Kategoriarkiv: Vin tanker

Blogindlæg hvor tankerne har fået frit spil

Naturvin – er det kommet for at blive?

Det korte svar må være “ja”

Naturaleza Salvaje Grenache Blanc
Naturaleza Salvaje Grenache Blanc fra Bodegas Azul y Garanza i Navarra.

De er stadig ganske få, og “undergrunds-agtige”, de vinmagere, som er blevet bidt af idéen om, at føre vinproduktionen væk fra den moderne tidsalder. Gøre vinen til det den var engang, et naturligt produkt, som opstod spontant, fordi naturlige gærceller omdannede den sukkerholdige most i druer til vin.  De fremstår lidt som særlinge. Måske især fordi de endnu ikke er så mange. Måske fordi de første eksperimenter med at lave “stenalder”-vin ikke har været overbevisende. Men de bliver flere og flere, og de bliver dygtigere og dygtigere. Jeg er overbevist om, at der i fænomenet naturvin ligger nogle processer gemt, som vil lede vin ind i en ny tidsalder. Vi er der slet ikke endnu, men det kommer! Til tvivlere kan jeg kun sige: Prøv den fænomenale Grenache Blanc fra Bodegas Azul y Garanza i Navarra. Det er så let, så luftigt, så rent. Her fornemmer man virkelig hvad svovl gør ved vin, og vel især hvad svovl ikke gør. Fraværet af svovl løfter og letter. Man kunne drikke spandevis af dette, – og hvem ved, måske endda have det bedre dagen efter, end hvis vinen var konserveret med svovl? Jeg har ikke selv gjort eksperimentet…

Hvorfor gør de det?

Naturvin kommer fra uventet kant i disse tider. Det er ikke så mærkeligt, at vingårde der har drevet økologisk landbrug i mange år bliver grebet af tanken om at føre økologien hele vejen gennem produktions-fasen og ikke bare lade den stoppe ved første trin til kælderen . Men at producere vin uden brug af tekniske hjælpemidler tiltrækker ikke kun inkarnerede økologer. Produktionsmetoden har fat i noget helt fundamentalt indenfor vinproduktion som vækker følelser og nysgerrighed.

For det hele handler om at interagere så lidt som muligt med druerne og lade naturen gøre arbejdet, som man gjorde for tusinder af år siden da man opdagede, at de druer som nogen havde glemt i en spand henne i hjørnet de faktisk var blevet til noget anvendeligt. Naturvins-produktion kræver langt mere opmærksomhed end konventionelt. Man er nødt til at våge over og observere i langt højere grad end hvis man arbejder med konserveringsmidler og tekniske hjælpemidler. Man kan ikke bare vende ryggen til og så ordne problemerne senere, så ender man med at stå med 300 liter udrikkelig vin der skal hældes i kloakken.

Det kræver øvelse

Maria Barrena Bodegas Azul y Garanza
Maria Barrena fra Bodegas Azul y Garanza

Maria Barrena fra Bodegas Azul y Garanza mener, at naturvin er den logiske udvikling af vinfremstilling, efter sidste århundredes kemiske og tekniske udvikling. For meget er gået op i kemi og mekanik og der er sket en homogenisering af vin. For meget typicitet, for meget standard, for meget uniform. Man har glemt det naturlige landbrug, håndværket i vinfremstillingen. “Filosofien bag naturvin berører i øvrigt mange af de emner vi ser i samfundet omkring os i disse år: sund levevis, miljøbevidsthed, bæredygtighed og bevarelse af kultur og tradition. For mig er der ingen interesse i, at skulle overholde en stiv, dogmatisk definition af “Naturvin”. Jeg vil bare gerne lave vin, der beskytter biodiversiteten i mark og kælder og som er lækker at drikke. Kvalitet kommer først.”
På spørgsmålet om hendes “Naturalez Salvajes”-vine fra 2017 var første årgang grinede hun og sagde: “Nej, de første årgange får i ikke lov at smage. Det tager tid at lære håndværket i naturvin. Jeg tænker vi er ved at være der nu.”

Ottella er med på vognen

Michele Montresor
Michele Montresor fra Ottella

Det var ikke overraskende, at Maria kastede sig ud i naturvin, ej heller at Chateau Maris gjorde det. Begge vingårde har arbejdet inkarneret med økologi i mange år. Men at vinhuset Ottella i Lugana lige syd for Garda-søen pludselig stod med en naturvin var langt mere overraskende, og beviser, at det er lidt mere end et kortvarigt fænomen vi har fat i. Hele idéen om at lade naturen gøre arbejdet, at føre vin tilbage til det håndværk det var engang, – den idé tænder noget i de fleste vinmagere.

Back to silence Ottella
“Back to silence” fra Ottella

Ottella har produceret vinen “Back to silence” – på druen Turbiana/Trebbiano di Lugana. Den ene af brødrene på Ottella, Michele Montresor, fortæller, at tanken om at producere en vin uden brug af tekniske hjælpemidler og uden svovl har været en proces, som blev styret meget af følelser. Bare det at træde ind i et produktionslokale, hvor den eneste larm du hører er den sagte gluggen fra gærcellernes co2 produktion, det gør noget særligt for produktet, og det giver en ro og en respekt omkring produktet, som han håber man får med når man smager vinen. Også Michele bekræfter, at det tog et par årgange, at blive fortrolig med produktionsmetoden.

Chateau Maris er naturligvis naturlige

zulu chateau maris
Zulu fra Chateau Maris

Chateau Maris besluttede i 2016 at producere naturvin i kommerciel henseende for første gang. Også her havde Robert Eden og vinmager Benjamin Darnault lavet forsøg med produktionsmetoden igennem flere år. Men de var egentlig gået fra idéen igen. Det var for svært at håndtere de usvovlede vine, der lidt for hurtigt mistede frugten og blev uinteressante. Men som Robert Eden sagde: “I 2016 var alle druer så sunde, så flot modnede, at vi blev nødt til at gøre forsøget igen. Og resultatet blev fantastisk. For første gang smagte det virkelig rent, saftigt og lækkert, og gjorde det længe efter det var tappet på flaske.”
2016 er blevet efterfulgt af en lige så flot 17´er, så man må forvente, at naturvin fra Maris er kommet for at blive. Rødvinen er blevet døbt “Zulu” for at lede tankerne hen på noget vildt og naturligt.

En afsluttende bemærkning fra New Zealand

“Naturvin er på ingen måde en trend. Man har jo produceret vin på denne måde i flere århundreder. Flere producenter er bare blevet trætte af den konventionelle måde at gøre tingene på. En måde som udvander særpræg og ensarter produktet på verdensplan. Jeg er ret sikker på, at denne produktionsmetode vil vinde mere og mere frem. Men som med alt andet, så er det kun de dygtigste der vil få succes med det.” – Alex Craighead, Don Wines, New Zealand.

Fit med vin – når du ikke gider spise bananer mere

Six pack i det nye år? – så læs med her!

af Sofie Thomsen og Jacob Ruby

Hver nytårsaften fødes forsættet om en sundere livsstil med mere motion og en slankere linje i de kommende 365 dag – hvilket jo kan være et problem for mange af vi vinglade livsnydere, som værdsætter livets vand og smagfuld mad. Men skal man virkelig give slip på sit elskede glas vin, efter en langs dags arbejde, for at opnå den smalle talje eller antydningerne af en sixpack? Frygt ej, måske kan vin endda være din ven i kampen mod kiloene!
Et nyt fænomen er opstået. Oprindelsen er Amerika, – men nogle gange kan selv Amerika faktisk bidrage med noget, der lyder fornuftigt. Fænomenet hedder FitVin.

FitVin er vintypen for vinnydere, der har deres slankende nytårsforsæt for øje. De unge amerikanske vindrikkere vil have tør og økologisk hvidvin med mindre sukker og færre tilsætningsstoffer. Visionen for bevægelsen FitVin er at tilbyde folk med en aktiv livstil et kalorielet alternativ til den populære søde og alkoholrige zinfandel, således de kan holde formen og undgå pesticiderester i kroppen. Ud fra FitVins kriterier har vi plukket et sæt vine ud, som passer til januarkuren.

Holder påstanden?

Vi undersøgte rigtigheden i FitVin´s påstulat om, at hvis man drikker den rigtige vintype så synder man rent faktisk  slet ikke i forhold til sit nytårsforsæt. Resultatet var overraskende, og FitVin har en sag.

Hvis du er nået så langt som hertil i teksten, så tør vi godt stille dig spørgsmålet: Hvad vil du helst have, et glas iskold sprød riesling eller en gul banan? Kalorieindholdet i de to er nemlig det samme, og tilmed meget lavt. For bare 90 kalorier kan du få et glas velfortjent vin efter en lang arbejdsdag, eller forkæle dig selv med en moden banan. Hos Propperiet ved vi godt, hvad vi ville vælge!
15 cl vin indeholder 90 kalorier, 100 gram banan indeholder 88,7 kalorier. Til sammenligning, så indeholder 100 gram avocado 160 kalorier, 100 gram mars bar 262 kalorier og 100 gram croissant 406 kalorier. Du kunne altså have drukket en hel flaske vin istedet for at have spist den croissant der røg ned til morgenkaffen.

Ikke nok med, at du faktisk tager mindre på af vinen, vi vil også vove den påstand, at dit mentale velvære vil være langt højere ved 1-2 glas vin om dagen, end ved indtag af en mars bar om dagen.

Oftere og mindre

Generelt, så bliver vi vindrikkere bombarderet med undersøgelser, nogen for og nogen imod. Vi ved nok alle, at det var sundere helt at lade være, og leve af økologiske grøntsager resten af livet, men for pokker hvor ville det blive kedeligt. Vi er simpelthen nødt til som vindrikkere, at fokusere på de positive ting ved vores last. Dem er der heldigvis mange af, og der behøver ikke stå FitVin på flasken, for at den gør os godt. Det handler lige så meget om oplevelser når vi drikker vin, og så handler det om måden vi indtager den på.

Generelt, så er det faktisk sådan, at vinnydere med et jævnt indtag (1-2 glas dagligt), har tendens til at være slankere end vinnydere, der samler deres ugentlige vinration til lørdag aften. Grunden til dette skal findes i vores lever. Den kan nedbryde en vis mængde alkohol dagligt uden problemer, imens en stor mængde skaber kaos i fordøjelsen. Hvor meget en lever kan nedbryde varierer fra person til person. Læge, Erik Skovenborg, forklarer at et jævnt indtag af 1-2 glas vin hver aften alle ugens dage, gør at alkoholens energi og kalorier omsættes til varme frem for fedt. Man vinder altså intet ved 4-5 afholdsdage for så at give den gas i weekenden. Alt med måde. Sådan er det her i livet. Og sådan er det naturligvis også med vin.

Men må jeg overhovedet drikke så meget?

Sundhedsstyrelsen opererer med to forskellige genstandsgrænser – nemlig en lavrisikogrænse og en højrisikogrænse.

Højrisikogrænsener på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Grænseværdien markerer, at hvis man har et højere ugentligt forbrug end det, har man en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol.

Lavrisikogrænsener på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis man har et forbrug, der ligger på dette niveau eller under, har man lav risiko for at udvikle sygdomme på grund af alkohol.

Så lad os lige regne på hvor meget 1-2 glas om dagen giver i genstande, hvis du f. eks. drikker BYO Sauvignon/Chardonnay.

Omregning af alkohol til genstande
1 genstand svarer til 15 ml eller 12 gram ren alkohol. BYO indeholder 11,5% alkohol.

11,5% af væskens rumfang er alkohol. I en flaske med 75 cl er der altså 75 x 0,115 = 8,625 cl alkohol.
1 cl er lig med 10 cm3, og da alkohols massefylde er 0,7873, kan vi således regne os frem til, at flasken indeholder:
8,625 x 10 x 0,7873 = 67,9 g alkohol.
Og da 1 genstand som nævnt er lig 12 g alkohol, så indeholder flasken 67,9 : 12 = 5,65 genstande.

Det giver pr. 15 cl glas 1,13 genstande. Summa sumarum. Hvis du drikker 1-2 glas vin om dagen, så placerer du dig nærmere lavrisikogrænsen end højrisikogrænsen.

Hermed et par vine fra vores sortiment, som opfylder FitVin kriterierne:

2018 BYO Sauvignon-Chardonnay, Côtes de Gascogne, Domaine Uby
Vin produceret af økologisk dyrkede druer. Herlig sommerlig duft af hyldeblomst, nyslået græs og lidt fersken. Lækker cremet smag, hvor citrus dominerer smagsindtrykkene. Tør, dvælende finish. Meget ren og lækker vin til lette retter med fisk eller skaldyr.
Alkohol: 11,5%

2017 Naturalez Salvajes, Grenache Blanc, Bodegas Azul y Garanza, Navarra, Spanien
Naturvin fra Navarra. Vinen har en helt anden karakter end konventionel vin. Her er pære, overmoden banan og en spicy let støvet karakter. Vinen smager behageligt, meget rent, med let bitterhed fra macereringen på skaller. Vinen holder blot 11,5% alkohol grundet tidlig høst.

 

2017 Grüner Veltliner, Weinviertel, Zuschmann & Schöfmann
De økologisk dyrkede druer til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter.
Alkohol: 12,5%

Hvad er meningen med livet?

En “gammel” ven

Forleden mødte jeg en gammel ven, der selvom han ikke er så gammel af alder, alligevel er en gammel ven. Både fordi jeg har kendt ham længe, men også fordi han opfører sig utroligt erfarent. Han ser og siger ting som om han har været her længere end de fleste, selvom det slet ikke er tilfældet.

“Jeg tror du vil kunne lide Ecclesiastes”, sagde han til mig.

Jeg anede ikke hvad han talte om, men han tilføjede “Det var en prædikant der sagde noget i retning af “Livet giver ingen mening – bring mere vin!”
Og der fangede han min opmærksomhed. Fluks måtte jeg igang med at finde ud af hvad Ecclesiastes var.

Ecclesiastes viser sig at være en del af det gamle testamente og tilhører det man kalder de kanoniske bøger. Teksten skulle være forfattet af Salomon – Kong Davids søn. En mand som besad enorm rigdom og magt, og omtales som meget vis.

Følgende tekst er frit oversat. Teksten skal være fra en periode i Salomons liv, hvor han forsøgte at finde meningen med livet uden at involvere religion. Ecclesiastes har flere gange skabt debat i kirken, da teksten er forfattet af en ateist. Hvorom alting er, så er teksten fra 900 år før Kristi faktisk utroligt aktuel. Nogen vil spørge: Hvad har teksten med vin at gøre? Svaret må være: En hel del.

Uddrag fra Ecclesiastes

“Hvad får folk ud af alt det hårde arbejde de går og laver under solen?

praelat_history

Generationer kommer og generationer går, men jorden forbliver for evigt. Solen står op og solen går ned og skynder sig tilbage til der hvor den går op. Vinden blæser mod syd og vender mod nord, retningen ændres hele tiden, for så at ende med at blæse fra samme verdenshjørne som før. Alle vandløb strømmer ud i havet, alligevel fyldes havet aldrig. Vandet kommer hele tiden tilbage til der hvor det kom fra. Alt går kedsommeligt i ring.

contadi_castaldi_franciacorta_bottle_aging

Hvad der har været, vil være igen. Hvad der er blevet gjort vil blive gjort igen. Der er ikke noget nyt under solen. Kan man nogenside sige “Se! Dette er noget nyt”? Det hele var her allerede for længe siden. Det var her før vores tid. Ingen husker de tidligere generationer, og dem der kommer vil ikke blive husket af dem der følger efter dem. Visdom er meningsløst.

Jeg søgte at studere og udforske alt, hvad der sker under himlen. Hvilken tung byrde Gud har lagt på menneskeheden! Jeg har set alt, hvad der sker under Solen, alt er meningsløst, en jagt efter vinden. Det, der er skævt, kan ikke rettes. Det der mangler kan ikke tælles. Jeg har mere visdom end nogen. Det har bragt mig til forståelsen af, at ​​visdom, er en jagt efter vinden. Med stor visdom kommer stor sorg. Jo mere viden, jo mere sorg.

Jeg sagde til mig selv: “Kom nu, jeg vil teste mig selv med glæde for at finde ud af, hvad der er godt.” Men det viste sig også at være meningsløst.

Jeg prøvede at trøste mig selv med vin og ulastelige handlinger. Jeg ønskede at se, hvad der var godt for folk at gøre i løbet af de få dage de har at gøre godt med i deres liv.

Jeg gennemførte store projekter: Jeg byggede huse til mig selv og plantede vinmarker. Jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem. Jeg købte mandlige og kvindelige slaver og havde andre slaver, der blev født i mit hus. Jeg samlede sølv og guld. Jeg ansatte mandlige og kvindelige sangere, og fik mig et harem – alle livets lækkerier.

Jeg nægtede ikke mig selv noget mine øjne så, jeg nægtede ikke mit hjerte fornøjelse.

Men da jeg undersøgte alt, hvad jeg havde opnået fandt jeg ud af at alt var meningsløst, en jagt efter vinden.

Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Intet blev opnået under solen.

Jeg så dog, at visdom er bedre end uvidenhed, ligesom lyset er bedre end mørket. Den vise har øjne i hovedet, mens narren går i mørke. Men jeg blev klar over at den samme skæbne overhaler dem begge. En dag er de her ikke mere. Da sagde jeg til mig selv: “Skæbnen vil også overhale mig, og hvad får jeg så ud af at være klog? ”

robert_eden_chateau_maris_03

Så jeg hadede livet, fordi det arbejde, der blev gjort under solen, var meningsløst, en jagt efter vinden. Jeg hadede alle de ting, jeg havde skabt under solen, for en eller anden dag må jeg forlade dem til fordel for den, der kommer efter mig. Og hvem ved, om den person vil være vis eller dum? Alligevel vil de have kontrol over al min frugt, i hvilken jeg har lagt så meget arbejde og dygtighed. Det er meningsløst.

En person kan ikke gøre noget bedre end at spise og drikke og finde tilfredshed i egne behov.”

Konklusion

Nogenlunde sådan står der i Ecclesiastes – prædikerens bog. Og jeg må give min “gamle” ven ret. Jeg finder stor fornøjelse i at læse det, lige så kulsort som det er. Men jeg kan nu godt sætte mig i Salomons sted – også selvom jeg hverken er klog eller specielt rig. Et eksempel fra egen tilværelse: Når man har løbet, trænet fitness i flere uger, lagt kost om: Ud med hvid sukker og alkohol, – ind med kerner, kål og fedtfattig ost, – og topmaven alligevel ikke forsvinder. Så er det på sin plads at råbe:

“Livet giver ingen mening – bring mere vin!”

Skal vi bringe dig noget så kan du bestille på www.propperiet.dk (dog ikke i samme påklædning som ovenfor).

Skal vi åbne en flaske vin?

Eller står planeterne for dårligt?

Første spørgsmål burde være nemt at svare på, det andet er nok lidt sværere. Det er trods alt de færreste der tjekker hvor Merkur ligger i forhold til Venus og månens konstellation inden de tager hjemmefra om morgenen. Noget andet er, at man nogle gange godt kan føle, at planeterne står dårligt, i hvert tilfælde hvis man er AGF-fan. Men hvad har alt dette med et uskyldigt glas vin at gøre? Læs videre hvis du vil forvirres på et højere plan.

yin-yang-symbolAt der eksisterer to slags kræfter i universet, der virker modsat hinanden, har været kendt af kineserne i umindelige tider. Deres betegnelse for disse to slags kræfter er yin (udtales jin) og yang (udtales jang). Yin repræsenterer det udvidende princip og yang det sammentrækkende. Nogle af disse kræfter er let observerbare, som flod og ebbe, og som blomsterne, der lukker sig sammen om natten og folder sig ud om morgenen. Andre er sværere at få øje på, men vi er alle påvirket af dem på den ene eller den anden måde, måske også meget mere end vi går og tror.

robert_eden_chateau_maris_03
Robert Eden på arbejde på Chateau Maris i Languedoc

Den tyske filosof Rudolf Steiner (1861-1925) arbejdede ud fra nogle af de samme idéer. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine overbevisninger første gang i 1924. Hans idéer bygger på, at menneske, dyreliv, planter og jord er tæt forbundet med kræfter i universet. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans biodynamiske teknikker af producenter som: Chateau Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace og listen bliver længere og længere. De er ikke i tvivl om at Steiner har ret, de er nok mere i tvivl om hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.

Maria Thun med en indskudt bemærkning

maria_thun_calendar
Maria Thun´s kalender udkommer hvert år med råd og vejledning.

Tyske Maria Thun (1922-2012) har om nogen forsøgt at bevise, at Steiner har ret. Hun har gennem mere end 50 år systematisk foretaget forsøg med at så planter på forskellige dage og tidspunkter hvor stjerner og planeter har stået fordelagtigt og mindre fordelagtigt. Samtidig har hendes biavl nærmest bekræftet de observationer hun har gjort sig med plantevækst. Hendes forsøg er ikke videnskabeligt accepteret, men svære at ignorere. Hun arbejder ud fra planetkonstellationer og har gennem årene set et meget tydeligt mønster i planters vækst, men også i biers måde at opføre sig på under forskellige kosmiske påvirkninger. Planeternes påvirkning kan inddeles i 4 faser som relaterer til vand, ild, jord og luft:

Maria_Thun_Calendar
Man fristes til at sige “The truth is out there…”

Løvdage – løv opbevarer vand
Frugtdage – frugt modnes af solen = ild
Roddage – rødder vokser i jorden
Blomsterdage – blomster behøver luft/ilt

Faserne skifter ca. hver 2.-3. dag.

På løvdage skal man så salat, kål, spinat osv. For at få det bedste resultat. På frugtdage skal man så tomater, agurker, majs, græskar. På roddage radiser, gulerødder og andre rodfrugter. Blomsterdage er gode at så blomster på, men også gode dage at høste på. Grøntsager og frugter holder sig længere hvis de er høstet på en blomsterdag.

Det var iagttagelserne omkring dyrkningen af afgrøder der ledte til studiet af biernes arbejde, og til Maria Thun´s overraskelse, så arbejder bierne efter et fast mønster. De laver honning på løvdage, samler nektar på frugtdage, bygger bistade på roddage og samler pollen på blomsterdage.

maria_thun_radiser
AK er sået på en løvdag, WK på en frugtdag, EK på en roddag og LK på en blomsterdag. Billedet er lånt fra “The Maria Thun Biodynamic Calendar”.

Som før nævnt er intet af dette accepteret videnskab. Men billeddokumentation har Maria Thun leveret masser af. På billedet ses radiser som er sået i hver af de 4 faser. Sået på roddage er radiserne store og runde. På løvdage er de små, men har sat masser af løv. På frugtdage er både radiser og løv mindre. På blomsterdage er radiserne meget små og det samme er løvet. Der er tydelige forskelle.

Men hvad har det med min vin at gøre?

Hvis du har svært ved at acceptere ovennævnte, så bliver det endnu værre nu. Vin er produceret af druer og druer er frugter. Den hurtige læser vil så vide, at hvis druerne er høstet på en blomsterdag, så både smager de bedre, men har også længere holdbarhed. Vin er i botanisk forstand, selv efter endt gæring, stadig en drik produceret af frugter. Derfor vil den også gøre sig bedst, være mest åben og imødekommende, på en frugtdag eller en blomsterdag. På en roddag vil den være tillukket og det samme på en løvdag.

Så besværligt kan det altså lige pludselig blive at overveje om man skal åbne en flaske vin. Skal man nu ud og anskaffe sig en Maria Thun kalender?
svigermorMan kan naturligvis også bare åbne den flaske vin, og så se om den var lige så god som for 3 dage siden hvor månen med sikkerhed var i en anden fase. Jeg går klart ind for sidste model. Jeg er ikke i tvivl om, at samme vin kan falde forskelligt ud. En flaske kan smage fantastisk om tirsdagen og en anden flaske af samme vin kan være halvkedelig om lørdagen. Om det hænger sammen med svigermors besøg, eller kosmos, ved jeg ikke. Men jeg køber nu alligevel, og skeler til Maria Thuns kalender. Bare sådan for at prøve at give andre end svigermor skylden…

Hvis vi skal lede efter gode vin-dage i nærmeste fremtid, så har vi sidste frugtdagsweekend i år den 10.-12. september 2016. der er flere frugtdage, men de ligger spredt på hverdage. Der er en blomsterdags-semiweekend torsdag-lørdag 20./21. oktober.

Husk at have vinen på lager, klar til næste gang planeterne står som de skal. Kan købes på www.propperiet.dk

Bogen Vin Under Lup

Hvordan bliver en vinbog til?

Hvordan opstår lysten til at arbejde med vin – og senere lysten til at skrive en bog om produktet vin? Historien om hvordan jeg gik fra naiv skoledreng til vinnørd er eneste og bedste måde at forklare det på.

Skriveriet

Jacob Ruby smager på vin
Hverdagen som vinkyper er lidt som at være brandmand. Der trækkes slanger, tændes pumper, spules og dampes. Eneste forskel er, at et glas vin på arbejdet er i orden.

Lysten til at skrive har jeg altid haft. Den har forfulgt mig siden de mindste klasser i Folkeskolen. De bedste lektier man kunne give mig for, var dansk stil. Jeg elskede det, og min lærer elskede at læse det jeg skrev. At begejstringen for dansk stil blev standset brat på Handelsskolen af en lærer der gav mig et 6-tal og mente jeg var for useriøs – har heldigvis ikke taget modet fra mig. Jeg VIDSTE jo, at hun tog fejl – og at det ikke var mig der havde lavet noget lort.

Men man går jo hen og bliver voksen, og seriøsiteten presser sig på. Selv mine julekort har fået et seriøst islæt gennem årene – for ja, jeg tilhører en sjælden rase som stadig sender julekort til venner og bekendte – i kuvert og frankeret med både frimærke og julemærker. Så meget om skrivelysten, som jeg i øvrigt ikke aner hvor kommer fra. Et tidligere liv, eller en fjern slægtning.

Vinen

Jacob Ruby laver vin
Rødvinsproduktion i Australien. Ham knægten fra det der vanvids kolde land mod nord har fået lov til at stå for de daglige “pump overs”.

Lysten til at arbejde med vin opstod ved lidt af en tilfældighed. Jeg stod, som de fleste står, i en alder af 17 år og ikke anede hvad jeg skulle give mig til. Læreren der gav mig 6, havde taget lysten til at gå i skole fra mig. Jeg ville ud og tjene penge og spare sammen til et stereoanlæg. Det eneste sted der var en lærerplads på daværende tidspunkt var i den lokale vinhandel: Skjold Burne i Skælskør. Her fik jeg forbavsende let overbevist vinhandler Søren Wichers om mine kvaliteter (Men det er naturligvis ikke sikkert han har haft mange ansøgere). Og jeg stod pludselig bag disken i en vinhandel.
Det første år var det bare et job. Jeg gjorde hvad jeg skulle og fik min løn. Syntes i øvrigt de var nogle fjolser, dem der stod og pralede med, at de i går aftes havde drukket en flaske vin til 200,- kroner. Havde jeg haft de penge, så var de gået til mit første stereoanlæg! Men det gik hverken værre eller bedre, end at jeg blev sendt på et skoleophold på Mommark og fik en “hovedopgave” omkring Beaujolais området. Jeg var nødt til at åbne en vinbog for at gennemføre projektet. Den ene bog tog den anden med sig – og jeg blev faktisk totalt opslugt af emnet. Opgaven indbragte topkarakter, lige hvad der skulle til for at jeg begyndte at synes, at vinbranchen var noget for mig.

Jacob Ruby laver vin
At lave vin er hårdt og beskidt. Her skal skallerne fra rødvinsgæringen presses.

Men jeg ville mere end vinhandler-livet. Jeg ville lære mere om produktet. Måske endda ud i verden og opleve det. Vinhandelen blev derfor skiftet ud med en uddannelse som Vinkyper hos Taster Wine. Tre år med arbejde på et tanklager. Et uendeligt skiften filterplader, trækken slanger og tagen laboratorieprøver, som slet ikke var så romantisk som det havde taget sig ud fra en købmandsdisk. Men arbejdet førte en flok legater og en studietur med sig, og ud i verden drog jeg, for at lære mere om vin. Det var på mine studieture til Mosel i Tyskland og South Australia, at ”Vin under lup” blev grundlagt. Jeg kom hjem med tons af inspiration, og en hel kuffert fuld af bøger og notater. Mit tøj havde jeg foræret væk, det var vigtigere at få de andre ting med hjem. Jeg vidste allerede på dette tidspunkt, at jeg ville skrive en bog. Skulle bare finde formen. Den skulle jo helst ikke blive som alle andre bøger.

Vin under lup

Vin under lup af Jacob Ruby
Bogen “Vin under lup” blev trykt i 2011 og fik ros for sin faglighed og opbygning.

Formen fandt jeg så først næsten 20 år – og mange notater senere. Bog-projektet blev fundet frem i korte perioder og lagt væk i alt for lange perioder, der næsten medførte glemslen. I 2011 lykkedes det mig, at få sat det sidste komma, og få sat tingene sammen så de fremstod som en helhed. Jeg er glad og stolt over at kunne sige, at jeg har skabt en bog som er anderledes. Som går i dybden med vin på en helt anden måde end mange andre vinbøger. Her er det selve produktet der er i fokus. Ikke en geografisk oprindelse eller en dygtig vinmager. Her kigger vi på, hvad det er geografien gør, og hvilke muligheder vinmageren har for at påvirke produktet. Bogen kunne ikke hedde andet end “Vin under lup”, – for vi zoomer ind her, vi zoomer ikke ud.

Politiken skrev, at det er en vinbog for begyndere. Det er jeg nu ikke sikker på jeg vil give dem ret i. Jeg mener du bør vide noget om vin, for at finde det jeg skriver om, og fordyber mig i interessant. Men i øvrigt blev bogen rost. Det blev den også af Henrik Oldenburg på Forlaget Smag, i Vinbladet og på Vinavisen.dk. Den anmeldelse der gjorde mig mest stolt var dog en lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center. En anmeldelse fra en person, som ikke laver andet end at læse bøger, men som roser for opbygningen af bogen, det faglige indhold og blandt andet skriver: “En pædagogisk fint tilrettelagt vinbog, som rummer et væld af oplysninger, som jeg ikke mindes at have set tilsvarende formidlet samlet i de mange vinbøger jeg har læst.”
En dejlig anmeldelse. Det var jo netop pointen med bogen. At få en masse relevant og dog nørdet stof til at give mening.

Køb bogen “Vin under lup” på propperiet.dk

Vinsmagning og vinglas

Gå aldrig ned på ordentlige vinglas

Der er kun én der har styr på hvordan vi synes noget smager – og det er os selv. Så er viden om det vi stopper i munden fuldstændig ligegyldigt. Grethe synes vinen er sur. Vinhandleren synes den er tør. Han synes faktisk den er ret lækker. Men han får ikke solgt den til Grethe. Er det Grethe eller vinhandleren der har et problem?
Man kan godt kalde det at smage og dufte for en læringsproces. Men det er det jo kun hvis man ønsker at nørde med smag og duft at man har lyst til at fordybe sig og lære noget om det. Og selvom man har smagt en masse (og forhåbentlig lært noget af det), så kan man stadig have præferencer for det syrlige eller det søde. For Cabernet Sauvignon eller for Syrah.

Grethe er ligeglad med, om vinhandleren serverer vinen på den rigtige måde...
Grethe er ligeglad med, om vinhandleren serverer vinen på den rigtige måde…

Grethe gider ikke nørde. Hun er ligeglad med vinens temperatur, hvilket glas hun får den serveret i, om den er fra Australien eller Nordnorge. Hvis hun drikker vin, så er det ved selskabelige lejligheder og det må gerne smage godt, men hun vil helst ikke forholde sig for meget til det. Vinen må gerne være meget umiddelbar, ikke for meget syre, gerne lidt sødme, – så er hendes lykke gjort, og det er der intet forkert i.

Grethe har faktisk ret i, at det ikke skal være for besværligt at omgås vin. I dag er vin for alle. Alle har råd til det, selv vin på en hverdag har de råd til. Og det er såmænd heller ikke for at besværliggøre, at jeg her kommer med tre råd som vil gøre, at du/i får meget mere ud af vinen. Rådene bygger på egne erfaringer, og ærgrelser over, at noget ikke blev serveret rigtigt og dermed ødelagde oplevelsen.

Vinglas

Vinglas fra Italesse kan købes hos Propperiet
Hos Propperiet tager vi vinglas alvorligt. Derfor har vi egen import fra fabrikken Italesse i Trieste, Italien

Den første faktor er, at du er udstyret med et ordentligt vinglas. Noget af det vigtigste ved vinsmagning er, at vinen kan ses og duftes. Vin er meget mere duft end det er smag. Mennesket kan smage fire forskellige smagsretninger: sødt, surt, salt og bittert. Vi kan derimod dufte op mod 3000 forskellige aromaer og kombinationer deraf. Så når vi synes en vin smager af kirsebær, så er det fordi vi kan dufte kirsebær, ikke fordi vi kan smage det. Derfor er det så utroligt vigtigt, at det glas vi drikker vin af, er skabt til at kunne afgive aromaer. En yderligere fordel er det, hvis glasset er sådan indrettet, at man kan slynge vinen i glasset og derved piske aromaerne frem i vinen. Et tulipanformet glas er at foretrække. Det skal helst snævre ind for oven. Den bowle-formede “Paris”-model fra forsamlingshuset kan slå selv den bedste vin ihjel! Og lad for guds skyld være med at fylde for meget i glasset. Det kan godt være, at du gør det, for at virke generøs og gæstfri, men for meget vin i glasset ødelægger igen muligheden for at kunne slynge og dufte. Så hellere skænke lidt flere gange. Sidst på aftenen vil dine gæster have fundet ud af, at du ikke er en fedterøv, men at du blot ved hvad du har med at gøre.

Karaffel

Sådan skal det nemlig gøres. På karaffel med vinen, og så op i et ordentligt vinglas.
Sådan skal det nemlig gøres. På karaffel med vinen, og så op i et ordentligt vinglas.

Nogen vil synes det er at overreagere at hælde al sin vin på karaffel, men i guder det kan anbefales. Igen handler det om, at få frigivet vinens aromaer. Mange tror, at en karaffel kun skal bruges når en ung vin skal iltes og den ungdommelige syre skal blødgøres. Men faktisk har de fleste vine godt af luft. Jeg har alt for tit, og det tror jeg også andre har, siddet med en flaske vin og syntes, at den blev bedre og bedre jo længere ned i flasken jeg kom. Det er sket, fordi vinen langsomt bliver iltet i flasken, men også fordi vinens phenol (farve og aromastoffer), der er nogle af de tungeste molekyler i vinen, kan have en tendens til at falde til bunds i vinen. Det er godt lige at få det hele plasket sammen og iltet. Næsten al vin vinder ved det. Vær dog forsigtig med rigtig gamle vine, de tåler ikke altid at blive iltet.

Temperatur

cold_krug_champagne
Hellere for koldt end for varmt. Sådan er det bare. Og dem der tror vin tager skade af kulde burde tænke på hvordan de bedste restauranter køler for eksempel champagnen.

Der er mange der tror, at kulde er en vins værste fjende. Det passer ikke, og hvor de har fået informationen fra, må guderne vide. Varme er langt værre. Her taler vi både ekstremer under opbevaring af vin, men også under serveringen. En for varm vin smager flad, en for kold vin bliver hurtigt varmere i glasset og får den temperatur hvor den smager bedst. Køl gerne i fryseren, køl med masser af is, køl i sneen udenfor på en vinterdag. Jeg serverer næsten al min vin for kold. Hvid som rød. Rødvin ved 15-16 grader og hvidvinen køleskabskold. Det giver mig den bedste oplevelse.

Hos Propperiet har vi naturligvis hvad du har brug for. Vi har egen import af vinglas fra den italienske fabrikant Italesse, som producerer flotte glas og karafler fremstillet i Crystallin, hvilket vil sige der er færre tungmetaller i (under 10%), end i krystalglas (over 24%). Glassene er støbt i et stykke og har ”tulipan” form, så man bedre opfanger vinens aroma. De er samtidig solide, og tåler maskinvask hvis man ikke orker at vaske dem af i hånden.

Vin anmeldelser

Sådan anmelder jeg

Jeg har lært at acceptere 100 points-skalaen som et godt middel til at vise begejstring. Skulle nogen følge mig på Vivino, så ser omskrivningen til stjerner nogenlunde ud som ovenfor.

Smagssansen er noget løjerligt noget at anmelde og diskutere. Altså den vi har siddende på tungen, og som hænger uløseligt sammen med duftesansen. Men vi diskuterer den alligevel. Når vi sidder omkring middagsbordet og smager på de kødboller far har lavet. Når vi sidder i lag med gode venner og drikker et glas vin eller to. Med andre ord prøver vi at være objektive omkring noget som er voldsomt subjektivt og individuelt. Det retfærdiggør et spørgsmål: Er man en højrøvet nar når man gør sig til dommer over noget andre har lavet?

Kan mælkebøttevin smage godt?
Kan mælkebøttevin smage godt?

Jeg fik engang at vide af min faster, at jeg var højrøvet. Det var da jeg sagde til hende, at hendes mælkebøttevin smagte rædsomt. Jeg tror aldrig hun har tilgivet mig, og jeg tror ikke hun har ændret opskriften. Til gengæld byder hun mig aldrig mere hendes mælkebøttevin. Det kan jeg godt leve med.

Det er ikke lige meget hvordan, hvornår og hvor kritikken falder. ”Hvis man ikke har noget godt at sige, bør man holde sin mund”, er der et ord der hedder. Det er til dels rigtigt. Jeg er absolut tilhænger af, at man siger sin mening, men hvis man har noget dårligt at sige, så hold det i det forum hvor det er relevant. Det ville for eksempel ikke være fair hvis jeg gik og sagde til andre, at min fasters mælkebøttevin smagte forfærdeligt – og ikke havde fortalt hende det. I øvrigt ville hun så stadig byde mig et glas når jeg kom forbi…

Er vin anmeldelser troværdige? Kan de bruges til noget som helst?
Er vin anmeldelser troværdige? Kan de bruges til noget som helst?

Noget endnu mere løjerligt er måden vi beskriver smag på. For hvad smager eller dufter en vin af? Og hvad smager mest rigtigt og mest forkert? Nogle forsøger sig endda med en 100 points skala for at beskrive den oplevelse de har haft. En gang tog jeg afstand fra 100 points-skalaen, men må erkende, at den er ganske fornuftig til at udtrykke begejstring. Derfor benyttes denne når jeg smager. Når noget falder helt uden for kategori og ikke er værd at bruge tid på skrives der ikke om det her. Min mission vil dermed være, at fremhæve det der er værd at fremhæve, og udelade det der ikke er værd at skrive om. Min fasters mælkebøttevin bliver således ikke anmeldt…
Så slipper jeg også for at blive kaldt højrøvet.

Det jeg anmelder behøver ikke være vine fra egne hylder, det kan såmænd være producenter jeg ikke forhandler der får ros. Måske endda fra andre danske importører.

Vin anmeldelser og journalistik i al almindelighed

Man kan have en holdning til ratings, som man kan med alt muligt andet. Jeg bruger dem selv i min markedsføring. Det er næsten eneste måde vi kan fortælle nye kunder, at ”andre end os kan lide denne vin, så du kan roligt købe den”. I forhold til eksisterende kunder burde ratings i princippet ikke være nødvendige. De kender vores smag og kvalitetskrav og det burde være sikkerhed nok. Det er i hvert tilfælde det vi tilstræber at opbygge: tillid fra kunderne, og det får vi kun hvis vi gør kunden tilfreds hver gang han/hun åbner en flaske fra os.

Men vi kan jo ikke alle være enige om hvad der smager godt. Nogle kan bedst lide at rodfrugten smager af gulerod andre kan bedre lide at den smager af pastinak. Så kan kvalitetskravene være nok så store. Hvis vi i en kundes øjne kun har pastinakker, og han/hun er til gulerødder, så er den fantastiske service vi yder lige meget. Og tro mig, – selv professionelle kan være uenige. Vi oplever jævnligt at sende samme vin til 6 forskellige journalister. 3 syntes den er fantastisk, 3 andre synes den er ligegyldig.

Det er i princippet også forkert, når man på forhånd kan sige, at en bestemt vin kun skal sendes til bestemte journalister – fordi vi kender deres smag. Men sådan er verden nu engang strikket sammen. I dag bliver der jo ligefrem produceret vin efter bestemte vinanmelderes smag! Tag nu bare Robert Parker. Han har jo nærmest skabt en bestemt vinstil med sit 100-points system, hvor han belønner for farve og koncentration. Manden er enormt magtfuld. Om jeg kan acceptere den magt? Ja, for det er ikke en magt han selv har bedt om. Det er en magt han er blevet givet. Om jeg kan lide den vinstil hans points system medfører, det er noget helt andet. Lad mig sige det på denne måde: Hvis al vin smagte som Parker gerne ville have det, så blev det godt nok kedeligt at drikke vin…

Men uenigheden er ikke den værste hvad angår ratings. Det er meget værre når ærligheden og nysgerrigheden ophører. Så snart der kommer forudindtaget arrogance ind over en anmelder så går det galt. Der er ikke noget der kan gøre mig mere rasende end det jeg kalder subjektiv objektivitet. Det er et fænomen der opstår, når anmelderen i princippet har taget stilling til det der skal anmeldes inden han eller hun bliver bedt om at være objektiv. Som når datteren på 8 år nægter at smage på fars kødboller, fordi: “dem kan hun ikke lide” – til trods for, at hun aldrig har smagt dem! I min verden bør en anmelder altid være nysgerrig, opsøgende, objektiv – ellers bør han/hun finde på noget andet at lave. Det gælder inden for vin, kultur, politik, sport, udenrigs- såvel som indenrigsstof.