La Biòca – nu med amphora

 Et puslespil på mange kvadratmeter

la_bioca_nebbiolo_amphora
Bisso med sin nyanskaffede amphora. Her er afstilkningsprocessen er igang.

Man forstår det næsten ikke, men for 5 år siden eksisterede La Biòca ikke. Da Bisso kom med en pengemand i ryggen og ville til at opkøbe jord i og omkring Barolo, fik han at vide at han var tosset og at det ikke kunne lade sig gøre. Men i dag besidder firmaet 7,5 hektar vinmarker og egne produktions lokaler. En del af markbesiddelserne forstår ikke engang Bisso, at han var i stand til at få fat i. Det drejer sig om besiddelser på flere Grand Cru marker i Barolo, og et stykke af marken Lurens i Barbaresco. Andre opkøbte jordstykker er knap så prominente. I sin søgen efter jord har han opkøbt ganske få kvadratmeter fra folk, som har produceret vin til privat brug, og som aldrig har ansøgt om lov til at bruge “DOCG” Barolo eller Langhe “DOC”.

la_bioca_nebbiolo_amphora
30% hele klaser i bunden af amphoraen.

Det er parcellerne uden officiel DOC eller DOCG status, der gør det muligt for Bisso at lege med Nebbiolo. At forsøge at forfine produktionen og måske finde frem til en metode til at få endnu mere ud af druen. Bisso forsøgte i 2015 at producere en lille del Nebbiolo i en amphora af ler. Den ældgamle, men gennem de senere år nærmest gen-opfundne beholder til produktion og opbevaring af vin. Ler amphora er ikke godkendt til vinproduktion i hverken Langhe eller Barolo, derfor er vinen klassificeret som Vino da Tavola, men jo uendeligt ligegyldigt, da druerne i forvejen ikke havde ret til noget højere.

En produktion med overraskelser

Vinen endte med at blive endnu sjovere end den var ment. For amphora-bageren fra Toscana var ikke den hurtigste knallert på havnen, så han leverede to uger for sent, og Bisso måtte endda selv hente den i Toscana for at få tingene til at gå lidt hurtigere. På det tidspunkt var al øvrig Nebbiolo høstet, så druerne til amphoraen fik to ugers ekstra modning i forhold til traditionel Nebbiolo høst. Druerne blev dernæst afstilket manuelt og cirka 30% hele klaser fik lov at gå med. Stilkene på de hele klaser er med til at tilføre tannin.

bisso_with_amphoraForsøget var ikke problemfrit. Første problem var, at amphoraens tynde vægge virker afkølende. Gæringen havde svært ved at holde en den ønskede temperatur og var ved at gå i stå, så Bisso måtte stille den i et opvarmet lokale for at holde gæren i live. Andet problem var reduktion. Reduktion er det der sker når en gæring ikke får ilt nok. Så begynder gæren at nedbryde proteiner og gæringen kan udvikle sig i en forkert retning. Det er meget sjældent et problem når man gærer i træfad, hvor ilt optages gennem porer i træet. Problemet løses ved at få iltet gæringen godt. Startproblemerne med amphoraen kan dog løses med erfaring i brugen af den. De positive historier om den færdige vin er, at den holder 4150 mg/ltr tørstof, hvor Bisso´s normalt producerede Nebbiolo holder omkring 4000 mg/ltr og samtidig er den tannin der er i amphora udgaven langt mere moden og drikkevenlig. Det er med andre ord ikke en traditionel Nebbiolo der er kommet ud af forsøget, men det er en Nebbiolo på meget højt niveau. Den bærer tydeligt præg af druernes oprindelse – fra Barolo. Vinen har tilbragt 3 måneder på træfad inden aftapning.

Hvad blev der ud af anstrengelserne?

2015 A Pipina, Amphora Nebbiolo, Vino da Tavola
Vinen fremstår hele vejen igennem smags-seancen som en ung Barolo. Smuk og klar rubinrød farve. Varme kirsebær, jordbær, roser, mokka og lakrids i næsen. Rank og frisk i smagen hvor ungdommelig tannin spiller en ikke uvæsentlig rolle, men det er en venlig tannin, der bider, men som kun bider for at forstærke indtrykkene af røde bær og lakrids, eftersmagen er vedholdende og med et tvist af kardemomme. Smuk vin, som stadig er ung – gem den 2-3 år og den vil blive endnu smukkere. Den giver dig en masse af Barolo, uden at være det, men du kan altså også erhverve dig en flaske for blot 149,- kroner.

 

Bobler i verdensklasse

Contadi Castaldi – Franciacorta

Jeg havde hørt området omtalt i høje vendinger – naturligvis af italienere. For hvem ville ellers sammenligne et lille område i Norditalien med Champagne. Ja, man kan faktisk blive helt sur over den slags sammenligninger. For hvis man laver noget godt, hvorfor så sammenligne det med noget andre laver? Hvis man går i andres fodspor, så kommer man aldrig foran! Lad nu for pokker være med hele tiden at måle op mod andre. “Be unique”. Det er det unikke og anderledes der gør, at man er værd at beskæftige sig med. Og unikt og anderledes – det er lige netop hvad Franciacorta er!

contadi_castaldi_franciacorta_cellar
Inden flaskerne stilles i Pupitre for at samle gærresterne i toppen, ligger de på langs og gennemgår gæring og dernæst autolyse.

For jeg blev nysgerrig, og har nu brugt 2016 på at smage rigtig mange forskellige vine fra Franciacorta. Noget har været godt, noget har været skidt. Men når det er godt, så er det simpelthen virkelig lækkert. Og lad mig starte med at sige: Det er ikke Champagne!
Bevares, sammenligningen er naturlig nok, fordi vinene herfra flaskegæres og der er krav om minimum 18 måneders lagring på flaske før vinen må degorcieres og gøres klar til salg (i øvrigt er kravet kun 12 måneder i Champagne). Netop lagringstiden giver vinene en mousse, en kompleksitet og en finesse som er helt enestående.

De første mousserende vine blev produceret i området i 1970 på vingården Berlucchi. Her opdagede man, at området ikke bare kunne imitere de store vine fra Champagne, men rent faktisk havde noget selvstændig karisma at byde ind med. Det indså andre producenter i området og derfor fulgte Ca´del Bosco og Bellavista snart efter med lignende produkter. Området fik grundet den høje klasse på de mousserende vine egen DOCG status i 1995.

contadi_castaldi_franciacorta_map
På sydsiden af søen Iseo er jordbunds-forholdende helt specielle. Som skabt til mousserende vine af højeste klasse.

Franciacorta-området er med sine blot 2300 hektar vinmarker og 14 millioner producerede flasker en meget lille spiller på markedet. Champagne-området dækker over 34.600 hektar og producerer årligt ca. 300 millioner flasker. Størrelsen på områderne er en af de ting der gør dem forskellige, noget andet er klimaet. Man har i Franciacorta langt bedre mulighed for at producere fuldmodne druer. Det gør, at Franciacorta er mindre syrlig, og mere frugtrig.

Området ligger i Lombardiet ved sydsiden af søen Iseo, og mellem byerne Brescia og Bergamo. Jordbunden er helt speciel lige her, den består af moræne-ler og er meget kalkholdig. Druesorterne der anvendes til de mousserende vine er primært Chardonnay, men også Pinot Blanc og Pinot Noir spiller en rolle. Druesorterne ligner jo næsten en copy/paste version af Champagne, men det er faktisk ikke tilfældet. Druerne har vokset her, siden munke fra klostret i Cluny i Bourgogne bragte dem hertil i 1100 tallet.

Processen kort

contadi_castaldi_barrel_aging
Base-vin på fad og færdig mousserende vin lagrer side om side.

For dem der ikke helt har styr på hvordan en flaskegæret vin produceres, så beskrives processen her meget kort. Først produceres på helt normal vis en stille vin, det der i denne sammenhæng kaldes en base-vin. Base-vinen tappes på Champagne-flasker og tilsættes en nøje afmålt mængde sukker og gær. Flasken lukkes med kapsel og ligges i stakke i kælderen. Nu starter den gæring som gør vinen mousserende. Efter endt gæring lader man vinen ligge sammen med gæren. Denne fase er ekstremt vigtig, da kontakten mellem døde gærceller og vin både udvikler vinens smag og mousse. Når vinen har lagret det ønskede antal måneder, så begynder man fasen, hvor gæren skal samles i flaskehalsen. Det gøres i reoler kaldet pupitre. Flasken drejes jævnligt og rejses langsomt. Når al gæren er samlet i flaskehalsen fryses gæren/flaskehalsen, kapslen tages af, og trykket i flasken skyder gæren ud. Flasken efterfyldes med samme vin, evt. lidt dosage/likør, og flasken lukkes med kork prop.

Et teglværk blev til vingård

contadi_castaldi_logo
Inspirationen til vingårdens logo er hentet i stakkende med flasker i kælderen. Flaskerne danner disse to figurer.

Contadi Castaldi blev stiftet i 2002, da familien Moretti, der også ejer Bellavista, opkøbte et gammelt teglværk i den vestlige del af Franciacorta. Teglværket var lukket, men havde i fordums tid draget fordel af ler-jorden i bakkekammen Monte Alto, som vingården i dag nærmest har “gravet” sig ind i. Der er anlagt kæmpe kældre med kapacitet til at lagre flere millioner flasker. Hver flaske Franciacorta fra Contadi Castaldi tilbringer som minimum 30 måneder i kælderen, så der kræves plads! Målet med Contadi Castaldi var fra starten at producere et andet et andet produkt end det der produceres på Bellavista. Dette skulle være mere moderne, mere frugtdreven Franciacorta. Symboliseret med ultra moderne etiketter og under overskriften “New Generation”. Projektet er lykkedes. Contadi Castaldi leverer i mine øjne, i dag noget af det mest cremede og frugtdrevne Franciacorta. Faren ved dette er naturligvis, at vinen kan blive for voluminøs, for voldsom. Men det er den på ingen måde. Her er flot syrlighed og en gennemsnitlig restsødme i vinene på 5 gr/ltr. Vine, som adskiller sig fra Champagne, og som virkelig byder ind med et alternativ.

contadi_castaldi_franciacorta_pupitre
Det gamle teglværks kældre egner sig perfekt til flaskegæring. Her skabes stor Franciacorta!

Hos Contadi Castaldi gør man tingene lidt bedre. I erkendelse af, at vinenes mousse, samt den cremede mundfornemmelse, simpelthen bare bliver finere og flottere ved lang tids flaske-lagring. Den autolyse der foregår mellem vin og gær når gæren er død, er af ekstrem vigtighed. Lovgivningen siger, at “Non vintage” (NV) skal lagre minimum 18 måneder. Hos Contadi Castaldi lagres Brut og Rosé 26-30 måneder. En Vintage skal ifølge lovgivningen lagre 30 måneder. Contadi Castaldi lagrer sine Vintage-vine Satèn 36 måneder og Soul Rosé 40 måneder. Husets topvin Soul Satèn lagrer de 60 måneder som lovgivningen befaler.

Satèn er områdets betegnelse for Blanc de Blanc. Vinen er altså produceret på Chardonnay og Pinot Blanc. Ingen Pinot Noir indgår i blended. En Rosé skal indeholde minimum 25% Pinot Noir.

contadi_castaldi_franciacorta
Prøvesmagning af base-vin hos Contadi Castaldi

Den bevidst valgt stil i Contadi Castaldi´s vine ses tydeligt i firmaets kældre. Det er kun en ganske lille del af firmaets base-vine, der lagres på træfad. Træfadet må ikke være for dominerende, så forsvinder friskheden og frugten.  Det er ståltanke, der dominerer kælderlandskabet. Dosage, eller den likør som tilsættes når flaskerne proppes, består altid af base-vin tilsat 75% sukker. Denne likør kan være lagret på egetræ i Vintage vine.

Bemærkelsesværdige vine:

franciacorta-brut-non-millesimato-new-generation-1Brut, Contadi Castaldi, Franciacorta
Helt enestående “Entry level”. Basis vinen er produceret på 80% Chardonnay, 10% Pinot Noir og 10% Pinot Blanc. Druerne er presset ganske let, for at undgå bitterstoffer i den endelige vin. Kun 60% af druernes most-indhold er udnyttet. Vinen gæres på rustfri ståltank og lagrer dernæst dels på rustfrit stål og dels på træfade i 7 måneder. Vinen på træfad gennemgår malolaktisk gæring. Endelig fyldes vinen på flaske og tilsættes gær og dosage. Efter 26 måneder degorgeres vinen og lagrer yderligere 4 måneder inden den frigives til salg.
Vinen fremstår med en duft af melon og stikkelsbær. Meget ren i sin udtryk. Cremet og fyldig smag, med fint syrligt citrus-bid i enden. Man kunne blive ved med at drikke – hvis man ellers kunne holde til det. (+)

franciacorta-saten-millesimato-new-generation-12011 Satèn, Contadi Castaldi, Franciacorta
Basis vinen til denne Satèn er produceret på Chardonnay. Druerne er presset ganske let, for at undgå bitterstoffer i den endelige vin. Kun 60% af druernes most-indhold er udnyttet. Vinen gæres på rustfri ståltank og lagrer dernæst dels på rustfrit stål og dels på træfade i 7 måneder. Vinen på træfad gennemgår malolaktisk gæring. Endelig fyldes vinen på flaske og tilsættes gær og dosage. Efter 36 måneder degorgeres vinen og lagrer yderligere 4 måneder inden den frigives til salg.
Vinen fremstår med en lidt urtet karakter af dild og asparges, tilsat lidt søde æbler. I munden er vinen sødmefuld, let krydret og med pirrende og insisterende syre i enden. Det hele ender ud i stor harmoni. Bragende flot vin til skaldyr. (++)

franciacorta-soul-rose-new-generation-12010 Soul Rosé, Contadi  Castaldi, Franciacorta
Basis vinen til denne rosé er produceret på 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Druerne er presset ganske let, for at undgå bitterstoffer i den endelige vin. Kun 60% af druernes most-indhold er udnyttet. Vinen gæres på rustfri ståltank og lagrer dernæst dels på rystfrit stål og dels på træfade i 7 måneder. Vinen på træfad gennemgår malolaktisk gæring. Endelig fyldes vinen på flaske og tilsættes gær og dosage. Efter 50 måneder degorgeres vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden den frigives til salg.
Hængt kød, maltwhisky og søde æbler i duften. Vanvittigt lækker og harmonisk smag. Sødmefuld, vedholdende, let krydret og flot afsluttende syrligt bid. Den vil hæve ethvert ostebord til et højere niveau. (++)

franciacorta-soul-saten-new-generation-12008 Soul Satèn, Contadi Castaldi, Frnciacorta
Basis vinen til Soul Satèn er produceret på Chardonnay. Druerne er presset ganske let, for at undgå bitterstoffer i den endelige vin. Kun 60% af druernes most-indhold er udnyttet. Vinen gæres på rustfri ståltank og lagrer dernæst dels på rustfrit stål og dels på træfade i 7 måneder. Vinen på træfad gennemgår malolaktisk gæring. Endelig fyldes vinen på flaske og tilsættes gær og dosage. Efter 60 måneder degorgeres vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden den frigives til salg.
Den mest “Champagne-agtige” af alle vinene fra Contadi Castaldi. Duften byder på grapefrugt, melon og lidt nybagt brød. Flot tør og rank smag med surdejsbrød, modne æbler og syltet citron. Smager som en top-Champagne. Overrask dine venner ved en speciel lejlighed med dette pragteksemplar af en mousserende italiener. (++)

Vindyrkning i Tyskland – med fokus på Mosel

Mosel – En reference for god Riesling

Hvis man er vinbonde alle andre steder i verden og kan producere Riesling på samme niveau som de kan ved Mosel, så er man godt stillet. Der er nemlig noget helt særligt over de vine der skabes i det kølige klima på de stejle skiferklædte skråninger langs den snoede flod. Det er syre, friskhed og mineralitet der er kodeordet. Sødme og frugt spiller biroller i den sammenhæng, for det kan man opnå alle steder, men den særlige lethed, som undegrund og klima tilføjer selv søde vine ved Mosel er unik og kan ikke genskabes ret mange andre steder i verden.

Mosel Ürziger Würzgarten Karl Erbes
Ürziger Würzgarten med hældninger på 60-70%

Hvis du vil vide mere om hvorfor og hvordan vinene skabes, så skal du tage et kig på vedhæftede PDF, hvor området og følgende fire producenter er beskrevet.

  • von Othegraven fra bifloden Saar, der er VDP medlem og en af sværvægterne hvad kvalitet angår. Saar er især kendetegnet ved en lidt mere kompleks Riesling, højt frugtsyre-indhold og dermed vine med et langt liv.
  •  Schmitges fra byen Erden, der er medlem af Bernkasteler Ring. Vinene er moderne, friske og velsmagende, med en forkærlighed for de mere tørre kvaliteter.
  • Karl Erbes fra byen Ürzig. Huset er ikke medlem af nogen sammenslutning, men overholder samme krav som VDP og Bernkasteler Ring-medlemmer. Huset er det mest traditionelt producerende af alle vore leverandører, med en forkærlighed for feinherb kvaliteter.
  • Franzen fra byen Bremm er medlem af Bernkasteler Ring. Huset anvender ikke Prädikat på sine vine, da de alle gæres helt ud. Alt gæres på naturgær. Alle vin indeholder ganske lidt restsukker.

Vinene fra de enkelte producenter kan købes på Propperiet.dk.

Klik her for at hente PDF om Vinene fra Mosel mosel_pdf

Andre indlæg på bloggen om emnet:

Don Wines – naturvin fra New Zealand

Lo-fi vinmageri

Hvorfor naturvin?
Spurgte jeg Alex Craighead, vinmager på Alana Estate i New Zealand og nu på eget vineri Don Wines.
Jeg spurgte om en hel masse andet.
Og jeg fik svar.
Svar som jeg elsker.
Han er nytænkende, innovativ og villig til at løbe en risiko. For som han siger: “Alt for mange vinmagere har aldrig spurgt sig selv: `Hvorfor gør jeg tingene på denne måde´”

De udfordrer dem selv og deres teknikker for lidt. Man bør udfordre sig selv hver dag, både for at gøre hverdagen mere spændende, men også for at opnå bedre resultater.

don_wines_alex_craighead
Orange wine in the making

Især i nye vinlande uden en lang historie og stædige traditioner, bør man ikke være bange for at lege. Det var legen der gjorde, at Alex faldt for fænomenet ”Naturvin”. Selv er han ikke så meget for at kalde produktet for Naturvin, for al vin skulle jo gerne bestå af natur. Det skulle hellere kaldes ”Lo-fi” eller ”Hands off”. For det hele handler om at interagere så lidt som muligt med druerne og lade naturen gøre arbejdet. Alligevel, så kræver ”Lo-fi” vinmageri langt mere opmærksomhed end konventionelt. Man er nødt til at agere på problemer, at våge over og observere i langt højere grad end hvis man arbejder med konserveringsmidler og tekniske hjælpemidler. Man kan ikke bare vende ryggen til og så ordne problemerne senere, så ender man med at stå med 300 liter udrikkelig vin der skal hældes i kloakken.

Hvad er naturvin?

don_wines_alex_craighead_vineyards
“Lo-fi” vineyards

Naturvin er vin, som er produceret med så lille indgriben fra vinmageren som muligt. Vinen er gæret på natur gær, og af samme grund oftest produceret af økologisk dyrkede druer, hvor naturgæren er stærk og ikke slået ned af diverse sprøjtemidler. Der anvendes ikke klaring, filtrering eller nogen form for syreregulering. Oftest tilsættes en smule svovl ved aftapning, det har Alex gjort i de første årgange, men har intentioner om at arbejde uden svovl i fremtiden.

Alex har altid haft fokus på økologi i vinmarken. Både fordi han bekymrer sig om miljøet, men også fordi han altid har arbejdet med naturgær, da denne gæringsform i hans verden giver den bedste vin, – en vin med flere lag. Springet var derfor ikke så stort. Hvorfor stoppe miljøbevidstheden ved dørtrinet til produktionslokalerne?

Har naturvin terroir?

don_wines_orange_wine
Der smages på Pinot Gris med 30 og 42 dages macerering.

Naturvin har i den grad terroir. Faktisk langt mere end en konventionel vin. Alex har i sin proces forsøgt sig med forskelligt svovl-indhold i fade med samme vin, og erfaret, at det ændrer vinens karakter fuldkommen. Vinen med mindst svovl har klart mest race og terroir. Som han siger ”Naturligvis spiller det en rolle, at vi slår naturlige mikro-organismer i vinen ihjel.”

I naturvin er det ikke kun druens karakteristika der overføres til vinen, det er også den naturlige gær og de øvrige mikroorganismer der findes i lokalområdet der påvirker vinens smag. Det er en markant anden smagsoplevelse, men når man først er bidt af den, så vænner man sig ikke til konventionel vin igen.

Alex producerer vin fra to druesorter: Pinot Gris og Pinot Noir. Pinot Gris fremstilles som ”Orange wine” – et fænomen, der kan beskrives som en hvidvin produceret med skindkontakt. De fleste Pinot Gris vine i denne verden produceres som hvidvin, hvor skindet fjernes fra mosten i forbindelse med at druerne presses før gæring. Når Pinot Gris produceres som ”Orange wine”, så gærer mosten sammen med skindet og trækker på den måde farve og tannin ud af den let pinke drueskal.

don_wines_pinot_grigio
Don Wines Pinot Grigio natural orange wine

Som Alex siger: ”Det meste af den Pinot Gris der produceres i denne verden er halvkedeligt. Det er fordi den i 90% tilfælde bliver fremstillet uden skindkontakt. Det meste af Pinot Gris druens aroma sidder i skindet, og derfor får mine Pinot Gris vine lang skindkontakt. Samtidig tilføres de så noget tannin fra drueskindet, som gør, at de kan holde sig friske længere. Man kan faktisk sige, at jeg bruger tannin i stedet for svovl som konserveringsmiddel.”

Pinot Noir produceres med en teknik der kaldes ”Whole bunch fermentation”. Den består i, at en del hele klaser går med i gæringen. Det er således kun de druer hvor skindet er brudt der gærer. Efter nogle dage, når gæringen er ved at gå i stå brydes skindet så på de hele druer og gæringen får et nyt boost. På denne måde trækkes gæringen ud, vinen bliver mere kompleks og får et let urtet præg, som Alex værdsætter i sin Pinot Noir.

don_wines_alex_craighead_terracotta
Det mest naturlige gæringskar der findes

Vinene gæres på store krukker af ler, også kaldet amphora, kwevri eller Terracotta, kært barn har mange navne. Lerkrukkerne er foretrukket blandt naturvinsproducenterne, da det ligger fint i tråd med hele opfattelsen af, at tingene skal være naturlige. Lerkrukken afgiver ikke smag og vinen kan tilmed ånde ganske let gennem krukken.

Er naturvin en trend?

“Naturvin er på ingen måde en trend. Man har jo produceret vin på denne måde i flere århundreder. Flere producenter er bare blevet trætte af den konventionelle måde at gøre tingene på. En måde som udvander særpræg og ensarter produktet på verdensplan. Jeg er ret sikker på, at denne produktionsmetode vil finde mere og mere frem. Men som med alt andet, så er det kun de dygtigste der vil få succes med det.” – Alex Craighead.

Se vores udvalg af naturvin

 

Besøg hos La Biòca i Barolo

Viljen til noget stort

La_Bioca_Bisso
Bisso fortæller historier

Det var med stor spænding at jeg søndag den 8. maj 2016 aflagde besøg hos La Biòca i Barolo. Vi har handlet med huset i et lille års tid og haft stor tiltro til, – alene ud fra at have smagt deres Barbera og Langhe Nebbiolo-vine, at de bliver et hus der bider sig fast som seriøs leverandør af kvalitets-Barolo. I Januar 2016 kom husets første Barolo på gaden (årgang 2012). Vi blev ikke skuffede. Nu skulle jeg ned og se nærmere på firmaets faciliteter, mark-besiddelser, samt smage de kommende årgange. Vinmager Bisso tog imod og brugte en hel dag på at vise og fortælle. Bisso er et vildt passioneret menneske, og selvom han ikke er opvokset i området, så kan han tale om ejerforhold, familierelationer, jordbundsforhold og Nebbiolo i dagevis. Han har helt sikkert fundet sit bjerg. At blive vinmager i Barolo var meningen med hans liv.

De kommende årgange

Jeg var således udrustet med smageglas, notesblok og udsigt til en kælder fuld af fade med ung Barolo. Det der ventede mig var vin fra 2013, 2014 og 2015. En Barolo skal lagre 38 måneder for at måtte bære DOCG Barolo. Heraf skal 18 måneder være på fad.

La_Bioca_Barolo_tasting
Der skal et godt tandkød til for at smage på ung Nebbiolo fra fad.

Årgang 2013 ser ud til at kunne blive en stor årgang. Foråret startede vådt. Det medførte problemer med svampesygdomme, samt besværlig blomstring. Det resulterede i lavere frugtsætning end i foregående årgange. August og september gav masser af sol, med varme dage og kølige nætter. Høsten blev sat ind medio oktober. Nebbiolo modnede meget tilfredsstillende og sammenlignes med den legendariske årgang 2010.

Området gik ikke fri af de rå regnmængder som Norditalien blev udsat for i 2014. Men august gav alligevel lidt opløftende varme og solstrejf. Vejret har dog sat sit tydelige præg på vinene. Årgangen fremstår meget mørk i sit udtryk. Naturligvis ung nu, men med en lidt hård bitter tannin og meget lakrids. Af samme grund er det voldsomt uforskammet, at skulle smage årgangen op mod 2015, der meget vel kan vise sig at blive århundredets årgang i Barolo. 2015 er naturligvis alt for ungt og med voldsom tannin lige nu, men det er solens årgang med en moden tannin, som hverken smager bittert eller hårdt. Læg dertil solmoden frugt a la Jordbærkompot og mørke kirsebær, samt varme krydderier som peber, kokos og tobak. Det bliver stort.

Hvad skulle smages?

Barolo-området er beliggende i en dal, og kan inddeles i en østlig og en vestlig del. Den østlige er Serralunga d´Alba delen, den vestlige er La Morra/Barolo delen. I den vestlige del, omkring byerne La Morra og Barolo, er jordbunden mere fertil og kalkholdig, end i den østlige, hvor jordbunden er mere gruset og sandet. Det smages tydeligt i vinene og ses i de tekniske analyser. Nebbiolo fra den østlige del indeholder flere polyphenoler. Dvs. mere tannin og mere farve. Farven kan dog ikke bruges til så meget, da Nebbiolo har nogle besværlige, ustabile farvemolekyler. De nedbrydes meget nemt af ilt. Af samme grund forsøger mange vinmagere sig med at tilføre tannin fra nye fade eller stiklinge for at bevare farve i vinen. Det er Bisso imod. “You get what you get” – som han siger. Nebbiolo skaber en lys vin med meget tannin, hvis du tilfører mere tannin vil du opnå en ubalance, og måske en vin der aldrig bliver moden. Alle La Bioca´s markbesiddelser ligger i den vestlige del af Barolo. Et lille praj om, at vinene er til den elegante side.

la_bioca_barolo_map
Overblik over La Biòca´s markbesiddelser.

Markerne som La Biòca henter druer fra er:

“La Ravera” ligger lige syd for Barolo by. Ifølge Bisso er dette en af de bedste marker i hele Barolo.

“Bussia” er største cru i Barolo. Faktisk så stor, at det ikke rigtig giver mening. Kvaliteten på vinene kan variere enormt fra nord til syd og være meget forskellige i deres udtryk. La Bióca’s parcel ligger lige øst for Barolo by.

“Castagni” ligger nord for La Morra i over 400 meters højde. Marken er ikke klassificeret. Marken Crosare er heller ikke klassificeret. Den ligger lige syd for La Morra i 500 meters højde, er direkte sydvendt og med gamle vinstokke. Et godt udgangspunkt for at kunne levere top-druer til husets basis Barolo.

“Monvigliero” er den nordligste af alle cru´s i Barolo. Den ligger ved byen Verduno. Direkte sydvendt i 300 meters højde.

Barolo smagt fra fad:

2013 Barolo (+)
Jeg fik rost Bisso i høje vendinger for hans 2012 udgave af denne vin. Selv er han dog ikke 100% tilfreds. 2012 er næsten for nem at drikke. Den måtte godt have lidt mere tannin. Det har han tilført 2013 ved at blande vin fra Ravera og Bussia i den. Dette er ikke det færdige blend, men har klart mere tannin end 2012. Dufter af jordbærkompot, læder og chokolade. Flot vin, der uden tvivl vil blive endnu flottere med yderligere et halvt års lagring.

2014 Barolo
Fremstår meget voldsom. Kølig næse med kirsebær og lakrids. Meget tannisk og lukket i smagen. Den er utroligt svær at vurdere lige nu. Kunne være spændende at smage fra fad igen om et år. Det virker som en helt anden vin end ovenstående.

2015 Barolo (++)
Helt fuldstændig vanvittig vin! Det er altså ikke mere end godt et halvt år siden at druerne blev høstet til den. Alligevel fremstår den med mere modenhed i duften end 2014. Den er tætpakket med solmoden frugt. Tanninen nærmest eksploderer på tungen, men det er ikke den samme lidt kølige og rå oplevelse som i 14. Det er en mere moden og mokka-agtig tannin.

2015 Ravera (++)
Tæt pakket med solmodne jordbær, læder, chokolade og varme krydderier i næsen. Igen en tannin, der føles som en eksplosion i munden, men uden bitterhed. Man tygger på mokka og lakrids længe efter at have spyttet ud. Det bliver en vin for konger det her.

2013 Bussia (+)
Chokolade, tobak, læder og jordbærkompot i næsen. Samme indtryk i munden, og en eftersmag med lidt støv og jord. Det vælter frem med krydderier her. En vin der meget snart skal på flaske og som vi kan sælge fra Januar 2017. Glæder mig.

2013 Borzone Riserva
Produceret af opkøbte druer fra den østlige del af Barolo-området ved byen Gallo d´Alba. Det fornemmes meget, meget tydeligt, at det er sværvægts-Nebbiolo der skabes her. Selv denne 2013 er næsten utilnærmelig i sin tannin. Det dufter egentlig meget imødekommende af figenkompot og chokolade. Men i munden er den hård og afvisende. Vinen skal ligge yderligere 2 år før den må sælges som Riserva – det har den så sandelig også brug for.

2015 Castagnia (+)
Marken skaber normalt en meget let og blomsteragtig Nebbiolo. Det skete så bare ikke i 2015. Det blev den Barolo med højest alkoholprocent og flest polyphenoler af alle Bióca’s vine. Det er dybt og komplekst med masser af kirsebær i duften. Noget utilnærmeligt i munden, da både alkohol og tannin angriber tunge og svælg. Den kræver tid, men det skal nok blive fantastisk.

2015 Monvigliero (+)
Overraskende let tilgængelig ovenpå de mange lidt aggressive tannin-oplevelser. Denne virker næsten drikkemoden. En blomstret lidt kirsebæragtig duft og en smag med fine krydderier i retning af kokos og kanel. Lækkert.

Se vores udvalg fra La Biòca

Edgebaston – Stellenbosch – Sydafrika

Vine der både kan fornøje og imponere

Edgebaston_David_Finlayson
David Finlayson er manden bag vinene fra Edgebaston

Edgebaston blev grundlagt i 2004 af David Finlayson. Familien har været beskæftiget med vinproduktion i Sydafrika igennem 3 generationer og det var derfor ikke fremmed for David, at gøre karriere indenfor faget. David er uddannet ønolog og har arbejdet med vinproduktion flere steder i verden. Blandt andet New Zealand, Californien, Australien (Peter Lehman) og Bordeaux (Château Margaux). David fremhæver selv de mange destinationer og forskelligartede forhold at producere vin under, som værende det, der har givet ham idéerne til hvordan han skulle få det bedste ud af sine 22 hektar vinmarker i Stellenbosch.

Berry_box_edgebastonDet fornemmes tydeligt i hans vine, at han har lært kunsten at lave vin. Hans vine er ikke bare et plagiat af det han har set ude i verden. De er et resultat af absorberet og fordøjet viden. Han har taget de ting han kunne bruge og omdefineret tingene, så de passer til Sydafrikanske tilstande.

Hos Edgebaston kan man både finde det fornøjeligt u-komplicerede, samt det dybt komplekse og meditations-fremkaldende. I den let forståelige ende finder vi rødvinen The Berry Box, der er lige præcis så velsmagende, let drikkelig og alligevel imponerende velsmagende, at hvis man har en usnobbet tilgang til vin og kan leve med, at der ikke står “Château” på etiketten – så bør man slå til her. Vinen er et blend af druerne: 38% Cabernet Sauvignon, 22% Shiraz, 19% Merlot, 9% Petit Verdot, 6% Cabernet Franc og 6%Malbec – alle vinificeret så frugten er blevet fremhævet og tanninen afdæmpet.

David er rigtig glad for at arbejde med Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, som han har erfaring med fra sin tid i Bordeaux.

Edgebaston Cabernet Sauvignon

cab_sauv_edgebaston
En bombe af en Cabernet Sauvignon med 15% alkohol

Hans Cabernet Sauvignon er produceret af tre specielt udvalgte kloner, som familien Finlayson har fundet frem til som de bedst egnede til den røde, lerede jord i Stellenbosch. Druerne til vinen er håndplukket og gæringen er foregået i rustfri ståltanke med 4 daglige “punch downs” hvor skallerne presses ned i den gærende most, for at udvinde maksimal farve og aroma. Dernæst har 70% af vinen lagret 18 måneder på nye egetræsfade, den sidste andel på 1-2 år gamle fade. Det er en saftig sag der er kommet ud af anstrengelserne. Den dufter af solbær, blomme i madeira, mørk chokolade og let urtet mynte-agtigt præg. Smagen er bundsolid med mørk intens frugt og noter af peber og røg. Frugtsødmen får modspil af tannin og alkohol, som gør vinen særdeles velegnet til et stykke oksekød.

Hos Edgebaston produceres to vine, som i min verden melder sig ind i den absolutte elite. George Spies Cabernet Sauvignon og Camino Africana Cabernet Sauvignon. Sidstnævnte er fra en af de ældste parceller med Cabernet Franc i Stellenbosch.

George Spies Cabernet Sauvignon

GS_cabernet_sauvignon_edgebaston
En hyldest til George Spies. Manden der har produceret Sydafrikas måske bedste Cabernet Sauvignon

Spørg en vinkyndig i Sydafrika om hvad den bedste vin, der nogensinde er produceret i landet er, og han/hun vil formentlig svare; ”George Spies Cabernet Sauvignon 1966”. George var ansat på Stellenbosch Farmers Winery. Han var ekspert i produktion af hedvin og kunne skabe sherry- og portvinstyper, som var af en anden verden. Måske af samme grund, så fik George Spies forbud mod at producere hans Cabernet Sauvignon. Det var ikke økonomisk rentabelt og han skulle bruge sin tid på det han var bedst til. Han producerede derfor kun sin Cabernet Sauvignon i 6 årgange, fra 1962 til 1968 – der kom ingen 1967.

Vinen og manden er nærmest blevet en legende. Ingen ved rigtig hvor han fik sine druer fra, ingen ved rigtig hvordan han producerede vinen. Men alle er enige om, at vinen var/er fantastisk. David Finlayson er personlig ven af George Spies datter Ronel, og dette venskab har ledt til vinen GS Cabernet Sauvignon, som er en hyldest til manden bag den store vin. George døde i 1997, så han kan ikke selv bidrage med hemmeligheden bag hans fortræffelige vin. Om David´s udgave har de samme kvaliteter må tiden vise. David anvender en bestemt klon af Cabernet Sauvignon med navnet CS163-A. Denne klon giver efter hans mening noget af det mest autentiske Cabernet Sauvignon.

Vi er endnu engang i næsegrus beundring over David´s egenskaber som vinmager. Denne verden er stopfyldt med ligegyldig Cabernet Sauvignon, men dette er ikke en af dem. GS Cabernet Sauvignon er på en gang forrygende bærsødme, og kølig fast mineralitet. Et brag af en vin, og en vin der uden tvivl vil aldre med ynde.

Camino Africana Cabernet Franc

camino_africana_david_finlayson
Cabernet Franc fra gamle vinstokke. En vin for konger!

David Finlayson kan bare noget med Bordeaux-druer. Seneste skud på stammen er denne helt vanvittige Cabernet Franc. David har fundet en parcel med gamle stokke, i en gruset jordbund, som alle andre havde mistet interesseren for, da marken er truet af urbanisering. Lad os håbe David kan holde beboelses-byggeri væk, for i guder den mark kan levere et råmateriale, der er helt enestående.

Druerne er naturligvis håndplukket og sorteret. Kun det bedste har fået lov at komme med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en kold-macerering og er derefter gæret på naturgær. 3 daglige “pump-overs” har sørget for maksimal aroma og farve-udvindelse fra drue-skallerne. Efter endt gæring har vinen hvilet 10 dage med skallerne, og er dernæst presset nænsomt og hældt på 300 liters nye egetræsfade fra Nevers og Allier. Her har den modnet i 18 måneder.

Vinen har en nærmest St.-Estephe/Margaux-agtig karakter over sig. Den giver ikke så meget fra sig i starten, men med lidt tid i glasset – aller helst en dekantering, så åbner vinen sig og bliver din bedste ven. Blomme, rosmarin og lidt karamel i næsen. Kølig, tør og fast i munden, med et fantastisk bombardement af tørret frugt, vanille, chokolade og mokka i eftersmagen. En vin for konger!

Se hele vores sortiment fra vingården her

Skal vi åbne en flaske vin?

Eller står planeterne for dårligt?

Første spørgsmål burde være nemt at svare på, det andet er nok lidt sværere. Det er trods alt de færreste der tjekker hvor Merkur ligger i forhold til Venus og månens konstellation inden de tager hjemmefra om morgenen. Noget andet er, at man nogle gange godt kan føle, at planeterne står dårligt, i hvert tilfælde hvis man er AGF-fan. Men hvad har alt dette med et uskyldigt glas vin at gøre? Læs videre hvis du vil forvirres på et højere plan.

yin-yang-symbolAt der eksisterer to slags kræfter i universet, der virker modsat hinanden, har været kendt af kineserne i umindelige tider. Deres betegnelse for disse to slags kræfter er yin (udtales jin) og yang (udtales jang). Yin repræsenterer det udvidende princip og yang det sammentrækkende. Nogle af disse kræfter er let observerbare, som flod og ebbe, og som blomsterne, der lukker sig sammen om natten og folder sig ud om morgenen. Andre er sværere at få øje på, men vi er alle påvirket af dem på den ene eller den anden måde, måske også meget mere end vi går og tror.

robert_eden_chateau_maris_03
Robert Eden på arbejde på Chateau Maris i Languedoc

Den tyske filosof Rudolf Steiner (1861-1925) arbejdede ud fra nogle af de samme idéer. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine overbevisninger første gang i 1924. Hans idéer bygger på, at menneske, dyreliv, planter og jord er tæt forbundet med kræfter i universet. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans biodynamiske teknikker af producenter som: Chateau Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace og listen bliver længere og længere. De er ikke i tvivl om at Steiner har ret, de er nok mere i tvivl om hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.

Maria Thun med en indskudt bemærkning

maria_thun_calendar
Maria Thun´s kalender udkommer hvert år med råd og vejledning.

Tyske Maria Thun (1922-2012) har om nogen forsøgt at bevise, at Steiner har ret. Hun har gennem mere end 50 år systematisk foretaget forsøg med at så planter på forskellige dage og tidspunkter hvor stjerner og planeter har stået fordelagtigt og mindre fordelagtigt. Samtidig har hendes biavl nærmest bekræftet de observationer hun har gjort sig med plantevækst. Hendes forsøg er ikke videnskabeligt accepteret, men svære at ignorere. Hun arbejder ud fra planetkonstellationer og har gennem årene set et meget tydeligt mønster i planters vækst, men også i biers måde at opføre sig på under forskellige kosmiske påvirkninger. Planeternes påvirkning kan inddeles i 4 faser som relaterer til vand, ild, jord og luft:

Maria_Thun_Calendar
Man fristes til at sige “The truth is out there…”

Løvdage – løv opbevarer vand
Frugtdage – frugt modnes af solen = ild
Roddage – rødder vokser i jorden
Blomsterdage – blomster behøver luft/ilt

Faserne skifter ca. hver 2.-3. dag.

På løvdage skal man så salat, kål, spinat osv. For at få det bedste resultat. På frugtdage skal man så tomater, agurker, majs, græskar. På roddage radiser, gulerødder og andre rodfrugter. Blomsterdage er gode at så blomster på, men også gode dage at høste på. Grøntsager og frugter holder sig længere hvis de er høstet på en blomsterdag.

Det var iagttagelserne omkring dyrkningen af afgrøder der ledte til studiet af biernes arbejde, og til Maria Thun´s overraskelse, så arbejder bierne efter et fast mønster. De laver honning på løvdage, samler nektar på frugtdage, bygger bistade på roddage og samler pollen på blomsterdage.

maria_thun_radiser
AK er sået på en løvdag, WK på en frugtdag, EK på en roddag og LK på en blomsterdag. Billedet er lånt fra “The Maria Thun Biodynamic Calendar”.

Som før nævnt er intet af dette accepteret videnskab. Men billeddokumentation har Maria Thun leveret masser af. På billedet ses radiser som er sået i hver af de 4 faser. Sået på roddage er radiserne store og runde. På løvdage er de små, men har sat masser af løv. På frugtdage er både radiser og løv mindre. På blomsterdage er radiserne meget små og det samme er løvet. Der er tydelige forskelle.

Men hvad har det med min vin at gøre?

Hvis du har svært ved at acceptere ovennævnte, så bliver det endnu værre nu. Vin er produceret af druer og druer er frugter. Den hurtige læser vil så vide, at hvis druerne er høstet på en blomsterdag, så både smager de bedre, men har også længere holdbarhed. Vin er i botanisk forstand, selv efter endt gæring, stadig en drik produceret af frugter. Derfor vil den også gøre sig bedst, være mest åben og imødekommende, på en frugtdag eller en blomsterdag. På en roddag vil den være tillukket og det samme på en løvdag.

Så besværligt kan det altså lige pludselig blive at overveje om man skal åbne en flaske vin. Skal man nu ud og anskaffe sig en Maria Thun kalender?
svigermorMan kan naturligvis også bare åbne den flaske vin, og så se om den var lige så god som for 3 dage siden hvor månen med sikkerhed var i en anden fase. Jeg går klart ind for sidste model. Jeg er ikke i tvivl om, at samme vin kan falde forskelligt ud. En flaske kan smage fantastisk om tirsdagen og en anden flaske af samme vin kan være halvkedelig om lørdagen. Om det hænger sammen med svigermors besøg, eller kosmos, ved jeg ikke. Men jeg køber nu alligevel, og skeler til Maria Thuns kalender. Bare sådan for at prøve at give andre end svigermor skylden…

Hvis vi skal lede efter gode vin-dage i nærmeste fremtid, så har vi sidste frugtdagsweekend i år den 10.-12. september 2016. der er flere frugtdage, men de ligger spredt på hverdage. Der er en blomsterdags-semiweekend torsdag-lørdag 20./21. oktober.

Husk at have vinen på lager, klar til næste gang planeterne står som de skal. Kan købes på www.propperiet.dk

Alana Estate – “Hands off” Pinot Noir

Drømmen om Beaune i Martinborough

Alana Estate er beliggende i Martinborough på den sydlige del af nord-øen i New Zealand. Et område, som mange mener har det bedste Pinot Noir potentiale i New Zealand. Gården og markerne er etableret i et gammelt flodleje, med en meget gruset jordbund. Klimatisk er Martinborough ret enestående. Det er et såkaldt kold-klima område, men med den kæmpe fordel, at sommer og efterår er tørre og solrige, godt skærmet af Tararua og Rimutaka bjergkæderne. Her kan være varme dage på 32-34 grader, men altid kølige nætter (10 grader), det bidrager til en lang modnings-sæson, som især er vigtig når der skal produceres god Pinot Noir. Udbyttet er oftest lavere her, end i mange andre regioner i New Zealand. Det skyldes at det ofte blæser en del under blomstringen i foråret, og det faktum, at jorden er meget fattig og veldrænet.

alana_estate_alex_craighead_pinot_noir
Winemaker Alex Craighead, der blandt andet har erfaringer fra Domaine Fery i Beaune.

Alana Estate har kastet sig ind i kampen om at producere noget af New Zealands bedste Pinot Noir. Måden at nå dette mål på er gennem produktion af den bedst mulige råvare: sunde modne druer. Vinene skal gengive de druer der høstes i marken. Fra det øjeblik druerne er plukket – hvilket naturligvis foregår ved håndkraft – skal de helst røres så lidt som muligt. ”Hands off winemaking” kalder de det på Alana Estate. Vingården er anlagt på en skråning, så man har mulighed for at benytte sig af tyngdekraften, for at få vinen gennem hele produktionsfasen.

Med en filosofi som denne, så stilles der store krav til arbejdet i marken. Druerne skal være sunde og modne for at kunne frembringe god vin. Så der bliver brugt et utal af timer på at pleje vinplanterne og der arbejdes naturligvis efter økologiske principper. Jordbunden i det gamle flodleje består af silt, sand og grus på et leje af ler. Vingården har klart fokus på Pinot Noir, som udgør størstedelen af de små 20 hektar. Gårdens besiddelser er opdelt efter jordtype, og forskellige kloner af Pinot Noir er sat i hver sin. De mange forskellige kloner er plantet, for at finde frem til mest optimale samspil mellem jordbund/klima og klon, og for at være mindre afhængig af en og samme klon hvert år. I alt er vingårdens marker inddelt i 56 parceller med forskellig jordbund og

alana_estate_martinborough_new_zealand_pinot_noir
Alana Estate anlagt på en skråning, så druerne kommer ind foroven – den færdige vin ud forneden.

kloner af Pinot Noir. Klonerne består primært af såkaldte ”Dijon” kloner. Dijon klonerne blev udviklet af Raymond Bernard, der op gennem 70´erne og 80´erne gjorde meget ud af at udvælge de stærkeste kloner fra markerne i Bourgogne. Egentlig mest for at hjælpe bønderne i Bourgogne af med svage planter, der var modtagelige over for sygdomme, men det blev de oversøiske Pinot Noir bønder, der fandt mest glæde ved hans arbejde. Meget af den Pinot Noir, der vokser rundt omkring i verden i dag har sin oprindelse i Bourgogne, og som oftest stammer den fra nogle af de bedste marker i Bourgogne. På Alana Estate´s marker vokser blandt andet:

Pinot Noir kloner

ABEL – en klon, der er opkaldt efter den New Zealandske tolder Malcolm Abel. Han stoppede tilbage i 70´erne en ung vinmager i tolden.  Den unge mand havde været i Bourgogne, og illegalt medbragt denne klon. Da den unge vinmager fortalte tolderen, at klonen oprindeligt stammede fra Domaine de la Romanée Conti fik han lov at tage den med ind i landet, og i dag er det en af de mest udbredte Pinot Noir-kloner i New Zealand. ABEL producerer en Pinot Noir med stor fylde og mørk blomme-agtig karakter.

667 – Dijon klon, der stammer fra Clos de la Roche i Morey St. Denis. Giver vine med karakter af mørke kirsebær, jordbær, bark og krydderier. Aromatiske vin, med søde tanniner. Klonen har en kort cyklus. Blomstrer sent og modner tidligt. Kan have en tendens til at modne for hurtigt i varme år – så den holder meget sukker, og for meget grøn syre – da syren ikke er modnet. I kølige år skaber denne klon fantastisk Pinot Noir.

pinot_noir_clones
Forskellige kloner af Pinot Noir. Der er stor forskel i vækstmønster og klase-størrelse.

777 – Dijon klon, der stammer fra Clos de la Roche i Morey St. Denis. Skaber saftige mørke, blåbær-agtige og aromatiske vine. Druerne har tykt skind og mange kerner. Modner tidligt og har relativt højt sukker- og tannin-indhold. Kan som 667 have tendens til for hurtig modning. I kølige år skabes komplekse Pinot Noir vine med et langt liv.

114 – Dijon klon, der stammer fra Clos de la Roche i Morey St. Denis. Producerer klassisk Pinot Noir karakter med mørke kirsebær, jordbær, lækkert krydderi og god tannin-struktur. Frugt-sætningen varierer meget fra år til år, så meget varierende udbytte. Små tætte klaser, med højt sukker-potentiale.

AM10/5 – var en af de første Pinot Noir kloner i New Zealand. Den kom fra Wädenswil forskningscenter i Schweiz i 1960´erne. Vinen der skabes på denne klon har god farve, blød og delikat frugt og et lidt urtet udtryk.

UCD clone 5 – kom til New Zealand fra University of California i 70´erne. For dem, der har stiftet bekendtskab med vinene fra Frankland Estate, Frankland River, Australien – så vil i kende navnet på professoren, der bragte UCD5 fra Chateau de Pommard til Californien – Dr. Harold Olmo. Samme mand som anbefalede vindyrkning omkring Frankland River og har givet navn til Frankland Estate´s topvin ”Olmo´s Reward”. UCD5 blev hurtigt mange New Zealandske dyrkeres foretrukne Pinot Noir klon. Denne Klon går også under navnet ”Pommard”. Vinen smager oftest delikat med en blomme-agtig karakter.

Hver enkelt parcel, hver klon, vinificeres for sig og de endelige blends foretages først når den færdige vin skal sammensættes.

Druerne sorteres både når de plukkes, men også når de kommer til vingården, og dernæst sendes de til gæring. Kun de sundeste druer må komme med i gæringskarret. Gæringen søges altid startet spontant, så det er den naturlige gær fra Alana´s marker der får lov til at danne smagspalletten. I Pinot Noir vinene vil en procentdel af klaserne være hele. Det sker fordi man så kan trække gæringen i langdrag. Når alt sukkeret er ved at være omdannet til alkohol, så bryder man skindet på de hele klaser og der tilføres mere sukker til gærcellerne, der får et boost.

Her er det håndværk der tæller, intet andet. Den Pinot Noir der kommer ud af arbejdet og omgivelserne er intet mindre end fantastisk. Ingen oversøisk marmelade her. Ren, frisk, saftig Pinot Noir, som skabt til at forkæle smagsløg.

Pinot Noir vine der skal fremhæves:

alana_lumiere_pinot_noir2014 Lumière
Det der er så herligt ved vinene fra Alana Estate er, at intet er dårligt. Man står med Lumière og siger: “Det er knaldgod Pinot Noir det her!” Så kommer man til Estate Pinot og så er det bare bedre, og så er Limited Release bare endnu bedre. Det er trip, trap, træsko, og forrygende flot. Lumière besidder blomme, jordbær, karamel, røget bacon, lakrids og appelsin-skal. Det vælter frem med indtryk i en duft, som stadig føles ung og med stort potentiale. Det samme kan siges om smagen. Saftig og kødfuld smag, med flot frugtsødme og pirrende frisk syre. (++)

alana_estate_pinot_noir2014 Estate
Alex har sin egen favorit-klon. Han mener UCD clone 5 egner sig bedst til klimaet i Martinborough. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har ham mistænkt for at bruge netop klonen, der stammer fra Chateau de Pommard som basis-klon i denne vin. For det smager af Pommard det her! Sikke en duft. Her er jordbær, brombær, viol, kørvel, let mentol, ja, man bliver faktisk en smule desperat i forsøget på at beskrive alle de indtryk der vælter op af glasset. Saftig, sødmefuld smag med et helt hysterisk perfekt syrligt modspil til de mange sødmefulde indtryk. Det er et vanvittigt glas vin. Find noget der ligner i Beaune og du bliver rippet for alle dine sparepenge. (+++)

alana_limited_release_pinot_noir2012 Limited Release
Hvis Estate Pinot er vild, – så er det her endnu vildere. Der er intet, simpelthen intet, der afslører, at denne vin har sin oprindelse i New Zealand. Den ser ud, dufter og smager som top Pinot Noir fra Beaune. Den dufter af overmodne jordbær, hvid chokolade, tørrede figner, appelsinskal og let viol. Smagen er rank og sødmefuld og let krydret som en Beaune. Man tygger på en jordet, let sødligt krydret eftersmag rigtig længe. Et absolut brag af en vin, som er alle pengene værd. Vinen kan drikkes nu, men har uden tvivl gigantisk potentiale. Den bliver spændende at følge i de kommende år. Til prisen er dette ganske enkelt et røverkøb. Jeg har aldrig smagt så flot Pinot Noir fra New Zealand før. (+++)

”Propperiet forhandler nogle af de absolut mest spændende vine på det danske marked. Punktum.”

Citat: Claus Forrai fra Finansbureauet.dk

claus_forraiOg hvem er han så, ham Claus Forrai, som rammer os lige i hjertekuglen med sådan en udtalelse? For er der noget vi gerne vil byde ind med på markedet, så er det jo netop, spændende og lidt anderledes og måske endda trendsættene vine. Vi mener sådan set godt, at du kan tage hans ord for gode varer.

Claus Forrai er cand.polit. og chefredaktør på det finansielle online livsstilsmagasin FinansBureauet, og har tidligere bl.a. arbejdet for Børsen Magasiner og været økonomisk redaktør for Penge & Privatøkonomi, for hvem han også var vinredaktør. FinansBureauet tester årligt omkring 1500 vine fra forskellige importører på det danske marked, og resultaterne af de ugentlige vinanmeldelser kan læses på finansbureauet.dk samt i uddrag på Søndagsavisens testsite testuniverset.dk.

Følgende vine har Claus Forrai givet topkarakterer:

profasio_massimago_valpolicella_superiore

2010 Profasio, Valpolicella Superiore, Massimago
”Hver gang man tester Massimago Profasio Valpolicella kigger man altid en ekstra gang om der kun står Valpolicella, eller om der et eller andet sted på etiketten skjuler sig et ”Amarone della”. Men det gør der altså ikke. En ufattelig lækker sag med jordslået næse og intensiv mund med rosinsødme og noter af ristede hasselnødder og whiskyrøg pakket ind de blødeste tanniner man kan forestille sig. Ren verdensklasse. ” – normalpris 279,-

2011 Amarone, Massimago
”Imponerende Amarone som på fascinerende vis kombinerer elegance med saft og kraft. Cigarkasse og stald i næsen og fedmefuld mund med noter af røg, peber og marcipan. En moderne fortolket Amarone med sjælen i behold. Stor oplevelse. ” – normalpris 499,-

the_moonlight_run_massena_vineyards_barossa_valley2014 The Moonlight Run, Barossa Valley, Massena Vineyards
”Tak skæbne for en lækker australier fra Barossa Valley. Mataro domineret sag med generøse mængder læder og tobak i næsen og opulent mund med masser af peber og pondus, men også med en kontinental kølighed der hæver vinen op på absolut højeste niveau. En superflot sag, hvor vurderingerne i testen gik helt op til 400 kr.” – normalpris 279,-

LENA_CORVINA_MONTE_DEL_FRA2013 Lena Corvina, Appasimento, IGP Corvina Veronese, Monte del Fra
”Druerne får på bedste Amarone vis lov til at tørre lidt før gæringen sættes i gang, dog uden at vinen af den årsag minder specielt meget om sin berømte storebror. Ganske vist besidder vinen pæn volumen og fylde. Og kirsebærpræget finder man også i både næse og mund. Men vinen besidder en forfriskende spændstig syre, som pakker de sødmefulde undertoner perfekt ind og skaber en vin lidt ud over det sædvanlige. Den er prisfastsat som en gennemsnitlig Ripasso, men er efter undertegnedes vurdering langt mere spændende, end hvad man normalt finder i samme prisklasse i det norditalienske. ” – normalpris 149,-

2012 Gigondas, Domaine de Chevallon
”Fantastisk flot Gigondas med svedsker og rosiner i næsen og voluminøs mund med righoldige mængder kakaopulver, mørk chokolade, portvin og vanilje som fortsætter ud i den lange intensive eftersmag. Et brag af en vin.” – normalpris 199,-

domaine_le_renard_cotes_du_rhone_villages_plan_de_dieu2013 Domaine le Renard, Côtes du Rhône Villages, Plan de Dieu
“Uha, dejligt med en klassisk Rhône på højt niveau. Indsmigrende duft af læder og tobak, fyldig mund med pæne mængder lakrids, mokka, trøffel og peber og fin let fadpræget eftersmag. Super lækker.” – normalpris 149,-

2013 The Surly Muse, Viognier, Massena Vineyards, Barossa Valley
“En fantastisk sag fra Barossa Valley i Australien, som jo ikke just er kendt for Viognier vine. Denne vin er da også så at sige et ”restprodukt” da Viognier druen benyttes af producenten til at blande i Shiraz vine. Men hvilket restprodukt. Dyb underfundig vin med floral næse og tyngdefuld cremet mund med alt hvad en Viognier skal have af kandiserede orangegrene, bålrøg og eksotisk frugt. Testens bedste vin – hands down” – normalpris 199,-

MARIS_LAS_COMBES2012 Las Combes, Minervois la Livinière, Château Maris
“Forrygende flot sag fra altid træfsikre Chateau Maris med bålrøg fra vådt brænde i næsen tilsat noter af råd og super forførende mund med vaniljestang, chokolade og peber i pompøs stil. Bravo.”

2014 Kerner, Alto Adige, Kellerei Meran
” I sin friskhed og mineralitet kan den minde om en stor Riesling, men byder på større fylde og mere cremet struktur. Særdeles indbydende herbal næse med et hint af grape og citron, fyldig og cremet mund med sprød kant og fremherskende præg af eksotisk frugt og lang elegant eftersmag med en snert af mineralitet. En super lækker sag til den særlige lejlighed.”

100000000000086C000015A1E46625322015 Old School Rosé, IGP Pays d´Oc, Chateau Maris
“Fantastisk flot rosé fra Maris. Eksplosiv næse med noter af ribs og hindbær med et tvist af citrus og ekstremt blød og indsmigrende mund med sarte og forfinede noter af jordbær og hindbær og en snert af støv. Hvis det er old school burde alle vine være old school.”

2014 Epsilon Shiraz, Barossa Valley
“Fyldig og cremet australsk Shiraz med friskkværnet peber i næsen og fedmefuld mørk frugt i munden pakket ind i silkebløde tanniner og noter af espresso, mørk chokolade, enebær og tobak. Klassisk australsk Shiraz på højt niveau.”

2013 Zephyr, Limoux, Abbotts & Delaunay
“Fremragende Chardonnay fra Limoux i flamboyant og kødfuld stil. Næse med præg af fløde og cremet mund med rund tekstur og fyldig frugt i retning af melon og fersken tilsat subtile toner af vanilje og et strejf af salt i den lange eftersmag. Høj klasse.”

2014 Damn Good Shit, Minervois la Livinière, Château Maris
“Forrygende flot sag fra Château Maris med intensiv næse med pompøs attitude og markante kirsebær noter og silkeblød og indsmigrende mund med varme noter af overmodne brombær tilsat friskkværnet sort peber og Herbes de Provence i den kilometerlange eftersmag. Château Maris DGS er altid en fornøjelse, men især i årgang 2014 synes det hele at gå op i en højere enhed. ”

rutherglen_muscatRutherglen Muscat, Chambers Rosewood Vineyards
“Temaet for denne uges test var vin til ris a la mande. En kamp som, ikke overraskende, udviklede sig til en kamp mellem Portvin og Recioto. Mere overraskende var det måske derfor, at sejren gik til en australsk hedvin i form af Chambers Rosewood Vineyards Rutherglen Muscat, som forhandles af Propperiet til en pris af 119,20 kr. ved 3 stk. ”Livet er for kort til ikke at have smagt hedvinene fra Chambers”, skulle Robert Parker have udtalt. Og det kan man kun give ham ret i, når man har smagt vindervinen, som er en herlig sag med 8-10 års lagring på bagen, og som byder på en helt fantastisk næse med intensive noter af tørrede frugter, Amaretto og kaffegrums og en super cremet mund med en symfoni af smagsindtryk i retning af marcipan, rosiner, ristede nødder og mokka. Vinen er i sig selv en meget stor oplevelse, men særligt til Ris a la mande går det hele op i en højere symbiose.”

2012 Gran Cabernet Franc, Pulenta Estate
“En pompøs og næsten aristokratisk argentinsk vin, som stilmæssigt minder om en stor svedig Bordeaux vin, men som koster langt mindre. Finansbureauet har tidligere stiftet bekendtskab med årgang 2010 af samme vin, som imponerede voldsomt. Og årgang 2012 er fuldt på højde hermed. Flamboyant næse med eksplosive noter af kaffegrums, læder og våd kælder og voluminøs mund med let rustikt præg og righoldige mængder mokka, friskkværnet peber og snustobak pakket ind i bløde tanniner. Gid Bordeaux vine i samme prisklasse smagte ligeså godt.”

2013 Malbec, Pulenta Estate
“En velstruktureret og voluminøs sag med bløde tanniner, fin frugtfylde med delikat afbalanceret sødme, pirrende mineralitet og en lang intensiv eftersmag med noter af hvid peber, tobak, espresso og vanilje. Bravo.”

Vi takker og bukker for de mange fine ord og stjerner og er nu kun endnu mere opsat på, at høste endnu flere stjerner og finde endnu flere spændende vine i fremtiden.

Chicken Shit Chardonnay

En idé bliver til virkelighed

Somme tider falder ting bare i hak. Brikkerne passer lige pludselig sammen. De løse ender samler sig. Rod ophører med at være rod, og bliver i stedet til en idé, som viser sig at kunne realiseres. Bevares, det er ikke relativitetsteorier eller rumrejser vi taler om, men bare en lille drøm, der blev til virkelighed.

Vi har længe gået med en idé. En hvid makker til vores elskede super sælgende Damn Good Shit Syrah fra Château Maris. Damn Good Shit har været en succes, og vinens to stærke salgs parametre har uden tvivl været den gode historie samt høj kvalitet. Vinen hedder ikke hvad den hedder bare for at være speciel eller provokerende, men fordi det virkelig er det gode skidt fra staldene der har været med til at skabe den, – og ikke kemi fra en fabrik.

Perlehøns gøder vinmarken

frankland_estate_wines
Guinea Fowls, eller som vi kalder dem “Perlehøns”, der gøder jorden på Frankland Estate´s vinmarker

I Maj måned 2015 kom Hunter Smith fra Frankland Estate forbi. Vi skulle slå et slag for hans vine på Winemarket 2.0 på Godsbanen i Aarhus, og i øvrigt rundt og promovere hans vine i landet. I tre dage fortalte han om dyrkning efter økologiske principper og vingårdens perlehøns og deres gavnlige virkning på øko-systemet. Pludselig siger han: “Vi har i øvrigt 4000 flasker Chardonnay hvert år, som vi ikke rigtig ved hvad vi skal bruge til…”
BUM, lige der faldt brikkerne på plads i vinhandlerens hoved, og Chicken Shit Chardonnay var skabt. Hunter var ikke umiddelbart begejstret for vinens navn, men efter lidt tilvænning kunne også han trække på smilebåndet.

frankland_estate_guinea_fowls
Et billede som Hunter kalder “Building up the work force”

Hunter sendte prøver, og vi blev glade. Vinen kommer fra yngre stokke på firmaets Isolation Ridge Vineyard. Vinen fadgæres og hviler på fadet i 11 måneder inden den klargøres til aftapning. Det er en læskende lækker Chardonnay, med flot cremet frugt, fine nuancer fra fad og spændstig syre og mineralitet.

Chicken Shit Chardonnay

chicken_shit_chardonnay
Troels Schwartz på arbejde i tegnestuen. Perlehønen “Gladyce” kommer til verden.

Etiketten skulle udformes. Opgaven blev tildelt Troels Schwartz, der til daglig driver firmaet Super Schwartz i Klitmøller. Troels var vild med historien og kastede sig straks over projektet. Perlehønen “Gladyce” blev skabt. En fugl som både gøder jorden, spiser skadelige insekter, men som også er lidt en kujon, og stikker af når den bliver skræmt. Dobbelt-tydigheden kan heldigvis udnyttes. Tænk at kunne give svigerfar en flaske “Chicken Shit” i hånden. Skønt.

Vinen kan købes på www.propperiet.dk via dette link

 

 

af Jacob Ruby