Damn Good Shit

Det er ikke for sjov!

Navnet får folk til at grine, og det virker måske lidt bizart både at bande og sige ”lort” når man beskriver en vin. Men hvis man kender Robert Eden, hans altid gode humør, og hans arbejdsmetoder. Så kan vinen ikke hedde andet.

Beauval_JaneGoodall_9868-SBernert-JGI
Robert Eden – en seriøs humørbombe

Navnet er en hyldest til de arbejdsmetoder han bruger i vinmarken. Robert har en stor forkærlighed for Rudolph Steiners biodynamiske principper og hans teorier om, at planter, mennesker og dyr er langt mere forankret i hinanden end vi går og tror. Han betragter faktisk vinplanten som ligeværdig med sig selv. Han kunne aldrig drømme om at drikke Round Up, eller give konen det. Så derfor giver han heller ikke vinplanterne det.

Der brygges urtethe i kampen mod skadedyr og fungis
Der brygges urtethe i kampen mod skadedyr og fungis

Uden planten var vi her ikke. Den optager vores og dyrenes CO2 og laver det om til ilt, som er livsnødvendig for os, og som gør, at vi kan hoppe og springe og gå hvorhen vi vil. Vi kan ikke tale med planten, og den kan ikke tale til os, men vi bør alligevel behandle den med samme respekt som et dyr. Det er denne enhed Robert forsøger at skabe på sin mark. Her bruges ikke traktor eller kemi. Her bruges hest når der pløjes, organsik gødning når planterne skal tilføres energi, samt urtethe eller hvidløg i kampen mod skadedyr – og så er foreningen total: menneske, plante og dyr arbejder sammen, med et formål, at skabe de bedste vækstrammer for alle tre – og god vin til mennesket 🙂

Robert kommer
Hesten Karibi er vigtigste arbejdsredskab i vinmarken of af og til leverer den faktisk en klat Damn Good Shit. Win, win…

Robert er vild med Rudolph Steiners teori, men er ikke voldsomt imponeret af hans praksis. Hvis man skal certificeres til biodynamisk dyrkning, så skal man behandle sin gødning med urter, fylde den i kohorn og grave dem ned vinteren over. Her stopper logikken for Robert. Han mener selv, at han opnår de samme resultater på langt mindre tidskrævende vis. Han laver “Piles of shit”, bunker med møg, tilfører de nødvendige urter og dækker hele herligheden med jord. Inde i bunken sker der nu en gæring, som øger den organiske gødnings kraft. Men bl.a. fordi han ikke bruger kohorn, så kan han ikke blive certificeret biodynamisk dyrkende. Han er i stedet certificeret økologisk dyrkende. Men han sigter efter at lave gødningen som Steiner mente den blev bedst. I Roberts verden er gødningen en af hovedårsagerne til, at vinen er så god. Den er for det første naturlig, den er igen en symbiose mellem dyr, plante og menneske: Dyret spiser planten og laver gødning af den – mennesket forfiner gødningen med plantemateriale og koncentrerer den. Så kan det ikke ende med at blive andet end Damn Good Shit.

Skal vi holde et Damn Good Shit party?

Vi kunne ikke stå for hverken Robert eller hans vin da vi mødte ham første gang, og det er sådan cirka 10 år siden nu. Som tiden dog går. De 10 år med Damn Good Shit har ikke været uden problemer. Specielt ikke for Robert, som var ved at opgive navnet efter blot 3-4 års samarbejde. Han kunne ikke sælge vinen med det bizarre navn i andre lande end Danmark, så nu ville han sadle om og kalde den ”Château et eller andet”. Vi protesterede voldsomt. DGS var allerede på daværende tidspunkt vores vigtigste brand. I dag er både Robert og vi glade for, at han fortsat sælger Damn Good Shit i Danmark. Det er en verdens-eksklusivitet vi taler om her. Vinen findes ikke under dette navn andre steder.

Damn Good Shit er produceret på Syrah druer fra nogle af de ældste parceller på Roberts marker. Vinen går normalt under navnet ”Les Planels”. Druerne udvælges med stor omhu, og sorteres på vingården, så kun det absolut bedste råmateriale kommer med i gæringstanken. Gæringen foregår dels i store åbne cement kar, dels i små æggeskalsformede lukkede cementtanke. De to gæringsmetoder bidrager hver især med unikke aromatiske egenskaber. De åbne cement kar giver højere alkohol, en meget umiddelbar og dybfarvet vin, der har fået lov at reagere med ilt under hele gæringen. De lukkede kar giver en mere afdæmpet og kompleks smag.

Robert og Karibi på arbejde
Robert og Karibi på arbejde

Blandingen af de to kan variere fra årgang til årgang. Efter endt gæring lagres vinen på franske egetræsfade i 12-14 måneder. Det hele ender ud i en smuk blanding af umiddelbar frugt og krydderi i næsen. Meget af det samme i munden, men også en dybde og en kompleksitet, som gør denne vin forskellig fra alt andet. Det er ikke australsk umiddelbarhed, det er ikke Rhône-dalens stramhed, det er en skøn blanding, – og vi elsker det!

2011 Damn Good Shit Syrah, Minervois la Liviniere
Alt er som det plejer. DGS buldrer der ud af med flot intens farve. Solbær, blomme i Madeira, appelsinskal, sort peber og røget præg i næsen. Dybe mørke toner i smagen. Igen solbær og blomme, men holdt i stram stil. Lang dvælende og intens eftersmag hvor peber og lakrids pirrer meget længe. (++)

2012 Damn Good Shit Syrah, Minervois la Liviniere
Blomme, kirsebær, tjære, vanille, kølig mint og et finurligt kanel/kardemomme-twist. Enorm intensitet og fylde i smagen. Den er mere rank end 2011. Mindre sødmefuld, mindre portvins-agtig. Til gengæld klæder den mere kølige stil vinen. Den dufter og smager næsten som en “Super toscaner”. (++)

 

2 tanker om “Damn Good Shit

  1. Oh my goodness! Impressive article dude! Thanks,
    However I am experiencing problems with your RSS. I don’t understand the reason why I cannot subscribe to
    it. Is there anybody having similar RSS problems?
    Anyone who knows the solution will you kindly respond?
    Thanks!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *