fra La Bioca bliver den pakket nydeligt ind i sødmefuldt krydderi. Det er ikke tungt og kompakt, det er let og rustikt med en fantastisk balance. Skal man placere Bisso´s vine på en skala for gammeldags Barolo og moderne Barolo, hvor sidstnævnte er en vin med mindre tannin og derfor hurtigere drikkemoden, – så hælder han kraftigt til den gamle skole. La Bioca er seriøs Nebbiolo, som kan lagres i mange år. Bisso siger selv: “Naturligvis kan vi ikke påkalde os at være traditionelle, for vi har ingen historie i regionen, – men det er det traditionelle vi søger. Vi bruger metoder som andre i området ikke gør, f. eks. åbne trækar til gæring. Men vi søger det udtryk som området er kendt for og jeg synes det er lykkedes nogenlunde i de første årgange.”
Det synes vi også 🙂

Produktionen af Barolo og Barbaresco kan nærmest indeles i to faser: Opbygning af tannin og blødgøring af tannin. Hos La Bioca gør Bisso tingene på følgende måde:

la_bioca_harvest_2014
Billede fra Nebbiolo høsten 2014. Den får vi først lov at smage i 2018.

Opbygning af tannin: Drueren gennemgår en kold macerering før gæring på 2-3 dage. Dernæst gæres de i åbne træfade. Gæringen tager ca. 8 dage og efterfølgende macererer vin med skallerne i 2-3 uger. Det er samme proces der anvendes i både Barbaresco og Barolo-vinene. Længden af macereringen varierer alt efter årgang og potentiale.

Blødgøring af tannin: Vinene lagres i 12-24 måneder på en blanding af både store og små, samt nye og gamle egetræsfade. Tiden på fad bestemmes igen af vinens potentiale. Fadlagringen efterfølges altid af minimum 12 måneder på flaske.

Vine der skal fremhæves:

2013 Barbaresco (+++)
Roser, mokka, læder, lakrids og kirsebærkompot i næsen. I munden er den tør, og intensiv med tørret frugt, pirrende krydderi og mælkechokolade. Den fornemmes let, men er samtidig en eksplosion af smagsindtryk. Et helt enestående glas til prisen.

2012 Barolo Aculei (+)
Våde roser, mørk chokolade og lakridsrod i næsen. Mørkere, dybere og mere kompleks end ovennævnte. I munden byder den på mere af det hele, sort peber og lakrids dominerer, samt solidt tannin-bid. En meget ung Barolo, som har mange år foran sig i kælderen. Bør gemmes 10 år hvis muligt…

2012 Barbaresco Lurens (++)
Fra de mørke toner i Barolo er vi her tilbage i den mere feminine fortolkning af Nebbiolo. Druerne er hentet fra den mark Gaja sælger som “Sori San Lorenzo”. Her er masser af røde bær, viol, mørk chokolade, mokka, læder og lakrids. I munden er den intens med lidt hård tannin. Ung vin med gigant potentiale. Bør gemmes 10 år hvis muligt…

2012 Barolo Stolet (++)
Fra en lille parcel med op til 100 år gamle Nebbiolo-stokke. Mørke kirsebær, tørrede figner, chokolade og colheita-port i næsen. Enorm intensitet i munden. Solid tannin, der dog svøbes godt ind i frisk frugt af røde bær. Læder og mokka-noter i eftersmagen. En vin der allerede nu udviser fin balance, men som uden tvivl vil vokse med 5-10 år i kælderen.

Se vores udvalg her