Weingut Wöhrle fra Baden – ny tysk komet

Endnu en gang verdensklasse fra nabolandet

Så er jeg nødt til lige at sige det igen: Hold nu fast hvor er den nye generation vinmagere i Tyskland dog bare helt ufatteligt dygtige!
Markus Wöhrle er endnu et bevis på, at tysk vin er på vej ind i en ny æra. Det er ikke længere halvhjertede forsøg på at lave noget der er internationalt, men som alligevel klamrer sig til tyske traditioner, der kommer fra ungdommen, – det er intet mindre end helhjertet, innovativ, perfektionistisk verdensklasse de leverer!

baden_germany
Baden strækker sig fra Basel i syd til Württemberg i nord. Baden er på kortet markeret med gul farve.

Baden er tysklands 3. største vinregion, men langt fra en af de mest kendte. På eksportmarkedet er området næsten ikke-eksisterende. Området er tysklands varmeste vin-område, og egentlig tysklands modstykke til Alsace. Baden´s vinmarker løber på modsatte side af Rhinen, og strækker sig fra grænsen til Schweitz (Basel) i syd til vinområdet Franken i nord. En strækning på over 400 kilometer. Vinmarkerne ligger dog spredt, og ofte på sydvendte skråninger, så derfor er vinmark-arealet alligevel begrænset. Cirka 15.000 hektar er opdyrket med vin i Baden området, – det er samme antal som i Alsace, men Alsace er blot 170 kilometer langt.

Fordelen ved Baden, i forhold til et område som Alsace er, at her har man ikke de samme traditioner at holde i hævd, og samtidig så er den nye generation vinmagere meget omstillingsparate. Derfor blev Chardonnay i 1990 godkendt som selvstændig drue i området, og derfor er Spätburgunder blevet kæmpe stort i Baden. 36% af områdets vinmarker er i dag beplantet med druen, og det er formentlig ikke en trend der stopper sådan lige. Med de priser man efterhånden skal betale for Pinot Noir fra Bourgogne, så søger folk alternativer, – og det kan de i særdelshed få fra de gode producenter i Baden. Weingut Wörhle er en af dem.

Weingut Wöhrle i Lahr

Lahr_weingut_wörhle_vineyards
Weingut Wörhles vinmarker ligger på skråninger over byen Lahr.

Weingut Wöhrle ligger lige syd for Offenburg i byen Lahr. Ved Lahr skærer en dal sig ind i Schwarzwald, og det er i denne dal, på de sydvendte skråninger, at parret Markus og Tanja Wöhrle henter deres druer. De dyrker nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten på Bourgogne-druerne Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Chardonnay, men også Riesling og Grauburgunder (Pinot Gris). Familien Wöhrle købte gården “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz. Arbejdsgiveren var/er også VDP medlem, og dyrker Riesling, Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder, – og arbejder i øvrigt også økologisk. Flere ting gjorde, at Markus kunne tage erfaringer med over i eget firma.

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til “Winemaker of the year” i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. Han er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist. Og man må jo af og til erkende, at perfektionisme kan være skide irriterende, men også at det virker. Der kommer ikke en eneste vin fra dette hus, uden at den oser af kvalitet, – og hans bedste vine hører ganske enkelt til i verdens-eliten! Husets Gottsacker Chardonnay vil kunne glide direkte ind i en smagning af Puligny Montrachet uden at falde igennem. De bedste Spätburgunder vine er på samme ekstremt høje niveau.

Huset er medlem af VDP og har besiddelser på tre Grosse lage vinmarker: “Herrentisch”, “Kirchgasse” og “Gottsacker”. Hvilket betyder, at de må udstyres med den højeste udmærkelse for VDP medlemmer “GG”. Alle Weingut Wöhrle´s vinmarker dyrkes økologisk.

Bemærkelsesværdige vine:

2015 Lahr Gottesacker Chardonnay GG (++)
Siden 1990 har Chardonnay været tilladt i Baden. Druen har vokset i området længere, men har været klassificeret som Tafelwein. Det lyder helt vanvittigt. Især når man smager denne version fra Wörhle. Blindt ville man kunne havne i Puligny til enhver tid. Det er så fint, så raffineret, så elegant. Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay vine!

2015 Spätburgunder Trocken (+)
Alle Spätburgunder vine fadlagres. Denne basis cuvée har lagret 8 måneder på store gamle fade af eg fra skovene i nær-området. Vinen fremstår, for en Pinot Noir, ret mørk i glasset. Mørke kirsebær, let jordbærgrød, viol og sød lakrids i en duft der er ualmindeligt indbydende. Der er turbo på frugten i både duft og smag. Saftig blommet, kirsebær-agtig smag. Den delikate frugt holdes fint i skak af frisk syre, og slutter i en lækker spicy, urtet eftersmag. Høj klasse for sin prisklasse.

2015 Lahrer Kronenbühl Spätburgunder Selection Carl (+)
Druerne er høstet fra området Kronenbühl, som udgør bakkedraget nord for byen Lahr. Vinen har lagret 12 måneder på barriques med medium toast. 1/3 af fadene fornys hvert år.  Flot urtet næse med jordbær, chokolade, nellike og mynte. Saftig og spændstig smag, med sødmefuld frugt, der får flot modspil af pirrende syre og urtet krydderi, der fortsætter langt ud i eftersmagen. Det er Pinot Noir på meget højt niveau.

2014 Kirchgasse Spätburgunder GG (+)
Pinot Noir fra marken Kirchgasse, som har status af Grosses Gewächs, det man i VDP betegner som Grand Cru. Vinen har lagret 18 måneder på barriques med medium toast hvoraf 1/3 fornys hvert år. En Pinot Noir i sin ungdoms vår. Diskret næse med jordbær, smørkaramel og let lakrids. Sødmefuld, let og samtidig spændstig og insisterende. Let tannin-bid. Fine krydderier pirrer i eftersmagen. Meget elegant. En vin med potentiale til minimum 10 års lagring.

 

Økologisk og biodynamisk vinbrug

En udvikling der kom for at blive

robert_eden_chateau_maris_03Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion som indenfor alle andre landbrug. For få år siden var det sådan, at de producenter der lagde om til økologisk drift, blev hånet og hængt ud som fanatikere fordi, som de konservativt indstillede sagde: “De sprøjtemidlermidler man anvender er i forvejen meget miljøvenlige og forøvrigt uundværlige.” Sådan er det ikke længere. I dag er det mere et spørgsmål om, om man vil have muligheden for at redde sine druer i tilfælde af uforudset sygdom, eller man går planken ud og lægger om. Der er sket en holdningsændring, og den er sket ret hurtigt. Til stor glæde for os der elsker god vin, og som gerne vil købe økologi. For bare 20 år siden var det utroligt svært at finde god økologisk vin, – I dag er det utroligt nemt at finde god økologisk vin.

Men hvad er økologisk vin i grunden?

Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer. Samtidig er kontrollen med økologien utroligt vanskelig at håndtere, og man har nærmest kun bondens eget ord for, at hans produkt ikke er fyldt med kunstgødning og pesticider.

Definitionen på økologisk vin er om muligt langt mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer: dyrkningen og produktionen. Den økologiske produktion har man store problemer med at definere, idet der under denne proces anvendes en del stoffer, som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær, der forårsager problemerne med at lade vin fremstå som økologisk. I dag vinder brugen af enzymer frem, idet disse kan fremme bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er, når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.

EU-Organic-LogoHelt frem til 2012 ophørte definitionen af økologisk vin på det tidspunkt, hvor druerne høstedes og kørtes til gæringskarret. Fra det tidspunkt var det kun vinbondens samvittighed, der kunne afgøre om produktet forblev økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine var derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”
Fra 2012 vedtog EU et regelsæt, som gjorde, at hele processen fra arbejdet i marken til vinifikationen i kælderen, nu kunne kaldes økologisk, og det grønne blad kom på etiketterne. Bladet er med andre ord din garanti for, at producenten opfylder EU´s krav.
På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst. I vinifikationen er svovl tilladt, men mindre end i konventionel vin. En konventionelt produceret rødvin må maksimalt indeholde 150 mg/ltr svovl når den tappes. En økologisk må maksimalt indehoilde 100 mg/ltr. En lang række enzymer og tilsætningsstoffer er bandlyst i produktionen.

Økonomien styrer idealismen

Guinea-Fowl-in-vineyard-Cape-Grace

Flere og flere vinbønder får øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale, at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden gennem kunstgødning og manipulation med planterne, idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund rig på mikroorganismer, der selv nedbryder den biologiske gødning, den tilføres, og derved påvirker planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af køer, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.

Det har vist sig, at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt, men prisen er en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige, at ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien eller Chile, der også dyrkes konventionelt.

Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetingelser og bliver dermed mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger, der er nødvendige i konventionelt landbrug. Den økologiske vinbonde har større udgifter til nyt plantemateriale, idet han er nødt til at fjerne planter, der er ramt af smitsomme sygdomme, som han ikke kan sprøjte væk. Samtidig høster den økologiske vinbonde med lavere udbytte, da planterne kun sætter sit naturlige antal klaser og ikke manipuleres til at yde mere. Dette er også en af grundene til, at en økologisk vin ofte er dyrere end en konventionel.

Biodynamisk dyrkning

 Økologisk landbrug er i grove træk konventionelt landbrug uden brug af pesticider. Biodynamisk vinbrug er en helt anden snak. En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamikkens fader er den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal, i dag anvendes hans teknikker af producenter som: Château Maris i Minervois, Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace. De er ikke i tvivl om, at Steiner har ret. De er nok mere i tvivl om, hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.
Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil, men helt overordnet så var det Rudolf Steiners teori, at menneske, jordbund og univers er tættere forbundet, end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt, hvad der bevæger sig på og i jordbunden – mennesker, dyr og planter – er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt, hvad vinbonden foretager sig på vinmarken, påvirker således planten, og da den – og han – samtidig er påvirket af universet og den planetare cyklus, så er alt arbejde i vinmarken styret af planeternes indbyrdes placering.
maria_thun_calendar
Maria Thun´s kalender udkommer hvert år med råd og vejledning.

Der forskes stadig i Steiner´s teorier. Maria Thun er et af de mennesker, som har taget hans studier til sig og omsat hans teori til nu, at omfatte over 50 års praktisk erfaring med havearbejde efter biodynamiske principper. Maria Thun kan bekræfte, at plantens vækstmønster er påvirket af planeternes stilling på himlen. Hun inddeler havearbejde i 4 typer. Der findes roddage, bladdage, frugtdage og blomsterdage. Alle kræver de, at man udfører bestemte arbejdsopgaver på netop disse dage for at opnå det bedste resultat. Hun udgiver en kalender hvert år, der fortæller hvornår hvad skal gøres. Hvis man vil så radiser, skal det for eksempel gøres på en roddag, så vokser de bedst. Hun mener endda at have påvist, at vin skal drikkes på en frugtdag for at smage bedst. Det er altså ikke lige meget hvornår du åbner den 30 år gamle Bordeaux Grand Cru Classé, som har ligget under optimale forhold og bare ventet på den helt rigtige begivenhed!

preparing_biodynamic_treatmentDet siger næsten sig selv, at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt, at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter, der fermenteres i kohorn, der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderokkeurt, og sådan kunne man blive ved. Vinbonden bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris, at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder. Han anvender ikke metoden med at nedgrave horn. Samme resultat kan opnås ved at dække bunken af komøg iblandet urter, med et lag jord og lade det ligge og fermentere, indtil det spredes på marken.

Det hele lyder som galimatias, men er det nu det? Der findes forholdsvis simple forklaringer på enkelte biodynamiske dyrkningsprocesser. Ved fuldmåne er der f. eks. større saftspænding i planterne end normalt, derfor bør beskæring undgås, da planten ellers vil bløde kraftigt og immunforsvaret svækkes. Planten Padderokke har et stort indhold af kiselsyre, der ved sprøjtning i vinmarken danner små fugtsugende korn og derved modvirker svamp. Forholdsvis enkle forklaringer på “heksekunst”.

Se Propperiets udvalg af økologisk vin

Men, kan de overhovedet lave vin på Mallorca?

Den fordomsfulde opdagelsesrejsende

Hvad skal man stille op, når fruen i huset har fabuleret om “skønne” Mallorca i flere år? Hun har berettet om den enestående natur, det fantastiske badevand, de lækre restauranter og det skønne vejr. Jeg vidste bare, at det ikke kunne passe. Mit problem var, at jeg rent faktisk mere eller mindre havde bestemt ferie-destinationen de sidste 4 år?
Hvad gør man? Er man en rigtig mand, trumfer igennem og siger: “Sådan er det bare, – jeg tager ikke til Mallorca!”, eller skal man sluge kamelen og tage 14 dage med grisefest, pubcrawl og ligegyldig lokal vin?

Jeg gjorde det sidste. Jeg slugte kamelen. Ikke meget mand, I know…

Nogle gange er det gode ved fordomme, at de kan blive gjort til skamme. Ved første øjekast var Mallorca varm, tør og turistet, – næsten som forventet. Men ved nærmere eftersyn så var øen også fyldt med masser af skøn natur, fantastisk badevand og lækre restauranter. De lækre restauranter viste sig oven i købet at være udstyret med virkelig lækker lokal vin!?!

Mallorca – en vin-ø med potentiale

tianna_negre_binissalem_mallorca
Vingården Tianna Negre nær byen Binissalem.

Det endte faktisk med et par vingårds-besøg, og det fremprovokerede ligefrem lysten til, at hente vin hjem fra øen. Mallorca er et af de vinområder jeg vil spå en spændende fremtid. Hvis producenterne kan holde fast i deres historie, og producere moderne kvalitetsvine med lokalt særpræg så kan Mallorca blive det nye sort. Det, der hjælper øen godt på vej i forhold til så mange andre fremadstormende vinområder er, at Mallorca har formået at bevare lokale druer som den hvide Prensal og måske især den røde Manto Negro. Det er sorter som ikke findes ret mange andre steder og som har noget helt unikt at byde ind med. Prensal kan på egen hånd mangle lidt syre, men piftet op med en syreholdig druesort, så bliver det pludselig rigtig spændende. Manto Negro er helt unik. Glem alt om blæksort, over-ekstraheret spansk vin, her får du Pinot Noir/Nebbiolo-agtig farve og karakter. Det er ganske enkelt noget du er nødt til at prøve!

manto_negro_mallorca
Manto Negro er en af de druer der skal drive succesen for Mallorca. Hvis Mallorca vil…

På Mallorca ved man godt, at det er de historiske druesorter der skal drive succesen. Derfor er der indført regler for hvor meget der må iblandes af internationale sorter i en DO vin. Men der er plads til at stramme op. 30% Manto Negro gør ikke nødvendigvis, at vinen beholder sit særpræg. Den sjoveste vin jeg smagte på ferien var uden tvivl ren Manto Negro. Men jeg er nok også en anarkistisk tosse, der hele tiden leder efter nye indtryk og nye smagsvarianter i min vin. Der må helst ikke være for mange gentagelser.

I øvrigt, så er den største forhindring for, at Mallorca vil tiltrække flere dygtige vinmagere og øge kvaliteterne, nok øens enorme turisme. Det meste af øens vinproduktion bliver drukket lokalt, under 40% eksporteres. Turisterne stiller ikke de store krav, det er først hvis du vil satse på eksport, at du er nødt til at blive dygtigere, både hvad produktion og markedsføring angår.

Cirka 1500 hektar er opdyrket med vin på øen. 320 hektar er beplantet med Manto Negro. Vindyrkningen koncentrerer sig især omkring det nordvestlige hjørne af øen, omkring byen Binissalem, der da også lægger navn til den ene af øens to DO´er.

Bemærkelsesværdige vine:

2015 Velonegre, Binissalem (++)
VéloNegre_Manto_Negro_MallorcaSkøn, skøn overraskelse, hvis man nu har det svært med overekstraheret blækfarvet spansk vin. Manto Negro er lige det modsatte. Druen indeholder ikke så meget phenol, og skaber derfor lyse transparente rødvine, der ganske vist ofte er høje i alkohol, men besidder en forholdsvis let karakter. På Mallorca siger de den minder om Pinot Noir, jeg synes nu mere den minder om Nebbiolo, men det skal ikke skille os ad, – det er en absolut fremragende rødvin.

Manto Negro-druerne er høstet fra gamle stokke, har gennemgået en 5 dages macerering både før og efter gæring og har modnet 8 måneder på 2 år gamle træfade.

Vinen dufter af kirsebær, læder, rose og orangestænger (chokolade/appelsin). Mellemfyldig i munden, med masser af saftig frugt og paprika-agtigt krydderi. Eftersmag med god syre, peber og rød vulkansk jord. Flot vin til vildt eller krydrede retter med svinekød.

Restsukker 1,58 gr/ltr, syre 4,7 gr/ltr, alkohol: 13%

2016 Tianna Bocchoris Blanc, Binissalem (+)
Bocchoris Blanco_MallorcaVinen er produceret på 45 % Prensal Blanc, 40% Sauvignon Blanc og 15% Giró Ros. Sauvignon Blanc og Giro Ros har fået lov at gære på træfade, imens Prensal er gæret på ståltank. Efter endt gæring har Sauvignon Blanc og Giro Ros fået lov at hvile på gærresterne i 8 uger inden det endelige blend er sat sammen.

Der blev smagt mange ligegyldigheder på Prensal på denne ferie, men her sker der noget. Prensal får stadig lov at fremstå med sin sødmefulde ferskenduft, men suppleres af krydderi fra fadet og syre fra Sauvignon Blanc. Det spiller max.

Vinen er let gylden. Dufter af fersken, abrikos og vanille. Fyldig frisk smag med fersken og friske grønne noter. Pirrende let krydret eftersmag. En skøn vin til grillet eller stegt fisk.

Restsukker 1,43 gr/ltr, syre 5,14 gr/ltr, alkohol: 13,5%

2015 Tianna Bocchoris Negre, Binissalem (+)
BOCCHORIS TINTO_MallorcaVinen er produceret af druerne 34% Manto Negro, 6% Cabernet Sauvignon, 41% Syrah, 8% Callet og 11% Merlot. Syrah og Manto Negro er gæret i åbne trækar, de resterende er gæret i rustfri ståltanke. I de åbne trækar er foretaget regelmæssige “pump overs” for at udvinde farve og aroma af drueskallerne. Efter endt gæring har vinene lagret 8 måneder på egetræsfade hvoraf en trediedel fornys hvert år.

Vinen dufter af blåbær, solbær og en smule ristet vanille. I munden er den medium fyldig, med blomme og lidt tørret frugt (dadel/figen). Flot rank syre. Lækker eftersmag med sødmefuld frugt, peber og krydderi der smager som rød vulkansk jord.
Selvom Syrah dominerer blended, så fornægter Manto Negro´s mineralske udtryk sig ikke. En flot vin til kalvekød eller vildt.

Restsukker 1,77 gr/ltr, syre 4,99 gr/ltr, alkohol: 14%

2015  Tianna Negre, Binissalem (+)
tianna-negre_mallorcaVinen er produceret på druerne 56.5% Manto Negro, 15.3% Callet, 14.5% Cabernet Sauvignon og 13.7% Syrah høstet fra gårdens absolut bedste parceller og med optimal modenhed. Druerne er gæret og lagret hver for sig, og først stukket sammen efter 10 måneder på nye franske egetræsfade.

Vinen dufter af mørke saftige kirsebær, chokolade og vanille. Flot intens og velsmagende frugt, der får fint modspil af frisk syre. Lang dvælende eftersmag med lakridsrod og mokka. Skøn vin, der giver mindelser om god Crozes-Hermitage. Serveres til et godt stykke kalv- eller okse.

Restsukker 1,61 gr/ltr, syre 3,38 gr/ltr, alkohol: 14,5%

Tre i én fra Schmitges

Steel/Stone/Wood eksperimentet

SchmitgesSteelStoneWoodHer får du chancen for at få et indblik i vinbondens hverdag og de mange valg han skal træffe for at nå frem til bedst mulige kvalitet. Andreas Schmitges har i dette eksperiment taget den bedst mulige råvare og udsat den for tre forskellige lagringsmetoder, og det skal han dæleme have ros for. Det er ikke bare interessant, – det er rigtig interessant, at se hvor forskelligt, samme vin falder ud, hvis producenten vælger at gå en bestemt vej. Man kan sagtens sidde og finde sig en favorit af de tre, men for mig er det slet ikke det projektet handler om. Det handler om at få øje på de åbenlyse forskelle, der er på de tre vine, – egentlig bare på grund af det medie mosten har gæret og lagret i.

Råvaren: Riesling af top kvalitet

mosel_riesling_schmitgesUdgangspunktet er det samme for alle tre vine. Riesling druer høstet fra en af firmaets bedste parceller på Erdener Treppchen. Druerne kommer fra 25 år gamle ikke-podede stokke, altså stokke på egne rødder.

Druerne blev høstet 29. Oktober 2016 med et sukkerindhold på 93 Oechsle, svarende til Auslese kvalitet. Efter en kort macerering mellem most og skind er mosten blevet presset ved 0,4 bar – hvilket er meget skånsomt. Skånsomt for at undgå for mange bitterstoffer i den endelige vin. Gæringen er startet spontant, altså på naturgær, og herefter er mosten fordelt på de tre forskellige medier for at gære færdig. En trediedel blev overført til en 1000 liters rustfri ståltank, en trediedel til et 1000 liters granit-fad og den sidste trediedel til et 1000 liters træfad. Gæringstemperaturen lå mellem 15 og 20 grader under hele processen, med den laveste gæringstemperatur i granit-fadet. Den 15. april 2017 var gæringen færdig i alle fade og vinene blev tappet den 21. maj.

De tre miljøer

steel_stone_wood_SchmitgesStåltanken er efterhånden mest udbredte medie at producere vin i. Ståltanken er nem at rengøre, kan udstyres med temperaturkontrol, og det er muligt at gære og lagre i et miljø, hvor man som vinbonde fuldstændig kan styre processen. Stål afgiver ingen smag, og oxidation kan hindres fuldstændig. Denne vin vil altid kunne give den mest rene gengivelse af druemosten.

Granit-fadet er det nye sort. Det vinder mere og mere udbredelse. Det er der en specifik grund til, – det skaber simpelthen fantastisk vin!
Granit-fadet er besværligt at producere, men det har så mange positive egenskaber, at det er besværet værd. Den varme der dannes under gæringen optages af granitten, og det sikrer sjovt nok den laveste gæringstemperatur af de tre metoder. Granit er nemt at rengøre, da ikke engang vinsten binder sig til granittens overflade. Der vil forekomme lidt oxidation af vinen undervejs, men et der har størst effekt på vinens aroma er helt klart den lave gæringstemperatur.

Træfadet må ses som det mest klassiske medie at producere vin på ved Mosel. Du skal med andre ord forvente den mest traditionelle Mosel vin her. Dette træfad har været benyttet en enkelt gang i årgang 2015, så vi taler altså ikke om et nyt fad som afgiver en del aroma, men heller ikke om et gammelt fad som næsten kun påvirker vinen med oxidation. Træfadet er det medie hvor vinen påvirkes mest, både ved kontakt med ilt, men også ved kontakt med egetræet, som fremkalder en del kemiske processer i den gærende most.

Smagenotater:

Steel (+)
Meget ung. Ekstremt ren og stringent. Det er helt sikkert en vin der vil kunne udvikle sig på flaske i både 10 og 15 år. Den er tydeligvis fri for oxidativ påvirkning. Duft af gule frugter, fersken og gule æbler, samt lidt mynte. Vinen er meget rank og citrusdrevet i munden. Ekstremt frisk og syrlig i eftersmagen. Den kræver tid, eller at blive serveret til en ret med masser af citrus involveret.
Vinen indeholder 6,6 gram restsukker, 7,4 gram syre og 12,5% alkohol.

Stone (++)
Skøn floral næse. En kølig gæring skulle fremelske det florale, og det passer i den grad her. Det dufter af hvide blomster, akacie og citronskal. Fantastisk balance i munden, og sjovt nok en helt vild mineralitet – næsten som at slikke på granit!!!
Syren pirrer, prikker og sitrer, så mundvandet driver. Citrusdrevet eftersmag. Knivskarp frisk knuselskeligt dejlig Riesling. Vinen er endt med at indeholde 6,7 gram restsukker, 7,2 gram syre og 12,5% alkohol, altså meget lig tallene fra ståltank, men med en helt anden smagsprofil.

Wood (++)
Akacie, men også tydeligt oxidative og mere modne dufte som banan, ananas og fersken i næsen. Vinen er cremet og fyldig i munden, med pirrende sprød syre og lækkert krydret eftersmag. Den har en lille note af fad. Den mest klassiske Mosel vin af de tre. Det er den vin der har været mest påvirket af ilt og af afgivelse af aroma og kemiske reaktioner med det medie den har været gæret og lagret på. To gæringer vil aldrig udvikle sig ens, om det så var to gæringer af samme most på to ståltanke. Alligevel er det værd at hæfte sig ved, at kemien stikker lidt ud her. Vinen er endt med at holde 8,4 gram restsukker, altså mere end de to øvrige, og samtidig holder den 7,4 gram syre, altså det højeste tal af de tre. Alkohol igen 12,5%.

Bogen Vin Under Lup

Ovennævnte eksperiment leder helt naturligt til en henvisning til en bog jeg forfattede i 2011. Bogen tager lige nøjagtig fat i de små ting, som kan være med til at ændre en vins udtryk. En vinbonde skal træffe mange valg, både i marken og i kælderen. Det hele påvirker det endelige resultat. I Schmitges eksperimentet er valgene i marken ens for de tre vine, men kælderarbejdet er forskelligt.

Vinene sælges sætvis i 2 x 3 flasker, men vi har sat en smagekasse sammen som indeholder 1 x 3 flasker samt bogen Vin Under Lup.

Køb 2 x 3 flasker Steel/Stone/Wood fra Schmitges

Køb bogen Vin Under Lup og 1 x 3 flasker Steel/Stone/Wood

Zuschmann møder Schöfmann og sød musik opstår

En halv-kedelig fætter liver op

Zuschmann_Schofmann
Else Zuschmann og Peter Schöf,mann

Hvor er det dog fuldkommen håbløst! Ikke at en Frau Zuschmann løber ind i en Herr Schöfmann, og at de bliver forelskede, heller ikke, at de begynder at producerer vin, men at de så vælger at opkalde vingården efter deres efternavne…
Det er håbløst!
I hvert tilfælde for en dansk tunge. Og i og for sig også for en dansk hjerne. Jeg har virkelig kæmpet med at huske de navne. Trænet i ugevis. Det er blevet til både Schufmann og Zöfmann, Zufmann og Schönmann, og endte i slang: Schuft og Zöffe…
Men nu tror jeg, at jeg er ved at have styr på det.

weinviertel_zuschmann
Typisk landskab i Weinviertel. Husene i forgrunden er fredede. Det var her bønderne opbevarede deres materiel i gamle dage.

Der har været stor begejstring for østrigsk vin i en del år efterhånden. Jeg har aldrig rigtig forstået al postyrret, for Grüner Veltliner er jo bare en tyndbenet halvslatten fætter til Riesling!!! Sådan havde jeg det virkelig. Men det ændrede Else og Peter. For hold da op de forstår at sætte turbo på selv Grüner Veltliner, så den bliver cremet og intens som har jeg da aldrig oplevet det før. Parrets vingård ligger i området Weinviertel lidt nordøst for Wien. Området består primært af bløde bakker og et væld af forskellige jordbundstyper og mikroklimaer.  Blandt andet finder man her, midt i europa, 12 millioner år gammel muslingekalk stammende fra en gang da dette var kystområde. Weinviertel byder på varme somre, kolde vintre og en årlig nedbørsmængde i den lave ende. Hvis det regner, så er det i reglen korte og voldsomme byger ledsaget af tordenvejr. Vedvarende perioder med regn og vinter-sne ses sjældent. Særligt bemærkelsesværdig er dog den lynhurtige forandring fra vinter til forår.

Mål og middel

Filosofien er klar. Else og Peter ønsker at producere sprøde og ranke vine, der smager af deres oprindelse. Det er letheden og elegancen der fremelskes mere end tyngde og alkohol. Af samme grund anvender parret egetræsfade af østrigsk oprindelse. Østrigsk eg smager mere elegant, og giver plads til vinens frugt. Den er mere et supplement end en overdøvende faktor.

Weinviertel-DAC-Grüner-VeltlinerElse overtog sin fars landbrug i 2009 og forvandlede det sammen med Peter til rent vinbrug. De solgte den jord fra som ikke var egnet til vinbrug, og opkøbte istedet allerede eksisterende vinmarker og jord, med potentiale til at levere druer af høj kvalitet. De besidder i dag 16 hektar vinmarker, men en stor del af de 16 hektar er unge stokke, som ikke leverer, eller leverer meget få druer, så udbyttet vil være stigende i de kommende år. Vingården ligger i den lille landsby Martinsdorf 40 kilometer nordøst for Wien. 60% af deres marker er beplantet med  Grüner Veltliner, men de dyrker også ​​Zweigelt, St. Laurent og Pinot Noir.

Alle nyplantninger bliver foretaget med specielt udvalgte kloner. Specielle Grüner Veltliner kloner bliver købt fra nogle af de bedste producenter i Østrig, men kun hvis de matcher den jordbund de skal plantes i. Der er blevet brugt mange timer på at finde den rigtige klon til hver parcel. Resultatet af klon-selektionen vil man nok først kunne se om 5-10 år. Af samme grund er den ekstremt vigtig.

Muschelkalk-Grüner-VeltlinerDet var målet fra starten at dyrke økologisk, men de første 3 år gik med at finde ud af om det overhovedet var muligt i Weinviertel. Det viste sig dog at være ganske problemfrit i det tørre klima, og i 2012 ansøgte parret om at blive certificeret økologisk. Det blev de endeligt i 2015. Der gøres meget for at fremme en naturlig balance i vinmarken og bekæmpe skadedyr og sygdomme ad naturens vej. Imellem rækkerne i vinmarken vokser en specielt udvalgt blanding af urter, græs og blomster, som på sigt nærer vinplanterne med mineraler og ”lokker” nyttige insekter som f.eks. sommerfugle til. I enkelte marker er der sat får ud for at holde græsset nede, og sørge for naturlig gødning. Parret siger selv, at 16 hektar er den ideelle størrelse. Med 16 hektar kan de involvere sig i alle processer og kun på den måde kan de sikre bedst mulige kvalitet også fremadrettet, så der er ingen planer om at udvide vinmark-arealet.

Høst af druer foregår altid manuelt. Druerne sorteres allerede i marken. Der pilles og klippes i næsten hver klase, så kun de sundeste druer kommer med i gæringskarret. Gæring foregår ved lav temperatur i rustfri ståltanke. De bedre vine hviler i en længere periode på gærresterne for at tilføje struktur og kompleksitet, enkelte vine lagrer på egetræsfade af østrigsk oprindelse. De bedre vine, som produceres i små mængder, gæres på naturgær, imens en vin som Weinviertel Grüner Veltliner gæres på en gærkultur, som parret selv har dyrket.

Vine der er værd at bemærke:

2016 Weinviertel Grüner Veltliner (+)

löss_boden
Jordtypen Löss er en lerart, som holder godt på vand, og er meget næringsrig.

Grüner Veltliner er den mest plantede drue i Østrig. Den dækker 33% af det samlede vinmarkareal i landet. Druen er oprindeligt en krydsning af Traminer og St. Georgen. Sidstnævnte dyrkes i Burgenland men spiller ingen stor rolle i moderne vindyrkning. Grüner Veltliner har mange ligheder med Riesling – egentlig også smagsmæssigt, selvom Veltliner har tendens til en mere bitter syre og mere peber/grønsagsnoter end eksotisk frugt som Riesling. Vinen tager karakter af den jordbund den vokser i, så man næsten kan smage sten, grus eller muld, alt efter hvor rødderne har suget næring. Druerne til denne vin kommer fra 3 forskellige parceller. To meget sandede parceller og en parcel med jordtypen Löss, der er en ler-art bestående af blandt andet kvarts og kalk. Löss er særdeles velegnet til Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået en 2 timers macerering sammen med skallerne, for at udvinde ekstrakt. Vinen er gæret ved lav temperatur og har dernæst hvilet 6 uger på gæren. Vinen er sart og fin med noter af urter, grape, citrus og æble. Let cremet i munden, klar citrus dominans, let urtet, frisk, og med stor mineralitet. En vin til lettere fiskeretter.

2015 Muschelkalk, Grüner Veltliner (++)

muschelkalk_boden_zuschmann
Muslingekalk er en jordbundstype der gør Grüner Veltliner godt

Druerne til denne vin stammer fra en parcel med muslingekalk, også kaldet limsten. Jordbunden er flintholdig og fossilrig og der er ikke meget næring at hente for vinstokkene. Derfor er udbyttet fra marken lavt, men til gengæld med højt ekstrakt-indhold.

Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne. Gæringen har fået lov at starte spontant, altså på naturgær. Lang kølig gæring på mellem 16 og 22 grader, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne. Det er der kommet en rig og kompleks Grüner Veltliner ud af. Duft af krystalklar ferskvandssø, vådt græs og akacie-blomst. Cremet og rig i munden med blomsterkrydret tone og citrus. Flot mineralitet. Kompleks og elegant på samme tid. En vin til de lidt kraftigere fiskeretter.

2015 Opal (++)
opal_zuschmannVinen er primært produceret på Chardonnay iblandet en smule Grüner Veltliner. Mosten har gennemgået 4 timers macerering med drueskallerne og er dernæst overført til 225 liters træfade bestående af østrigsk eg. Lang kølig gæring på naturgær, og dernæst 6 måneders lagring på gærrresterne samt regelmæssig battonage.

Vinen er intet mindre end fremragende. Jeg er normalt ikke til meget træ, og her er faktisk meget træ, men ikke mere end at det er med til at understøtte og gøre vinen kompleks og rig. Vinen dufter af fersken, akacie-blomst, kokos og althea bolsje. Cremet fed struktur fra Chardonnay, rank, frisk syre fra Grüner Veltliner. Flot balance mellem det varme og det kølige. Lækker nektar-agtigt krydret eftersmag. Der er tydelige referencer til Bourgogne her. En vin til grillet fisk eller retter med fjerkræ.

Hvad er meningen med livet?

En “gammel” ven

Forleden mødte jeg en gammel ven, der selvom han ikke er så gammel af alder, alligevel er en gammel ven. Både fordi jeg har kendt ham længe, men også fordi han opfører sig utroligt erfarent. Han ser og siger ting som om han har været her længere end de fleste, selvom det slet ikke er tilfældet.

“Jeg tror du vil kunne lide Ecclesiastes”, sagde han til mig.

Jeg anede ikke hvad han talte om, men han tilføjede “Det var en prædikant der sagde noget i retning af “Livet giver ingen mening – bring mere vin!”
Og der fangede han min opmærksomhed. Fluks måtte jeg igang med at finde ud af hvad Ecclesiastes var.

Ecclesiastes viser sig at være en del af det gamle testamente og tilhører det man kalder de kanoniske bøger. Teksten skulle være forfattet af Salomon – Kong Davids søn. En mand som besad enorm rigdom og magt, og omtales som meget vis.

Følgende tekst er frit oversat. Teksten skal være fra en periode i Salomons liv, hvor han forsøgte at finde meningen med livet uden at involvere religion. Ecclesiastes har flere gange skabt debat i kirken, da teksten er forfattet af en ateist. Hvorom alting er, så er teksten fra 900 år før Kristi faktisk utroligt aktuel. Nogen vil spørge: Hvad har teksten med vin at gøre? Svaret må være: En hel del.

Uddrag fra Ecclesiastes

“Hvad får folk ud af alt det hårde arbejde de går og laver under solen?

praelat_history

Generationer kommer og generationer går, men jorden forbliver for evigt. Solen står op og solen går ned og skynder sig tilbage til der hvor den går op. Vinden blæser mod syd og vender mod nord, retningen ændres hele tiden, for så at ende med at blæse fra samme verdenshjørne som før. Alle vandløb strømmer ud i havet, alligevel fyldes havet aldrig. Vandet kommer hele tiden tilbage til der hvor det kom fra. Alt går kedsommeligt i ring.

contadi_castaldi_franciacorta_bottle_aging

Hvad der har været, vil være igen. Hvad der er blevet gjort vil blive gjort igen. Der er ikke noget nyt under solen. Kan man nogenside sige “Se! Dette er noget nyt”? Det hele var her allerede for længe siden. Det var her før vores tid. Ingen husker de tidligere generationer, og dem der kommer vil ikke blive husket af dem der følger efter dem. Visdom er meningsløst.

Jeg søgte at studere og udforske alt, hvad der sker under himlen. Hvilken tung byrde Gud har lagt på menneskeheden! Jeg har set alt, hvad der sker under Solen, alt er meningsløst, en jagt efter vinden. Det, der er skævt, kan ikke rettes. Det der mangler kan ikke tælles. Jeg har mere visdom end nogen. Det har bragt mig til forståelsen af, at ​​visdom, er en jagt efter vinden. Med stor visdom kommer stor sorg. Jo mere viden, jo mere sorg.

Jeg sagde til mig selv: “Kom nu, jeg vil teste mig selv med glæde for at finde ud af, hvad der er godt.” Men det viste sig også at være meningsløst.

Jeg prøvede at trøste mig selv med vin og ulastelige handlinger. Jeg ønskede at se, hvad der var godt for folk at gøre i løbet af de få dage de har at gøre godt med i deres liv.

Jeg gennemførte store projekter: Jeg byggede huse til mig selv og plantede vinmarker. Jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem. Jeg købte mandlige og kvindelige slaver og havde andre slaver, der blev født i mit hus. Jeg samlede sølv og guld. Jeg ansatte mandlige og kvindelige sangere, og fik mig et harem – alle livets lækkerier.

Jeg nægtede ikke mig selv noget mine øjne så, jeg nægtede ikke mit hjerte fornøjelse.

Men da jeg undersøgte alt, hvad jeg havde opnået fandt jeg ud af at alt var meningsløst, en jagt efter vinden.

Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Intet blev opnået under solen.

Jeg så dog, at visdom er bedre end uvidenhed, ligesom lyset er bedre end mørket. Den vise har øjne i hovedet, mens narren går i mørke. Men jeg blev klar over at den samme skæbne overhaler dem begge. En dag er de her ikke mere. Da sagde jeg til mig selv: “Skæbnen vil også overhale mig, og hvad får jeg så ud af at være klog? ”

robert_eden_chateau_maris_03

Så jeg hadede livet, fordi det arbejde, der blev gjort under solen, var meningsløst, en jagt efter vinden. Jeg hadede alle de ting, jeg havde skabt under solen, for en eller anden dag må jeg forlade dem til fordel for den, der kommer efter mig. Og hvem ved, om den person vil være vis eller dum? Alligevel vil de have kontrol over al min frugt, i hvilken jeg har lagt så meget arbejde og dygtighed. Det er meningsløst.

En person kan ikke gøre noget bedre end at spise og drikke og finde tilfredshed i egne behov.”

Konklusion

Nogenlunde sådan står der i Ecclesiastes – prædikerens bog. Og jeg må give min “gamle” ven ret. Jeg finder stor fornøjelse i at læse det, lige så kulsort som det er. Men jeg kan nu godt sætte mig i Salomons sted – også selvom jeg hverken er klog eller specielt rig. Et eksempel fra egen tilværelse: Når man har løbet, trænet fitness i flere uger, lagt kost om: Ud med hvid sukker og alkohol, – ind med kerner, kål og fedtfattig ost, – og topmaven alligevel ikke forsvinder. Så er det på sin plads at råbe:

“Livet giver ingen mening – bring mere vin!”

Skal vi bringe dig noget så kan du bestille på www.propperiet.dk (dog ikke i samme påklædning som ovenfor).

Top ratings på Flaskehalsen.nu

Morten Wamsler har i flere år arbejdet professionelt med journalistik, kommunikation og formidling. Sideløbende med arbejdet er interessen for vin vokset støt.  Bloggen flaskehalsen startede egentlig som en vinklub for venner og bekendte, men er i dag en velbesøgt platform, der smager og anmelder vin i øjenhøjde. Målet har fra starten været, at tale til folk i en forståelig og uhøjtidelig tone. For som Morten siger:

“Jeg har stor respekt for alle, der beskriver vin ud fra en stor teknisk og detaljeret indsigt, men når forbrugeren skal forholde sig til, om en vin smager af læder, cigar, cedertræ, tidligt høstede jordbær dyrket på kalkholdig undergrund o.s.v., så bliver det altså ikke nemt at vælge sin vin.

Jeg har tidligere anmeldt musik, og hvis jeg skal sammenligne, så er det meget sjældent, at en musikanmelder beskriver, om et stykke popmusik er skrevet i A-mol og har et kontrapunkt i baslinjen, inden det går over en Cmaj7-akkord og ender i en crescendo til Tonica. For hva’ fa’en skal man lige bruge det til, når man skal vurdere, om man gider købe det nye album med CV Jørgensen? ”

Om Propperiet skriver han: “Propperiet står for et aldeles kompetent udvalg af vine, og deres service og levering er absolut upåklagelig. Med tilbudspriser allerede ved tre stk. er der god mulighed for at prøve endnu flere af deres spændende vine. Som vinanmelder har jeg været vidt omkring i udvalget, og det gør Propperiet til et sted, jeg aldrig vil tøve med at handle, når det gælder private indkøb. Både udvalg og service er i top.”

Vine med 6 stjerner på Flaskehalsen.nu

CA'_DEL_MAGRO2015 Ca´ del Magro, Bianco di Custoza Superiore
“De seks druesorter er Garganega, Trebbiano, Tocai Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre førstnævnte druesorter er knap så velkendte herhjemme, men de spæder fantastisk til i sammenhængen, hvor udtrykket bliver meget blødt og lækkert, mens en bitter kant, giver et vidunderligt modspil. Det giver en vin, der på overfladen er lækker og nydningsfuld med stor velsmag og skønhed, og hvor der under overfladen er en masse nuancer at gå på opdagelse i.”

2013 Profasio, Valpolicella Superiore, Massimago
“Der er lidt Barolo-stil over den netop opknappede flaske, og det hele virker nærmest ferskt. Nap et dejligt glas hvidvin mens du venter, for efter et par timers iltning og temperering, så sker der dælme ting og sager. Massimago Profasio åbner sig til en fantastisk smagsoplevelse, hvor frugterne stadig synes lyse og friske, men hvor al skarphed forsvinder – enten som dug for solen, eller ved at de syrlige elementer integrerer sig i helheden og giver en aldeles lækker fylde, der rammer de fleste smagscentre i munden.”

2016 Riesling “Vom Berg”, Schmitges
“Det er altså ingen skade til, at livet nogle gange er forudsigeligt. Og det er ingen skade til, at Schmitges’ Riesling-vine er forudsigelige. For i denne 2016-variant af Schmitges ’Vom Berg’-Riesling forventer jeg er en klasse-hvidvin, der smager af langt over det dobbelte af, hvad prisen antyder. Og jeg bliver bestemt ikke skuffet. Det er helt og aldeles uimodståeligt, ligesom det har været i de seneste årgange. Vinen er sødmefuld, men også med en friskhed og en lethed.”

shiraz_rutherglen2013 Shiraz, Chambers Rosewood Vineyards, Rutherglen
“Det er en rødvin, der scorer højt på alle parametre. Farven er smuk og dyb rød, og duften er himmelsk med store frugtflader og små syrlige afstikkere. Det samme gælder smagen, der dog først og fremmest er fløjlsblød med masser af bær og frugter, og man fornemmer virkelig en storartet helhed, hvor der er antydninger af rød frugtgrød, men samtidig en frisk kant, der gør underværker i helhedsbilledet.”

2015-erdener-treppchen-grosses-gewachs2015 Erdener Treppchen GG, Schmitges
“Dette er en vin, der ikke bare er unik, fordi den er sjælden, men også fordi den er sjældent god.
Det er som om, at alle nuancerne i vinen er blevet forceret helt derud, hvor de i fællesskab dominerer smagen, uden at man dog kan sætte en finger på, at den ene har mere vægt end den anden. Balancen er i top. Vi må endnu engang hylde Schmitges for at skabe vin i en umanerligt høj klasse.”

2014 Cumulo Nimbus, Minervois, Abbotts & Delaunay
“Vi har at gøre med en kølig mineralsk vin, der er sat umanerligt smukt sammen med en større og federe frugtsmag. På den måde ender det i en vin, der har så mange facetter og alligevel fremstår i perfekt balance, at det er sjældent at smage mage i denne priskategori og i så ung en alder. Den skal næppe ligge for mange år på hylden, men den er til gengæld aldeles fremragende netop nu. Bravo.”

kranklei_auslese_20142014 Ürzig in der Kranklei, Riesling, Auslese, Karl Erbes
“Denne Auslese, er traditionen tro fuld af sødme, men den har også så meget andet, der gør, at den er endnu mere interessant end andre flotte Auslese-vine. Den har både kant, mineraler og en stor og kraftfuld saft og power, der ikke kun er dessert-agtig, men også snildt klarer de opgaver, hvor friskere hvidvine ellers bliver foretrukket.”

2016 Spätburgunder Rosé, Burggarten, Ahr
“Vinen har en fin mellemdyb kulør, og smagsmæssigt finder vi en forrygende blanding af blide frugter og af en elegant friskhed. Det er på ingen måde syrligt eller sødt – det er fornemt afstemt, og den lange og smukke eftersmag afslører, at Spätburgunder-stilen også kan markere sig med al sin lækkerhed i rosé-sammenhæng.”

Burggarten_Classic2015 Spätburgunder Classic, Burggarten, Ahr
“Faktisk er stort set alt, hvad vi finder i denne vidunderlige tyske vin, meget klassisk og lækkert, og det lever til fulde op til ’Classic’-betegnelsen på etiketten. Det endnu mere fine ved denne Ahr-vin er, at den faktisk hører til de billigste af Burggartens imponerende og tændervædende arsenal af Spätburgundere, og det gør jo på ingen måde sagen mindre interessant.”

Grande Crevette2016 Grande Crevette, Sauvignon Blanc, Vin de France
“Rigtig spændende hvidvin, der er imødekommende fra start, hvor den med sin milde statur tager dig i hånden og leder dig sikkert ind i et sandt paradis af lækkerier. Smagsmæssigt vokser intensiteten i lang tid, og det bliver en meget fyldig og lækker vin med store frugt-nuancer og et nydeligt punktum med et lille syrligt twist tilsat en anelse bitterhed, der giver flot modspil til den næsten fede frugt. Jeg napper helt sikkert hellere to af disse, fremfor en enkelt udmærket Sancerre-vin, for her er der altså kæmpemæssig kvalitet for relativt små penge.”

Erdener Prälat og Karl Erbes

Karl Erbes´ historie

Historien om familie-domænet Karl Erbes er uundgåeligt også historien om vinmarken Erdener Prälat. Prälat er uden sammenligning den mark der har størst betydning for hele området omkring Erden og Ürzig, og samtidig en af de mest eftertragtede marker ved Mosel. Karl Erbes har produceret vin fra denne mark i det meste af hans voksenliv. Først for andre, og fra 2012 i eget navn. Man kan på en måde sige, at Karl Erbes er vendt hjem. Tilbage til den mark, som gør, at der er stor respekt omkring hans navn.

praelat_history
Erdener Prälat – klemt inde mellem klippe og flod.

Karl Erbes produktionslokaler ligger i Ürzig for foden af Würzgarten. Huset blev grundlagt af Karl Erbes i 1967. Han var på daværende tidspunkt vinmager for hele 7 forskellige vingårde ved Mosel. Man kan på en måde sige, at han var en af denne verdens første “Flying winemakers” – han fløj bare ikke så langt, faktisk kørte han mest på scooter. Han producerede blandt andet vin for flere medlemmer af familien Berres, som har været en af de ledende familier i vinavl omkring Ürzig i århundreder. Familien er stadig involveret i vinproduktion i området, men de bedste besiddelser på Prälat er ikke længere i familiens eje. Karl Erbes var også kældermester på Mönchhof, der stadig er et af de anerkendte navne i Ürzig og som stadig producerer vin fra Prälat. Alle disse producenter var VDP medlemmer, så det var folk med et væsentligt krav til kvalitet. Karl fik dog lyst til at producere vine under eget navn og få en mindre stressende hverdag, hvor de mange kunder ikke skulle slås om hans opmærksomhed.

erdener_praelat
Prälat set fra Erden.

Karl besad ikke selv jord, men hans gode kontakter gjorde, at han ret hurtigt fik fat i små parceller på Ürziger Würzgarten, hvor han især havde fokus på parcellen “Kranklay”, som i hans øjne skaber vine på niveau med de bedste ved Mosel.

Historien om Erdener Prälat

erbes_praelat
Kirken havde meget magt før i tiden, derfor blev Berres marken opkaldt efter en højtstående gejstlig Prælat, – afbilledet på etiketten – henrykt over vinen fra Prälat.

Marken Prälat har ikke altid set ud som den gør i dag. Faktisk har Prälat ikke eksisteret ret længe. Før i tiden var Prälat en del af Erdener Treppchen, men en stor samlet parcel, ejet af familien Berres. Parcellen gik under navnet “in Onnerts”. Det var først i slutningen af det 19. århundrede, at navnet Prälat dukkede op. Familien Berres mente de producerede en helt særlig Riesling fra deres parcel, og de tog patent på navnet Prälat og på en helt særlig etiket, som de anvendte til deres Erdener Treppchen vin. På etiketten stod dengang også “Erdener Treppchen” da den jo skulle overholde lovgivningen. Etiketten anvendes den dag i dag af enkelte producenter på Prälat, blandt andet Karl Erbes.

Det gik med Prälat parcellen som det er gået med masser af andre markbesiddelser ved Mosel. Syv arvinger skal overtage 0,4 hektar, og de vælger nærmest alle, at gå egne veje. Med tiden er de små andele af Prälat blevet solgt fra, således at det i dag er svært at finde Berres navnet på personer bag produktion af vine fra marken. Eneste Berres der har besiddelser på Prälat er Helga Berres som har giftet sig ind i firmaet Peter Nicolay i Bernkastel-Kues. Her står Peter Nicolay på etiketten.

I 1971 blev en ny omdiskuteret vinlov indført i Tyskland. Den skulle gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue virvaret af marknavne. Der er delte meninger om hvor meget godt der kom ud af den lov. Erdener Prälat blev efter en del tovtrækkeri nu formelt godkendt som selvstændig mark, men blev udvidet til en 1,5 hektar stor mark, til glæde for de producenter der nu pludselig kunne producere Erdener Prälat, som efterhånden var blevet et stærkt brand. Parcellen Kranklay blev lagt ind under Würzgarten, til stor irritation for dem der producerede og stadig producerer vine af top-kvalitet fra Kranklay. De vine skulle nu pludselig sammenlignes med vine fra den sydvest- og vestvendte del af Würzgarten, men har i grunden rent geologisk mere til fælles med Prälat og Goldwingert. Goldwingert, der ligger klemt inde mellem Prälat og Kranklay fik efter en retssag med Weingut Nicolai lov til at forblive under eget navn. Kvalitetsmæssigt er Kranklay og Goldwingert ellers på samme niveau.

praelat_map
Kort over markerne omkring klippemassivet.

Enestående geologi og mikroklima

Men familien Berres havde jo ret. De besad faktisk en parcel som var unik. Erdener Prälat er i dag en stor del af vinmarkerne der ligger under klippen som rager op mellem Würzgarten og Erdener Treppchen og som samtidig markerer grænsen for to geologisk meget forskellige områder. På Würzgarten er det rød sandsten der dominerer, og på Erdener Treppchen er det blå-grå skifer.

wuerzgarten_praelat
Blik mod klippetoppen, som signalerer overgangen mellem blå-grå skifer på Treppchen (længst væk) og rød sandsten på Würzgarten (nærmest).

Prälat er sammensat af en bund af blå-grå skifer, toppet med et lag skifer med et højt indhold af jernoxid, som får den til at fremstå rødlig. Jordbunden er enormt stenet og vand afledes meget hurtigt. Marken er direkte sydvendt, med sol fra morgen til aften, på nær når de sene aftenstråler går ned bag Würzgarten. Klippen opvarmes af solen og afgiver denne varme til vinstokkene. Dette er en af de varmeste vinmarker ved hele Mosel, altid tidligere knopbrydning end andre, altid tidligere modning end andre. Prälat ligger samtidig så langt nede mod floden, at her er høj fugtighedsprocent, især i den obligatoriske “efterårs-Mosel-morgentåge”, hvilket er med til at fremprovokere Botrytis, som tilføjer en ekstra dimension til vinene. Vinstokkene på Prälat er mellem 60 og 100 år, hvilket betyder lavere udbytte og højere kvalitet.

praelat_auslese_2013Vinen fra Prälat har et enormt potentiale. Den er oppulent, aromatisk og enormt kompleks. Vinen har en sær evne til at virke cremet og delikat som ung, for så at udvikle sig til at blive mere stringent og kompleks med alderen. Derfor har selv eksperter svært ved at vurdere de enkelte årganges potentiale når de smager dem umiddelbart efter frigivelse. Det er først efter 5-8 år de rigtig viser hvad de kan. En vin fra Prälat kan nemt klare 30-40 år i kælderen.

12 producenter har i dag besiddelser på Prälat. De tre største besiddere er Dr. Loosen 0,5 hektar, Mönchhof 0,25 hektar og Schmitges 0,25 hektar. De sidste 0,5 hektar er fordelt mellem 9 producenter, så det er ikke mange stokke der er til hver. Karl Erbes ejer under 0,1 hektar af den oprindelige Berres vinmark grænsende op til Erdener Treppchen.

Firmaet Karl Erbes i dag

erbes_karl_stefan
To generationer Erbes. Stefan og farmand Karl.

I dag består firmaet Karl Erbes af 7 hektar vinmarker og Karl´s søn Stefan har overtaget driften af vingården. Produktionen koncentrerer sig om Würzgarten, med små besiddelser på Kranklay (0,3 ha) og Prälat (0,1 ha) som toppen af kransekagen. Tilgangen til Mosel-vin er klassisk. Det er sødme/syrebalancen der er vigtig. Dillen med at producere tørre vine har aldrig rigtig vundet indpas her. Der produceres Trocken udgaver af enkelte vine, men det er ikke her efterspørgslen ligger for firmaet, der har en stor eksport til det asiatiske marked. De klassiske tyske vines sødme står godt til det asiatiske køkken.

For familien Erbes har parcellen Kranklay et potentiale der er næsten lige så stort som Prälat. Og når man ser på luftfoto af de to marker, så giver det da også god mening, at de skulle kunne levere på nogenlunde samme niveau. Vinene fra Kranklay har en syre og en power der er helt enestående. Der er ikke noget at sige til,  at Karl Erbes rystede på hovedet, da det i 1971 blev vedtaget, at Kranklay skulle ligges ind under Ürziger Würzgarten. For ham var det en degradering. Derfor var det glædeligt, da vinloven i 2014 blev ændret, og enkelte top-parceller fik lov at anvende “Gewann”-navne, eller “Lieu dit” som de kalder det i Frankrig. Vinene fra Kranklay må nu kaldes “Ürziger in der Kranklei”.

Vine der skal fremhæves:

2013 Erdener Prälat Auslese
Dufter som mormors æblekage, lynghonning, fersken, rosenbusk og let abrikos krydderi. Stor delikat mundfyldende sødme, der balsamerer og forfører. Det hele afbalanceres i et fint bid med citrus og kanel. Den har masser af sødme, men det hele er så let, friskt og raffineret, at man bare bliver glad i låget af at drikke den. Når det er sagt, så er dette en Auslese med et helt vanvittigt potentiale. Den bør gemmes 5-10 år.  (++)

kranklei_spaetlese_20162016 Ürziger in der Kranklei Spätlese
Det er så raffineret, så knuselskeligt dejligt blomstret og forfinet krydret, at man svæver højt over Mosel når man drikker det. De 91 gram sukker holdes i et fast greb af 9,1 gram syre. Det bliver aldrig for meget. Vinen dufter af banan, ananas og fersken. Stor mundfyldende sødme, der samtidig er let og frisk. Slutter i et bid med pære og flintet mineralitet. Smager guddommeligt nu, men uha det kan blive stort når det får yderligere 4-5 års lagring. (++)

2014 Ürziger in der Kranklei Auslese
Fuldstændig fantastisk glas Mosel Riesling. Årgang 2014 er i dette tilfælde hysterisk mange gange bedre end sit omdømme. De 106 gram restsukker holdes i et jerngreb af 9,6 gram syre. Det er præcision på allerhøjeste niveau dette her. Vinen dufter af fersken, marcipan, et bed med regnvåde margueritter, let tørret abrikos og revet appelsinskal. Vinen er delikat og cremet på tungen – og ja, man fornemmer sødme, men slet ikke på dessertvins-niveau. Prøv istedet med et chili-marineret andebryst. Man skulle tro vinen var skabt i Stefan Erbes hemmelige underjordiske laboratorium, men den er skabt i hans kælder af druer der nærmest er overjordiske. (+++)

eiswein_karl_erbes2016 Ürziger Würzgarten Eiswein
Høstet i minus 8 grader om morgenen den 5. december 2016. Det er naturligvis sødt og intenst, og faktisk med meget lidt botrytis-krydderi. Vinen dufter af røde modne æbler, pæresaft, lidt fersken og liflig blomst. Det lyder som en fantasi, men der er faktisk en friskhed over vinen som en frostklar december-morgen. Delikat og cremet sødme, der får fantastisk modspil af syre og let citrus. Den kan drikkes med stor fornøjelse nu, men det er en vin man bør give tid. Læg den i reolen og glem den i 5-10 år, først da vil den rigtig folde sig ud. (++)

 

 

Verdensklasse Spätburgunder fra Ahr

En evolution på rekord-tid

kooperativ_historie
Før i tiden var det kooperativerne der stod for vinproduktionen ved Ahr.

Et af de øjeblikke hvor man tænker: “Hov nu er du da ved at blive gammel!”, er når man pludselig kan se en udvikling, en udvikling, der ikke kan være sket over en nat – nærmest en evolution.  For det er lige nøjagtig hvad der er sket ved Ahr floden i Tyskland. Jeg mindes alt for godt studieturen i 1998, hvor vi blandt andet passerede Ahr og smagte et utal af lyse, lette og halvsøde rødvine produceret på noget de kaldte Spätburgunder, som vist nok var Pinot Noir, men som overhovedet ikke smagte af Pinot Noir. Ahr udmærkede sig helt klart bedst ved sin smukke natur. De stejle terrasse-anlagte vinmarker. Nærmest en mini-model af Mosel. Bare sørgeligt, at de lavede så ligegyldig vin.

Kontrasten fra de halvflade saftevandsagtige vine som dominerede området for 20-30 år siden og til de i dag tørre, komplekse og sprøde Spätburgunder-vine (Som smager som Pinot Noir) med international klasse, er simpelthen næsten ubegribelig.
En del af udviklingen skyldes naturligvis en holdnings-ændring. Både til kvalitet, men også til vintype. Høstudbyttet er reduceret markant og i dag produceres langt flere tørre end søde vine. Ved Ahr produceres over halvdelen af al Spätburgunder i dag som tør. En anden faktor er klima-ændringer. Gennemsnits-temperaturen ved Ahr er steget 1,4 grader over de sidste 40 år, hvilket har kæmpe betydning for, hvilken vin man ender med at kunne producere.

Ahr_Burggarten
Kort over den 25 kilometer lange Ahr dal. Burggartens top-besiddelser er fremhævet.

Ahr er blot 545 hektar stort og strækker sig over 25 kilometer langs Ahr-floden, der løber ud i Rhinen nord for Koblenz. Området er et af de nordligste vinområder i Tyskland, men grundet de nærliggende Eifel bjerge, der skærmer mod vestenvind, og den særlige geologi langs Ahr, så er området både varmere, mere tørt og mere solrigt end flere andre tyske vinområder. De stejle skifer skråninger langs Ahr suger solen til sig og flytter dermed nærmest breddegraden mod syd. Områdets specialitet er Spätburgunder, som er den tyske betegnelse for Pinot Noir. I alt 342 hektar er beplantet med Spätburgunder, og det er ikke forkert. Ahr Spätburgunder har et kæmpe potentiale.

Weingut Burggarten bliver en realitet

Området er med andre ord ikke stort. Vinproduktionen varetages i dag af to kooperativer og 25 selvstændige producenter. En af de selvstændige producenter er Weingut Burggarten i Bad Neuenahr. Huset ejes af familien Schäfer, der har dyrket vin i generationer, men den selvstændige produktion har en relativt kort historie. Det var Paul-Josef Schäfer, der i 1988 besluttede sig for at bryde med kooperativet. Det var krisetider for vinproduktion ved Ahr. Kooperativerne, som havde enorm magt den gang, havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, i hvert tilfælde hvis man ville leve af vinproduktion: Blive selvstændig og satse på kvalitet. I dag er det Paul-Josef´s tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. To er i marken og den tredie er gået hen og blevet vinmager – rigtig dygtig vinmager.

Kräuterberg_Ahr
Kräuterberg er et klassisk billede på, hvor de bedste Spätburgunder vine skabes. På stejle sydvendte terrasser.

I dag ejer huset 15 hektar, hvoraf de 80% er beplantet med Spätburgunder. Husets stolthed er parcellerne på de fire marker Kräuterberg, Schieferlay, Sonnenberg og Burggarten. De er hver især meget forskellige i deres udtryk, hvilket primært skyldes markernes individuelle hældning mod solen og især meget forskellige jordbunde. Alt er sydvendt, men med vidt forskellige vækstbetingelser – og det giver hver vin særlige kendetegn. Kräuterberg ligger på stejle terrasser bestående af sort og brun skifer. Schieferlay er en varm og tør bakketop, som kun beskyttes mod udtørring af den halm man ligger mellem planterne. Sonnenberg er en bakketop bestående af forvitret grå og brun skifer og endelig ligger marken Burggarten på en stejl skråning lige overfor vingården, her er jordbunden mere vulkansk og stenet og består i særdeleshed af basalt.

En blogger ser på næsten modne Spätburgunder-druer sammen med Paul Schäfer

Hos Burggarten anvender man ikke Prädikat på vinene. “Alle vine med marknavn er af Auslese kvalitet, men det giver ingen mening at bruge betegnelsen. Her er det jordbunden og afgrænsningen der skal fortælle historien”, fortæller Paul Schäfer, søn og vinmager. Betegnelsen GG anvendes heller ikke, da den er forbeholdt medlemmer af sammenslutningen VDP, men havde Burggarten været VDP-medlem, så kunne GG bruges om alle ovennævnte marker. Alle husets Spätburgunder vine modnes på træfade, de fire topvine på 2/3 nye fade.

Spaetburgunder FR 1801
Spätburgunder Freiburg 1801. Løse klaser, og derfor resistent overfor svampesygdomme.

Klima og jordbund gør ikke det hele. En anden væsentlig faktor er de Spätburgunder kloner som anvendes til at frembringe den endelige vin. Franske kloner vinder mere og mere indpas – også fordi det varmere klima gør det muligt at dyrke dem. På spørgsmålet om hvilken klon der er Paul´s favorit tøver han lidt. For skal han nu svare ud fra praktiske hensyn, eller i forhold til hvilken

Spaetburgunder Dijon 777
Tætte og kompakte klaser gør Dijon 777 svær at have med at gøre i våde år.

vin klonen skaber. Men vi ender ud i et kompromis. I kølige år, som f. eks. 2010 og 2014 foretrækker han den for Ahr tidligere traditionelle tyske klon Freiburg 1801. I varmere år som 2013 og 2015 giver den nytilkomne franske klon Dijon 777 nogle fantastiske resultater. Sidstnævnte er dog noget modtagelig overfor Botrytis i kølige og våde år.

Se hele Propperiet´s sortiment fra Burggarten her

Spätburgunder vine der skal fremhæves:

Burggarten_Classic2015 Spätburgunder Classic
Lys farve. Modne jordbær, hvid peber, vanille og nybagt drømmekage i næsen. Lækker mundfyldende frugt, med masser af jordbær. Delikat sødmefuld, men samtidig med kølig frisk syrlighed. Det er som at spise friske danske modne jordbær. Lækker mineralitet og syrlighed i eftersmagen, og stadig denne jordbær-fornemmelse. Let og ukompliceret Pinot Noir, der simpelthen bare behager smagsløgene. (++)

2013 Neuenahrer Spätburgunder
Nu er jeg blevet skreget ørerne fulde om hvor dyr Ahr Pinot Noir er. Ok. Vis mig det sted i verden der frembringer Pinot Noir på samme niveau som denne, til samme pris. Det er helt vildt det her! Dyb næse med skovbund, kaffegrums, jordbær og sød lakrids. Tæt og kompleks smag, hvor vinen pirrer med røde bær, kamfer og lakrids. Vild intensitet og mineralitet i eftersmagen, der bare varer ved og varer ved. Den er nærmest fyrig i slutningen. Frisk, sødmefuld og lækker. (+++)

2015 Walporzheimer Kräuterberg
Smagt fra fad. Måske en af de vildeste Pinot-oplevelser jeg har haft i Tyskland! Det er jo som at stå i en kælder i Bourgogne og smage gudedråber. Brombær, boysenbær, knust peber og lakrids i næsen – et lille twist chokolade. Flot moden tannin, frisk frugtsyre og en eftersmag der pirrer og vibrerer med lækre krydderier. Den tappes på flaske i april 2017 og der skal i hvert tilfælde et par flasker hjem i min kælder! (+++)

Burggarten_Neuenahrer2015 Neuenahrer Schieferlay
Smagt fra fad. Markant anderledes end Kräuterberg, men stadig umiskendelig klasse Pinot Noir. Vinen fornemmes varmere i duft og smag. Det er røde noter der kommer op af glasset. Jordbær, kirsebær, næsten balsamisk udtryk. Lækker vedholdene eftersmag med tørrede balsamiske noter. Klasse! (+)

Propperiet vine med 90+ point i Ekstra Bladet

Vi kommer ikke udenom, at det at sælge vin fra en webshop kræver referencer. Vinene kan jo ikke smages i “butikken”, og spørger du os, så er alt hvad vi har jo godt, men synes andre også det? En af dem, der ofte smager vin fra Propperiet er Thomas Rydberg. Her er en oversigt over hvilke vine vi er lagerførende i, og som han har belønnet med 90 point eller derover.

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover er han ejer og redaktør af “Din Vinguide” og bladet “Whisky & Rom”, og skriver for en række andre tidsskrifter.
Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.

Følgende vine fra Propperiet har Thomas Rydberg belønnet med 90 point eller derover:

Nebbiolo_La_Bioca2012 Nebbiolo “Sterma”, Langhe Rosso, La Bioca 91 point
Eksempel på en langhe nebbiolo som har mere dybde end mange barolo vine og eksempel på at man i denne kategori kan finde mange spændende vine, især hvis man går efter de bedre producenter. Sorte kirsebær, tobak, kamfer, krydderier og vanilje i smagen. Yderst velbalanceret med en lang kompleks afslutning.

2014 Cumulo Nimbus, Minervois, Abbotts & Delaunay 92 point
Bedste vin i test. Fra Minervois i Sydfrankrig på Syrah og Grenache. Mørke intense bær i duften. Koncentreret med animalske toner i smagen, sorte bær, krydderier, chokolade og vanilje. Flot stringent syre og begrænset fadpræg. Lang eftersmag.

Part_des_Anges_Malijay2014 Côtes du Rhône “Part des Anges”, Chateau Malijay 90 point
En fyldig rhone vin med masser af brombær, tobak, chokolade og vaniljenoter i smagen. Velbalanceret med en lang krydret eftersmag.

2013 DGS, Minervois la Livinière, Chateau Maris 90 point
En krydret og fyldig vin fra Minervois i det sydlige Frankrig. I stilen mere australsk shiraz end nordrhone syrah men har tørheden og elegancen fra de franske syrah vine. Brombær, peber, lakrids og vanilje i smagen. En del koncentration og stadig noget tørre tanniner. Lang krydret afslutning.

2010 Amarone della Valpolicella, Lena di Mezzo 91 point
Intense røde bær i duften. I smagen tørrede frugter, varme krydderier, rosiner og vanilje. Klassisk i stilen men en pæn syre holder den massive frugt oppe. Bløde tanniner og moden nu. Lang vedvarende eftersmag.

Garciano_Navarra2014 Garciano, Navarra, Bodegas Azul y Garanza 90 point
Bedste køb i test. Saftig og vellavet vin med masser af røde bærtoner, krydderier og vaniljestrejf. Flot koncentration og en lang frugtig afslutning.

2013 Profasio, Valpolicella Superiore, Massimago 91 point
En seriøs Veneto vin på corvina, rondinella og corvinone. Intense kirsebærtoner i duften. I smagen røde kirsebær, peber, tobak, krydderier og vanilje. Flot koncentration men ikke sødmefuld som i amarone vinene. Flot syre og yderst velbalanceret med en lang afslutning.

2014 Moonlight Run, Barossa Valley, Massena Vineyards 90 point
Kærnemælksnoter i duften. Intens bærsmag af især brombær, bagte krydderier, peber og vanilje. Velbalanceret og en flot ligefrem vin i den frugtige stil.

domaine_blayac2014 Minervois, Domaine de Blayac 90 point
Grenache, syrah og carignan fra Minervois i det sydlige Frankrig. Masser af bærduft. I smagen masser af krydderier, brombær, kirsebær og vanilje. Flot koncentration og velbalanceret. En flot harmonisk sydfransk vin med lang eftersmag.

2014 Chicken Shit Chardonnay, Frankland River, Frankland Estate 90 point
En frisk og velbalanceret vin med fersken, citrus, lette krydderier og strejf vanilje i smagen. Fadet yderst velbalanceret med en lang let krydret afslutning. Kølig i stilen hvilket vinene fra det vestlige Australien ofte er. Fremragende vin til prisen.

valentin_leflaive_extra_brutValentin Leflaive, Blanc de Blancs, Extra Dry 91 point
Nedfaldspærer i duften. Flot cremet mousse og masser af smag af pærer, tørret frugt, nødder, blomster og lette krydderier. Flot konsistente bobler. En mad champagne i den absolut pæne ende af feltet. Lang afslutning.

2015 Ca´ del Magro, Bianco di Custoza Superiore, Monte del Fra 91 point
En fyldig og yderst flot vin med fersken, melon, lette krydderier og masser af blomster i smagen. Vellavet med en lang frugtig afslutning.

af Jacob Ruby