Sommerbesøg hos Ottella

De overordnede linjer med Michele

Den 8. Juli 2015 var det 38 grader i Verona og omegn. Hedebølgen i mellemeuropa var på sit højeste. I Peschiera del Garda havde man ikke set en regndråbe i 10 dage – og det hører trods alt til sjældenhederne. Men det skulle vise sig, at være et meget godt udgangspunkt for at studere de geologiske faktorer, som er medvirkende til, at Ottella i Lugana, ved Garda-søens sydkyst – små 15 kilometer vest for Verona, producerer helt enestående vine på Trebbiano. Det formår man ikke ret mange andre steder i Italien. Der er flere faktorer der medvirker. Den vigtigste er nok lavt udbytte, – Trebbiano er ekstremt højtydende, så den skal styres og beskæres hvis man vil have det bedste ud af den. Men en meget vigtig faktor er områdets helt specielle jordbund.

ottella_building_site
Byggegrunden hvor det nye Ottella skal ligge.

Michele Montresor, den ene af ejerne af vingården Ottella tog mig med ud for at se på den hvide ler, som efter 10 dage uden vand og ulidelig varme, er hård som sten. Det ligner næsten porøs skifer når man brækker i det. Vi kørte et smut forbi bakkekammen, hvor Ottella´s nye domicil skal ligge. Et ualmindeligt smukt spot omgivet af vinmarker, hvorfra man kan se ud over hele Garda-søen.

Kær drue har mange navne

Lugana-området er ualmindeligt hot i Italien netop nu. Tag en tur til Verona og gå på restaurant eller vinbar, du vil se Lugana på alle vinkort, og ofte i flere varianter. Det er ikke hjemmebanefordelen der gør det, og det er heller ikke unfair, at Lugana får al den opmærksomhed. Det er som om producenterne i Lugana er blevet enige om at løfte den hvide Lugana DOC ind i en ny tidsalder. Den vin som før i tiden var en halvflad og karakterløs oplevelse, er nu så teknisk korrekt produceret, at man fanger alle de fantastiske egenskaber, som den mærkværdige lokale drue ”Turbiana” skaber. Ampeolografer har ellers fastslået, at druen har samme genetiske profil som Verdicchio, som kendes fra Marche og Umbrien og nok især er kendt fra DOC Castelli di Jesi, men flere producenter i Lugana hævder, at deres ”Turbiana” også kaldet ”Trebbiano di Lugana” ikke kan sammenlignes med Verdicchio. Den opfører sig anderledes både i marken og i kælderen, og den er rent aromatisk langt fra hvad der ellers produceres på Verdicchio. Om klima og jordbund kan være forklaringen på forskellene må foreløbig stå hen i det uvisse. For at gøre forvirringen total, så kaldes druen også Trebbiano di Soave, da den spiller en mindre rolle i flere Soave-vine. En Lugana skal bestå 90% af Turbiana/Trebbiano di Lugana, men de fleste producenter anvender 100%, da druen opnår ret unikke aromatiske egenskaber i disse klimatiske og geografiske omgivelser.

Lugana
Lugana er beliggende i lavlandet ved den sydlige ende af Garda-søen

Lugana er beliggende i lavlandet ved den sydlige ende af Garda-søen
Garda-søen er omgivet af bakker og høje bjerge, men i den sydlige ende, er det lavland, der præger billedet. Det er her Lugana ligger. Det er den specielle jordbund i dette lavland, der giver vinene deres helt unikke karakter. Jordbunden består primært af en tung hvid lerjord. Lerbunden er enormt mineralholdig og rig på kalk og det passer Trebbiano di Lugana rigtig godt. Undergrunden samt det varme, lidt fugtige mikro-klima i området skaber fantastiske aromaer. Druen folder sig ud med en fantastisk elegance, der kombinerer intens aroma og delikat frugtsmag med flot mineralitet. På mange måder minder den om god tysk Riesling, men aromaerne adskiller dog de to sorter. En god Lugana kan karakteriseres ved at dufte af lime og mandarin.

Husets rødvine produceres fortrinsvis i  “Alto Mincio”, der omfatter det bakkede område i det sydlige Lugana, omkring byerne Cavriana, Monzambano og Mantovana.

Historien bag navnet Ottella

Lugana-området er lidt specielt, fordi det dels ligger i Veneto, dels i Lombardiet. Området består af blot 600 hektar. Af disse 600 hektar ejer Ottella de 15. Vingården drives i dag af Francesco og Michele Montresor. Navnet Ottella stammer fra familiens våbenskjold, der forestiller et kuld ottelinger. Ifølge legenden, så blev der født noget så sjældent som ottelinger på familiens gård i 1600 tallet. Våbenskjoldet er i dag støbt ind i samtlige flasker der forlader vingården. Jeg spurgte Michele om historien talte sandt, hvortil han sagde: “Jeg ved det ikke, men historien er god!”

Gårdens vine er genstand for en imponerende efterspørgsel. Her får man ikke noget ud af at prutte om prisen, her tager man simpelthen hvad man kan få. Den nye årgang er udsolgt inden den næste skal i kælderen. At kunne sælge sine varer er naturligvis dejligt, surt er det jo så bare for vinbønerne i Lugana, at planen om at bygge en højhastigheds jernbane gennem det nordlige Italien, vil gå kraftigt ud over vinmark-arealet i området. Som skitserne ligger lige nu, så regner man med en reduktion af vinmark-arealet på 20-30%. Men der kæmpes i kulissen for at ændre linie-føringen, så et mindre areal påvirkes.

I kælderen med Domenico

Efterfølgende forklarede vinmager Domenico om hans metoder i mark og kælder. Domenico er udlært agronom fra Parma og har efterfølgende produceret vin i Californien og Australien. Men der er ingen tvivl om, at han nu er Ottella-mand med hud og hår. Han blev ved med at fortælle om husets stolte traditioner – og fortalte dernæst hver gang, om en eller anden moderne metode der blev anvendt for at opnå de fantastiske resultater som huset opnår. Han stoppede først traditions-snakken, da jeg sagde, at jeg følte huset var et af de mest moderne i Lugana. Den friskhed der er bevaret i de hvide vine, den sprøde syre, mineralitet, lethed og alligevel komplekse struktur vinene har, er helt unik og ingen skal bilde mig ind, at de har smagt sådan i over 100 år.

Han gav mig sjovt nok ret.

Domenico´s hoved emmer af idéer til hvordan processer hele tiden kan forbedres. Han er lige nøjagtigt lavet af det stof, som laver god vin. Han bliver aldrig tilfreds. Jeg elsker det.

ottella_vineyards
Ottella forsømmer ikke at gøre opmærksomme på, hvor deres marker ligger omkring byen Peschiera del Garda.

Teknik er kodeordet

Som nævnt, så starter det hele i marken. Hos Ottella har man sine helt egen dyrkningsteknik. At dømme efter opbindingen ser det ud som om de kunne finde på at høste med maskine, men det har intet på sig. Den kraftige opbinding er skabt for at kunne danne en stor skyggende løvtop sidst på sommeren når modningsfasen for alvor sætter ind. Med skyggevirkningen forsøger man at trække modningen i langdrag, og derved opnå bedre balance i druerne.

Druerne plukkes i flade kasser, som hver kan rumme ca. 12 kilo druer. Dette gøres for at undgå, at druerne skal kvase hinanden og blive udsat for iltning allerede inden de kommer til vingården. Når hvidvinsdruerne kommer til vingården presses de, tilsættes nitrogen for at fordrive ilten fra dem, og dernæst hviler mosten på tank i 24 timer. Efter 24 timer er de fleste af urenhederne i mosten bundfældet, og man kan pumpe en helt klar most over i gæringskarret. Her køles mosten ned til ca. 15 grader og en meget langsom gæring går i gang.

Jeg spurgte ham efterfølgende om han nogensinde havde arbejdet med Riesling – hvortil han grinende sagde: ”Det har jeg, men ingen af de rigtige steder. For det vi søger er fuldstændig det samme som de gør ved Mosel.”
Det skal lige tilføjes, at jeg aldrig nævnte min passion for Mosel for ham, men måske er der en grund til, at jeg synes vinene fra Ottella er så fantastiske…

“Le Creete” – det lille mesterværk

LeCreete_Ottella
Smag et sandt mesterværk – få fat i en flaske “Le Creete” fra Ottella

”Le Creete” er husets top-Lugana. Den produceres fra marken af samme navn, hvor vinstokkene efterhånden har nået en alder på op mod 50 år. Druerne fra de gamle stokke opnår en større kompleksitet end de unge stokke. Oven i det, så høstes druerne ca. 14 dage senere end til husets basis Lugana, enkelte druer kan være angrebet af Botrytis, men det vil altid være en meget lille procentdel. Den endelige vin er uendeligt kompleks, med mange lag. Første gang jeg smagte den, var jeg sikker på den fik fad. Det gør den ikke. Domenico siger, at han kan få vanille-karakter frem i enhver hvidvin uden at bruge fad ved hjælp af lang kontakt med gæren, og den battonage han foretager når vinen er færdiggæret. Ved battonage røres de døde gærceller op fra bunden af vinen, og er på en eller anden måde med til at udvikle vinens aroma. Endelig har vinen gennemgået malolaktisk gæring, som omdanner den friske æblesyre til den mere cremede mælkesyre. Alle disse ting gør vinen kompleks, men frarøver den ikke sin lethed og mineralitet. Et verdensklasse-produkt!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *