Hvad gør klimaforandringer ved vinbruget?

Fup eller fakta diskussionen er formålsløs

Globale klimaforandringer, der er til at tage at føle på. Kilde: Robert A. Rhode, University of California

Det er formentlig få generationer før os, der har kunnet iagttage klimaforandringer på samme måde som vi kan. Tallene lyver ikke, nedbørsmængderne, om de er højere eller lavere end normalt, lyver ikke, orkanerne tager til i antal og styrke, områder udtørrer og bliver til ørken, og isen på polerne smelter. Det hele sker med en fart, som ikke er oplevet siden sidste istid ophørte for 12.000 år siden. Man behøver ikke længere være forsker eller “klimatosse” for at kunne se, at der sker noget, og studerer man statistisk materiale, så er det svært at bevare troen på, at det vi oplever blot er en tilfældighed, og at det retter sig igen af sig selv.

Gennemsnitstemperaturen stiger og stiger på vores planet. Klimaforandringer er en kendsgerning.
Men planeten Jorden´s temperatur har jo altid svinget op og ned. Istider er kommet og gået, og Grønland var engang grøn. Problemet er, at selv om vi tager tidligere varme perioder i betragtning, så er den varme periode vi er inde i nu, meget varmere og der er intet tegn på, at varmen er aftagende.

På vinuniversiteterne går forskningen nu i retning af, at udvikle sorter, der kan klare ekstrem varme, og som kan agere i en atmosfære med højere CO2 koncentration. Det er helt andre udfordringer man står overfor, end det var for bare 30 år siden.

Men har der ikke været varme prioder før?

Klimaforandringer ved Ahr er medvirkende til, at området producerer bedre og bedre Pinot Noir/Spätburgunder. Kilde: DWD, Deutsches Meteologisches Institut

Rent historisk så tyder meget på, at vindyrkning har været udbredt i Baltikum og det sydlige England i Middelalderen 900-1300, som var en varm periode på Jorden. Efter denne varme periode er vi gået ind i den periode som meteorologerne kalder ”Den lille istid”. Denne periode har gjort vindyrkning så at sige umulig i Nordeuropa. Men selv i den lille istid har der været varmere perioder. Der er nok ingen tvivl om, at klimaforandringerne sagtens kan være naturlige, men at de forstærkes af menneskets udledning af CO2 er ikke længere til diskussion. CO2 udledningens effekt forstærkes yderligere af fældning af regnskov som ellers ville kunne binde CO2. Vi tænker os ikke om, og det ses med al tydelighed på temperaturkurverne.

Klimaforandringer påvirker i den grad vinbruget. Både før og nu. En af grundende til, at en drue som Pinot Noir i dag er at finde i Ahr-dalen i Tyskland, skyldes formentlig en af de varme perioder, der ledte op til ”Den lille istid”. Klimaet var tidligere egnet til dyrkning af Pinot Noir, men druesorten har i mellemtiden været svær at tumle for vinbønderne i Ahr. Pinot Noir har selv forsøgt at tilpasse sig de kølige omgivelser og derfor opstod sorten Frühburgunder. Sorten er en mutation af Pinot Noir, som er opstået, fordi plantens DNA har tilpasset sig og derved modner hurtigere end Pinot Noir. Ahr-klimaet bliver dog i disse år mere og mere Pinot Noir-venligt. Gennemsnitstemperaturen i Ahr er steget med 1,6 grader gennem de seneste 50 år. En vinbonde ved Ahr, kan med andre ord glæde sig over klimaforandringerne. Men det er der andre der ikke kan.

Stolte traditioner kan stå for fald

Områder med stolte traditioner har naturligvis sværest ved at acceptere en omstilling. Enkelte nægter helt at tale om problemet. Men det forsvinder bare ikke selvom man ikke taler om det. Af samme grund ses omstillingen tydeligst i den nye vinverden. Her handler det om at levere et slutresultat, om det er på den ene eller den anden drue er knap så vigtigt. I Australien udskiftes Grenache flere steder med Mataro, også kendt som Mouvedre. Sidstnævnte tackler varme og tørke bedre og bevarer frem for alt syre. Grenache har en tendens til at eksplodere i sukker og smide sin syre hvis det bliver for varmt.

Hvordan ser vinbruget ud om 30 år?

Hvis temperaturkurven fortsætter opad, så vil Europas vinmarker i 2050 kravle mod nord. Den røde farve er de varmeste vinområder. Grå er uden vinmarker. Kilde: Schultz, Hofman og Jones, Geisenheim University.

Desværre ser det ikke ud som om, at vi kan knække kurven bare sådan lige. For det første er der stadig dem der mener, at det hele er en gang hysteri og at tingene retter sig selv, for det andet er der enorme økonomiske interesser på spil. Klimaet er desværre taberen i forhold til ussel mammon. Man regner derfor med en yderligere stigning i gennemsnitstemperaturen på globalt plan på 1,5-4 grader inden slutningen af dette århundrede. En ændring som vil få den sydlige halvkugles vinområder til næsten at forsvinde. Den sydlige halvkugle har meget lidt landjord mellem 30. og 50. breddegrad, som er de breddegrader hvor vindyrkning i dag er mulig.

På den sydlige halvkugle ligger de fleste vinmarker mellem den 30. og 40. breddegrad, som allerede i dag er varme klimazoner i forhold til vinproduktion. Der vil stort set kun være sydspidsen af Sydamerika tilbage, som egnet vinområde hvis forudsigelserne holder. På den nordlige halvkugle vil vindyrkningen rykke mod nord. Canada, England, Danmark, Sydsverige, Polen, de baltiske lande, samt store dele af Asien vil blive nye vinlande. I de i dag eksisterende vinområder vil man blive nødt til at udskifte druesorter for at tilpasse sig det nye de nye forhold og Sydeuropa vil blive for varm til vindyrkning.

Druesorter i det såkaldte Huglin index, med vækstsæson gnst. temp. i 2000 kontra 2050. Klimaforandringer vil medføre, at Bourgogne bliver for varm til Pinot Noir! Rheingau bliver for varm til Riesling! Europa´s vinkort kan ændre sig drastisk de næste 50 år. Kilde Gregory Jones, Oregon University

Pierre Huglin´s index

De enkelte druesorter har gennem århundreder tilpasset sig bestemte klimatiske forhold. Biologen Pierre Huglin udviklede sit såkaldte Huglin index, i dette opererer han med gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen. Han påviste herved, at hver enkelt sort performer bedst inden for et spænd på 2-3 grader. Kommer gennemsnitstemperaturen over eller under dette spænd, så bliver druen problematisk at dyrke. Stiger temepraturen som for nuværende, så stiger sukkerindholdet, syreindholdet falder og aromaprofilen ændres. Fremskriver vi de seneste 50 års stigninger så vil Bourgogne være for varm til Pinot Noir og Rheingau for varm til Riesling i 2050.

Scenariet er desværre meget sandsynligt. Sommeren 2003 var den varmeste sommer i Bourgogne siden 1370 og siden er den rekord blevet overgået flere gange. Chardonnay vil kunne dyrkes lidt længere ud i fremtiden end Pinot Noir i Bourgogne, men det vil helt sikkert blive en anden Chardonnay, med mindre syre og måske en anden aroma-profil end i dag. Vinverdenen kan se meget anderledes ud om 50 år!

Touriga Nacional fra Bordeaux?

Bordeaux kan også få det svært, især i forhold til de hvide druer Sauvignon Blanc og Semillon, men også Cabernet Franc vil få det varmt. Faktisk har man allerede godkendt nye druer til produktion af AOP Bordeaux, heriblandt portugisiske Touriga Nacional. Barolo er heldigere stillet. Nebbiolo kan tackle en del varme, men igen, stilmæssigt vil fremtidens Barolo måske se anderledes ud.

I Alsace er den potentielle alkohol i Riesling steget med 2,5% på 30 år. Mosel og Rheingau vil i år 2050 (Baseret på en temperaturstigning på 1,6 grader fra år 2000) være bedre egnet til dyrkning af Cabernet Franc end Riesling. Vi ser allerede nu, at Rheingau i 2015 er på samme temperaturniveau, som Bordeaux var i 1960. Så der er ikke noget at sige til, at Riesling sveder lidt i varmen, og høsttidsdatoen for Riesling falder tidligere og tidligere.

Det lyder helt vanvittigt, men det kan være forandringens århundrede vi er gået ind i. Dem der ignorerer klimaforandringer, og som elsker Bourgogne Pinot Noir, de vil måske om 50 år indse, at de tog fejl. Imens de sidder og skænker sig et glas Syrah fra Romanée Conti!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *