Australien som kontinent og vinland

Australien som kontinent

pangea
For 220 millioner år siden bestod jordkloden af ét stort “super” kontinent: Pangea.

Man skal en lang, lang omvej for at finde grunden til, at Australiens natur og dyreliv er så meget anderledes end alle andre steder på jordkloden.  Vi skal faktisk små 100 millioner år tilbage i tiden.

Gondwana
For 170 millioner år siden havde kontinental-pladerne arbejdet så meget, at jorden bestod af to kontinenter: Gondwana (senere Sydamerika, Afrika, Australien og Antarktis) og Laurasien (Nordamerika, Europa og Asien).

Det var omkring dette tidspunkt, at Arktis og Australien rev sig løs af superkontinentet Gondwana. Siden da har begge kontinenter været isoleret fra de øvrige. Australien løsrev sig fra Arktis ca. 30 millioner år senere.

arktis_australien
For 120 millioner år siden begyndte nutidens kontinenter at tegne sig. Et kontinent bestående af Arktis og Australien lå over sydpolen.

Arktis blev liggende på sydpolen og Australien drev mod nord. Australien har således kunnet udvikle sin helt egen flora og sit helt eget dyreliv i ca. 70 millioner år.

australien_bliver_til
For 90 millioner år siden rev det australske kontinent sig løs af Arktis og startede turen mod nord.

For cirka 25 millioner år siden udvikledes “Felidae” eller kattedyrene sig i Afrika. Kattedyret (rovdyr som jaguar. løve, tiger osv.) har kunnet brede sig via landbroer til de fleste kontinenter på jordkloden og øvet enorm indflydelse på forskellige arters evolution og endda udryddelse, men kattedyret har ikke kunnet præge begivenhederne “Down under”. Blandt andet derfor er dyrelivet i Australien så særpræget og unikt.

Geologien er også præget af isolation. Men især af, at størstedelen af Australien aldrig har været udsat for en istid. I hvert tilfælde ikke en istid hvor størstedelen af kontinentet har været dækket af is. Det har været koldere og mere blæsende end det plejer, måske endda med sne, men ingen gletscher.

Map-of-ice-age-Australia
Under den seneste istid for 65.000 år siden var så store mængder af jordklodens vand bundet som is ved polerne, at vandstanden omkring Australien var 120 meter lavere. Den gang var Tasmanien landfast.

Istid er ikke kun af det onde. Istid er på en gang med til at nedbryde og opbygge. At vi har så fertil jord i Europa skyldes især istidens og gletschernes aktivitet. Det enorme pres isen øver på underlaget er med til at forvandle plantemateriale og sten til jord og mineraler. Det australske kontinent består nærmest kun af klipper og rød sandjord. Kontinentet er blevet eroderet af vind og vejr, ild (bushfires) og vand gennem millioner af år, men ingen istid. Derfor er jorden utroligt fattig.

Lyset over Australien er et andet end det vi går rundt i. For det første får de en del mere sol end vi gør, for det andet er ozon-laget så svagt over Australien, at den ultra violette stråling fra solen er meget høj. Det kan både være en fordel og en ulempe. For mennesker med sart hud er det ultra violette lys skadeligt. Man ser ikke folk solbade i Australien. De sidder for det meste i skyggen og bevæger sig kun ud i solen iført langærmet trøje og hat. For vinbonden er den ultra violette stråling ganske interessant. UV stråling dræber fungis og vinbonden får derfor færre svampesygdomme i sine planter. Af samme grund er man begyndt at bruge ultra violet lys i vinproduktion rundt omkring i verden, for bedre at kunne styre gær og fungis og på den måde reducere konservering med svovl.

Den store mængde sollys er et kæmpe aktiv for vinbonden. Rent faktisk kan man i Australien modne druer i kølige områder, hurtigere end man kan i varmere områder i Europa. Det skyldes den store mængde fotosyntese som planten er i stand til at foretage. Dog skal planten jo også have vand, og vand er netop vinbondens største problem.

la_nina_australia
La Niña: Varmt hav-vand danner skyer og får vandet til at falde over Great Dividing Ranges – og fylder Darling River og Murray River med livgivende vand.

Hvert 10.-15. år har den australske østkyst besøg af den varme havstrøm “La Niña”. Havstrømmen er med til at danne skyer og få velsignet regn til at falde over det tørre kontinent. Men regnfald hvert 10. år er bare ikke helt nok. Kontinentet startede en udtørring for mange millioner år siden, og udtørringen er stadig igang. For 200 millioner år siden, da Australien var en del af superkontinentet Pangea, var det dækket af regnskov, hvor dinosaurerne kunne forlyste sig. I dag er størstedelen af kontinentet ørken.

Australien som vinland

Vindyrkning i Australien er et relativt nyt fænomen, især når man tænker på, at vi var 240 millioner år tilbage i tiden for at starte historien om kontinentet. Der havde været hollændere forbi Terra Australis allerede i 1600-tallet, men det var først da den britiske kaptajn James Cook gik i land på østkysten 28. april 1770, at man fandt noget at bruge opdagelsen til . Da Cook kom hjem og berettede om et barskt land, med mærkelige dyr og vækster, og vilde indfødte (Aboriginals), fandt man straks ud af at dette var det perfekte sted til landsætning af straffefanger, hvis de skulle opleve helvede på jord.

kangaroo-vineyard
De ser søde og underlige ud, men de kan godt lide druer, så en kænguru er ikke velkommen i vinmarken. Photo: Tourism Australia

Den 26. januar 1788 blev de første 600 straffefanger sat i land. Landsætningen skete på det sted hvor Sydney ligger i dag. Allerede med de første fangevogtere blev der medbragt vinstokke, som blev plantet i flådekaptajn Arthur Phillip´s have. Denne have lå, hvor Inter-Continental-hotellet i Macquarie Street, ligger i dag. Der blev høstet fra disse stokke første gang i 1791.

camden_park_estate
Man værner om historien i Australien, for man har ikke så meget af den. Camden Park Estate fra 1817 står endnu.

I 1810 ankom Guvernør Lachlan Macquarie til fangekolonien. Han  skabte grundpillerne til et mere civiliseret samfund. Australiens første mønt blev sendt på gaden i 1813, den første bank så dagens lys i 1817. I alt opførte Macquarie 265 offentlige bygninger i de 11 år han var guvernør. Korruptionen blev mindre udbredt i denne tid, og et af Australiens første, mere kommercielle vinerier, Camden Park Winery, blev anlagt. Grundlæggeren John MacArthur havde erfaringer, med vindyrkning, fra ophold i Frankrig og på Madeira, og han forsøgte efter bedste evne at frembringe vin i de fremmede omgivelser. Vinen endte oftest som hedvin. Man kan forestille sig at det varme klima har skabt meget søde druer, og at gæringen er gået i stå grundet for høje temperaturer. Den søde grundvin, med lavt alkoholindhold, er derfor blevet tilsat sprit og solgt som hedvin. Gården eksisterer stadig og er beboet af MacArthur´s efterkommere. Den ligger i Camden, lidt sydvest for Sydney.

Hunter Valley

I 1823 ankom endnu en englænder med erfaringer fra ophold i franske vindistrikter. Navnet var James Busby. Da han så de miserable forhold på bl. a. Camden Park, satte han sig ned og skrev en håndbog om vindyrkning. Den blev flittigt brugt, og Busby kaldes, den dag i dag, for australsk vindyrknings grundlæg­ger.

james_busby
Manualen som var med til at sætte system i australsk vin

Busby var meget optaget af at udnytte australiens specielle klimatiske betingelser, og han forsøgte sig gennem tiderne med 678 forskellige druesorter i den australske sandjord. Forsøgene blev foretaget på hans egen vingården “Kirkton” i Hunter Valley. Han gav gode råd og solgte stiklinge til den spirende industri. Vindyrkningen var på daværende tidspunkt koncentreret omkring det østlige Australien og især Hunter Valley. Det var i disse år producenter som bl.a. Wyndham Estate (1828 – hed i starten Dalwood), Tyrrells Wines (1863) og Lindeman (1843) så dagens lys. Navne som stadig eksisterer og som mange nok vil kunne nikke genkendende til. Semillon er blevet lidt af en specialitet for området. Den befinder sig tilsyneladende fantastisk i varmen, og med 5-10 år på bagen udvikler den helt utrolige aromaer, som ikke findes andre steder i verden. Tyrells Vat 1 Semillon er en nærmest legendarisk vin.

Guldfeber

I midten af 1800-tallet startede den store guldfeber i Australien. Man havde gjort mindre guldfund, men specielt ét fund i Bathurst i 1851 nær byen Orange i New South Wales fik sat gang i indvandringen. Folk troede de skulle til Australien og finde rigdom og lykke. Befolkningstilvæksten var stor, og det var især europæere der kom for at skabe sig en ny tilværelse. Der blev bare ikke fundet så meget guld, og de fleste endte med at skulle finde på noget andet at lave. I mange tilfælde endte de som vinbønder istedet. En by som på det nærmeste opstod grundet et guldfund er Rutherglen. En guldgraver, der opgav, og gav sig til at dyrke vin fik ret da han udtalte “There is more gold to be won from the top six inches of soil than from the depths below it.”
I dag er hedvinene fra Rutherglen verdensberømte. De har sin helt egen stil, og så emmer de af det man sukker efter i Australien: Historie.  Du kan læse mere om Rutherglen via dette link.

Barossa Valley

Guldfeberen medførte blandt andet en stor immigration af preussere/tyskere til områderne omkring Adelaide. De befolkede især Barossa Valley, Eden Valley og Clare Valley. De første vinstokke blev sat i jorden i Barossa omkring 1842. I de følgende år så firmaer som Seppeltsfield (1851), Orlando (1847), Yalumba (1849), Saltram (1859) og Henschke Wines (1868) dagens lys.

Seppeltsfield_Winery
Seppeltsfield er en af de mest karakteristiske bygninger i Barossa, med palme allé ledende op til bygningen.

De tyske indvandrere var glade for hjemlandets Riesling, som den dag i dag præger billedet i især Eden og Clare. I Barossa er det varianter som Shiraz, Cabernet Sauvignon og Grenache der dominerer billedet. Indtil starten af 70´erne bestod hovedvægten af vinene fra Barossa af hedvin. Hedvin er i dag mere niche-produktion, men grundet den historiske erfaring, så er man vanvittigt dygtige til at producere den. Med tiden har bordvinen taget over, og Shiraz har været stærkt medvirkende til at slå områdets navn fast. Shiraz opnår i Barossa en fantastisk dybde og et fyrigt krydderi, som er svært at finde andre steder i verden. Epsilon Wines´ Shiraz et godt eksempel til meget rimelige penge. Går du efter luksus modeller, så læs mere om et par unge mænd med et godt øje til Rhône: Massena Vineyards.

penfolds_magill
Penfolds historiske Magill Estate er nu nærmest blevet opslugt af Adelaide, men de gamle vinmarker findes endnu.

Af ubeskriveligt stor betydning for australsk vindyrkning blev dog et firma, stiftet i 1844 i Magill, der i dag er blevet en del af Adelaide. Det var en vis Dr. Cristopher Rawson Penfold, der var manden bag. Succes var der dog ikke fra starten for Penfold´s. det var først i 1951, hvor daværende produktions-leder, Max Schubert, satte sig for at producere en australsk rødvin, der kunne konkurrere med de store Bordeaux-vine, at opmærksomheden blev skabt. De første årgange af vinen, blev produceret af Shiraz-druer fra Magill og Morphett Vale og blev lagret 12 måneder på ny amerikansk eg. Vinen var meget rå og brutal, og Max Schubert fik megen dårlig kritik for sit opulente produkt, som man mente ville føre til firmaets endeligt. Max Schubert fortsatte derfor sin produktion under mindre offentligt skue, og forbedrede produktet år for år. Det var først i 1961, at vinen for alvor slog igennem, og eksperter begyndte at tale om en seriøs kandidat til “verdens bedste vin”. På dette tidspunkt blev der også hentet druer fra Kalimna i Barossa Valley, både Shiraz og Cabernet Sauvignon, med et høstudbytte på 15-16 hl/ha, og vinen blev nu lagret 18-20 måneder på nye fade, og minimum 4 år på flaske. I dag er “Penfolds Grange”, stadig at betragte som en af Australiens bedste vine, og den handles til svimlende summer. Magill Estate leverer i dag sin egen vin fra sine blot 5 hektar. Her kan du smage, og fornemme historiens vingesus. Køb vinen her.

Nye kølige områder

Igennem de seneste årtier har man jagtet køligere områder til vindyrkning. Derfor er udviklingen gået stærkt i områder som Limestone Coast, i det sydligste af South Australia, hvor et område som Mount Gambier så dagens lys i 1982, Mornington Peninsula syd for Melbourne blev først seriøst dyrket i 1972, vinmarkarealet er steget på Tasmanien og i Great Southern opstod Frankland River i 1967. De nye kølige områder gør det muligt at dyrke druer med mere syre og mindre sukker – og derved opnå bedre balance i vinen, men det giver også mulighed for at dyrke andre sorter. Pinot Noir er nu pludselig et spændende produkt fra Australien. Fra Frankland River kommer Riesling, som har næsten germansk karakter. Prøv for eksempel Rocky Gully Riesling fra Frankland Estate, det er et super flot produkt til en meget rimelig pris. Læs evt. mere om vores leverandør Frankland Estate.

Australsk vindyrkning er i stadig udvikling. Man har en fantastisk evne til at tilpasse sig til et internationalt marked, der hele tiden efterspørger nye vintyper, men man tilpasser ikke i blinde. Enkelte vintyper er kommet for at blive, andre går bort. Det er ren og skær Darwin – den stærke overlever.

Via dette link kan du købe en smagekasse med flere af de omtalte vine fra dette indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *